Sprint har forfattet en artikel, som handler om mystik.
Med overskrifter som "Mystik er uforpligtende" og "Mystik er uvirkelig" prøver Sprint at overbevise os om, at det er bedre at leve i den virkelige verden end at leve i mystikkens verden.

Er der noget galt i det?

I artiklen bruger Sprint to gennemgående begreber, nemlig mystik og fantasi. Disse begreber er udtryk for noget vidt forskelligt, men alligevel sætter Sprint lighedstegn mellem ordene. Jeg tror i virkeligheden ikke, at det er mystik, Sprint har noget imod. Det virker mere til at være fantasi. For mystik er da en stor del af vores kristne tro.
Nadverens mysterie, dåbens mysterie, åndens mysterie. Er der ikke plads til alle de ting, der gør kristendommen til mere end en forstandsreligion? Er der ikke plads til det mystiske, det overnaturlige, det spændende?

Jeg kan imellem linjerne læse, at artiklen i virkeligheden er en kritik af Da Vinci Mysteriet, og det er da fair nok, at Sprint ikke kan lide sin tro sammenblandet med fri fantasi, men det har altså ikke noget med mystik at gøre.

Jeg tror, at en af grundene til, at folk forlader kirken i hobetal i disse år er, at vi i så mange år har forsøgt at pille al mystikken ud af vores tro og forklare alt med fornuftige, logiske argumenter. Lad os nu komme tilbage til en tro hvor den treenige Gud er i centrum med al den mystik som det indebærer!

Hej pianist,

jeg er helt enig med dig. Kristen tro ér fyldt med mystik, og det har visse kirker nedroslet alt for længe, hvorfor mennesker søger mystik i nyreligiøse bevægelser og alt det i den verden.

Kristen mystik er uadskilleligt fra kristendom og kristen tro. Så langt vil jeg faktisk gå. Og det er, som du skriver, bl.a. elementer som Nadveren, Dåben, Ånden og også bøn, meditation, åbenbaring osv. Alt dette er mystik, og det forstås nok ikke af ret mange ikke troende, omend jeg godt tror, at mange troende (fra andre religioner end kristendommen) forstår meget af det. Islam er også fyldt med mystik, og Islam har mange store mystikere i sin historie, har jeg ladet mig fortælle. Kender dog ikke nogen af dem, da jeg ikke gør så meget i at læse om Islams historie. Det jeg kender til Islam, er af nyere dato, som fx. Naser Khaders bog "Ære og skam", som er en glimrende fremstilling af, hvordan muslimer tænker, og hvordan Islam er integreret i den arabiske og mellemøstlige kultur. Nå, det var et sidespring. Min pointe er, at jeg er helt enig i dine konklusioner og tanker, pianist.

mvh Tau.

pianisten skrev:

Citat:

I artiklen bruger Sprint to gennemgående begreber, nemlig mystik og fantasi. Disse begreber er udtryk for noget vidt forskelligt, men alligevel sætter Sprint lighedstegn mellem ordene. Jeg tror i virkeligheden ikke, at det er mystik, Sprint har noget imod. Det virker mere til at være fantasi. For mystik er da en stor del af vores kristne tro.

...

Jeg tror, at en af grundene til, at folk forlader kirken i hobetal i disse år er, at vi i så mange år har forsøgt at pille al mystikken ud af vores tro og forklare alt med fornuftige, logiske argumenter. Lad os nu komme tilbage til en tro hvor den treenige Gud er i centrum med al den mystik som det indebærer!

Mystik og fantasi er forskellige ting. Det er jeg helt enige i.
Jeg mener at både mystik og fantasi er vigtige dimensioner af livet.

Altså også fantasi, som du ikke rigtig kommer ind på. Fantasi er en overordentlig vigtig resource, uden hvilken samfundet aldrig ville have udviklet sig som vi kender det. Man skal f.eks. have fantasi til at forestille sig en Øresundsbro mellem Danmark og Sverige før man går igang med at bygge en sådan bro. Dette blot som et eksempel på fantasiens storslåethed og styrke.

