Er der grænser for, hvad en kristen bør foretage sig offentligt?

Èt er at man bevidst synder og/eller vender sig væk fra Gud i vrede eller afmagt. Det må Gud og den kristne selv ligge og rode med. Men noget andet er, når den kristne ved disse handlinger (offentligt) viser andre vejen til fald.

Har vi som kristne en vis moralsk forpligtelse over for andre, ved at leve op til visse forventninger, for blandt andet på dén måde at fange andre menneskers interesse for Gud (vise dem vejen) … ???

Matt.5,14-16: I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Mine tanker strander i denne forbindelse ved ordet helliggørelse. Efter en person er kommet til tro, må man vel forvente en gradvis form for helliggørelse. Kan det at fralægge sig uhensigtsmæssige (for andre) vaner, være et skridt i retningen mod helliggørelse?

Eller har jeg misforstået meningen med ordet helliggørelse?

Jeg vil sige, at kristne ikke skal tillægge sig et bestemt image, men de skal fralægge sig bestemte handlinger og tanker.

Målet med helliggørelsen er jo at komme til at ligne Jesus mere og mere. Vi skal ikke være tro kopier, så vi må stadig have vores egen personlighed eller image om du vil. Men vi skal fralægge os at udøve synd i tanker og handling. Men dette giver os også stadig vide muligheder for at danne vores egen personlige og image.

Kære Søs

Citat: Er der grænser for, hvad en kristen bør foretage sig offentligt?

Èt er at man bevidst synder og/eller vender sig væk fra Gud i vrede eller afmagt. Det må Gud og den kristne selv ligge og rode med. Men noget andet er, når den kristne ved disse handlinger (offentligt) viser andre vejen til fald.

Har vi som kristne en vis moralsk forpligtelse over for andre, ved at leve op til visse forventninger, for blandt andet på dén måde at fange andre menneskers interesse for Gud (vise dem vejen) …

Kommentar:
Når et menneske kommer til tro på Kristus, så sker der en forvandling i vedkommendes tankemønstre og personlighed.
Troen, som fødes ved Guds Ånd skaber et nyt menneske. Det kan du bl.a læse i Galaterbrevet kap. 3 vers 22-26.

Og Paulus siger det så dejligt i Romerbrevet kap. 12 vers 2.:
"Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje:det gode, velbehagelige og fuldkomne "

mvh
carl

Kære Carl (sjovt, jeg har en lille nevø med samme navn).

Du skriver:

Citat:

---

Kommentar:
Når et menneske kommer til tro på Kristus, så sker der en forvandling i vedkommendes tankemønstre og personlighed. Troen, som fødes ved Guds Ånd skaber et nyt menneske. Det kan du bl.a. læse i Galaterbrevet kap. 3 vers 22-26.

---

Gal. 3,22-26: Men Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror. Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus.

Dette afsnit i bibelen var nok ikke lige det, der først faldt mig ind, nok fordi jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal forholde mig til det (Evangelist, du må gerne forsøge dig med en forklaring – og naturligvis også jer andre!).

Følgende afsnit forstår jeg dog til fulde:

Kol. 3,5-11: Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan. Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skytte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

Og du skriver endvidere:

Citat:

---

Og Paulus siger det så dejligt i Romerbrevet kap. 12 vers 2.:
"Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne "

---

Så langt så godt – og helt rigtigt i mine øjne!!!

Jeg sidder dog stadig med en oplevelse af, at ”helliggørelsen ikke kommer af sig selv og ved tro alene”. Jeg oplever snarer, at dysser jeg mig ind under disse ord, sker der i bedste fald ingenting i mit kristenliv, og i værste fald lader jeg stå til i de situationer, hvor der kræves en handling …

At deltage på debatten er meget givende på mange områder, men i dag må jeg indrømme at jeg frustreres igen. Alle har øjensynligt deres måde at anskue bibelens ord på, men ikke alle måder kan være rigtige? Gud har ikke skabt ALT, for at vi skal flakke forvirrede rundt som får uden hyrde!?

Jeg VED, Jesus er vores alles hyrde … men jeg har også brug for svar fra Gud, der ikke blot ”hænger i luften”. Hvem kan give mig det sande svar på, hvordan Gud ønsker, vi skal leve vores liv? – og hvem tør jeg stole på? – eller hvordan finder jeg selv mit svar?

Som jeg kommer frem i svaret her til dig, bliver det tydeligere og tydeligere for mig, at jeg nok slet ikke har taget Jesus til mig (jeg har nok ikke fattet det endnu), eftersom jeg kan være så forvirret … hmmm

Hej Søs.

Hvad er det for bestemte forventninger, du specielt tænker på? Er det Guds bud, eller er det noget andet?

Mvh. Anne.

Nej.... er mit svar..


Kristne skal ikke leve på en bestemt måde med en bestemt livstil eller måde at være på..
At prædike det er at kvæle os og vores kultur med.

Mange kristne, især missionske, er ikke sene til at komme med mere eller mindre budskaber om en hvis "måde" eller livsstil"
Og den er korrekt og ikke korrekt, forkert men ikke alligevel, da den ikke skader dem. Men det er at tvinge en opfattelse ned over andre...

Om en kristen går i byen, eller på sexmesse eller tager på ferie til Yemen.. eller ejer en Aston martin og går i tæt tøj, det kan ikke sættes i kristent lys... Det er jantelov og andet pakket ind i en et lovmoralkodeks som ikke har nogen betydning.

mvh- lars

Hej Søs (sjovt nok har vi 4 søskende en lillesøster som vi kalder Søs)

Citat: Jeg VED, Jesus er vores alles hyrde … men jeg har også brug for svar fra Gud, der ikke blot ”hænger i luften”. Hvem kan give mig det sande svar på, hvordan Gud ønsker, vi skal leve vores liv? – og hvem tør jeg stole på? – eller hvordan finder jeg selv mit svar?

Som jeg kommer frem i svaret her til dig, bliver det tydeligere og tydeligere for mig, at jeg nok slet ikke har taget Jesus til mig (jeg har nok ikke fattet det endnu), eftersom jeg kan være så forvirret … hmmm


Kommentar:
Jamen, vi andre som har oplevet troen i funktion i vore liv, kan bestemt også være i tvivl om mange ting.
Men Jesus forsøgte jo at undervise disciplene og især i Johannes Evg. kap, 14 og 16 taler han om Helligånden, Talsmanden, som skulle komme og som han.-Kristus ville sende for AT VEJLEDE OS TIL HELE SANDHEDEN.

