Jeg citere lige en bemærkning fra Kristina...

Citat:
Afgørende er kun om vi hører vi Kristus til - det er den enkle definition på en kristen!

kristina

Er det så enkelt, at man kan definere en kristen sådan?
Hvilke minumimkrav gør en kristen?
Tro, levevis, opførsel m.m.?

Det er sikkert blevet diskuteret før, men så kan det være godt med en opfriskning og andre debattøre


>så derfor>
Hvad mener du definere en kristen,.. hvad skal der leves op til eller være?....



mvh- lars
Stud.theol

I vores moderne verden har man idag en meget forudindtaget holdning til hvad definere en kristen!..

Nogle vil som mig mene det er en religiøs overbevisning som kommer til udtryk i en selv på forskelligvis afhængigt af hvem man er og hvordan ser på tingene.

Der er også dem som mener at kristendom er en livstil, hvor specielle emner skal behandles på en bestemt måde for at man kan kalde sig kristen....

Et eksempel>
Kan en kristen gå på sexmesse, Ja selvfølgelig, det er der da ikke noget der skulle forhindre ham i?.. Ikke andet end andres fordomme....

Kan en kristen gå i byen og drikke, ja selvfølgelig, hvis han har lyst og fx godt kan lide øl?....

Jamen må han så ikke drikker sig fuld?...
Mig genere det ikke hvis en kristen bliver fuld det er hverken udgudeligt eller forkert, det skaber måske et dilemma, men det fratager ham ikke frelse eller gør ham mindre kristen...

Kan en kristen klæde sig sexet?.. yepps, uden problem.....
Men igen skaber det fordomme fra andre, som har store tykke jernkøller i deres skuffe og som kommer og banker dig med dem, mens de tvinger dig til at læse lukasevangeliet højt 23 gange, hvorefter de tvinger dig til tvangslytning af salmer på et sprog ingen kan huske...

:-)
husk ironi er godt :-p


Hvad! Definere en kristen?... kan man tale om gode eller dårlige kristne?.. skelner Gud imellem?....

Hvordan cykler man som en kristen?
Hvordan spiser man en is som en kristen?
Hvordan lufter man sin hund som en kristen?
Hvordan elsker man sin kæreste som en kristen?
Hvordan svømmer man som en kristen?
Hvordan skifter man en elpære som en kristen?
Og! Hvordan definere man en kristen som en kristen?
Og! Hvordan omvender man en lidentroende ateist som en kristen? (hehe, kunne ikke dy mig :-P )


kærligst lars
Stud.theol

Hej Lars,
Jeg kan ikke undgå at lade mig provokere en smule af dit indlæg, men det var vel også meningen...
Jeg synes måske du blander tingene en smule sammen - og så alligevel ikke...
For mig at se er det faktisk to spørgsmål du er inde over:

1. Hvordan bliver man en kristen?
2. Hvordan lever man som en kristen, eller - sagt på en anden måde - hvilke konsekvenser har 1 for mit daglige liv?

Svaret på 1, frit hentet fra Rom 10, 9:
For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses
Den tror jeg de fleste kristne kan blive enige om...

Svaret på 2 er straks mere kilden...
Mit bedste bud ville være: Kig på den Jesus der møder dig i bibelen, og copy-paste ind i dit eget liv. Hvordan møder Jesus andre mennesker? Hvordan kommunikerer han med dem? Hvordan tjener han dem? Og hvilke opfordringer/befalinger giver han til os?
Som Kristen tror jeg ikke kun at jeg har Jesus som frelser og forbillede, men også som Herre, derfor har de ord han siger også relevans idag.

Jeg tror ikke at is var så udbredt i israel omkring år 30, så et præcist og direkte kristus-ord om hvordan jeg skal fortære min ditto, kan jeg ikke finde. Men måske jeg kan regne det ud, at når Jesus siger "Elsk din næste" og "Giv kejseren hvad kejserens er" og takker Gud for de måltider han spiser- Så betyder det vel noget i retning af at jeg skal:

1. betale for min is,
2. lade være med at smide papiret på gaden,
3. give min ven (som ikke selv har råd til is, fordi staklen er på SU) lov til at smage min is,
4. Sige Gud tak, fordi jeg har råd til en is og velsignet med et stofskifte som gør det muligt for mig at tåle det

Resten af spørgsmålene har jeg egentlig også lyst til at kommentere på, for der er vi heller ikke helt enige, men det må vist vente til en knapt så sen nattetime!