Mvh,
Lars Peter

Hej pianist!
Jeg kan godt se, hvad du mener - nu prøver jeg at se, om jeg kan afklare det lidt. Problemet er at vi arbejder med to begreber "fantasi" og "mystik" som kan defineres på 118½ måder. Sådan som jeg læser dig, bruger du ”fantasi” om det ikke-virkelige og ”mystik” om det virkelige, men ofte svært fattelige – noget, der må gribes med andre ting end fornuften.
Hvis jeg havde brugt ordene på den måde, havde du haft ret i din kritik – og det er derfor jeg siger, at jeg godt kan se, hvad du mener. Men når nu dansk sprogbrug i almindelighed klart forbinder Harry Potter med ”mystik” – og det er jo et af de tre eksempler, jeg nævner (jeg er ikke kun i gang med Da Vinci, som du antager) – så bruges ”mystik” bestemt også om meget i den ikke-virkelige verden.
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er af afgørende betydning at fastholde og styrke den dimension i kristendommen, som jeg vil kalde den over-rationelle. Den del af virkeligheden, som vores forstand ikke kan gribe fuldt ud, men som andre ”redskaber” i os kan bruges til at gribe: følelserne, intuitionen, troen.
Jeg tøver bare rigtig meget med at kalde det for ”mystik”. Det skyldes nok at jeg op igennem kirkehistorien ser begrebet ”mystik” brugt om mange ting, som bestemt ikke kommer fra Kristus! Hvis man f.eks. studerer den mere specielle del af fromhedslivet i munkeordenerne, vil man efter min mening opleve, at mange bevæger sig på grænsen til (eller falder ned i) et mørkt område, hvor det er meget svært at kende ven fra fjende i den åndelige verden. Ofte er arabisk mystik og jødisk mystik og kristen mystik blandet sammen – jævnfør f.eks. det også i vor tid så populære enneagram.
Jeg er enig i, at i ”mystikken” kan man komme i kontakt med noget virkeligt – noget fra den åndelige dimension. Det gør man ikke i ”fantasien”. Men som begrebet ”mystik” bruges for det meste i tidens debat, så rummer dette begreb alle slags ting, både fra ”fantasi” og fra virkelighed.
Jeg har derfor mest lyst til slet ikke at opfordre folk til nogen form for mystik – altså som andet end ren, fiktiv underholdning. Lad ”fantasi” og ”mystik” blive i uvirkelighedens verden – så undgår vi forvekslinger, sådan som vi ser det i uhyggelig grad i dag.
Men lad os med al kraft fremhæve det over-rationelle i livet med Gud:
bønnens samvær med Gud, der ikke kan forklares, men erfares;
nadverens nærhed med Gud og hinanden, hvor enhver logisk beskrivelse falder til jorden som al for fattig;
lovsangens og tilbedelsens sammensmeltning med skabningens og englenes strømme;
De gamle kristne kunne kalde alt dette ”mystik”. Og strengt taget kunne vi også det. Men så måtte vi i hvert fald skelne mellem god mystik og ond mystik og falsk mystik, alt efter om mystikken førte os til gode åndelige kræfter eller til onde åndelige kræfter eller bare til indbildningens og suggestionens verden. Lidt ligesom man måske kunne bruge begrebet ”magi” om underne i Bibelen – men så skal man til at skelne klart mellem god magi og ond magi – OG (og det er min pointe) så vil Potters verden sløre det hele, for dér er der både ond og god magi – men hverken det ene eller det andet har det fjerneste med Gud at gøre.
Så: man kan egentlig gøre, som man vil. Men personligt finder jeg det mest afklarende at lade ”fantasi” ”Mystik” og ”magi” rode rundt i deres egen uigennemskuelige suppegryde.
Og så tale om undere, over-rationalitet, åndelighed og andre gode sager, når jeg skal beskrive dele af Guds væsen og gerninger.

