#62804 - 18/05/200600:45ikke medlem af folkekirken
Anonym
Anonym
jeg prøver,at leve som kristen, men er ikke medlem af folkekirken, jeg synes den er blevet populistisk, og alt for liberal,i mange henseender,Jeg tænker på om det har nogen betydelse for GUD syn på mig,jeg kan ikke klare tanken om at miste GUD
#62805 - 18/05/200601:24Re: ikke medlem af folkekirken
KajQrd
Bruger
Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Citat: jeg prøver,at leve som kristen, men er ikke medlem af folkekirken, jeg synes den er blevet populistisk, og alt for liberal,i mange henseender,Jeg tænker på om det har nogen betydelse for GUD syn på mig,jeg kan ikke klare tanken om at miste GUD
Det KAN have en betydning for dit syn på Gud, men Guds syn på dig er heldigvis 100% uafhængig af dig. Når jeg snakker om, at det kan have betydning for dit syn på Gud, så er det, jeg primært tænker på, at vi som kristne har brug for at være en del af et fællesskab, hvor man deler troen med hinanden. Gennem fællesskabet får vi støtte til at leve som kristne, og vi lærer også gennem fællesskabet mere om Guds væsen. Det er ikke 100% ligegyldigt hvilket fællesskab, man kommer i. Det tror jeg egentlig ikke, du har brug for at høre, for det lyder til på dig, at du har forladt folkekirken, fordi du ikke syntes, at fællesskabet er centreret omkring Jesus. Jeg kommer selv i folkekirken, fordi jeg er så heldig at bo et sted, hvor der er flere levende folkekirker med en god, sund forkyndelse. Men der er mange andre gode kirker, der også kan anbefales. Jeg vil ikke gå ind i en diskussion af hvilke, jeg opfatter som gode kirker, men blot opstille mine kriterier for, hvad en god kirke skal indeholde...
Følgende krav er for mig at se ultimative, og er det ikke udgangspunktet for en menighed, jeg kunne være på vej til at træde ind i, vil jeg finde en anden:
1. Bibelen er det vigtigste grundlag for menigheden, og den tolkes ud fra et bibelsyn, der tager Bibelens ord for pålydende.
2. Menigheden forlanger ikke, at jeg skal gendøbes, for at jeg kan accepteres som et "ægte" medlem. Det er ikke videre vigtigt for mig, om menigheden anvender voksendåb eller barnedåb. Men det er meget vigtigt for mig, at den ikke har det syn på barnedøbte, at de er ikke-døbte.
3. Der forkyndes ikke fremgangsteologi. (altså at gør du beder og tror du rigtigt, så får du sundhed, fremgang og rigdom) Dette ligger for mig helt i forlængelse af 1.
Ud over disse for mig fuldstændige ufravigelige krav til en menighed er der selvfølgelig også andre ting, jeg synes er væsentlige for en menighed, f.eks.:
1. Er menigheden aktiv, eller regner man med, at det lønnede personale blot er der for at servicere medlemmerne? Ideelt set bør der ikke være passive medlemmer i en menighed. Vi er alle lemmer på legemet med hver vores opgave, og dette er MEGET vigtigt både for at opgaverne bliver løst og fordi ansvar binder en forpligtende til menigheden.
2. At menigheden ikke KUN er et fællesskab om søndagen, men at man tager del i og ansvar for hinandens liv. Måske ikke hele menigheden, men i hvert fald i en større sammenhæng end bare den nærmeste familie. Menigheden er ens kristne brødre og søstre, og denne del af ens familie er det også ret væsentligt, at man bruger tid sammen med også på et socialt plan.
3. Er der plads til fornyelse? Generelt har folkekirken en meget uheldig tendens til at gøre det absolutte relativt og det relative absolut. Gudstjenesteformen har stort set ikke ændret sig de sidste 200 år, men der står ingen steder i Bibelen, at salmer skal synges siddende, at de skal akkompagneres af et orgel, at gudstjenster skal ligge om formiddagen osv. Samtidig er budskabet blevet kraftigt udvandet, og det er blevet ok ikke blot at betvivle, men direkte at benægte de mest grundlæggende sandheder i kristendommen. Kort sagt: Budskabet skal være det samme som for 2000 år siden, men måden, det forkyndes på, skal være tilpasset den tid, der tales ind i.