Kap 14 vers 16: " Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid.
Sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den: men I kender den, thi den bliver hos jer OG SKAL VÆRE I JER"

Og med hensyn til at tage Jesus til dig så kan jeg anbefale dig at først at læse Johannes Evg. kap. 3. vers 1-8 og vers 16 og så læse Romerbrevet kap. 10 vers 8-10:
" Hvad siger den da? Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker)
"Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, SKAL DU BLIVE FRELST"
"Thi med hjertet tror man til retfærdighed og med munden bekender man til frelse"

Må Gud høre din bøn og velsigne dig

mvh
carl

Vær Hilset

Uanset hvordan man lever og opfører sig i offentlige såvel som private sammenhænge, vil man altid komme til at være et forbillede. Nemlig et forbillede på det, man selv mener er den rigtige måde at leve på.

Finder du, at Kristi lære giver dig et godt og fyldestgørende liv, og ønsker du at leve på denne måde, jamen så er det klart at der er nogle begrænsninger.

Fx bør man som kristen ikke synde. (Jf. at Kristus gentagne gange siger: Din synd er dig forladt. Gå, og synd fra nu af ikke mere) Hvad er synd? Synd er kort sagt at overtræde Guds bud og love. Uanset om overtrædelsen er bevidst eller ubevidst.

Som menneske har man den moralske over for alle andre mennesker, at man står ved sine handlinger og tager den straf/belønning, som det medfører.

Vær Hilset

Såfrem man frit vælger at bekende sig til Kristi lære, så er man forpligtet i sind og gerninger - ikke kun over for mennesker, men i særdeleshed over for Gud.

Måden man lever på, skulle gerne afspejle den måde man tænker på. Ellers ville der jo være splid mellem intentioner og gerninger, hvilket ville være en absurd tilstand. "Er et rige i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå."

Hvis ikke ens handlinger er i overensstemmelse med ens sind/tanker, så kan personen ikke "bestå".

Vi kan altid diskutere på hvilken specifik måde, en "ægte" kristen bør leve - men at være kristen og intentionelt synde, hænger meget dårligt sammen med Kristi lære, netop fordi Kristus gentagne gange byder folk ikke at synde mere.

Men er det en synd at gå til sexmesse? er det en synd at eje en Aston Martin? Er det en synd at tage på ferie i Yemen?

Paulus skriver:
"Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig." (1.Kor 6,12)
"Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op." (1.Kor 10,23)

Er det opbyggeligt for en kristen fx at tage til sexmesse? Og opbyggeligt på hvilken måde? Gavner det kun den kristne selv - eller gavner det næsten? Tager nogle (fx andre kristne) anstød af, at den kristne tager på sexmesse? I så fald, ville det ikke være bedre at lade være med at tage på messen, for på den måde at lade andres tvivl komme den kristne til god?

Hej museeye

Citat:
Fx bør man som kristen ikke synde. (Jf. at Kristus gentagne gange siger: Din synd er dig forladt. Gå, og synd fra nu af ikke mere) Hvad er synd? Synd er kort sagt at overtræde Guds bud og love. Uanset om overtrædelsen er bevidst eller ubevidst.

Citat slut.

Kommentar:
Guds bud og love !
Der er den sekulære lovgivning, som en kristen selvfølgelig er underlagt, men vi er ikke længere under Loven, sådan som den virkede i GT forstand.
Vi er under Krísti lov og derfor har Kristus engang for alle borttaget den gamle lov med alle dens lovbud.

Når man kommer til tro på Kristus så ændres ens livsstil mere eller mindre radikalt.
Og at være en kristen, som betyder at følge Kristus, så gør vi en forskel på mange områder.
Ganske enkelt fordi Helligånden har taget bolig i vort hjerte og fordi vi altid kan komme og bede Gud om tilgivelse og modtage hans nåde og oprejsning.

Og det var Paulus helt klar over sådan som han skriver i Romerbrevet kap. 12 vers 2:
"Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer FORVANDLE gennem en FORNYELSE AF JERES SIND, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje;
det gode, velbehagelige og fuldkomne"

mvh
carl

Vær Hilset

Kristus har altså erstattet Guds lov med sin egen?
Men hvad/hvem er Kristus i forhold til Gud?

I år 451 i Kalkedon blev man enige om, at Jesus Kristus skulle forstås som værende fuldstændig menneske og fuldstændig Gud. Men Kristus er jo ikke en ny Gud, men netop den samme Gud som i GT. (Treenigheds-forestillingen)

Måske man bedre kan sige, at Gud (Treenigheden) først fremsatte en lov, som folket skulle holde sig til i hjertet og gerninger. Senere fremsætter Gud den samme lov, men på en anden måde, så den også skal gælde for hjerte og gerninger.

Hvad er da forskellen på GT's lov og NT's lov?

Og hvad er synd, hvis ikke det er overtrædelse af Guds (Treenigheden) lov og bud?

Hejsa Ole..

Vi er ganske enige om at man som kristen har nogle retningsliner som affødes af tro, men det synes jeg ikke rigtigt hænger sammen med om man skal have kristendom som image.
Det kunne som du selv siger skabe anstød.

For mig er min tro min overbevisning, ikke min livstil...

Image er noget som ligger i vores kultur, og ikke vores religion, vil jeg i al fald mene og derfor mener jeg ikke at man skal sætte kultur idealer op religionerne...

Citat:
Måden man lever på, skulle gerne afspejle den måde man tænker på. Ellers ville der jo være splid mellem intentioner og gerninger, hvilket ville være en absurd tilstand. "Er et rige i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå."

Alle mennesker er forbilleder for "hvad de" anser for rigtigt, så hvis en anser det for rigtigt at gå i shorts, men en anden ikke gør, skal det da ikke tvinge den anden påklædning, det viser derimod en svaghed hos "forbyderen" som han "skal arbejde med"... At sætte et moralkodeks op for andre ud fra din subjektive forståelse er ikke kristendom eller noget sundt fokus.

Skal vi så alle gøre alt? Nej da! Men der områder vor vi indrømme kristendommen kan tolkes i flere retninger, og så må vi lade det op til vores overbevisning og samvittighed.

Citat:
Hvis ikke ens handlinger er i overensstemmelse med ens sind/tanker, så kan personen ikke "bestå".

hvad har det med image at gøre`?
Jeg mener sagtens at en kristen kan tage på sexmesser og lærer nye aspekter og få inspiration til sit sexliv,.. Hvis man tager på sexmesse for at blive set på sexmessen, så er det vel et helt andet aspekt vi snakker.. Hvorimod at forbyde folk at udforske deres seksualitet der noget pladder som kommer fra snævre folk,... no offense...
Hvis så et par fra min kirke på en sexmesse, ville jeg tænke.. Aha! De er her for at "lære" lidt til deres erotiske verden.
Jeg tænker.. Åhh sikke nogen vulgære mennesker der kun har sex i hovedet..