Mvh Sprint

Hej Tau!
Se mit svar til pianisten.
Angående Islam må jeg lige gøre dig opmærksom på, at det er ganske rigtigt, at Islam har meget mystik (som jeg også lige nævner i mit svar til pianist - her kalder jeg det "arabisk mystik" - men araberne den gang var jo alle muslimer). Men netop Nashers udgave af Islam ( i hvert fald så langt som jeg kender den) er en meget, meget mystik-fattig udgave, som langt de fleste muslimer på verdensplan i dag slet ikke vil være enig i. Så jeg forstår faktisk slet ikke hvorfor du nævner hans euroislam i forbindelse med Islam-mystik?
Men - som jeg også skrev til pianisten - jeg er helt enig i at det det over-rationelle, det åndelige, det forunderlige i kristendommen er både nødvendigt og vidunderligt!
Så bare vi er enige om det, så er vi enige om det vigtigste!
Mvh Sprint

Hej Sprint

hehe, jeg nævnte også kun Naser Khader, fordi jeg ville sige, at jeg faktisk har læst om Islam, dog ikke om den historiske Islam med mystikere. Jeg er godt klar over, at Nasers Islam ikke opererer med mystikere og mystik. Så langt er jeg dog trods alt med..trods mit ellers ringe kendskabt til Islam generelt..

mvh Tau.

Hej Sprint

hvad bygger din påstand om munkelivet på??? Hvad har du hørt om læst om det? Det jeg som katolik kender til ordenslivet, ser helt anderledes ud. Jeg møder i ordensfolk nogle af de mest modne og Kristocentriske kristne overhovedet. For nu at gøre det helt kort.

mvh Tau.

Jeg er fuldstændig enig i, at fantasi er en vigtig del af livet. Det er jo noget af det mest underfulde ved et menneske; dets evne til at forestille sig de mest utrolige ting.

Hvilken fantastisk Gud vi har, at Han skaber os med så utrolige egenskaber. Uden fantasi, ingen musik, kunst, arkitektur, litteratur, videnskab osv.

Jeg kan ikke lade være med at se det som en ren lovsang til Gud, når eksempelvis Dan Brown og J.K. Rowling bruger deres gudsbenådede talenter til at skabe så farverige fortællinger til velsignelse for mange mennesker.

For er Da Vinci Mysteriet i virkeligheden ikke bare en fantastisk indgangsdør til samtaler om Jesus, kirken, og hvad det betyder at være kristen i dag?

Til Sprint

Tak for dit svar - det er dejligt at få uddybet, hvad du mener.

Jeg tror, vi dybest set er enige, men mit problem er, at efter mange år i forskellige sammenhænge på den kirkelige højrefløj oplever jeg, at der ikke er plads til mystik og uforklarligheder.

Tværtimod oplever jeg, at der bliver set skævt til alle former for anderledes trospraksis, hvis den ikke lige stemmer overens med de beton-lutherske kasser, man har opstillet som sin troslære.

I forbindelse med kristen mystik har vi i de lutherske kirker en meget fattig tradition. Her kan vi lære meget af katolikkerne og de ortodokse kirker, som har en fantastisk tradition og erfaring med kristen mystik.

Jeg kan nævne ting som lectio divina, kontemplativ meditation, ignatiansk læsning, faste m.m. Selv retræter er først inden for de seneste år begyndt at blive legale i den del af kirken.

Alle disse ting har jeg været nødt til at finde uden for "den kirkelige højrefløj".

Da jeg læste din artikel, tænkte jeg "endnu end højrefløjs-teolog, der skal advare mod mystik", og jeg synes det er synd, at en lang, fantastisk tradition skal ligge gemt for så mange mennesker, fordi de altid har fået at vide, at mystik er ukristeligt.

Jeg ved ikke, hvad du mener om du tidligere nævnte tros-praksiser. Men jeg mener, at der ligger en enorm rigdom her, som mange mennesker ikke får lov at stifte bekendtskab med p.g.a. advarsler mod tværkirkelighed og vranglære.

