Kære ven i troen
Det er et meget dejligt brev at læse – og svaret er helt klart: Det er aldrig for tidligt at tro. Og jeg vil sige tillykke til dig med det valg.
Det kan derimod blive for sent. Men ikke for tidligt.
Jesus tog engang nogle små børn ind til sig, og sagde til de voksne, der stod omkring ham, at deres mål skulle være at komme til at tro, på samme måde som disse børn. Og der var altså tale om små børn, for der står, at de blev båret hen til Jesus. Det kan godt forvirre os lidt, for hvad er det lige de små børn kan? De har jo ikke fornemmelsen af, hvad det vil indebære at leve efter det, som Jesus siger. De har jo ikke gjort sig nogle tanker om det at tro.
Tro - at tage imod
Det er rigtigt, og derfor siger det Jesus gør, os noget om, hvad tro er. Tro kræver ikke et bestemt mål af modenhed, viljestyrke eller viden og overblik. Dét havde de små børn Jesus taler om jo ikke. Derimod viser det os, at tro er, at Jesus ser os, tager om os, og fører os ind i hans nærhed. Vores del er, at vi skal ville det… vi skal tage imod det Jesus giver os. Dét kan vi, og det har du jo allerede længe givet udtryk for, at du vil, da du jo læser i Bibelen. Dér har vi Guds løfte om, at han vil møde os.. røre ved os… drage os ind til ham. Baggrunden for at vi bærer de små børn frem til dåben er også den samme. Jesus har givet os dåbens vand som ydre tegn på, at han tager imod os - og hvis du er døbt, så har du også et helt synlig tegn på, at Jesus har set dig og taget dig ind til ham og mærket dig som hans.
Tro – en vandring
Man kan også sige, at tro er en vandring. Det er også et billede Bibelen bruger. I Ny testamente bliver de første kristne kaldt: ”dem der følger vejen.” Og Jesus siger om sig selv,” Jeg er Vejen, sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig” Johannesevangeliet kap. 14. v. 6
Det aller enkleste billede af en kristen, er en der vandrer med Jesus i hånden. Du skal selv sætte skridtene, men du har en, der følger med dig lige præcis der, hvor du er nået i din vandring.
Troens forbilleder
Der er mange gode forbilleder at lære af, når vi ser på kristne op gennem historien. Men der er også mange, vi ikke kan lære noget af, og nogen vi ikke kan forstå. Hvordan Da Vinci filmen fremstiller den katolske retning Opus Dei, kan jeg ikke vurdere. Men det er kun en film, og efter al den debat og røre filmen har skabt, så er det også blevet tydeligt, at det er ren fantasi, som ikke har historisk sandhedsværdi. Det skal ikke forvirre os. Det er langt bedre at fokusere på det, Jesus lærer os om troen, og jeg synes, du skal holde godt fast i den situation, hvor Jesus fremhæver børnene som forbilleder for troen. Så skal vi ikke være bange for ikke at være kloge nok, gamle nok, gode nok… vi skal bare være.. og så sige Jesus tak, fordi han ser os, og vil følge os på vores vandring.
Troens fællesskab
Det gør mig ondt at høre, at du ikke har den frihed, hvor du bor, til at leve som en kristen. Derfor vil jeg også pege på, at Bibelen lærer os, at troen har brug for et fællesskab. Så når du nu må ”gå solo” i det hjemlige, så vil jeg opfordre dig rigtig meget til at søge ind i et kristent fællesskab. Hvis ikke du kender nogen, hvor du bor, er du velkommen til at skrive ind til JesusNets tilbud om Personlig kontakt. Så vil du blive kontaktet, og vi vil kunne hjælpe dig med at finde frem til et kristent fællesskab i det område, hvor du bor.
Må Gud velsigne din tros-vandring. Du er jo godt på vej.
Med venlig hilsen
Netmissionær
Benna Asmussen Hørlück
Markusevangeliet kapitel 10, 13 - 16
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, v14 men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. v15 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« v16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem
Ændret af Benna (15/06/2006 13:56)