2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg |
|
#63172 - 27/05/2006 15:21
Re: Hvad siger Bibelen?
[Re: Rikken]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
|
Hej Rikken.
Med incest mener vi vel som oftest i dag: seksuelle overgreb på børn, begået af et nærtstående familiemedlem, evt. en stedfar eller -mor. Så vidt jeg ved, står der ikke noget specifikt om det i Bibelen. Men i 1. Kor. 5 står der noget om en mand, der levede sammen med sin stedmor - noget, der afvises - og i 3. Mos. 18 er der en lang liste over seksuelle forhold mellem familiemedlemmer, som forbydes. Her er temaet om alder eller magtforhold eller frivillighed (dette er naturligvis kun aktuelt, hvor der er tale om voksne mennesker) ikke taget specifikt op, men det er slægtsforholdet som sådan, der fokuseres på.
Men det må stå fuldstændig klart, at seksuelle overgreb på børn i familien (hvis vi definerer incest sådan) er dybt, dybt forkasteligt i forhold til Bibelen. Dels fordi det er et misbrug af seksualiteten, som er skabt til at udøves i ægteskabets ramme af kærlighed, tryghed, frivillighed og gensidighed - og mellem voksne mennesker, som er fysisk og sjæleligt modne til det. Og dels fordi det er et overgreb af dimensioner mod et barn, som den voksne har pligt til at drage omsorg for og beskytte, og hvis liv bliver slået i stykker af en sådan behandling.
Mvh. Anne.
|
|
Til toppen
|
|
|
#63173 - 28/05/2006 21:43
Re: Gud kan forandre alt. !
[Re: AnnePande]
|
Bruger
Reg.: 22/08/2003
Indlæg: 1182
Sted: Århus
|
Hej AnnePande Citat: Med incest mener vi vel som oftest i dag: seksuelle overgreb på børn, begået af et nærtstående familiemedlem, evt. en stedfar eller -mor. Så vidt jeg ved, står der ikke noget specifikt om det i Bibelen. Kommentar: Det er korrekt at der ikke specifikt står noget om incest i bibelen, men der er dog en indikation om de som forarger eller gør ondt mod de mindste. Og det er faktisk eet af de steder i evangelierne , hvor Jesus virkelig sætter ting på plads. Det står i Mattæus Evg kap. 18 vers 6: " Men dem,der forarger een af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb." Noget lignende kan man finde i Markus kap. 9, vers 42 og Lukas kap. 17 vers 2. Incest er en frygtelig oplevelse for ofrene, fordi "forbryderen" ofte er en tilsyneladende "troværdig" person, som er nær på familien og barnet og at der for det meste er tale om at ofret trues med repressalier eller andet, for at skjule ugerningen. Selvfølgelig kan Gud nå gerningsmanden, som kan få tilgivelse, men i praksis er det ofte utroligt svært at opleve den situation, idet vedkommendes erkendelse af "sin sygdom" og vanvid ofte ikke kan opstå, men derimod at vedkommende kynisk fortsætter sine ugerninger. Der skal ligeledes et mirakel til ved Guds Ånd , for at bringe ofret ud af frygt, og en utrolig følelse af skyld, som de ofte er i, noget som det kan tage lang tid at komme ud af. Men vi-min hustru og jeg har mange vidnesbyrd om at Gud greb ind i menneskers liv og forandrede og helbredte det sårede sind, og fyldte det med liv og fred.  mvh carl
|
|
Til toppen
|
|
|
#63174 - 28/05/2006 22:56
Re: Gud kan forandre alt. !
[Re: carl]
|
Bruger
Reg.: 18/05/2006
Indlæg: 2
|
Så...hvordan bør man som incestoffer (det er mange år siden nu) forholde sig til sig selv og personen der har forbrudt sig mod én? Han er aldrig blevet meldt til politiet og bliver det nok heller ikke selvom det stadig er muligt. Jeg er bare nysgerrig...
|
|
Til toppen
|
|
|
#63175 - 29/05/2006 01:05
Re: Gud kan forandre alt. !
[Re: Rikken]
|
Bruger
Reg.: 22/08/2003
Indlæg: 1182
Sted: Århus
|
Hej Rikken Citat: Så...hvordan bør man som incestoffer (det er mange år siden nu) forholde sig til sig selv og personen der har forbrudt sig mod én? Han er aldrig blevet meldt til politiet og bliver det nok heller ikke selvom det stadig er muligt. Jeg er bare nysgerrig...
