Min mand har måske fået en gigtsygdom og vi venter i øjeblikket på, at han kan blive undersøgt.

Selv er jeg bare så vred og skuffet. Jeg synes slet ikke det er retfærdigt. Jeg har som barn set på min nærmeste familie hvor smertefuld og nedslidende gigt er, og jeg kan slet ikke bære tanken om, at min elskede mand, måske skal leve med disse smerter resten af sit liv. Han er ikke engang 30 endnu!

Min første reaktion, da han delte sin bekymring med mig, var, at det er drønuretfærdigt og hvor blev Gud af? Jeg har altid haft en grundlæggende tro på den gode Gud, som basis for mit liv, men jeg har selvfølgelig heller aldrig oplevet modgang.

Jeg siger til mig selv, at et jordisk liv i smerter vel nok er til at klare, med udsigten til det evige liv. Jeg siger til mig selv, at dét, at Gud er retfærdig, siges med henblik på synd og straf og frelse. Og jeg husker konstant mig selv på Lazarus-historien, hvor Lazarus ligger i Abrahams skød og trøstes, mens den rige mand kun kan se på.

Alligevel føler jeg at troen glider fra mig i en grad jeg aldrig før har følt. Hvordan i Himlens navn,kan jeg dog holde den fast?

Kære søster i troen

Hvor ville jeg ønske, at ingen nogensinde skulle opleve det, du oplever lige nu. Det gør mig så magtesløs, og jeg synes at troen bliver så frygtelig skrøbelig og sårbar. For sandheden er, at vi jo ikke har nogen forklaringer på, hvorfor Gud ikke altid skåner os for sygdom og smerte, og hvorfor han ikke altid griber ind og helbreder, når han nu har magten til det. Når livet rammer hårdt på den måde, som I lige nu oplever det, så kan jeg som du blive skuffet og vred og bange for, at min tillid til Gud vil smuldre.

På fast grund
Men så er det, at vi må minde hinanden om, hvad vores tillid til Gud skal bygge på. Dér hvor troen er på fast grund, det er dér hvor vi holder fokus på Jesus. Jesus gør Guds kærlighed nærværende i kød og blod og ikke som en abstrakt guddommelig idé, vi ikke rigtig kan gennemskue. Han handlede konkret ind i de livsvilkår, vi som mennesker lever under. Og vi er nødt til at erkende, at menneskets livsvilkår indebærer sygdom og lidelser – og intet menneske er nogensinde blevet sat ud over det vilkår. Kunne Jesus bare løfte det enkelte menneske ud over det vilkår? Kunne han gøre det i dag? Nej, det kan han ikke. Der er kun én vej fra dette liv til et liv uden sorg og lidelse og det er den vej Jesus banede ved sin død og opstandelse. Der brød han den ondes magt, men det bliver på ”den anden side”, i det evige liv, at vi skal mærke det fuldt ud, og Jesus vil følge os hele vejen til det mål.

Jesu omsorg
Men Jesus har omsorg for os her og nu, og det ved vi, fordi han greb ind i menneskets livssituation mange gange, når folk kom til ham og bad om, at han måtte tage deres sygdom og lidelser fra dem. Jesus græd over at se smerten og sorgen ramme menneskers liv. Da han græd over Lazarus, hans gode vens død og mødte hans søstre i sorg, da var det helt sikkert ikke kun deres sorg, der rørte ham, og som han græd over, for han greb jo netop ind og vendte deres sorg til glæde, ved at opvække Lazarus. Men jeg tror, at Jesus græd over at være så tæt på menneskers sorg og smerte og vide, at det er vores livs vilkår indtil den dag, vi opstår til et nyt liv. Det er når jeg holder fokus på disse Jesus-situationer, at jeg tør sige, at Jesus kender til din smerte og lidelse, og at hans mål fortsat er at føre dig gennem dette liv og ind i hans evige Rige.

Jesus har målet for øje
Hvis vi holder fast i dette, så må vi også have tillid til, at Jesus altid handler til gode for dem der elsker ham – at han altid handler for at hjælpe os gennem livet og frem til målet. Vi kan ikke gennemskue, hvorfor Jesus nogen gange accepterer, at vi rammes af sygdom, men vi ved, at vi må lægge alle vore ønsker og længsler frem for ham. Bed frimodigt Jesus om, at gøre din mand rask og lade jer slippe for sygdom og lidelse. Han gør det, hvis han overhovedet kan uden at det går imod hans overordnede mål med jer.
Jesus har al magt, dog er han begrænset af sin egen kærlighed, og hans kærlighed til jer betyder, at han vil føre jer til målet, ad veje som vi ikke altid kan gennemskue, men som han har lovet, at han vil gå sammen med os. Men netop fordi vi ved, at han aldrig slipper målet for øje, så kan vi med fuld frimodighed bede løs. Vi kan kun vinde i bønnen, aldrig tabe. Så bed !!

Jesus holder fast
Tænk på, at Jesus kender jeres smerte, og han vil ikke lade sygdom skille jer fra hans kærlighed. INTET kan få lov at komme mellem jer og Jesu kærlighed. Dét er hans løfte.
Så i stedet for at se på alt det, der vakler omkring dig nu, hvor angst og sygdom truer jer, så prøv at holde fokus på Jesus. Han kan give troen fast grund – og han holder ekstra hårdt fast, der hvor vi er ved at snuble.


Nogle enkelte bibelvers vil jeg lige lade stå som en hilsen til jer begge:

Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde: »Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« svarede de. Jesus brast i gråd. Johannesevangeliet kap. 11, 33-35

Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Johannesevangeliet kap. 15,7

Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, Romerbrevet kap.8,28

Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din. Lukasevangeliet kap. 22,42

For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Romerbrevet kap. 8, 38-39

Gud velsigne jer

Med venlig hilsen
Netmissionær
Benna Asmussen Hørlück