Hej damer og herrer, og jer som falder uden for kategorierne:-)
Hvad synes i om præstekjolen? Jeg har leget lidt med tanken da jeg selv skal være præst, og jeg kan ikke rigtigt bestemme mig for, om jeg synes den er gammel og kedelig, næsten tragisk, om jeg synes den er højtidelig og letgenkendelig, rolig?
SKulle man i folkekirken gå bort fra den sortdrag med den hvide parabol antene rundt om halsen? Eller skal man forsætte traditionen?
Jeg kan godt lide tanken om, at man kan se hvem præsten er! Men jeg er bestemt ikke tilhænger af 'præste'kjolen! En lille præsteflip ville gøre det for mig. Håber det er nok, når jeg er uddannet!
Ikke alene er den gammeldags og kedelig, den er også fuldstændig unødvendig. Jeg er enig med Jon i, at en præsteflip ville være rigeligt.
Hvis præstekjolen endelig er i brug for at gøre præsten let genkendelig, så burde den vel bruges hver dag hele tiden, også når præsten handler ind, går på posthuset og i biografen? Jeg mener i en gudstjenestesituation er der vel ingen tvivl om hvem der er præsten...
Jeg kan ikke komme i tanke om andre erhverv hvor der bruges uniformer fra midten af forrige årtusind. Jeg håber inderligt den er afskaffet når jeg skal ordineres...
Nikolaj
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Præstekjolen i sig selv har jeg ikke det store problem med. Det er nok mere møllestenen/parabolantennen/pibekraven, der er et problem. Det kunne jo godt se lidt ud som om, præsten går rundt med sit hoved på et hvidt fad. Jeg så gerne, at man i stedet brugte noget i stil med de præstekjoler, man bruger mange steder i udlandet, f.eks. i England. Præsten i DR-Kirken i maj (tror jeg det var, kan ikke lige huske hans navn), var bare iført t-shirt og bukser. Jeg synes, det virkede underligt, og som om, han ville fremhæve sig selv som person. Præsten skal efter min mening være klædt på den måde, der bedst tjener formålet, og det synes jeg, en kjole gør bedre end en spraglet t-shirt.
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
Nikolaj
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Seersholm
Citat: Jeg kan ikke komme i tanke om andre erhverv hvor der bruges uniformer fra midten af forrige årtusind.
Livgarden? Skorstensfejere? Nej, måske er de ikke engang lige så gamle som præstekjolen. Men jeg kan altså ikke rigtig se, at det skulle være noget argument i sig selv for afskaffelse af præstekjolen, at den er gammel og umoderne. Man kunne jo også bare kalde den for traditionel og klassisk og bruge det som argument for at beholde den.
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
tau
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej Nikolaj og I andre,
mht. præsters og andre kirkelige mennneskers tjenestedragt, så vil jeg sige, at jeg synes, at der kan være både fordele og ulemper ved de gammeldags dragter. Jeg synes, en fordel ved præstekjolen (som katolske præster også har et par stykker af hver, men som de sjældent bruger, heller ikke ved begravelser) er, at den er velkendt og har en lang tradition bag sig. Det kan jeg godt lide. Til gengæld kan jeg ikke lide, hvis børn bliver bange for den og for pibekraven, som kan få præsten til at se lidt uhyggelig ud. (har hørt fra en ven, at børn ofte bliver bange for ham, når han er iført præstekjole og pibekrave). Men selv indenfor katolske kredse er man begyndt at lave om på tingene. Fx. bærer præsterne ved kirkelige handlinger en lys dragt med reb omkring livet, en alba, hedder det, og dertil en farvet stola i kirkeårets aktuelle farve eller noget broderet noget, kan ikke lige huske, hvad det hedder. Det er en slags "slag" med hul til hovedet og uden ærmer. Mange ordener (munke og nonner) er begyndt at droppe kutten (munkene) og det macthende sæt tøj med slør til (nonnerne), og går i stedet i civilt tøj. Så jo, forandring kan ske selv hos os...haha.
mvh Tau. PS. Tilføjelse tilføjet efter jeg skrev indlægget: Nu kan jeg huske, hvad "slaget" hedder, som præsten bærer hos os, hvis ikke han har stola på, det hedder vist (?) en messe-hagel. Og meget passende, for vores gudstjeneste hedder jo netop, en Messe..
Ændret af tau (10/06/200615:33)
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
Jeg er faktisk rigtig godt tilpas med det outfit "min" præst har på. Som du kan se af billederne på dette link: Kvaglund Kirke bære præsten altid en hvid kjole udenpå den sorte.
Jeg synes den den hvide kjole signalere mere imødekommenhed en den almindelige sorte.
Kraven synes jeg dog nok er forældet en del, og ser den gerne udskiftet.
Da præstekjolen blev indført var det vist helt almindeligt, at uiversitetsuddannede folk gik i sådan én, var det ikke?
Jeg mener bare, at den tjener jo ikke rigtigt noget formål. Den er ikke fx bibelsk begrundet, og den sætter heller ikke præsten istand til at udføre bestemte dele af liturgien bedere end hvis han/hun ikke havde den på. Og så tænker jeg, at den er så speciel og særpræget at se på idag, at den nærmest fungerer som et kostume. Og især når præsten ikke bærer den i andre situationer end gudstjenesten, så kan man jo ikke rigtigt betragte den som arbejdstøj...
(Jeg kom til at tænke på én jeg kender som læser på uni på 3. eller 4. år som stadig bærer sin studenterhue. Dét gjorde studenterne jo i gamle dage. Studenterhuen var ligesom et kendetegn på en studerende, men det er jo fåtallet som bærer den til daglig idag.)
Der bliver talt så meget om, at kirken må følge med tiden, og jeg synes, at præste kjolen netop signalerer, at den ikke gør det, men hænger sig i traditioner som ikke tjener noget formål... Det er vigtigt at skelne imellem hvad der har betydning og hvad der ikke har.
Jeg tror også, at præstekjolen virker afskrækende på nogle - uvante kirkegængere.
Når det er sagt, så vil jeg da tilføje, at jeg glæder mig som et barn til juleaften, til jeg selv kan trække i både kjole og pibekrave.
Hej. Efter min bedste overbevisning er det bedste man kan gøre ved præstekjolen, at sende den på museum. Jeg kommer selv i en kirke hvor præsten har sit "almindelige" pæne tøj på, og første gang jeg kom i kirken, så var netop præstens beklædning noget jeg hæftede mig positivt ved - han er jo bare et helt almindeligt menneske der taler et almindeligt sprog, så hvis vi vil i kontakt med de helt almindelige mennesker, så er det måske på tide at luge lidt ud i det der ikke er andet end gamle støvede traditioner.