Hejsa!

Jeg har læst et par indlæg i "ondt i troen" og kom til at tænke på...

Hvad gør i når hverdagen ramler?
Når nogen dør, forlader jer eller når nogen svigter jer?

Det er meget godt at bede til Gud, men han har det desværre med at være lidt længe om at svare igen.
Så hvad gør i?

Jeg ved godt det er et følsomt emne, men det er hverdagsting.... som skal klares...
Så jeg synes det er værd at debatterer.

Hej Josefine..

Rent personlig har jeg oplevet en del modgang... Så erfaringen siger mig, at jeg faktisk skal glæde mig mest, når tingene går skidt.. Når du er allerlængst nede, kan det kun gå op igen

Jeg ved det er svært at forklare en person, der har det virkelig skidt og det er nok noget man virkelig skal arbejde hårdt med.. Men når det går dårligt, så er der kun én ting at gøre.. Indse det og arbejd derfra.. Mister du arbejdet, find et nyt.. Går kæresten fra dig, så tænk på at det er sket før og du overlevede det.. Bliver du smidt ud, så find et værelse..
Det lyder let og det er det egentlig også.. Det handler bare om, at man ikke sætter kravende for højt (ikke at man skal ende som gadefejer)..

Og så er der jo bønnerne ..

Én ting ved jeg og det er, at der altid vil være folk, der har det langt værre end mig, men som alligevel klarer den..

Mvh

Universal løsningen hedder > Milkshake :-P


Livet er nu og da sådan at man oplever modgang og ting som man ikke synes om...
Nogen kalder det ondt, nogen kalder det uretfærdighed, nogen kalder det ulykke og nogen bare modgang....

Har Gud/Livet en mening med det? (disse begreber?)

Ville vi egentlig kunne fungere uden modgang og modstand?
Ville vi kunne sætte på pris på medgang, hvis ikke vi kender til modgang?

(hehe, det her vender os lidt tilbage til snakken om godt og ondt, for hvis vi har brug for modgang til at nyde og indse medgang, så kan modgang være en nødvendighed, om man så kalder det ondt eller noget andet, så er det en nødvendighed, og må derfor være til med et formål, og dermed godt(mindre godt) )

Hvad gør man når alt går imod?
Jeg sætter mig med guitaren og sætte lidt lyd på det, tager Gud med på råd, eller jeg går over og køber 14 plader hvidchokolade og tvinger min nabo til at spise det mens jeg jagter ham med en tennisketcher!

Jeg synes faktisk at Kefas siger tingene ret godt,...

Citat:
Det er meget godt at bede til Gud, men han har det desværre med at være lidt længe om at svare igen.
Så hvad gør i?

Hvad er tid for Gud?



Knuz. stud.theol
Lars

Hej!

Milkshake.. okay.. det skal jeg huske næste gang jeg er ned.

Min nabo bor desværre lidt langt væk (jeg bor på landet) men måske det kan være nok at jagte katten med tennissketcher...

Men det bedste råd .. for mig.. og helt sikkert også andre.. ville nok være at gå herind, og læse nogle af dine indlæg Lars..
For så vil det værre Umuligt ikke at falde om af grin..... (Du skriver også nogle alvorlige indlæg, ikke at glemme)

....

Til gengæld synes jeg dig argument om modgang får at kunne se medgang er dårlig. Det holder da ikke... gør det!?!
eller har jeg misforstået dig.

Jeg kan da godt se glæden når den kommer selv om jeg ikke har været langt ned.
Er det ikke lidt synd for de mange folk som lever at stille og rolig liv, uden den store modgang. De vil da kun kunne se en lille modgang.
Jo større modgang, jo større glæde? Det tror jeg nu ikke på holde.
Men hvorfor er det så man alligevel skal så meget igennem, hvis det ikke er nødvendig?

Citat:
Når du er allerlængst nede, kan det kun gå op igen

Citat:
Én ting ved jeg og det er, at der altid vil være folk, der har det langt værre end mig, men som alligevel klarer den..

Der vil også være folk som har det værre end dig, som ikke klare den. Så hvornår ved du endentlig om du har nået bunden, og der ikke kan gå mere galt?

Jeg ved godt vi her i norden har det godt, men måske det gør os svage. måske vi når bunden før en sulten i afrika gør det...

Måske spørgsmålet kan vendes om... Hvornår ved du at du er lykkelig? ... Kan man svare på det ved man vel også hvor man kan finde bunden.. Ulykkelig.

Når man tager ind og ser Da vinci mysteriet frivilligt..
så har man nået bunden af miserabel tankegang.......



mvh lars

når... okay...

