Ester (Esmaralda) skrev (som svar til undertegnede) under emnet "Re: Dansk og matematik" (en tråd under tråden "Hvor er sandheden?", Fri debat):

( http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/showthreaded.php?Cat=&Board=debat&Number=12709&page=0&view=collapsed&sb=5&o=&vc=1 )

---

Hej
De sandheder du skriver om i matematik har dog det til fælles at de underordner sig sandheden om hvordan matematik hænger sammen.

I religion er alt det der underordner sig Gud(treenigheden) og Guds ord sandheder under samme overskrift - kan du følge mig....

I det menneskelige liv er der flere sandheder sideløbende med hinanden. I d
Danmark er man fx meget uhøflig hvis man bøvser ved bordet, men i Kina er det at bøvse et tegt på at maden smagte dejligt - altså en ros til værtinden.

Det er to temlig modstridende sandheder, i det menneskelige liv kan det lade sig gøre fordi det er forskellige der skal bedømme...

I relogion kan det ikke lade sig gøre for der er det den samme som skal dømme...

---

Hej Ester,

Jeg kan godt følge hvad du mener. Men der er også en overordnet sandhed forbundet med bordmanererne i de to lande, nemlig at man er høflig og følger skik og brug. Der er modstrid i manererne, men samstemmighed i hensigterne bag manererne.

I religionerne er der en del mennesker der mener, enten at deres religion er den eneste sandhed, eller også at deres religion er den eneste vej til sandheden. Det er dog heldigvis kun NOGLE mennesker der mener det. Religionernes individuelle særpræg svarer til manererne, mens det overordnede mål svarer til samstemmigheden i hensigterne bag manererne, i dette tilfælde den hensigt, at der er noget som er overordnet alt.

Det giver ingen mening på den ene side at sige, at der er en sandhed som er ovenover alt, og så på den anden side sige, at det kun er den ene religion man selv tilhører, der skaber forbindelse til sandheden. Denne opfattelse er i modstrid med sig selv og hører derfor IKKE til den overordnede sandhed.

Meningen med religion må vel være at skabe forbindelse med Gud eller genskabe forbindelse med Gud eller styrke sin forbindelse med Gud. Dermed er religionen IKKE lig med Gud, men derimod den kommunikations-forbindelse man benytter i sin relation til Gud.

En god kommunikations-forbindelse fungerer bedst, hvis den har et godt forhold til sine naboer, de andre kommunikations-forbindelser.

Alt i alt er der derfor INGEN grund til at alle skulle være medlem af den samme religion, men derimod GOD grund til at religionerne respekterer hinanden og opbygger et konstruktivt og livskraftigt samfund. Og det er der heldigvis også mange der gør, til glæde og inspiration både for sig selv og andre.

Så på den måde udtrykker jeg faktisk enighed med det du skriver. Jeg er da ihvertfald inspireret af din tanke om at underordne sig sandheden.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Hej LP

Du skriver at alle religioner er lige gode.... eller hvad?

Jeg mener ikke at MIN (det lyder lidt fjollet med min) religion er den eneste rigtige gren. Men at alle religionsgrene der underordner sig sandheden og dermed Gud som jo er sandheden er lige rigtige.

Jeg mener også at der findes nogle religioner der ikke underordner sig Gud og der er måske også nogen der underordner sig den forkerte gud uden at vide det.

et ex:
Når vi spiser derhjemme er bordreglerne at min søn skal sige tak for mad til mig. Når vi er i byen og spise ved nogle venner siger han også tak for mad til mig - og ser totalt forvirret ud når det så er forkert og han skal sige det til værtinden.
Min søn tror at han underordner sig sandheden indenfor bordskik - men det gør han ikke.

Jeg tror desværre at nogle tror at de underordner sig sandheden inden for religion/tro - men ikke gør det.
Samtidig mener jeg ikke at vi mennesker er dem der skal dømme de enkelte, jeg mener det er Gud der skal dømme.

Men hvis jeg ser/ hører nogen gøre/sige noget jeg er overbevist om er forkert i følge min tro og min vej til Gud - så er jeg da nød til at gøre opmærksom på det. På samme måde som jeg gør min søn opmærksom på at han sagde tak for mad til den forkerte.
Alle er så frie til at tage mine meninger til sig eller til at mene at deres stadig er de rigtige eller lige så rigtige. Det er ikke mig der skal dømme for det er der slet ingen mennesker der har overblikket til. Det er Gud der skal dømme.

