Bibelen betegner Jeshua som den førstefødte af mange Sønner.
Jeg er en af de mange - men en hel del troende er ikke bevidst om, at vi tilhører en anden race, hvis vi tror på Bibelens budskab og handler derefter (d.v.s. bekender vor synd og tager imod retfærdighed af Nåde alene).

Alt for mange tror fejlagtigt, at vores status afhænger af, hvad vi GØR eller HAR GJORT.
Det er fejlagtigt. Gud elsker os ubetinget og lader sin sol skinne over både retfærdige og gudløse.
Men enhver som TROR, at Jeshua er den Salvede (i manglende oversættelse: at Jesus er Kristus) er født af Gud.

Det afgørende er altså ikke, hvad vi GØR, men, hvad vi TROR.
Dermed ikke være sagt, at vi bare skal lade stå til. Hvis vi opfører os dårligt, falder det tilbage på familien.

Men det er vigtigt at vide, at vi ikke kan frelses ved at GØRE alt det rigtige, eftersom vi kun kan blive retfærdiggjort af nåde via TRO.

Bare nogle tanker, som Gud har vist mig særligt klart!

Scribe