Jeg har set filmen (synes faktisk den var god) og...
Jeg læste også bogen frivillig.. er jeg da under bunden?

Hej Josefine..

Citat:
Der vil også være folk som har det værre end dig, som ikke klare den. Så hvornår ved du endentlig om du har nået bunden, og der ikke kan gå mere galt?

Jeg ved godt vi her i norden har det godt, men måske det gør os svage. måske vi når bunden før en sulten i afrika gør det...

Måske spørgsmålet kan vendes om... Hvornår ved du at du er lykkelig? ... Kan man svare på det ved man vel også hvor man kan finde bunden.. Ulykkelig.

Lige for tiden har jeg faktisk nået bunden.. Bunden når du, når du finder ud af, at det går skidt.. Indtil da er du uvidende om det og derfra kan det kun gå længere ned.. Så det er nok et spørgsmål om erkendelse..

Når du så først har nået bunden, så kan du starte opstigningen..

Udover det, så finder jeg faktisk tit trøst i et citat fra nt (af alle steder ):

Alt virker til det gode, for den der elsker Herren (bH)..

Uanset hvilken situation jeg ender i, så kan jeg altid vende den til det gode, hvis jeg har det rigtige udgangspunkt..

Mvh

Hej Lars.
Det ville være rart hvis du forklarede hvorfor du synes man er nået bunden hvis man frivilligt ser Da Vinci Mysteriet.

Mvh

Jens

Hej Josefine

Citat:

Hvornår ved du at du er lykkelig

Det må bestemt være et individuelt fortagende. Hvad der er lykke for mig er nødvendigvis ikke lykke for andre.

Og jeg tror det kommer an på hvad man har med sig i sin rygsæk. Er man opvokset med rigdom bliver nok ikke særlig lykkelig af at få en 5ér til en pose slik. Hvor i mod nogle vil blive overlykkelige.

Fråds er nok lykkens værste fjende kunne man sige.

Men jeg definere min egen lykke ud fra hvad jeg måske ikke havde forventet her i livet. Forstået på en måde at jeg har overrasket og undervuderet mine egne håb fra tidligere tider.
Så når jeg tænker tibage i tiden var jeg ikke lykkelig. Jeg kendte bare ikke rigtig til andre følelser. Det var hverdag for mig og virkede som noget der ikke kunne være anderledes.

Og det med at ramme buden, så tror jeg at man altid kan komme længere ned. "det kunne jo have været værre" som man siger.

Men husk. Problemer er til for at løses.

Mvh
Jens

Hej Lars,

Citat:

Universal løsningen hedder > Milkshake :-P

Jeg må protestere... Mislkshake smager adv, chokoladeskildpadder er et meget bedre alternetiv!!!

Men, når det så er sagt, bliver jeg også nødt til at sige, at jeg desværre er en smule skeptisk overfor den tankegang her (selv om du stillede det som et spørgsmål, og jeg ikke helt er klar over om det er din holdning?)

Citat:
Ville vi egentlig kunne fungere uden modgang og modstand?
Ville vi kunne sætte på pris på medgang, hvis ikke vi kender til modgang?

Jeg tror svaret er: Ja. Adam og Eva virkede til at fungere fint, også før de fik modgang, jeg tror også den nye jord bliver et lækkert sted uden modgang.

Selvfølgelig kan vi lære og modnes af det som rammer os, og går os imod - men jeg tror stadig ikke at det er MENINGEN. Det kan jeg ikke få mig selv til.

Hvad skal jeg så sige til mine forældres nabo, som lige har bakket over sin lille datter med traktoren? Hvad skal jeg sige til de mennesker, som lever i kummerlige forhold i flygtningelejre? Hvad skal jeg sige til de mennesker, som år efter år kæmper med misbrug og depressioner? "Bare rolig, hvis ikke det var for livets skyggesider, ville I ikke kunne glæde jer over de gode ting"?

Modgang og ondskab er ikke "meningen" - det er et fremmedlegeme i en verden, Gud skabte som god og som blev fordærvet ved syndefaldet.

Men han har lovet, at en dag skal det være slut. Kampen er faktisk allerede vundet, selv om vi stadig lider - nogle mere end andre. Hvorfor det lige skal være sådan, ved jeg ikke.

Det er primært det, der (sammen med skildpadderne ) holder mig oppe, når det hele virkelig er noget lort. Håbet om, at en dag skal det være slut, at ondskaben og modgangen lever på lånt tid, at jeg tror på en Gud som også selv har været menneske og grædt og lidt, og derfor er hos mig midt i alt det som gør ondt.