Gud har givet nogle "bordregler" og det er op til ham at bedømme og dømme om hvem der følger dem og hvem der ikke gør.

Får du noget som helst ud af det her jeg stopper nu - spørg igen ok

Hej Ester,

Hvis man siger at sandheden er overordnet alt andet, så betyder det IKKE at alt andet fører til sandheden og derfor er ligegodt. Men man kan blot sige, at det betyder, at intet af det underordnede kan hævde at være den eneste vej til sandheden, for så ville det ikke være underordnet.

Hvis man kigger på verden, så kan man se, at der skabes megen ufred ved at holde fast på, at der kun er een vej til sandheden, fordi der er forskellige grupper, som hævder at være den eneste vej til sandheden, og de "konkurerer" så med de andre grupper om at nå det mål der hedder, at alle er med i netop deres gruppe.

Hvis man vil være med til at bygge en verden som et konstruktivt og livskraftigt samfund må man derfor gå en anden vej, nemlig en vej med gensidig respekt og villighed til at lytte til hinanden, og det er faktisk en rigtig god udfordring, som kan være overordentlig krævende.

Vores diskussion er kommet ind på emnet at være nuanceret i sin tankegang som modsætning til at have en sort/hvid, enten/eller tankegang.

Det kan være vanskeligt totalt at fastholde en af disse to tankegange i alle aspekter. Nogle gange tyr man til at se på tingene som enten/eller og andre gange har man et nuanceret syn på sagen.

Selvom jeg er tilhænger af at have et nuanceret syn på tingene, så kan jeg altså godt komme ud i situationer, hvor jeg simpelthen må sige fra.

Jeg har engang skrevet et lille digt, som kommer ind på dette emne. Det er faktisk fire små digte, som er samlet til ét digt, med en "ouverture", to "satser" og en "koda". At jeg bruger disse udtryk, skyldes jo nok, at jeg er musiker. Det fjerde digt, kodaen, har titlen: "Modsætninger og Nuancer". Og det er netop det emne jeg er inde på i det ovenstående.

Digtet som helhed har titlen:

"Gudernes Musik"

og kan læses her:

http://tranceform.org/lps/Gudernes.html

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Hej Sandhedssøger

Måske er vi enige - men jeg må lige spørge...

Mener du at ALLE trosretninger er på vej mod sandheden? At alle der har en eller anden tro på en eller anden gud/guder/Gud er på vej til den samme bjergtop bare fra hver sig retning?

Eller mener du at nogle er på vej op på en bjergtop og andre er på vej til en anden bjergtop.... (Hvor den højeste er sandheden).

Jeg tror at alle trosretninger er på vej op ad en eller anden bjergtop. Det være både det vi kalder sekter, nyreligiøse, gammelreligiøse, pinse, LM,IM, katolikker - alle...
Jeg tror at der er flere trosretninger på vej op ad alle disse bjergtoppe, men vi kan ikke se dem på dem anden side end den vi står på.

Jeg mener godt at man kan være på vej op ad den forkerte bjergtop - eller den rigtige som fører til sandheden. Men det står stadig ikke til mig at dømme om hvem der er på vej op ad hvilket bjerg.
Dog mener jeg (sælvfølgelig) at jeg selv er på vej op ad det rigtige - ellers ville jeg jo skynde mig hen til et andet bjerg.... Men det betyder jo ikke at jeg mener at de der er på "bagsiden" (bagsiden set fra min position) er på gale veje....

Jeg tror kun der er ét bjerg der fører til Gud, men der er mange vejr til toppen.

Hej Ester,

Du skrev:

---

Måske er vi enige - men jeg må lige spørge...

Mener du at ALLE trosretninger er på vej mod sandheden? At alle der har en eller anden tro på en eller anden gud/guder/Gud er på vej til den samme bjergtop bare fra hver sig retning?

---

Nej, af den enkle grund at så skulle jeg have kendskab til alle trosretninger, og det har jeg ikke.

---

Eller mener du at nogle er på vej op på en bjergtop og andre er på vej til en anden bjergtop.... (Hvor den højeste er sandheden).

---

Der kan godt være forskellige bjegtoppe, og så kan der være et bestemt bjerg der hvorpå vejene fører til Gud. Men jeg tror, at der er mange bjerge, hvis veje fører til Gud. Hvis vejene ikke fører til Gud, så gør de ikke, og hvis de fører til Gud, så gør de.