Hav en smuk Tirsdag!
Mvh

Ha ha ha..

en ting er sikkert, definationen af kristen humor må indebære "andre, som har store tykke jernkøller i deres skuffe og som kommer og banker dig med dem, mens de tvinger dig til at læse lukasevangeliet højt 23 gange, hvorefter de tvinger dig til tvangslytning af salmer på et sprog ingen kan huske..."

Dagens sætnig, helt klar. ... sådan Lars.

Hej Lars
Ja, hvad kan vi gøre som kristne? For mig at se har det aldrig været hvad vi gør, der definerer os som kristne. Jeg er kristen fordi Jesus har sagt ja til mig og jeg til ham. That's it and that's that... Så om jeg drikker mig fuld, bander og svovler, eller har et temmelig løssluppen forhold til det med den seksuelle renhed, så gør det mig ikke til mindre kristen. Det er lidt som med at være gravid. Man kan ikke være lidt gravid. Er man kristen, så er man det.

Men når det så er sagt, så mener jeg bestemt, at der er ting, man ikke bør gøre som kristen. Og af de ting, du nævner, tror jeg faktisk, at jeg vil sige, at det at drikke er det eneste, som jeg ville gøre med god samvittighed. Og principielt mener jeg, at det ikke kun er kristne, det ville være bedst for, at man afholdt sig fra disse ting. Men som kristne har vi et mere udtalt ansvar, fordi vi har et forbillede at stile efter, nemlig Jesus Kristus.

Så skal vi lige tage dem fra en ende af:

Kan en kristen gå på sexmesse?
Ja, det kan en kristen godt, men i mine øjne er det ikke særlig smart at gøre. Gud gav os seksualiteten til at udfolde sig intimt mellem mand og kone og ikke fuldstændig frit i det offentlige rum. Jeg vil, for nu at sige det, som det er, have det temmelig underligt med at være til stede og endda betale penge for at være et sted, hvor der overalt er skærme med folk, der horer i profittens navn.

Kan man som kristen drikke sig fuld?
Ja, det kan en kristen godt. Men det er ikke særlig smart at gøre, for det gør det pænt meget sværere at bevare kontrollen over sine handlinger. Man skal ikke være syndfri som kristen, men der er ikke nogen grund til ligefrem at gøre det sværerere at styre sig selv. I øvrigt er det da også værd at lægge mærke til, at Paulus ikke advarer mod at drikke sig fuld, fordi det i sig selv er en synd, men fordi det fører til synd.

Kan en kristen klæde sig sexet?
Ja, det kan en kristen godt, men jeg mener bestemt ikke, at man bør gøre det af hensyn til sine medkristne. Med de øvrige ting kan man sige, at der er det primært i forhold til selv at kunne leve rent, at det er vigtigt. Her er det primært i forhold til at hjælpe andre til at leve rent, eller rettere: her drejer det sig om ikke at lede dem i fristelse. Så jeg mener, at det er ens ansvar at hjælpe sine medkristne til at leve i overensstemmelse med Guds vilje. Og nedringede bluser osv. er i hvert fald ikke nogen hjælp i den henseende.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

PS. Med hensyn til at skifte elpære:

1.How many Charismatics does it take to change a light bulb? One to change the bulb and nine to pray against the spirit of darkness.
2.How many Calvinists does it take to change a light bulb? None. God has predestined when the light will be on. Calvinists do not change light bulbs. They simply read the instructions and pray the light bulb will be one that has been chosen to be changed.
3.How many Lutherans does it take to change a light bulb? Change???
4.How many neo-orthodox does it take to change a light bulb? No one knows. They can't tell the difference between light and darkness.
5.How many TV evangelists does it take to change a light bulb? One. But for the message of light to continue, send in your donation today.
6.How many independent fundamentalists does it take to change a light bulb? Only one, because any more might result in too much cooperation.
7.How many liberals does it take to change a light bulb? At least ten, as they need to hold a debate on whether or not the light bulb exists. Even if they can agree upon the existence of the light bulb, they still might not change it, to keep from alienating those who might use other forms of light.
8.How many Catholics does it take to change a light bulb? None. They always use candles.
9.How many worship leaders who use guitars does it take to change a light bulb? One. But soon all those around can warm up to its glowing.
10.How many members of an established Bible teaching church that is over 20 years old does it take to change a light bulb? One to actually change the bulb, and nine to say how much they liked the old one.
11.How many United Methodists does it take to change a light bulb? This statement was issued: "We choose not to make a statement either in favor of or against the need for a light bulb. However, if in your own journey you have found that a light bulb works for you, that is fine. You are invited to write a poem or compose a modern dance about your personal relationship with your light bulb (or light source, or non-dark resource), and present it next month at our annual light bulb Sunday service, in which we will explore a number of light bulb traditions, including incandescent, fluorescent,three-way, long-life, and tinted--all of which are equally valid paths to luminescence."