Citat:
Vi kan altid diskutere på hvilken specifik måde, en "ægte" kristen bør leve - men at være kristen og intentionelt synde, hænger meget dårligt sammen med Kristi lære, netop fordi Kristus gentagne gange byder folk ikke at synde mere.

Ja det kan vi, og det er derfor jeg startede en debat omkring definationen af en kristen i "andre emner" fordi jeg netop mener at der er forskel på kristendommen nu og dengang, og at det også bør være forskelligt og at det er forskelligt hvordan vi vægter. Men hvordan opfatter og anser man lige netop synd... A kan sagtens kalde B's handling for en synd, men det betyder ikke B synder fordi A synes det... Det er subjektiv forståelse af hvad biblen er. Og der har man idag set bortfra og lavet det om det almen gyldige regler for kristendommen. Imod det gør jeg oprør...

Citat:
"Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig." (1.Kor 6,12)
"Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op." (1.Kor 10,23)

Er det opbyggeligt for en kristen fx at tage til sexmesse? Og opbyggeligt på hvilken måde? Gavner det kun den kristne selv - eller gavner det næsten? Tager nogle (fx andre kristne) anstød af, at den kristne tager på sexmesse? I så fald, ville det ikke være bedre at lade være med at tage på messen, for på den måde at lade andres tvivl komme den kristne til god?

Jeg vil netop mene at en kristen netop kan blive opbygget af det for man kan inspireres i sit sexliv, og et godt sexliv hos et par kan kun være godt. Det kan man ikke tale imod.

Og dit parameter kan du bruge på alt muligt andet også

1) opbygger det dig at køre bil?
2) opbygger det dig at tage til koncert
3) opbygger det dig at gå restaurent
4) opbygger det dig at læse en tegneserie
5) opbygger det dig at på museum
6) opbygger det dig at male i stuen
7) opbygger det dig at købe ind

Mvh - Lars/stud.theol

Hej Carl

Citat:

Guds bud og love !
Der er den sekulære lovgivning, som en kristen selvfølgelig er underlagt, men vi er ikke længere under Loven, sådan som den virkede i GT forstand.
Vi er under Krísti lov og derfor har Kristus engang for alle borttaget den gamle lov med alle dens lovbud.

Det er meget rigtig i det du skriver her, men ikke helt, Jesus kom ikke for at fjerne lov men for at opfylde den. (Mat 5.17-18) Det betyder ikke, at vi ikke længre skal leve efter Loven, hovedsalig De Ti Bud, men at vi ikke længre behøver at opfylde Loven for at få frelse, for det var hvad Jesus gjorde for os.

Mogens

(jeg har desværre ikke databiblen, så i må bære over med at i kun får referancerne)

Vær Hilset

Måske har jeg misforstået din brug af begrebet "image". Derfor henter jeg lige lidt hjælp fra ordbogen undervejs
Image; "det billede, der i offentligheden dannes af en person; også om en persons bevidst anlagte væremåde udadtil." (Politikens Nudansk Ordbog)

Man kan selvfølgelig ikke tage ansvar for, hvordan andre danner deres billede af en. Men man kan (og skal!) tage ansvar for, at man er sin egen person bevidst. Uanset om man er religiøs eller ej. Hvad betyder religion overhovedet i den sammenhæng?

Citat:
For mig er min tro min overbevisning, ikke min livstil...

Jeg mener, du her lægger op til et problem. Nemlig det problem at skille tanke og handlinger ad. Du siger at din tro, (blot?!) er din overbevisning, og (som sådan) ikke din livsstil.
Hvorfor have en overbevisning, du ikke lever efter?

Hvad er en overbevisning?
Overbevisning = Forvisning; (at have) en vished om (noget) (til dels Politikens Nudansk Ordbog)
Hvad er livsstil?
Livsstil (=livsmønster); "den måde, hvorpå en person (en gruppe) lever el. ønsker at leve livet."(Politikens Nudansk Ordbog) Konsekvensen må være, at du har et ønske om at leve livet på en bestemt måde/ efter en bestemt vished, men det gør du så bare ikke...hmm. Hvorfor mon ikke?

Jo flere begreber, der defineres, jo mere undrer jeg mig over det, du skriver.

Det eneste man kan gøre er, at leve som man ønsker, og forsøge at tegne det billede af sig selv, som man ønsker andre skal se, når de betragter én.

Selvom man rent subjektivt laver sin egen form for kristendom, bør man stadig ikke dømme andre, pga. den kristendom de end udlever. Deres kristendom er nemlig også subjektiv, og man kommer ingen steder med at flere parter hævder at have den sande lære i subjektive tolkninger.

Jeg mener ikke, man skal sætte moralkodeks op, det klarer Bibelen fint selv! Og hvis du ud fra Kristi lære tolker at du gerne må gå til sexmesse, så gør du selvfølgelig det. Så må Gud vurdere, om du tolkede forkert. I mellemtiden synes jeg dog det er en tanke værd, at tæke på, om man som kristen ikke bør tage hensyn til andre kristnes vurdering af ens handlinger?

Hejsa Ole..

Jeg skal med glæde bringe lidt oplysning til hvor det er du definere dig ud over hvad jeg mener! :-)

Skal en kristen tillægge sig et bestemt image?
Det Ole!, var spørgsmålet og til lige netop det mener jeg et klingende NEJ!.. Og til det er der flere årsager...
1) Det kvæler forskellen på os mennesker imellem
2) Fordi der findes ikke en "måde" af være kristen på, og du kommer til at tvinge ting ned over mennesker
3) Fordi at vælge et image, samtidigt vil få alle andre muligheder til at "være" forkerte og dårlig "automatisk"
4) Fordi biblen forskriver at det ikke kommer an på hvem og hvordan du er
5) At du samtidigt ikke kan forene kristendom med kultur

Og sådan kunne man blive ved Ole!

Citat:
Derfor henter jeg lige lidt hjælp fra ordbogen undervejs
Image; "det billede, der i offentligheden dannes af en person; også om en persons bevidst anlagte væremåde udadtil." (Politikens Nudansk Ordbog)

Ja?.. Hvad mener du?...