Lad mig uddybe nærmere, hvordan jeg ser på det:

I et tidligere indlæg brugte jeg den definition på religion, at religion drejer sig om at skabe, genskabe eller forstærke sin forbindelse med Gud. Hvis dette rent faktisk opnås, at forbindelsen med Gud er en kendsgerning, så er alle religioner ligegode, men det forudsætter udtrykkelig at det faktisk opnås!!!!!!

Men jeg tror at det vil være forskelligt hvilken religion, der er god til forskellige mennesker. Jeg kendte engang nogle mennesker, der fik deres ægteskab og liv reddet (manden holdt op med at være dranker efter at konen bad en bøn) og de blev mormoner. Jeg kunne aldrig drømme om at blive mormon, men jeg kunne se at det var storartet for disse mennesker. Så at være mormon er ikke godt for mig, men der er mennesker det er godt for.

Jeg tror, at Gud drejer sig om kærlighed, sandhed og liv. Hvis en person går ud i baghaven og tilbeder en lille skovsnegl, og dette af en eller anden grund gør ham/hende tættere forbundet med kærlighed, sandhed og liv, jamen så er det netop det, der sker, hvis det sker: Personen er tættere forbundet med kærlighed, sandhed og liv.

Hvis en person derimod begår ukærlige, måske ligefrem ondskabsfulde handlinger, for at fremme sin forbindelse med Gud, så går det galt, fordi man kan ikke opnå forbindelse med kærlighed ved at udføre handlinger, der afskærer forbindelse med kærlighed (og kærlighed er en af de emner jeg ovenfor definerede som en del af Guds væsen).

Alt dette er altså under den forudsætning, at religion defineres som en skabelse af forbindelse med Gud og at Gud defineres som kærlighed, sandhed og liv.

Ordet religion har mange andre definitioner og bliver brugt på mange andre måder og der er usikkerhed om ordets oprindelse. Så nu har jeg blot gjort mig umage med at bruge ordet på den ovenstående måde og forhåbentligt klart defineret denne brug af ordet.

Og jeg har ligeledes defineret min brug af ordet Gud, idet jeg har brugt en definition som jeg synes er vidunderlig.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Hej

Gud ER kærlighed - ja. Alt hvad der er ren kærlighed kommer uden tvivl fra Gud. Med ren kærlighed mener jeg udenbagtanker osv.

Det med at tilbede skovsneglen (eller alt-muligt-andet) tror jeg ikke kan føre nogen nærmere Gud - for hvis du tilbeder noget sidestiller du det med Gud. Gud har i moseloven sagt "du må ikke have andre guder end mig". Jeg mener at hvis man tilbeder noget så er det blevet til en gud for tilbederen.

Lad os droppe det med tilbedelsen af sneglen og i stedet sige at han kom ud og så sneglen, syntes den var smuk, blev grebet af naturens storslåethed, og blev dybt overrasket over sit eget syn på sneglen, da skovsnegle normalt ikke sagde ham noget særligt.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Hej
Hvis du dermed mener at vi kan se Guds storslåethed andre steder end lige i Bibelen og (til nød) missionshuset - tja så kan jeg kun give dig ret. Gud viser sig i hele hans vidunderlige skaberværk - selv i en lille skovsnegl (selvom jeg nu har svært ved at se det - synes de er ulækre).

At vi kan komme Gud nærmere ved at glæde os over skaberværket - ja sådan er det jo....

Men kan vi frelses ved at glæde os over skaberværket.....????

Ester skrev:

---

At vi kan komme Gud nærmere ved at glæde os over skaberværket - ja sådan er det jo....

Men kan vi frelses ved at glæde os over skaberværket.....????

---

Med det spørgsmål glider vi nok over i et decideret kristent emne.

Det jeg mener er, at emnet religion i betydningen at opnå forbindelse med Gud,
og Gud i betydningen af kærlighed eller de 3 emner kærlighed, sandhed og liv, er ret universelle og ikke nødvendigvis kristne. Mens spørgsmålet om frelse, når du spørger, jo nok skal forstås specielt som frelse ved Jesus, og dermed altså typisk kristent.

Men man kunne godt sige lidt mere generelt, at en manglende forbindelse med Gud kunne kaldes fortabelse, som man så blev frelst fra ved at finde forbindelsen. Fortabelse ville så helt konkret være manglende kærlighed, manglende sandhed og manglende liv, eller adskildelse fra liv, kærlighed og sandhed. Og frelse ville være at man fandt hjem igen, om man så må sige.

Med venlig hilsen,
Lars Peter