Hejsa.

Jeg synes egentlig du skriver et godt svar.
Og jeg håber i fangede "provokationen" i mit andet indlæg...
Der var iøvrigt en fed elpære joke..

Men jeg kan ikke lade være at synes at kristendoms idealerne er i vævet op på en meget lille del af biblen, og som faktisk på sine orignale teskster kan tolkes i så mange retninger, at det jeg finder det meget dristigt at skulle det som moralstandart i en tid som voresk kultur idag, som slet ikke kan forenes eller samlignes med Biblen tid.

Jeg har ikke tænkt mig at prædike eller retfærdigegøre synd, men tværtimod river op i alle de kristne fordomme og forudindtagetheder som (sry) især indre mission (og andre) har været med til.

I min påfattelse er en kristen ligeså meget mennesker som andre, og det er ikke handlingen der fjerner os fra Gud, det troens fravær, altså tager frelsen.. eller ved tro, giver frelsen.

Jeg kan virkelig intet galt se i at kristne tager på sexmesse, og lærer og inspireres til deres sexliv,.... sex må godt være spændende, pikant, udfordrende og anderledes, selvom man er kristen...

Druk vil jeg ikke opfordre nogen til, det er sundhedskadeligt, men jeg synes der så sørgeligt når man prædike synd i at drikke alkohol, nogle af de fineste forarbejde væsker vi har i dag er alkohol,.... Og at gå i byen, det vil jeg opfordre til på de kraftigeste, og det ville også viser verden at vi kristne ikke er mennesker som kun sidder i mørkerum og vemodigt foragter livet.


Sexet påklædning, hvis nogen ikke kan lide mig i skjorte, så kik væk mester!... jeg næger at gå i pose og sæk for at "du kan" få din "feel good" følelse opfyldt..
Hvis man er en smuk pige, med udstråling, skal hun så have en pose overhovedet?...


mvh stud.theol
lars

Mange tak.. altid rart at andre kan smile



-lars

Hejsa..


1)
Ja selvfølgelig var det en direkte provokation, og af den tydeligeste, men også ironiske skuffe, er der nogen der er blever såret skal jeg strakst stille på deres matrikel med Lukas og jernkølle...

2)
Blander tingene sammen, ja jeg kan godt se hvad du mener, men jeg stillede egentlig et dobbelt spørgsmål fordi jeg mente sammenspillet mellem disse i debatten ikke bør skilles ad, når vi er inde i en definationsdebat.. Så på den måde er det ikk at blande tingene sammen, men at stille et spørgmål ind over et andet, for at give et bredt udgangspunkt...


Lars-

Hej Evangelist

Citat:

---

Jeg kan virkelig intet galt se i at kristne tager på sexmesse, og lærer og inspireres til deres sexliv,.... sex må godt være spændende, pikant, udfordrende og anderledes, selvom man er kristen...

---

Hvor langt kan man egentlig gå ..... kan man f.eks. som kristen være den der arrangerer en sexmesse? .... eller kan man som kristen være den der står på scenen og smider tøjet for de besøgende? ... eller kan man dyrke sex foran de besøgende?

Hvis man ikke kan svare "ja" til ovenstående, kan man vel heller ikke tage på en sexmesse??? ... eller ?

Mvh
Raven

Så du mener at inspiration til sexlivet er noget kristne ikke må?

Jeg kan ikke se hvor kristendommen skulle forhindre det......
Det lyder som kulturflugt raven..



mvh. lars

Citat:

---

Så du mener at inspiration til sexlivet er noget kristne ikke må?

---

Nej det mener jeg ikke .....

Citat:

---

Jeg kan ikke se hvor kristendommen skulle forhindre det......