Hvis du mener at vi skal tillægge os efter et bestem image som kristne kan vi ikke rigtigt bruge ordbøgernes definationer fordi alle sammen skulle have det samme værdisæt, de samme normer, de samme forhold og den moral.... Det er en nødvendighed, men samtidigt usmageligt og forkert...............'

Citat:
Man kan selvfølgelig ikke tage ansvar for, hvordan andre danner deres billede af en. Men man kan (og skal!) tage ansvar for, at man er sin egen person bevidst. Uanset om man er religiøs eller ej. Hvad betyder religion overhovedet i den sammenhæng

Lige netop, hvad du gør kan ikke være mit problem, man kan drøfte sit synspunkt hvis man ikke er enig i modpartens handling, men igen kan modparten argumentere for det, så må man jo acceptere det, og ikke gøre sit subjektive forståelses parameter til en almen gyldig lov.. Det er kristen selvtægt, eller farisæisme!

Ja, Ole man skal være sin person bevidt, men det har intet at gøre med at man skal efterlever et bestemt image eller kodeks.
Tværtimod skal man være bevidst om hvorfor man handler som man gør, og så må kan med sig selv og sin opfattelse slås om det er forsvarligt.

Citat:
Jeg mener, du her lægger op til et problem. Nemlig det problem at skille tanke og handlinger ad. Du siger at din tro, (blot?!) er din overbevisning, og (som sådan) ikke din livsstil.
Hvorfor have en overbevisning, du ikke lever efter?

Ole! Kan vi blive enige om at det er forskelligt fra person til person hvor meget man ønsker at have sin religiøse overbevisning med i sin hverdag?.. Nogen beder 23 gange om dagen, nogen læser i biblen på Wc og nogen gør noget andet?.. Hvis vi kan blive enige om at mennesker vægter deres input af religiøsitet i hverdagen, så kan du igen ikke sætte det sådan op.

Jeg er overbevidst om Kristendommens sandhed, men jeg har ikke behov for at den skal være en del af mine toilet besøg, eller måden jeg spiller skak på, eller den måde jeg steger mine bøffer eller den måde jeg udsmykker min lejlighed eller holder ferie på, eller hvad jeg synes godt om at kunst. Konsekvensen af hvad du siger, at hvis det skal passe sammen, så skal min tro komme til udtryk i alt.. Her er jeg blændende uenig,... Så skal min musiksmag, min kunstsmag måden jeg klæder mig på og så videre vise "kristendom" ifølge dit kodeks her. Det er jo frihed berøvelse, fordi konsekvensen bliver at hvis man er kristen skal man nærmest flage med det, og det er netop ikke tro, men plan religiøs opførsel,.. forskellige mennesker, forskellige behov, forskellige temprements...
Og igen her kommer vi to ind i en knude!.. Hvor hvis vi alle skal følge der såkaldte bestemte image fordi vi er kristen, så skal vi vel alle hører den samme musik, have den samme kunst og så videre?... Det her er vanvittigt i mine øre og ikke kristendom.. Men subjektiv uniformering af kristendommen

Ja det er rigtigt, min tro/overbevisning er ikke det samme som min livstil... Det skyldes at jeg er opvokset og opdraget på en måde i en familie med de og de værdier og interesser og penge, og din familie noget andet og andre værdier. Dertil har vi nok forskellige interesser og hobbyer og så videre.
Men hvis livstil er så mest kristen? Ole?..
Jeg lever ikke sådan, at folk tænker.. "hey der går en kristen" men "hey der går Lars"... Sådan vil jeg opfattes,... Jeg ville upersonliggøres... Det er konsekvensen hvis man ikke kan skille overbevisning og livstil ad..

Jeg tror på kristendommen, og det kommer selvfølgelig til udtryk, men på den måde som jeg mener den skal fylde og passe i mit liv... Det er ikke en komfortering, men mere at hvis jeg ikke har muligheden for at tilpasse mig min tro som jeg vil så er det ikke min tro, men tvang.. og enhver krænkelse af fri vilje er ikke sand..

Citat:
Hvad er en overbevisning?
Overbevisning = Forvisning; (at have) en vished om (noget) (til dels Politikens Nudansk Ordbog)
Hvad er livsstil?
Livsstil (=livsmønster); "den måde, hvorpå en person (en gruppe) lever el. ønsker at leve livet."(Politikens Nudansk Ordbog) Konsekvensen må være, at du har et ønske om at leve livet på en bestemt måde/ efter en bestemt vished, men det gør du så bare ikke...hmm. Hvorfor mon ikke?

Ole, nu definere du tingene ihjel...
Du ved godt hvad jeg mener med den daglige tale brug af "overbevisning" "tro" "opfattelse af sandheden", så det der det bringer os ingen steder.
Men!... Hvilket mennesker har ikke lyst til at leve deres liv på en bestemt måde?

Konsekvensen bliver at "bare man er mange nok" så bliver et "koncept" mest rigtigt, og så kan man "doktrinere" ud fra en subjektiv forståelse af et moralkodeks, som sagtens kan tolkes og bruges på flere måder. Det kaldes virkeligheds flugt!

Jeg har en livsførelse som ikke strider imod biblen, i al fald min opfattelse af biblen! Og den lever jeg ud! Men der skal nok findes mennesker mindre kloge eller på plan som har en anden opfattelse som mener jeg forbryder mig imod kristendommen,.. hvem skal jeg lytte til? mig eller ham?.. Den som har argumentet i orden er vel den eneste vej ikke? eller skal man spille skak om det Ole? i så fald ved du.. hvem der ville have ret

Citat:
Jo flere begreber, der defineres, jo mere undrer jeg mig over det, du skriver.

Ja, fordi du tillægger denne bestemte defination ind over en sammenhæng definationen ikke bærer! Men jeg har det på samme måde med dit ordbogsrytteri..

Citat:
Det eneste man kan gøre er, at leve som man ønsker, og forsøge at tegne det billede af sig selv, som man ønsker andre skal se, når de betragter én.

Netop, er hvad jeg har ment hele tiden...!

Citat:
Selvom man rent subjektivt laver sin egen form for kristendom, bør man stadig ikke dømme andre, pga. den kristendom de end udlever. Deres kristendom er nemlig også subjektiv, og man kommer ingen steder med at flere parter hævder at have den sande lære i subjektive tolkninger.

Alle kristne har deres subjektive opfattelse af troen... Og hvad du skriver er netop hvad jeg har tænkt mig at prædike og tror fast på... Kristendommen er ikke en kasse.. som vise andre gør det til...