Yndlingsvers på den slags dage:

Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt! (Åb 21, 4)

For dette siger den højt ophøjede,
som troner for evigt, og hvis navn er Hellig:
Jeg bor i det høje og hellige
og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet,
for at oplive den nedbøjede ånd
og oplive det knuste hjerte.
(Es 57,15)

Hav en dejlig onsdag

C´mon Lars, det er bare en film...

Så lige en tegneserie om den, som faktisk var ret sjov (ved ikke om den vil fungere på skrift, vi prøver):

En mand kommer grædende og rystet ud af en biograf og råber mod himlen: "How could a loving God allow such a crappy movie???"
To præster står i baggrunden, og den ene siger til den anden: "Told ya it would shake peoples faith..."

Come on Schjeldemus..

Det var bare en joke

God onsdag Annie

Citat:
Citat:
Ville vi egentlig kunne fungere uden modgang og modstand?
Ville vi kunne sætte på pris på medgang, hvis ikke vi kender til modgang?



Jeg tror svaret er: Ja. Adam og Eva virkede til at fungere fint, også før de fik modgang, jeg tror også den nye jord bliver et lækkert sted uden modgang.

Jeg er nu mere enig med Lars.. Kendte vi ikke til mørket, ville lyset ikke være betydningsfuldt for os.. Kendte vi ikke til sorg, ville glæde miste sin mening.. Kendte vi ikke til ligegyldighed, hvad ville kærlighed så være værd for os??

Mvh

Nemmerlig - min joke var bedre end din joke

Hej Jens..

Det var nu for sjov.


Men jo da, hvis du ikke har læst hvad jeg mener om Dan Brown og hans såkaldte bog Da vinci Hysteriet..

Jeg anser ikke DB for at være nogen særlig dygtig forfatter eller DVC for nogen ret god bog, alt hvad der er spændende har han lånt og stjålet fra andre, jeg læset Helligt Blod hellog gral for lææææænge siden, og meget af den genre var spændende da jeg var yngre. Jeg anser bare BD for at en middelmådig plattenslager som er blottet for skrive evnen.
Og så han evindelig postulater om fakta, som er lige forkerte som noget..

Hans bog synes ikke engang er fiction, den er "pladder"
Den håner på sin egen måde kirken, sjovt efter muhammed krisen at vi ikke ser nogen på barrikaderne og fornærmet på de kristnes vejne.. Men ak ja.
Desuden kaster DB afsted ting som ikke passer.. gætværk
Nogen siger jaja, det er bare en bog... det sagde man også om biblen og mein Kampf...

Filmen, hvor jeg her mistede al respekt for Tom Hanks og Ian McKeller, er bare en mainstream film fra sony, for fylde op på en snylters succes...

Nå, det er det OFF TRACK det her.
yderligere debat må ske i Da vince i trådende..

Helt og ganske Enig Kefas..

Jeg er nemlig enige i det koncept, fx med at kærlighed fx mister sin værdi, hvis ikke der er balance!


De som Schjeldemus ikke fik med, var netop min tilgang til tingene i min lidt "augustinske" tankegang..


mvh lars/ Stud.menthol

Hej Kefas,

Det er ikke fordi jeg ikke kan se logikken i den tankegang, men jeg tror stadig ikke, at en smuk solnedgang, et fedt nyt job eller en dejlig kæreste vil føles bedre, hvis jeg før det har cyklet rundt i haglvejr, pakket fisk i Hvide Sande og er blevet banket af min eks.

Jeg ved, at det lyder pænt at sige, når man snakker om medgang og modgang og sol følger regn osv, men jeg finder det vare grotesk, hvis vi går ned i konkrete eksempler, som f.eks. ovenstående... Kan du følge mig i det?

Jeg tror, at godheden ville fungere fint, uden ondskaben. Jeg tror den kommer til det en dag. Jeg tror også, (lige som dig?) at alt (selv modgang) virker til det gode for den som elsker Herren.

Og ja, hvor er det en smuk onsdag (solen skinner jo altid på Amager ), mon ikke man skulle slukke computeren og vandre ud i solen...

Lars - Please......!!!
Spyt lige det der "Schjeldemus" ud ik?

1) Findes ondskab i det hele taget??


2) Siden hvonår er Logik blev en del af forståelsen af med og modgang, som oftes et det jo aldrig logisk overhovedet?

3) Jeg siger ikke vi skal have modgang, men pointe er at der må være ting i livet som ikke er os til gavn udfra vores egen opfattelse, men er skabt dog alligevel, og altså må det spiller ind i del af skaberværket,.. Hvis ikke der fandtes modgang mister medgang sin betydning..