---

Skal ovenstående ses som et svar på mine spørgsmål?, som lød:

Citat:

---

Hvor langt kan man egentlig gå ..... kan man f.eks. som kristen være den der arrangerer en sexmesse? .... eller kan man som kristen være den der står på scenen og smider tøjet for de besøgende? ... eller kan man dyrke sex foran de besøgende?

---

Mvh
Raven

Interessant spørgsmål.

Jeg tror ikke, at vi skal tænke så meget over det. Kristina har ret, synes jeg, når hun skriver, at afgørende er kun om vi hører Kristus til.

Hvis den enkelte mener, at han/hun hører Kristus til, så må vi andre tage det for pålydende.

Det er ikke sundt, hvis vi som mennesker føler os berretiget til at afgøre om andre er kristne eller ej. Det kan få os til at føle os berettiget til at dømme: "Du er ikke kristen, fordi du gør sådan og sådan" Og hvad skal vi bruge den dom til? I sidste ende, er det jo Gud som dømmer...

Bing* hører jeg en fallit erklæring ringe`?

Jeg tror netop det er nødvendigt for vores moderne kultur, at definere hvad en kristen er, om det nu er det samme som før i tiden osv..

Eller om vi skal til at gøre lidt op med de ting som vi har været spist af med fra kirken, eller....


mvh lars

Hej Lars,

Citat:

---

Jeg tror netop det er nødvendigt for vores moderne kultur, at definere hvad en kristen er, om det nu er det samme som før i tiden osv..

---

Hvorfor? Vil jeg egentlig gerne vide... Du har ret i at vi aldrig skal tage noget for givet, bare fordi "sådan har vi altid gjort og ment". Men igen tænker jeg at her har du gang i en sammenblanding mellem de to ting jeg nævnte i mit indlæg længere nede.

Citat:

---

Eller om vi skal til at gøre lidt op med de ting som vi har været spist af med fra kirken, eller....

---

- Er der her noget bestemt, dit korstog retter sig mod?

Og når jeg tænker efter, så er det - om noget - overhovedet slet ikke "kulturens" opgave at "definere" hvad en kristen er. At være en kristen er: At tro på Kristus og følge ham. Jeg tror det bliver farligt når vi forsøger at opstille midlertidige eller tidsbestemte parametre for at måle "graden af kristenhed". Det har vi bibelen til - og, og og...
I sidste ende:
mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1. sam, 16b)

Mvh.

Citat:
Men igen tænker jeg at her har du gang i en sammenblanding mellem de to ting jeg nævnte i mit indlæg længere nede.

Hvorledes anser du det?..
Grundlaget ligger vil, om man netop ikke bør lade være med at genbruger konceptet fra bibeltiden? Og på baggrund af det har "definationen" af en kristen flyttet sig?

Skal kristendommen tilpasser sig den pågældende kultur?
Eller skal Kulturen tilpasse sig kristendommen?

Du er vel ikke i tvivl om hvad jeg mener?.......................

Om der sker en sammenblanding af begreber, ja, jo, nej..

Citat:
Er der her noget bestemt, dit korstog retter sig mod?

Hvad er det for en bemærkning?
Dette er absolut ikke noget personligt vendetta eller korstog, men derimod en nysgerrighed omkring om vi lader kristendommen binde fast på nogle idealer som tilhører en gruppe/pol/segment.

Jeg mener ikke at man kan definere en kristen udfra livsførelse, og det mener jeg man skulle få sat gang i, således at kristendom bliver noget der kan være relevant for alle i det 21årh og som et levn af en fortid moral, som folk desværre ofte kommer til at anse det.

Så hvorfor ikke definere, kristendommen, kristne m.m.?
Hvis du er imod det, må det vel skyldes en frygt? eller?


Mvh
stud.theol Lars

Hej Lars,
Jeg prøver lige igen - og starter med et sorry for korstogsbemærkningen, den var ikke gennemtænkt, min fejl!

Grunden til at jeg bliver forvirret af dit indlæg og kæfter op om sammenblandinger og definitioner er måske, at vi taler forbi hinanden?
Jeg forstår ikke, hvad det helt præcis er du gerne vil have svar på, fordi jeg synes der er rigtig mange ting inde over dine spørgsmål - og så måske at vi skriver ud fra hver vores verden (og ip-adresse). Men ok, jeg prøver igen, jeg vil virkelig gerne prøve at forstå... Og så må du jo leve med at jeg spørger;)

Citat:
Grundlaget ligger vil, om man netop ikke bør lade være med at genbruger konceptet fra bibeltiden? Og på baggrund af det har "definationen" af en kristen flyttet sig?