Citat:
Jeg mener ikke, man skal sætte moralkodeks op, det klarer Bibelen fint selv! Og hvis du ud fra Kristi lære tolker at du gerne må gå til sexmesse, så gør du selvfølgelig det. Så må Gud vurdere, om du tolkede forkert. I mellemtiden synes jeg dog det er en tanke værd, at tæke på, om man som kristen ikke bør tage hensyn til andre kristnes vurdering af ens handlinger?

Jamen det var da rart, så er vi i det mindste enige om at man ikke skal gøre subjektive tanker til almen gyldig lov eller moralkodeks!

Alt må i den sidste ende være Guds vurdering!

Men igen skal vi som kristne ikke sætte forbud op for hinanden udfra fra hvad biblen ikke siger, men acceptere kulturen og istedet tilpasse biblen og troen til kulturen og tiden.. Den konservative og reaktionære tanke om at man ikke vil gå på kompromis er netop det som har sænket kristendommen fagre skib...

Til de kristne som bryder gamle og forældede normer! Way to go.. beliefs in God is a free matter.....



Mvh- Stud.theol
Lars..

Hej Lars.

Jeg blander mig lige en lille smule, for jeg faldt over et par ting i dit indlæg. Jeg ved godt at diskusionen startede med at handle om image, men jeg vil lige gå lidt off topic.

For det første skriver du at enhver krænkelse af fri vilje ikke er sand - og du skriver det i modsætning til "tvang". Bare lige et opklarende spørgsmål - skal vi overholde de bud, der indiskutabelt er nævnt i Bibelen?

For det andet (og det jeg synes kunne være mest spændende hvis du ville svare på) synes jeg ikke helt du svarer på den sidste del af Oles indlæg, nemlig spørgsmålet om hvorvidt vi som kristne bør tage hensyn til andre kristnes vurdering af vores handlinger.

Mvh

Stej

Hej Stej..


Jeg mener at man sagtens kan forene sin kristentro med vores moderne kultur, så længe man ikke lever efter en grupperet norm af hvad der er kristendom, men istedet for perspektivere sin tro i forhold til tid...

Jeg mener netop ikke at en kristen skal brydes med biblen, men da der utroligt meget på originalteksten ikke er det samme som det oversatte så kan det diskuteres Stej, hvad det er i biblen der indiskutabelt, fordi originaltekst og oversættelse ikke vægter ens!

Fjener du den frie vilje fra et menneske, fjerne du muligheden for mennesket at tro af ærligt hjerte, da mennesket frihed til tilvalg er afgørende for oprigtighed.
Ingen frivilje = tvang eller manipulation

(hvis du evt. er mere intresseret i fri vilje debar læs evt. Fri vilje debat

Uniformering af en kristen er at kvæle fri vilje!

Citat:
For det andet (og det jeg synes kunne være mest spændende hvis du ville svare på) synes jeg ikke helt du svarer på den sidste del af Oles indlæg, nemlig spørgsmålet om hvorvidt vi som kristne bør tage hensyn til andre kristnes vurdering af vores handlinger.

Jeg synes nu ellers det fremgik tydeligt!....
Jeg synes ikke det kan være din hovedepine hvordan jeg lever men du er velkommen til at påpege ting for mig, men jeg ville argumentere for det, og hvis ikke ud kan overbevise mig, så må du jo acceptere at hvad jeg gør er ligeså kristen som andet. Stej! Det du lægger op til her er at, at subjektiv vurdering af andre skal blive min rettesnor, så hvis jeg synes du ikke skal gå i shorts, så gør du nok alligevel,... see the point?

vi skal ikke opfordre til synd, men vi skal heller ikke opfordre til selvdestruktion, og hvad du kalder synd er ikke sikkert jeg mener det er!... Det kommer af vores subjektive vurderinger, og så man må jo igen argumentere for det...

mvh- stud.theol
Lars

Hej Lars

Ang. fri vilje vil jeg lade den ligge, da det er et enormt stort emne synes jeg, og jeg er nok ikke afklaret (har ikke snakket / læst nok med / af vise mennesker) nok til at kunne diskutere det.

Angående hvad der er induskutabelt:

Grunden til at jeg skrev sådan var egentlig ikke for at få en reaktion af dit forhold til Bibelen og om / hvordan den skal tolkes og forståes, men udelukkende at prøve at eliminere uenigheder i Bibelens indhold og hvordan den læses i vores tid.

Mit spørgsmål gik udelukkende på om vi skulle holde bud, der var fremsat af Gud (og Gud må jo have haft en mening med dem oprindeligt uanset om vi formår at formidle dem).
Din formulering "brydes med Bibelen" forstår jeg sådan at du ikke mener vi skal overtræde det, der er bud ifølge Bibelen, men jeg kan også læse det modsatte; at vi ikke behøver bryde vores hjerner med hvad der står i Bibelen fordi det er ligegyldigt.

Angående det at tage hensyn til andres vurderinger:

Jeg lægger ikke op til at en subjektiv vurdering bliver andres rettesnor - der må jeg lige rette dig. Det jeg lægger op til, er at vi i respekt og kærlighed for et andet menneske undlader at gøre visse ting i deres nærvær.
Du bruger et eksempel med at gå i shorts - ok lad mig prøve at bruge det samme eksempel for at fremhæve mit synspunkt. Hvis person A kan argumentere for at vedkommende ikke vil gå i shorts, og for øvrigt helst ikke ønsker at være sammen med andre mens de har shorts på, burde jeg så ikke lade være med at have shorts på når jeg er sammen med person A?

Jeg mener desuden at selvom jeg ikke er enig i holdningen til at gå i shorts, og kan argumentere ligeså godt for at jeg gerne må gå i shorts, så bør jeg lade være med at gå i shorts i Person As nærvær af hensyn og i respekt for hans holdninger.

Den stærke tager hensyn til den svage.

Jeg synes for øvrigt det er vigtigt at huske på at der ER noget, der ER synd, uanset og jeg er god eller dårlig til at argumentere for det.

Mvh

Stej

Vær Hilset

Jeg undskylder min uforstand og mit ordbogsrytteri!

Dit spørgsmål er altså; Skal en kristen tillægge sig et bestemt image?

Du mener: "(klingende) NEJ!"
Jeg mener: "hmm, ja"

En kristen skal netop tillægge sig det image, som kendetegner en kristen. Hvad er en kristen? En kristen er en person, som er tilhænger af Kristus.