Det var sådan lidt nogle overvejelser, jeg fik omkring hvad vi som kristne har brug for fra det kristne fællesskab. Og i øvrigt: Jeg er i folkekirken i dag, men jeg vil bestemt ikke garantere, at jeg vil være det alle mine dage. Her, hvor jeg bor, er folkekirken der, hvor jeg hører til. Men når jeg engang er færdig med studiet, så skal jeg formodentlig flytte, og så kunne jeg meget let ende i en frimenighed eller en valgmenighed. Der er mange gode kirker også blandt frikirkerne. Og dette burde jeg som en god IMU'er måske ikke sige, men der er mange pinsemenigheder, der virkelig har en god sund forkyndelse, et godt og forpligtende fællesskab osv. Folkekirken er bestemt ikke den eneste vej til Gud.
Sandt er det at Guds love er evige og absolutte. De ændrer sig ikke igennem tiden pga. meningsdannelse i et samfund. En af profeterne i GT har forudsagt at der ville komme en tid hvor ondt ville blive kaldt for godt, og godt for ondt. I vores tid søger nogle at legitimere ting, som er forkerte ved hele tiden at tale om dem - ondt kaldes for godt, fordi det harmonerer med deres ønsker, som de ikke ønsker at ændre. Således forsøges evangeliet tilpasset menneskers præferencer, holdninger og traditioner, hvilket er selve årsagen til den opspaltning i de tusindvis af kristne kirker, som findes idag. Kristus har sagt 'I skal være ét, og dersom I ikke er ét er i ikke mine.' (frit citeret). Jeg tænker ikke specielt på folkekirken, som jeg selv var medlem af engang. Men generelt så tror jeg ikke at det er vores himmelske Fader velbehageligt når mennesker ændrer på hans love for at tilpasse dem deres egne præferencer og holdninger, snarere end at ændre sig og indordne sig de evige og uforanderlige love og sandheder, som Han har givet os.
Watson
Bruger
Reg.: 13/12/2005
Indlæg: 450
Sted: Langå
Til Anders, der skrev:
"jeg prøver,at leve som kristen, men er ikke medlem af folkekirken, jeg synes den er blevet populistisk, og alt for liberal, i mange henseender, Jeg tænker på om det har nogen betydelse for GUD syn på mig, jeg kan ikke klare tanken om at miste GUD."
En del tror jeg vil nikke genkendende til det problem, du hermed peger på. Den statsautoriserede kirke lider efter mit skøn af såvel korruption som behagesyge - hvilket øjensynlig er følgen af et stærkt akademisk anstrøg. Skønt jeg foreløbelig vil bevare mit medlemsskab, har det i mine øjne ikke vital betydning i tilknytning til Gud.
"Ej blot helgener søger kirken" siger et gammel ordsprog... Alle vore uoverensstemmelser til trods mener jeg alligevel, der kan være god grund til at møde op i menigheden og holde andagt sammen.
Mvh, pMn "Det jordiske er noget ydre; det himmelske noget indre." Lao Tse
#62808 - 27/05/200613:21Re: ikke medlem af folkekirken
Lord Dean
Bruger
Reg.: 01/10/2001
Indlæg: 800
Sted: Nykøbing Mors
Citat: jeg prøver,at leve som kristen, men er ikke medlem af folkekirken, jeg synes den er blevet populistisk, og alt for liberal,i mange henseender,Jeg tænker på om det har nogen betydelse for GUD syn på mig,jeg kan ikke klare tanken om at miste GUD
Medlemsskabet af folkekirken har ingen som helst betydning for Guds forhold til dig. Kirken (med stort K) består af ALLE kristne udover hele verden. Folkekirken er en menneskelig konstruktion/organisation, som man kan melde sig ind og ud af efter lyst. Guds Kirke kan man ikke bare melde sig ind og ud af... i Guds Kirke afhænger medlemsskabet 100% af om man tror eller ikke tror.