Måske er jeg ikke ordentlig vågen, men jeg syns det her er en smule "sort". Har du lyst til at uddybe? For ellers tror jeg jeg springer over i stedet for at misforstå!

Citat:
Skal kristendommen tilpasser sig den pågældende kultur?
Eller skal Kulturen tilpasse sig kristendommen?

Hm, nu håber jeg ikke du lader dig gå på af at jeg igen startet med et spørgsmål: Når du skriver "kristendommen" mener du så:
1. den kristne kirke (i DK, folkekirken)
2. De kristne dogmer (f.eks. confessio augustana og trosbekendelsen)
3. De kristne som enkeltpersoner og individer
4. noget helt fjerde...?

Skal jeg komme med mit bud på et svar, bliver det et absolut hverken eller, og et lille både og, alt efter hvad du mener af 1,2,3,4.

1. Indenfor rimelighedens og bibelens grænser skal og bør kirken følge med tiden - men fordi kirken er indstiftet af Gud som aldrig ændrer sig, og består af mennesker der lever i tiden, bør den have et ben solidt plantet både i evigheden og nutiden - hvordan resultatet af dette skal se ud, er der TEMMELIG mange forskellige bud på!

2. Bør, efter min mening, ikke revideres alt hvor efter kulturen og tidsåndens vinde blæser hen. De skal prøves op mod bibelen, altid og hele tiden - og kun den. (Problemet jeg så ser her er, at måden folk læser deres bibel på, af og til andrer sig alt efter ovenstående vejrparametre, men jeg tror det hører hjemme i en helt anden diskussion)

3. Som Kristne lever vi også med et ben i evigheden og et ben i tiden - vores nye evighedsliv med Gud ER begyndt, men samtidig har vi også et liv her på jorden at leve og forholde os til - hvordan gør vi bedst det? Jeg tror det er et spørgsmål hver enkelt kristen må stille sig selv og Gud, lytte og læse, og så træffe en beslutning så upåvirket af kulturen og tidsånden, og så påvirket af Gud og hans ord som muligt.

4. ...pas.

Citat:
Jeg mener ikke at man kan definere en kristen udfra livsførelse, og det mener jeg man skulle få sat gang i, således at kristendom bliver noget der kan være relevant for alle i det 21årh og som et levn af en fortid moral, som folk desværre ofte kommer til at anse det.

Jeg vil også give dig ret i at det er noget gøgl at definere en kristen ud fra livsførelse - definitionen på en kristen er, at han/hun tror på og efterfølger Kristus.
Ud fra den definition vil jeg også sige, at kristendom ER noget som er relevant for alle i det 21. årh. Idet Jesus er død for alle i det 21. årh og ønsker at komme i kontakt med alle fra det 21. årh...
Men når jeg så har involveret dig i en relation med Jesus, må jeg også være villig til at prøve at finde ud af hvad han vil med mit liv, for jeg tror han har en plan. Og her er jeg bange for at vi ikke kommer uden om et stænk af "fortidig moral" på nogle områder...

Citat:
Så hvorfor ikke definere, kristendommen, kristne m.m.?

...Fordi jeg ikke ser det som min eller for den sags skyld andre menneskers opgave at opstille selvstændige definitioner på hvornår og hvordan du kan eller ikke kan kalde dig en kristen. Det fortæller Gud os, i bibelen (tror jeg) og den definition han der giver (Tro på Jesus og følg ham) er, i mit univers, eviggyldig.
Det betyder ikke, at vi ikke skal og må diskutere det - det må bare være med med den tanke i baghovedet, at det er Gud der opstiller rammerne for mit liv, og ikke omvendt.

Citat:
Hvis du er imod det, må det vel skyldes en frygt? eller?

Du må gerne kalde det frygt hvis du vil. Jeg vil, efter lidt tænken, selv definere det som en tilbageholdenhed, mod at gå Gud i bedene. Jeg vil gerne være med til at genopdage og tale om definitionen på en kristen, som Gud definerer den. Men jeg har ikke lyst til at opfinde nye og reviderede udgaver.

Well, nu ser vi hvad der sker... Hvis jeg igen mis- eller uforstår dig på det grusomste må du slå i bordet!