Hvad jeg mener er altså, at kristne netop skal have samme image, som Kristus havde. Dette udsagn lægger op til at man ud fra Bibelen vurderer, hvilket image Kristus havde/har. Men det er jo bestemt ingen hemmelighed, at den subjektive forståelse/vurdering af Kristi lære er fremherskende. At netop subjektiviteten er sat i højsædet, betyder samtidigt, at intet menneske kan udråbe sig til at kende "den sande betydning" af Kristi lære.

Hver enkel kristen står altså med en problemstilling; hvordan forstår jeg Kristi lære? Hvilket image vurderer jeg, at Kristus havde/har? Eller; hvilket billede vurderer jeg, at Kristus formede/former af sig selv?

En subjektiv vurdering giver ikke "kasser", men giver mange images/vurderinger. Modsiger jeg nu mig selv her? Giver jeg dig egentlig ikke ret?

Nej, det mener jeg ikke. For mht. om kristne skal tillægge sig ét bestemt image, vil jeg svare; "ja, kristne skal tillægge sig det image, som Jesus havde/har". Problemet ved min påstand, er som sagt, at Kristi image ikke vurderes ens af alle kristne. Så spørgsmålet er ikke længere "Skal en kristen tillægge sig et bestemt image?" men i stedet "Kan en kristen tillægge sig Kristi image?"

Lars, du skriver:

Citat:
.. vi skal ikke opfordre til synd, men vi skal heller ikke opfordre til selvdestruktion, og hvad du kalder synd er ikke sikkert jeg mener det er!... Det kommer af vores subjektive vurderinger, og så man må jo igen argumentere for det...

Mener du virkeligt, at det er selvdestruktivt at tage hensyn til andre mennesker?
- selvudvikling - selvrealisering - ? selv- ... you name it ..

Først mig selv, og så mig selv, og så - - måske - min næste?

Og mener du ikke, det er ret tydeligt, hvad der er synd og hvad der ikke er?

Det er vel ikke en sag, som skal tolkes individuelt? - det kan godt være, at det jeg kalder synd er noget, du ikke kalder synd - - men så kan vi jo slå op i Bibelen og læse, hvad Jesus siger om den sag?

Eller mener du, at Bibelen skal opdateres, og at Jesu ord er sat ud af kraft?

kristina

Hej Kristina..

Nogen gange ved jeg ikke helt om det er noget som kommer bevidst fra dig, at sætte mit argument op som om at jeg vil lave om på den centrale kristendom, skønt min ide og tanke går på sætte kristendom ind i et moderne perspektiv, istedet for at efterlade kristendommen i de forrige årh.

Jeg mener at i kultur som vores må man revurdere hvorvidt alt hvad bibelen forskriver om det reelt kan bruges, det kan diskuteres os kristne imellem og mellem alle andre selvfølgelig. Min pointe blive bare at muligheden for kirkeflugten for det almene ligger at kristendommen repræsentere fortiden og idealer som ikke længere passer ind i den moderne verden. Det er sket med andre religioner og filosofiske tanker og så videre, og så det enten udvikle sig, eller perspektivere og "oversættes" til den pågældende tid!

Idag har vi en fikseret kultur med bestemte idealer som ikke ligner dem som kristendommen måske priste tilbage i dagene, men at prøve at tvinge det ned over mennesker, har jo kun givet os tomme kirkebænke. Hvorimod de steder jeg har oplevet på min rejser hvor man formår at acceptere tidsskiftet og forskellen har derimod liv og fyldte kirker.

Citat:
Eller mener du, at Bibelen skal opdateres, og at Jesu ord er sat ud af kraft?

Nej bestemt ikke, jeg mener derimod at vi må lære at læse biblen ud fra sin tid og perspektivere din til vores egen, og det synes jeg egentlig vi svigter lidt i. Istedet for bruges biblen som konstant for angreb på kulturen og tiden, og forsvaret hedder.. pas på tidsånden, jeg synes personligt at her ligger en misforståelse, for så er man jo ikke intresseret i at udbrede kristendommen hvis den ikke må følge med tiden.

Citat:
Mener du virkeligt, at det er selvdestruktivt at tage hensyn til andre mennesker?
- selvudvikling - selvrealisering - ? selv- ... you name it ..

Nej kristina selvfølgelig ikke, og det ved du også godt, nu skal du jo bare drille mig Min pointe blive at man også må vægte og vurdere det.. Hvis det genere nogen at jeg går med solbriller og forlanger jeg tager dem, af så har jeg ret til at vurdere deres begrundelse for det, og hvis solen skinner skarpt, ville jeg netop ignore det...

Det er en barnlig ligenelse, men jeg håber du forstå min pointe, at man ikke tjener noget ved bare at gøre hvad andre synes, det er selv destruktivt, hvis andre skal reglesætte for dig, og du skal opføre dig bestemt som en anden diktere....

Citat:
Og mener du ikke, det er ret tydeligt, hvad der er synd og hvad der ikke er?

Nej det er nemligt ikke ret tydeligt, siden man kan diskutere om kristne må ryge, have tattoveringer, må gå på sexmesser, må have oralsex, må dit og dat... Og da original teksten giver mulighed for forskellige tolkninger havner vi lidt en gråzone, ikke helt men lidt, og ender synd med at blive en diskusion sag... og det tror jeg ikke kommer os til nogen løsning.........

Citat:
Det er vel ikke en sag, som skal tolkes individuelt? - det kan godt være, at det jeg kalder synd er noget, du ikke kalder synd - - men så kan vi jo slå op i Bibelen og læse, hvad Jesus siger om den sag?

A og B er begge kristne, men A gør noget som B mener er en syndig handling ud fra hans opfattelse af biblen og irettesætter A. Men A som også læser biblen synes ikke at B har ret, da argumentet er tvetydigt A mener derimod at B har syndet ved at misbruge skriften, så har både A og B syndet? eller har ingen af dem Syndet? Ifølge hinanden har de, og biblen gav ikke svar, da de begge mente at have deres opfattelse udfra fra netop biblen.


Mvh Lars
Stud.theol

Hej Lars

Citat:
Min pointe blive bare at muligheden for kirkeflugten for det almene ligger at kristendommen repræsentere fortiden og idealer som ikke længere passer ind i den moderne verden.

Jeg tror ikke, at kristendommen nogen sinde har passet ind i den moderne verden. Det gjorde den heller ikke for 2000 år siden. Guds ord er til forargelse!