Men jeg står selv med et ben i hverlejer!
For jeg mener der behov for modgang, men jeg tror ikke på der findes noget som er ondt.... uha.. sikke noget rod eller hva?....

hehe, forklaring er som følger
At Gud har skabt alt, intet er kommet af sige selv, i så fald er Gud ikke den almægtige skaber,.. Så derfor, må man antage af Gud, som det ses i genesis, har skabt balance, hvis Adam og Eva kun oplevede fryd og gammen i Eden, beviser det jo netop min pointe Annie, ved at de forstod hvad de mistede da de blive forvist... See my point?..

at kende til alternativet lære dig om det du beskæftiger dig med, siger Im. Kant.

mvh. lars/stud.theol

Hehe... skal ske!..


(det var nu venlig ment) :-P


mvh- Lars/stud.theol

Hej Annie

Citat:
Det er ikke fordi jeg ikke kan se logikken i den tankegang, men jeg tror stadig ikke, at en smuk solnedgang, et fedt nyt job eller en dejlig kæreste vil føles bedre, hvis jeg før det har cyklet rundt i haglvejr, pakket fisk i Hvide Sande og er blevet banket af min eks.

Tror du har misforstået mig.. Jeg er ikke sympatisør med flagelanter eller filipinske kristne, der korsfæster sig selv..

Det jeg mener er, at du ville tage ting for givet, hvis du ikke havde set, hvor du kunne være.. Ikke nødvendigvis at du selv skal opleve det..

Se bare på vores samfund.. Vi har jo efterhånd glemt hvad folk før os har kæmpet for.. Vi tager velfærd for givet, men glemmer at den ikke altid har været der.. Frit hospital betalt af staten?? Kom først ved 70'erne..

Citat:
Og ja, hvor er det en smuk onsdag (solen skinner jo altid på Amager ), mon ikke man skulle slukke computeren og vandre ud i solen...

Lad ord blive handling

Mvh

Så har du aldrig smagt min milkshake,...

(;-) )

mvh lars

Citat:
Lad ord blive handling

Ja ja, jeg skal bare liiiiiige....

Citat:
Tror du har misforstået mig.. Jeg er ikke sympatisør med flagelanter eller filipinske kristne, der korsfæster sig selv..

Den tanke ligger mig fjernt, bare rolig!

Citat:
Det jeg mener er, at du ville tage ting for givet, hvis du ikke havde set, hvor du kunne være.. Ikke nødvendigvis at du selv skal opleve det..

Her kommer mit 1000-kr spørgsmål: Er der noget galt med det (altså, at tage ting for givet)?
Ingen bebrejder jo f.eks børn, at de ikke kender noget til verdens ondskab, men bare er glade (og taknemlige!) for de ting de får og oplever. Og jeg ville da mene, at hvis jeg skulle drage nytte af modgangens erfaringer og bruge det i mit eget liv - så ville det mest retfærdige være hvis det var min egen modgang!

Måske værdsætter du et godt måltid mad mere, hvis du forinden har levet under sultegrænsen, men jeg mener stadig ikke at det retfærdiggør at der overhovedet eksisterer et begreb som "sultegrænsen" (og det gør der vist heller ikke, tror lige jeg har opfundet det...)

Men måske har jeg en fornemmelse af at vi taler lidt forbi hinanden, når du og Lars siger "modgang" mener I så også "ondskab" eller "uretfærdighed", altså simpelthen det onde i verden? For det gør jeg, jeg tror ikke det kan adskilles.

Så hm, jeg står stadig fast på hvad jeg tidligere sagde - og nu GÅR jeg ud i solen (om lidt)

... Det ved jeg, no offence taken - men tak!

Hej Josefine...
Håber det er okay jeg lige drejer den her tilbage på det den egentlig handler om, nemlig hvad jeg gør når min verden ramler. Jeg kan lige oplyse jeg har lige stået i en situation hvor jeg følte alt faldt fra hinanden. Det der hjalp mig var at be. Simpelthen kravle lige så svag jeg var over til Gud og sige: "Far må jeg sidde lidt hos dig?" og så være der. Simpelthen blive ved med at be selvom det kunne føles uretfærdigt det hele. Og lukke Gud ind i det. Det hjalp mig.
Det var bare lige lidt jeg havde lyst til at dele
Kærligst Henriette

Okay du vinder :-P


- Lars

Hej Josefine

Citat:
Hvad gør i når hverdagen ramler?
Når nogen dør, forlader jer eller når nogen svigter jer?

Jeg ved ikke hvor meget min mening tæller i denne sammenhæng, du spørger jo så vidt jeg kan forstå efter kristnes løsningsmodeller her og ikke de ikke-troendes.