Mvh

Vær Hilset

At være kristen, skal forstås på samme måde, som fx at være herodianer. Det handler altså om, at man kalder sig ved det navn, som den person har, som man er tilhænger af.

Altså; kristne er tilhængere af Kristus og herodianere er tilhængere af Herodes. Denne forklaring kan siges at gælde det interne tilhørsforhold. Men eftersom vi generelt ikke kan kende hinandens intentioner/tanker, kan vi ud fra det interne aspekt ikke nå frem til en konklusion, af hvem eller hvad et menneske er tilhænger af.

Eksterne tilhørsforhold kan man kalde de emner, såsom måden hvorpå man opfører sig, og måden hvorpå man handler (hvis der da er forskel på de to emner). Kan man ud fra det eksterne hos et menneske konkludere, hvem eller hvad dette menneske er tilhænger af?

I vort samfund eksisterer en masse klichèer eller arketypiske forestillinger om, hvordan et menneske ser ud, hvis det fx er professor, nazist, lærer, murer, videnskabsmand, rig etc. Disse forestillinger er opstået på den måde, at man har generaliseret en persontype ud fra et vist antal af typen. Talemåden "Har man set én, så har man set dem alle" ville give et præcist billede af denne tendens.

Eller handler det at være ”kristen” blot om, at man i det interne tilhørsforhold bekender sig til Kristus? Således kan der opstå skel mellem ens interne og eksterne tilhørsforhold, hvilket ikke giver mening.
Er det sådan, at kristendommen (som man kan sige er Kristi lære) byder tilhængerne, at skulle klæde sig på en bestemt på? Eller opføre sig på en bestemt måde? Eller handle på en bestemt måde?
1) hvis ”ja” - hvad siger Kristus så derom?
2) hvis ”nej” - så er denne debat vel meningsløs?

Hej museeye ..

Jeg har lige læst tråden igennem i sammenhæng og sidder med en fornemmelse af,
at loven og evangeliet har været en tur i blenderen - jeg synes især det er Lars teol. der har trykket på knappen? - med deraf følgende problemer med definitionerne.

For hvad må en rigtig kristen egentlig, og hvad skal en sådan holde sig fra?

Loven siger, at vi skal holde budene. Jesus siger i lignelsen om huset på klippen og huset på sand:
Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?

Og hvad siger så Jesus?
Jo, det kan vi jo læse om i hans bjergprædiken, Matthæus kap. 5: "Men jeg siger jer ... " hvor han skærper Moseloven i en sådan grad, at det er tydeligt, at ingen kan klare skærene og leve et syndfrit liv ..

Det er kort fortalt ude med os.

Eller, det ville det være, hvis ikke Jesus havde sonet vores synder og indbudt os til til at følge ham gennem døden og opstandelsen til evigt liv i Guds paradis.
Det vi ikke kan selv, det har han gjort for os!
Og han siger, at den der kommer til ham, vil han aldrig vise bort.
Vi kan ikke retfærdiggøre os selv, men blive iklædt hans retfærdighed.
Det er ren nåde, - som ikke betales med gode gerninger.
Så ville nåden ikke være nåde!

Så vi skal ikke opføre os på nogen bestemt måde for at blive frelst.

Men når vi er blevet frelst, og er blevet Guds barn og Jesu medarving til Gudsriget, så skal vi - og så ønsker vi også at! - gøre vores bedste for at leve som Jesus har lært os.

Jesus har lært os at bede Fadervor: Ske din vilje - forlad os vor skyld - led os ikke i fristelse - fri os fra den/det onde - -

Og det onde? - ja, kampen mod synden fortsætter hele livet, og hvis vi finde os til rette med den, og således indstiller os i at leve i synd, og regner med, at Gud nok vil være så tolerant at han ser igennem fingre med vores ukristelige livsførelse - - så er vi på farlig kurs!

For syndernes forladelse er ikke det samme som syndernes tilladelse!

Der er forskel på at falde i synd (og det gør vi hver eneste dag, i tanker, ord eller gerninger) og at forlige os med synden og "med vilje" leve i den i forsøg på at holde Jesus i den ene hånd og synden i den anden ...