Citat:
Idag har vi en fikseret kultur med bestemte idealer som ikke ligner dem som kristendommen måske priste tilbage i dagene, men at prøve at tvinge det ned over mennesker, har jo kun givet os tomme kirkebænke. Hvorimod de steder jeg har oplevet på min rejser hvor man formår at acceptere tidsskiftet og forskellen har derimod liv og fyldte kirker.

Hvad er det for konkrete idealer som du mener, vi har i dag, og som ikke ligner dem, som kristendommen priste
"i gamle dage"?
Og på hvilken måde er den forkyndelse, som du har oplevet i andre lande, anderledes end hvad du oplever i danske kirker?
Nu har jeg også selv været lidt omkring, og min egen oplevelse er bestemt ikke, at gudstjenesterne i andre lande er mindre "gammeldags" end i Danmark. Fortæl fortæl!

Citat:
Istedet for bruges biblen som konstant for angreb på kulturen og tiden, og forsvaret hedder.. pas på tidsånden, jeg synes personligt at her ligger en misforståelse, for så er man jo ikke intresseret i at udbrede kristendommen hvis den ikke må følge med tiden.

Hvad er det helt konkret, som du synes skal følge med tiden? Udbreder man kristendommen ved at lave om på den?

De ydre former må naturligvis gerne "følge med tiden". Hvis der er stemning for moderne rytmer i kirkerne - fint! - og hvis der er stemning for, at præsten tager den sjove sorte dragt med pipekraven af - fint! ... og hvis der er stemning for at afskaffe nakkefællesskabet på kirkebænkene og erstatte det med et stort rundt bord - fint! osv. osv.

Men lov og evangelium - det kan vi vel ikke ændre på? Og sakramenterne heller ikke, vel?
Hvis Guds ord ikke er eviggyldige, så mener jeg ikke vi kan bruge dem til noget som helst.

Så jeg mener, at lov og evangelium skal prædikes "rent og purt", som der står i præsteløftet. Men helst forståeligt, og på dansk, hverken på græsk eller hebraisk - eller latin som det engang var skik .. I den slags ydre ting synes jeg det er fint at "følge med tiden"!

Citat:
.. Hvis det genere nogen at jeg går med solbriller og forlanger jeg tager dem, af så har jeg ret til at vurdere deres begrundelse for det, og hvis solen skinner skarpt, ville jeg netop ignore det...

Ja, selvfølgelig. Der står ikke noget solbrilleforbud i Bibelen!

Citat:
Nej det er nemligt ikke ret tydeligt [hvad der er synd] siden man kan diskutere om kristne må ryge, have tattoveringer ...
da original teksten giver mulighed for forskellige tolkninger havner vi lidt en gråzone, ikke helt men lidt, og ender synd med at blive en diskusion sag...

Her mener jeg, at vi skal se på hvad Jesus har lært os.
Er X (f.eks. at cykle, ryge eller drikke alkoholiske drikke eller udsmykke sig med tatoveringer ...) forbudt?
Eller er X påbudt? Hvis der hverken foreligger noget forbud eller noget påbud, så kan vi trygt handle frit, og bare bruge vores gudgivne forstand og forene den med budet om at elske Gud og næsten.
Hvor svært kan det egentlig være?

Citat:
A og B er begge kristne, men A gør noget som B mener er en syndig handling ud fra hans opfattelse af biblen og irettesætter A. Men A som også læser biblen synes ikke at B har ret, da argumentet er tvetydigt A mener derimod at B har syndet ved at misbruge skriften, så har både A og B syndet? eller har ingen af dem Syndet? Ifølge hinanden har de, og biblen gav ikke svar, da de begge mente at have deres opfattelse udfra fra netop biblen.

Jamen så synes jeg da bare, at A og B skal stikke hinanden et smil og i al fordragelighed over en kop kaffe eller en øl enes om at være uenige - og i øvrigt overlade dommen til deres fælles Herre og Frelser ... !

Jesus siger (Joh 16, 8,9): Og når han [Helligånden] kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.
Om synd: at de ikke tror på mig ...

Og Helligånden? Ja, han er kommet, og hvis vi tror vi på Jesus, så tror vi også på hvad han siger, og bestræber os på at handle derefter - med eller uden tidsånd!

kristina

Hej Lars

Du snakker hellle tiden om om vores kultur, jeg tror det er på tide at vi prøver at defindere hvad der er vores kultur, ofr at komme til en større forståelse.

Når jeg ser på vores kultur i dag, så ser jeg ting som har sneget sig, som både ødelægger kulturen og vort samfund.

En ting som har vagt opsigt de senere år er at folk har kunnet dø der hjemme og ikke blive opdaget før lugten uden i opgangen blev for stram, samtidig lever vores generation det vilde liv uden at vise ansvar. Det jeg mener med ikke at vise ansvar er at vi gifter os ikke vi lægger ikke et fundament for fortsat vækst i vort samfund. Jeg mener at det blandt andet vil føre til at det vil blive mere "normalt" at folk dør alene der hjemme uden at blive opdaget. for når man lever et "frie" liv med "one night stands" weekend da får man aldrig et rigtig holde punkt i livet. En dag er man ikke så attraktiv mere og man bliver ladt alene og dør alene.

En anden ting som det frie liv føre til er at vort folk forsvinder, en af mine venner gjorde en undersøglse over Tyskland omkring fødsels-hyppigheden eller fertelity rate. Hvis den vil for blive på det stadie som det er nu, så vil den tyske befolkning i tyskland skrumpe in fra 80 mil tyskere til 20 mil på bare 4 generationer. I Europa er der kun 1 eller 2 lande hvor der fødes mere end 2 barn pr kvinde i den føde dygtige alder, de fleste lande ligger under 1,8 barn, hvilket også gælder Danmark.

Derfor spørger jeg dig, hvilken kultu er det at du vil beskytte?

For mig at se behøver vi Gud til at genoprette vores kulturelle arv.

Citat:

Idag har vi en fikseret kultur med bestemte idealer som ikke ligner dem som kristendommen måske priste tilbage i dagene, men at prøve at tvinge det ned over mennesker, har jo kun givet os tomme kirkebænke. Hvorimod de steder jeg har oplevet på min rejser hvor man formår at acceptere tidsskiftet og forskellen har derimod liv og fyldte kirker.

Her forvirre du mig, fordi at de fleste af de menigheder jeg kender og som er i væskt, gør lige det modsatte af det du siger, de beknder sig til den levnende Guds, de fordyber sig i bibelen med det åbent hjerte for at finde ud af hvad bibelen fortæller os om Gud og hvordan at vi skal leve livet. Og det er over hele verden.