Men jeg er nu ikke kendt for at holde min mund lukket, heller ikke i sammenhænge, hvor der regnes med at den er på stand-by

Hvad jeg gør når hverdagen ramler...?

Jeg oplever mig selv som ret priviligeret, i hvert fald indtil videre. Jeg har haft en tryg opvækst og er blevet givet nogle gode kompetencer når det gælder at tackle hverdagens små og store problemer.

Jeg har gennem mit liv haft mange måder at forholde mig til disse problemer på. Langt det meste af mit liv har jeg haft en semireligiøs new-age lommepsykologisk selvhjælpsholdning til mit liv og mine problemer, hvilket ofte har involveret bøn og meditation af en eller anden slags. Ja en periode på nogle år var jeg også genfødt bibelfundamentalistisk kristen, med bønner, tungetale, håndspålæggelse og jeg skal komme efter dig. Oftest har jeg haft en oplevelse af at det har virket, uanset hvilken gud, energi eller ideologi der har været drivkraften.

Som tiden er gået oplever jeg at jeg har modnet (ikke overraskende håber jeg ). Min udvikling igennem de forskellige religiøse faser har hver især bidraget med en ny og mere individuel forståelsesramme at tolke mine oplevelser ind i. Forståelsesrammer som jeg oplever, paradigmeskift for paradigmeskift, har fanget det jeg oplever som værende mig, bedre og bedre.

Nu er jeg så endt der hvor jeg oplever at en helt nede på jorden og pragmatisk holdning til tilværelsen er den der passer mig bedst og giver det mest troværdige billede af verden omkring mig.

Jeg tackler ikke længere mine problemer med bøn, i hvert fald ikke bøn i en religiøs forstand. Jeg anerkender den psykologiske effekt som bøn og meditation kan have på sindet og dets fokus, og udnytter dette så godt jeg kan med den erfaring jeg bl.a. har fra mit tidligere religiøse liv.

Jeg anerkender menneskets måde at forstå sig selv på gennem historiefortælling og mytedannelse. Mentale billeder der vækker stærke følelser giver også stor drivkraft og jo mere integrerede disse billeder er i vores identitet og jo mere nuancerede de er, jo kraftigere kan og vil de påvirke os og den måde vi handler på.

Ved at være bevidst om dette og ved at udnytte det at kunne fortælle og digte om sig selv, det at kunne sætte farver på sin egen historie uanset hvordan den forløber er det der giver os (i hvert fald mig) oplevelsen af at have et godt og rigt liv.

Problemerne forsvinder ikke og bliver efter min mening slet ikke løst eller hjulpet på vej af nogen guddom. At en kristen "kan putte sig ind til gud" er som jeg ser det en måde at kontekstualisere og integrerer den smerte der uværgeligt er forbundet til livet. Det kan give mening at forestille sig at have en far i skyen (eller hvor han nu gemme sig) som hjælper en når man er i nød.

For mit eget vedkommende så er et af de bedste redskaber til at tackle hverdagens problemer, at tage tingene som de kommer og lade være med at bekymre mig. Det er ikke altid at jeg er lige god til at lade være med at bekymre mig og jeg kan mærke at jo ældre jeg bliver og jo flere skønne ting jeg får i mit liv, jo lettere er det at bekymre sig om at miste.

Men ved at erkende at jeg ikke kan kontrollere alt og give slip på behovet for at have alt under kontrol, så oplever jeg at der frigives en masse energi til de områder af livet hvor jeg reelt set kan gøre en forskel. Det hjælper ikke at bekymre sig om hvad der nu sker om lidt, imorgen, om et år osv. det er ok at planlægge, men jeg mener ikke at man bør investere al sin energi i fremtiden på den måde. Det gælder, hvor floskelagtigt det end kan lyde, om at nyde nuet og leve det så godt det lader sig gøre... Det er det eneste vi har.

Det interessante for mig i denne sammenhæng er at da jeg var new-age hippie forklarede jeg ovenstående mekanisme med energier og gode vibrationer, da jeg var kristen forklarede jeg det med guds velsignelser og Helligåndens hjælp og nu da jeg ikke tror på særligt meget i religiøs forstand forklares den nemt med psykologi og neurologi. Som jeg ser det har vi sandsynligvis allesammen en masse redskaber at tackle livets problemer med (ellers ville vi jo ikke være her...), hvordan vi forklarer disse mekanismer varierer gevaldigt fra individ til individ og fra kultur til kultur, men de er ikke desto mindre ofte de samme. Nogle kalder det Jesus, andre kalder det... Ja noget andet.