Jesus sagde til kvinden, som var grebet i hor: "Gå, og synd fra nu af ikke mere."

kristina

Vær Hilset

Jeg beklager at mit forrige indlæg måske blev noget "tung" i det - men jeg følte et stærkt behov for lige at få nogle emner sat på plads

Jeg er enig med det du skriver, Kristina, jeg vil dog blot prøve at udtrykke med egne ord

Netop når man har fået troen, eller tilegnet sig troen, så er man vel også trofast over for den/det man tror på?
(Det er et ledende spørgsmål, hvortil der skal svares "ja")
Den logiske konsekvens heraf, må så være, at når jeg siger "ja" til at tro på Kristus og den lære han står for, så siger jeg også "ja" til at leve denne tro ud gennem mine gerninger.
Man kan vel passende sige, at troen på Kristus kommer oppefra (Gud), ned til mennesket (ens indre/tanker/sind) og ud gennem handlingerne.

Som jeg forstår det at være kristen, så handler det om i sind og gerninger at efterfølge Jesus Kristi lære. Men måske giver det problemer at udtrykke det så kortfattet?

Hej museeye, vi er jo enige, og jeg tror det her er noget meget vigtigt, som mange er usikre på.

Vi skal blive ved med at forklare det på alle de måder, vi kan komme i tanke om. Det er så enkelt, når man først har forstået det ..

Jeg tror, at når det alligevel bliver misforstået så tit, også blandt kristne, så er det fordi det ikke ligger naturligt for os at få noget der er gratis.
Lidt ydmygende, måske?

Vi er vel alle mere eller mindre vokset op med den lære der hedder "noget for noget": "Du får ikke lommepenge, hvis du ikke rydder op på dit værelse først." Og: "Du kan ikke være bekendt at modtage invitationer, hvis du ikke kan gøre gengæld" - - og alt det vrøvl ..

Men når man først har fattet, at man har fået "alt for intet" = det evige liv som gave -

- så kan man godt blive så jublende glad, at man får lyst til selv at give alt hvad man ejer og har for ingen verdens ting!

Og Gud har ikke brug for vores gode gerninger, det ved vi jo godt - men vores medmennesker har! - og Jesus siger:

Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.
Så hvad venter vi på!

kristina

Vær Hilset

Lige mine ord!

Ja Ole, langt hen ad vejen er vi enige.

Men hvordan definere du så den perfekte kristne form?
Som alle andre skal efterleve?

Kvæler du virkeligheden ikke mennesket ved at lave en uniformering?
Men pointe er at kristendoms central buskab er med til at forme den kristne, men udlevelsen må være din egen opgave, så man håbe at man opnår det som biblen forskriver.

Kan man ikke være kristen uden at vise det?..
Hvis man ikke kan er der mange mennesker som ikke er kristne selvom om de tror fuldt ud,..
Hvis man kan, så handler kristendom altså ikke om "image" og sit billede ud af til...

Kan man så sige, at en defineret kristen er en som tror på biblens budskab,.. og så ikke mere?
Eller skal der tilføjes nogle kodekser? og?

Mvh- lars

Vær Hilset

I stedet for at fokusere på alt det, som kristne og ikke-kristne har tilfælles, hvad så med at forkusere på netop det, som adskiller kristne fra ikke-kristne?

Er det måden, hvorpå man spiser?
Er det måden, hvorpå man dyrker sex?
Er det måden, hvorpå man klæder sig?
Er det måden, hvorpå man siger tingene?
Er det måden, hvorpå man kører bil?

Nej, det er simpelt. Ganske simpelt. Det, der adskiller kristne fra ikke-kristne, er såmænd troen på Jesus, som værende Kristus!

Så for at korrigere lidt på Kristinas udsagn, så er det afgørende, at kristne tror på Jesus som Kristus! - det er den simple definition på en kristen.

Hej Evangelisten,

Her er blot nogle få egenskaber, som umiddelbart falder mig ind.