Jeg har hørt og læste snesvis af vidnesbyrd hvor folk vente sig Guds skrevende ord og om hvordan de fik styr på deres liv som indtil da var et stort rod og tro mig de læste ikke objektivt.

Ja det er rigtigt at det ikke er alle lovene som Moses skrev ned som gælder idag fordi de enten er tids- eller sted begrænsede.

Som foreksempel:
når der skrev at man skulle sætte et stakit rundt om taget, så var det fordi at man på det tidspunkt færds på taget og der var en fare for at man kunne falde ned. Det bud virker jo lidt malpladseret med vores skrå tage. Men det bud som ligger bag, det at vi skal passe på hinanden de er jo i aller højste grad aktuelt i dag også.

Citat:
.. pas på tidsånden, jeg synes personligt at her ligger en misforståelse, for så er man jo ikke intresseret i at udbrede kristendommen hvis den ikke må følge med tiden.

Jeg er enig i at vi bør følge tiden, men vi må ikke udbrede evangliet på verdens premisser, hvliket er hvad der menes med "tidsånden", for den kender ikke Gud.

mvh
Mogens

Hej evangelisten

Citat: Jeg mener at i kultur som vores må man revurdere hvorvidt alt hvad bibelen forskriver om det reelt kan bruges, det kan diskuteres os kristne imellem og mellem alle andre selvfølgelig. Min pointe blive bare at muligheden for kirkeflugten for det almene ligger at kristendommen repræsentere fortiden og idealer som ikke længere passer ind i den moderne verden. Det er sket med andre religioner og filosofiske tanker og så videre, og så det enten udvikle sig, eller perspektivere og "oversættes" til den pågældende tid!


Citat slut.

Kommentar:
Jamen, hallo, NT er da ingen facitliste, men evangeliet om Kristus er stadig det samme, så der er ikke tale om at kristendommen repræsenterer fortiden.
Som Kristina skriver, så skal alt bedømmes ud fra skriften af modne personer, som selvfølgelig ikke skal tilhøre fortiden og heller ikke hænge i traditioner, som er afgået ved døden for længe siden.
Men der er sandelig også langt til et relativistisk syn på skriften/NT, sådan som tilsyneladende giver udtryk for.
Evangeliet om Kristi offerdød på korset og at Gud oprejste jesus fra døden er evig gyldige principper, som er fuldstændig uafhængige af tid og sted.

Det er ikke Guds værdier der skal ændres, for han forandrer sig ikke, nej, det er måske langt mere os, som skal forandre os, således at vi kan opleve, at Gud ved sin Helligånd kan komme ind i vores liv og forandre os.

Herom taler Paulus tydeligt i Romerbrevet kap. 12 vers 2:
"Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så at I kan skønne, hvad der er Guds vilje; det gode, det som behager ham, det fuldkomne"

Det er sådan en kristen skal følge med tiden og verden og det har intet med at opfatte Guds ord på en moderne måde.
Metoderne til at nå mennesker er vort ansvar, men budskabet om Kristus står ikke til at ændre.

Det er engang for alle gjort af Gud gennem Kristus og gennem Helligånden vejleder han os, således at vi ikke forføres ud i mørket.
Derfor har Paulus også skrevet den kærlige formaning i Efeserbrevet kap. 6. vers 10- og frem om, at tage Guds fulde rustning på, så vi kan stå Åndsmagterne imod .....

mvh
carl

Hvis det er rigtigt Carl..
Så skal kristne vel heller ikke have et bestemt image?


eller??

Hej Evangelisten

Citat:
Hvis det er rigtigt Carl..
Så skal kristne vel heller ikke have et bestemt image?


Kommentar:
Jamen, jeg mener - ud fra dine indlæg. at du stiller et forkert spørgsmål ?

Jeg skrev at NT ikke var en facitliste, men samtidig er det at blive en kristen da en " ny fødsel" sådan som Jesus belærte Nikodemus i Johannes Evg. kap. 3. vers 1-8.
Og derfor er Romerbrevet kap. 12. vers 2: "Skik jer ikke lige med denne verden....... et godt udgangspunkt for an kristens livsyn og livsførelse.

Og når Guds Ånd som oprejste Jesus fra de døde bor i os (Paulus), så vejleder den os til hele sandheden.
Derfor da vi var under Loven måtte vi underkaste os Lovens bud, men nu har Kristus engang for alle båret synden og sat os fri for lovtrældom.

Og det betyder at vi hver især skal stå til regnskab for vort liv sådan som det leves under Kristi lov.
Og de formaninger som Kristus gav og Apostlenes lære
i form af evangeliet om Kristus er blevet loven i vore hjerter og derpå må vi leve.

Vi er som kristne kaldede til at gøre en forskel, med alle vore forskelligheder, men også som et fællesskab, som er Guds familie.
Som en sådan må vi vise gennem vort liv, at Kristus gør en forskel.
Det er det image, som kristne kan være, det billede og udtryk for Guds rige med glæde, frihed og fred.

mvh
carl

Jeg er ikke uenig med dig..!


Men lad mig sige det lidt omvendt så...

Hvis kristne skal efterleve det image, du fremstiller.. indbefatter det så ikke at vi tror ens, tænker ens, er ens, handler ens?

Er det så ikke bare en uniformering?..


mvh- Lars/stud.theol

Hej Evangelisten

Citat: Jeg er ikke uenig med dig..!


Men lad mig sige det lidt omvendt så...

Hvis kristne skal efterleve det image, du fremstiller.. indbefatter det så ikke at vi tror ens, tænker ens, er ens, handler ens?

Er det så ikke bare en uniformering?..


Citat slut.

Kommentar:
Overhovedet ikke. Men vi skal selvfølgelig være enige om det essentielle i kristendommen, nemlig at Jesus var Guds søn og at han døde på korset og opstod fra døden og at Helligånden er givet for at vejlede os til hele sandheden og at han skal komme igen.

Som jeg skrev i mit seneste indlæg;

Citat:
Vi er som kristne kaldede til at gøre en forskel, med alle vore forskelligheder, men også som et fællesskab, som er Guds familie.
Som en sådan må vi vise gennem vort liv, at Kristus gør en forskel.
Det er det image, som kristne kan være, det billede og udtryk for Guds rige med glæde, frihed og fred.
Citat slut.


Det mener jeg da også at de troende kristne globalt set er enige om, selv om der nok skal være mange undtagelser herfra, så er Kristi legeme repræsenteret af de mange, som tror på evangeliet om Kristus, således som Apostlene gav det videre til jøder og hedninger.

mvh
carl