Det kan dog være meget praktisk som kristen at være medlem i en af de menneskelige "kirker", fx folkekirken, da man derved kommer ind i et fællesskab med andre kristne, hvilket kan være opbyggende og opmuntrende for en kristen. Det er med andre ord vigtigt at være en del af et kristent fællesskab, da man ellers risikerer at kvæle sin tro, og derved miste troen. Om man så finder dette kristne fællesskab i en "kirke" eller et andet sted, det er sådan set underordnet. Det vigtige er at man er del af et kristent fællesskab, hvor man kan opbygges i troen.
Gud være os nådige og give os fred! Michael Hedegaard
#62809 - 27/05/200613:51Re: ikke medlem af folkekirken
Anonym
Anonym
Hehe, velkommen til en masse forskellige synspunkter!
1) Jeg ved, at du sagtens kan være kristen og leve et godt liv med Gud, uden at komme i en kirke....men du kommer nok alligevel til at savne et kristent fælleskab, og du kommer nok osse til at savne ordentlig undervisning i troen, læren osv...
2) at vælge kirken fra er ikke farlig eller forkert, det kan være nødvendigt hvis kirken ikke fungere... og der er kristne i verden hvor der ikke er en kirke i nærheden overhovedet... Der er heller ingen belæg for hverken i biblen eller i efter litteraturen fra kirkefædrene, at det er et krav eller en nødvendighed, men du mister "fælleskabet" med andre troende, og det kan være hårdt at stå som menneske alene...
medmindre du finder andre fælleskaber at komme i...
#62810 - 27/05/200613:55Re: Medlem af 'Kirken'?
[Re: Watson]
Anonym
Anonym
Citat: Den statsautoriserede kirke lider efter mit skøn af såvel korruption som behagesyge - hvilket øjensynlig er følgen af et stærkt akademisk anstrøg
Vil du lige forklare mig, hvor i al verden, det kan give mening for dig, at det er akademisk tankegang der er skyld i noget? Det synes jeg er forkert og et vrøvlet postulat, og det er tydeligt at du ikke er akademiker, med sådan en udtalelse.................
#62811 - 27/05/200614:39Re: ikke medlem af folkekirken
[Re: Lord Dean]
Anonym
Anonym
Til Lord Dean.
Jeg synes rigtigt godt om dit svar til Anders Frem:
Citat: Medlemsskabet af folkekirken har ingen som helst betydning for Guds forhold til dig. Kirken (med stort K) består af ALLE kristne udover hele verden. Folkekirken er en menneskelig konstruktion/organisation, som man kan melde sig ind og ud af efter lyst. Guds Kirke kan man ikke bare melde sig ind og ud af... i Guds Kirke afhænger medlemsskabet 100% af om man tror eller ikke tror.
Jeg synes, det er en rigtig god måde at anskueliggøre, hvordan vi som Guds børn, uanset kirkeligt tilhørsforhold, er søstre og brødre i troen.
Til dig Anders Frem, vil jeg sige, at jeg kan se, du er relativ ny her på JesusNet, og det glæder mig.
Det glæder mig, du har fundet herind, og det glæder mig, at du kommer frem med de tanker og spørgsmål, du måtte have.
Jeg må sige at jeg på mange måder er enig deg i din konklution omkring Folkekirken. Jeg er selv der fra og stadig medlem men kommer der ikke mere. Ikke fordi jeg har noget imod Folkekirken som sådan men mere fordi jeg ikke føler at den vækst jeg har oplevet som kristen ikke er velkommen.
Men jeg vil sige at det er meget vigtig at finde et fællesskab at være med i og der findes mange gode menigheder uden for Folkekirken, brug noget tid til at se dig om besøg nogen stykker før du bestemmer dig for hvor du vil komme. Jeg er selv kommet hjem fra flere år i Norge, og bruger selv en masse tid til at undersøge hvilke muligheder jeg har. Men jeg ved at det jeg meget vigtig for min fortsatte vækst som en kristen at jeg finder mig et fællesskab.
(Til Lars, mener du at der ikke er noget at komme efter uden for Folkekirken ?)