1. En som tror på Kristus - ikke bare med læbetjeneste, men med hjertet
2. En ydmyg person der ikke hævder sig over andre
3. En som er sagtmodig af hjertet. Dvs. ikke trættekær, ikke let at komme op at skændes med
4. En der har Kristi kærlighed i sit hjerte og derfor ser hvor stor værdi sjæle har i Guds øjne, uanset race og religion
5. En person der ikke er arrogant, stolt og hovmodig i sin måde at være på
6. En person der beder flere gange om dagen, og som dagligt og bønsomt søger sandheden gennem studium af de hellige skrifter
7. En person som ikke beskæftiger sig med umoralske ting - som ikke lader 'disse ting' komme ind i sit hjerte
8. En person som prøver at stifte fred blandt mennesker, istedet for at føje ved til bålet når der er en ophedet situation i dagligdagen.
9. En person der prøver at fokusere på gode egenskaber i mennesker omkring ham, snarere end at fokusere på fejl (splinten) i andre.
10. En som ikke er af denne verden, ligesom Jesus ikke var af denne verden.
11. En som også kan være venlig overfor mennesker som er fjendlige overfor ham
12. En som ikke i sit hjerte nærer ond mistanke, eller tænker ondt imod næsten mens han tillidsfuldt bor/er i hans nærhed, men vedbliver med at håbe alt, tro alt mm. mht. det gode i sine medmennesker.

Der findes naturligvis mange flere egenskaber, som kærligheden er karakteriseret ved. Åndens gode frugter er virkelige og mens jeg remser disse ting op, føler jeg mig som et ufuldkomment menneske, og føler trang til at udøve større tro til omvendelse

Mvh
John

Jeg glemte en utrolig vigtig egenskab for en kristen:
En man kan stole på. Dvs. at facaden eller det ydre svarer til det indre. Er der noget mere usympatisk end en person der forestiller at være venlig og ens ven, men tænker dårligt om en bag den pæne facade? Jeg føler at det er meget vigtigt for en som tror på Kristus, og for Herren selv, at vi ikke er tvesindede, at man som Natanael fordum er mennesker uden svig. Nogle man kan stole på, som ikke vender sig fra en ved den mindste form for ufuldkommenhed man udviser, eller hvis man ikke er helt enige med dem i alt hvad de mener. Dette betyder utroligt meget for mig. De bedste venner jeg har er nogen, som jeg har kendt i flere år. Venskaber er blevet opbygget. Jeg ved hvor jeg har dem, og hvad de består af. Den slags venskaber er kostelige og meget kristuslignende.

Mvh
John

Vær Hilset

Du omtaler "et sådant venskab" som værende "kostelige og meget kristuslignende."

Men du mener vel ikke, at et sådant venskab kun er forbeholdt krstne? Altså; kan ikke-kristne ikke have et godt, tillidsfuldt, solidt, kærlighedsfuldt venskab?

Hej museeye,

Jo, helt klart. Jeg har også gode venner udenfor kirken, på mit arbejde f.eks. som jeg nærer stor respekt for. Jeg tror på, at alt det som er godt kommer fra Gud igennem Kristi gave og kraft. Alt det som opløfter os uanset hvem vi er eller hvad vi tror på. Vi er alle Guds børn - men ved evangeliet kan sådanne relationer bringes op på et højere og mere fuldkomment niveau, jfr. at Gud har lovet at give af Kristi rene kærlighed til de der følger i hans elskedes Søns fodspor. Det som glæder sjælen mest.

Mvh
John

Citat:
Jeg har også gode venner udenfor kirken

Så du og alle dine andre venner bor inden i en kirke?




Lars

Kære Evangelisten

Citat:
Kristina siger:
Afgørende er kun om vi hører vi Kristus til - det er den enkle definition på en kristen!
Du spørger:
Er det så enkelt, at man kan definere en kristen sådan?
Hvilke minumimkrav gør en kristen?
Tro, levevis, opførsel m.m.?

Ja, nu kan man jo godt gå rundt og kalde sig en kristen, det er ligsom også en slags kristne. Dem er der bare så mange af og det er nok ikke til at udlede en standard, ved at lade deres tro, levevis og opførsel, ligge til grund for definitionen af en Kristen.

De går ikke alle sammen i flade fodformede sko eller jesussandaler, spiser økologisk, bruger ægte sukker, drikker Max Havelaar, læser hus forbi og er langhårede.
Selvom det nok meget er sådanne kristne jeg har mødt, mener jeg ikke det kan bidrage direkte, til en definition af en Kristen. De ting vi omgiver os med er kulturelt og fortæller mere om værdier vi værdsætter som mennesker, end det vidner om at man er Kristen.

Søges en definition af en Kristen, må man starte et sted, og så er en Kristen vel slet og ret:
En Salvet.

En Kristen er én over hvem Ånden bliver, det er denne vi må være opmærksom på...

Pax & Bonum

Vandrer

Fed pointe...

:-)