Kommentar: Det kan være svært at beskrive her i dette forum, men jeg kan varmt anbefale KRIS, som er en kristen organisation, som gennem kyndige rådgivere er til stor hjælp for mange. Du kan også få fat i bogen -Kraftfuld fred- skrevet af Teo J. van der Weele. M.A., som jeg kender personligt og som har været til stor hjælp og undervisning overalt i Europa og som i mange år, har været en værdifuld rådgiver for KRIS. Du kan læse mere om KRIS på www.kris-dk./dk.
mvh carl
|
|
Til toppen
|
|
|
#63176 - 29/05/2006 02:34
Re: Hvad siger Bibelen?
[Re: Rikken]
|
Bruger
Reg.: 13/11/2004
Indlæg: 665
|
Hej Rikken,
Incest er en afskyelig og nedrig handling overfor et af Guds kostbare små børn. Jeg er helt enig med de andre svar i denne tråd, nemlig at skriften utvetydigt fordømmer en sådan form for handling.
Selvom ordet incest ikke forekommer direkte i skriften så kommer det ind under hor, utugtige handlinger o.lign., som skriften klart fordømmer. Her er nogle få eksempler, og Guds holdning til den slags handlinger fremgår tydeligt:
Unaturlige former for begær vokser frem i menneskers hjerter når de undertrykker deres samvittighed:
"Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer." (Rom. 1:24)
Herren fordømmer alene tanken om utugt eller hor i hjertet, hvor meget mere da ikke selve handlingen incest?
"Men jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte." (Matt. 5:28)
Utugtige personer skal ikke arve Guds rige:
"Eller ved i ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den (som f.eks. incest),...,skal ikke arve Guds rige." (1.Kor. 6:9-10)
"Utugtige (incest er en utugtig handling) og ægteskabsbrydere skal Gud dømme." (Hebr. 13:4)
Følgende skriftsted er ikke fra Bibelen, men fra Mormons Bog:
"Ved du ikke, min søn, at disse ting (hor og umoralske handlinger) er en vederstyggelighed i Herrens øjne, ja, vederstyggeligere end alle synder med undtagelse af udgydelse af uskyldigt blod eller det at fornægte den Helligånd?" (Alma 39:5)
Det er ikke Guds vilje at mennesker skal udøve den slags handlinger, men snarere afholde sig fra dem:
"Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres, så I afholder jer fra utugt." (1.Tess. 4:3)
"Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst..." (Kol. 3:5)
Et citat fra Moses - Moseloven er godt nok fuldkommet, men som Jesus sagde:
"Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at fuldkomme." (Matt. 5:17)
Så Herren kom ikke for at legitimere forkerte handlinger. Mange af de moralske love fra dengang er lige så meget i kraft idag, som f.eks. de ti bud - du må ikke bedrive hor osv.
"Ingen af eder må komme sine kødelige slægtninge nær, så han blotter deres blusel. Jeg er Herren!" (3.Mos. 18:6)
Idag stenes mennesker ikke for den slags handlinger, men de vil lide en åndelig død, som er langt værre.
De som har begået den slags handlinger overfor Guds dyrebare børn, og som ikke har fortrudt og omvendt sig helhjertet, har virkelig grund til at frygte Guds vrede når de skal frem for ham på den yderste dag.
Det er trist at det findes. Børn som har været udsat for incest føler ofte skyld, hvilket de slet ikke har grund til. Skylden ligger hos den voksne udøver. Selvom sindets helbredelse kan tage lang tid, så er der helbredelse og trøst for offeret ved Kristi forsoning.
Mvh John
|
|
Til toppen
|
|
|
#63177 - 29/05/2006 13:17
Re: Gud kan forandre alt. !
[Re: Rikken]
|
GlobalModerator
Bruger
Reg.: 17/08/2001
Indlæg: 814
Sted: Brabrand
|
Kære Rikken, Nu ved jeg ikke hvor i landet, du bor, men i Skt. Pauls Kirke i Århus, findes der noget, der hedder Rosen Gudstjenester. Det er gudstjenester, der er specielt rettet mod incestofre. Kontakt eventuelt kirken eller læs mere på deres hjemmeside http://www.sctpauls.dk hvor du også kan finde et telefonnummer til Flemming Baatz Kristensen, der står for gudstjenesterne. med venlig hilsen Kristian
|
|
Til toppen
|
|
|
#63178 - 29/05/2006 17:49
Re: Gud kan forandre alt. !
[Re: carl]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
|
Hej Carl og Rikken. Jeg kender godt Kris, og vil også give dem en varm anbefaling med på vejen. De gør et kæmpe stykke godt arbejde. Jeg har flere gange været med til de Rosengudstjenester, som Nardus nævnte. Det er virkelig smukke og meget sjælesørgeriske gudstjenester. Her er linket igen: www.kris-dk.dk . Så skulle det vist virke.  Jeg tror, du kunne have glæde af at kontakte dem, Rikken. Mvh. Anne.
|
|
Til toppen
|
|
|
|