Hej, Lars!

Ja, det er sørgeligt med Zaphods afgang...

En fysiker beskriver naturen {gr. physis} og dens lovmæssigheder på naturvidenskabens præmisser. Derved kan vi lære mangt og meget, som for eksempel at menneskene nedstammer fra aberne - noget, som ethvert barn i vore dage mener at vide, skønt det kun er en teori...

Det var dog heller ikke på grund af Zaphods ateistiske verdensanskuelse, Asbjørn gav ham løbepas. Vil påstanden om at en bestemt opfattelse afspejler mangelfuld erkendelse kunne berettige til fortfarende mishagsytringer uden mindste tegn på lydhørhed? Så mener jeg, dialogen bør standse.

Hvilken kunstner beflitter sig med at redegøre for sit værks mageløshed indtil mindste detalje? Begge de omdiskuterede indfaldsvinkler tilkendegiver hvad man på mentalt plan er disponeret for. Således er og bliver det omsonst at udlægge menneskeåndens eventyrlige væsensdel som indbildskhed til fremme for sit empiriske verdensherredømme...

Hej Poul(?),

Jeg er ganske enig med dig i, at man skal søge dialogen. Og din sammenligning af Zaphod med en kunstner kan jeg følge et langt stykke ad vejen.

mvh
LarsBj

Kære LarsBj - du skriver bl.a:

"Og din sammenligning af Zaphod med en kunstner kan jeg følge et langt stykke ad vejen."

Det var da en begyndelse; men blot ikke meningen med hvad jeg skrev... Fysikeren udforsker dén side af sagen, vi kalder universet. Den rette sammenhæng indbefatter uforgængelige værdier som etik og hører en anden sfære til, nemlig den åndelige.

At skaberen så ikke kaster sine hemmeligheder i grams, kan gerne vække mishag hos konkurrenterne. Hvis det lyder mystisk, er grunden vel snarere manglende kendskab til Gud end nødvendigvis fantasiløshed. Viden er ånd - og det kræver såvel nøgternhed som årvågenhed at holde sig til sandheden, dvs følge kundskabens vej... Et ydmygt sind ej at forglemme!