Hvordan får vi mystikken ind i folkekirken/højrefløjen?

Hej Tau

Jeg er glad for at høre, at du er enig.

I de katolske er der jo også en lang tradition for at beskæftige sig med de her ting, og jeg prøver at belyse den fattigdom, jeg mener, der er i min egen lutherske tradition.

Her kan vi (som mange andre steder) lære meget af hinanden...

Guds fred

Hej pianist

ja, vi kan lære meget af hinanden, og ja i netop denne situation kan protestanter lære meget af katolikker og ortodokse kristne. Helt klart.

Mvh Tau.

Kære pianisten

Umiddelbart kan jeg ikke se, at Sprint har nogen forståelse for, hvad mystik i grunden er.
Han tager Harry Potter som eksempel, der mere handler om magi end mystik, og Da Vinci Mysteriet, som handler om gåder, mere end mysterier. Det viser for mig, at han har et tænkt, fantasifuldt og uprøvet forhold til mystik og egentlige mysterier.

Jeg tror, som du, at Sprint er ide i et andet erinde, nemlig at kritisere bogen "Da Vinci Mysteriet" og så giver det hits på søgemaskinerne. Men når man til at åbne artiklen, ser man manglen på seriøsitet, det nærmer sig en sludder for en slader.

Citat:
Jeg tror, at en af grundene til, at folk forlader kirken i hobetal i disse år er, at vi i så mange år har forsøgt at pille al mystikken ud af vores tro og forklare alt med fornuftige, logiske argumenter.

Dét er ikke lykkeds, for der er alt for meget som åbenlyst er ulogisk og urigtigt.
Uden den mystiske tradition, kommer man til at holde sig selv uden for en spirituel, transcendent tolkning.

Mystikerne har man nok til alle tider set skævt til, både inden for den ortodokse Kristendom og Islam. Det kristne mystikere, inden for den katolske kirke, har været nøje overvåget og man har pålagt dem begrænsninger, i den udstrækning det kunne lade sig gøre. Sufierne, som er isklamiske mystikere, er forfulgt flere steder i den islamiske verden.

Er det muligt, at få mystikken tilbage i kirken..?
Jeg tror det vil være svært, fordi den vil give forandring og dét er mange bange for.
Kirken vil selvfølgelig forvente, at mystikken underbygger teologien og dertil har vi alle de selvbestaltede lære og smagsdommere, som netop ser en dyd i at distancere sig fra mysterierne og holde sig til det, som kirken nu en gang har fortalt.

Det vil være rart med en debat, som kan komme til større afklaring omkring, hvad mystik er og hvad der kendetegner en mystiker.

Fred og Alt Godt

Vandrer

Kære Vandrer

Spændende indlæg...

Jeg må indrømme, at jeg er ikke så velbevandret i mystikkens historie - måske fordi jeg er opvokset i en tradition, hvor mystik aldrig har fået plads - så derfor kan jeg ikke udtale mig, om hvordan man har set på mystikere igennem historien.

Jeg er meget glad for hjemmesiden www.levendevand.dk, som beskæftiger sig med kristen mystik. Det er katolikken Grethe Livbjerg, der er redaktør på siden, og her kan man finde mange interessante artikler om bøn, meditation og mystik.

Det skal lige siges, at jeg ser ikke nogen modsætning mellem mystik og teologi. Men jeg tror, at en god teologi også har plads til mystik...

Hej

Man skal måske passe på med at generalisere for meget. Islam indeholder mystik, men ikke i de helt stor mængder. En almindelig muslim beskæftiger sig ikke mere med mysticisme end en almindelig kristen.
Men der findes grene af Islam der går meget op i en, i mine øjne utrolig smuk, mystik. Det mest kendte eksempel er nok sufismen.

mvh.

Joppe

Kære pianist

Citat:
jeg ser ikke nogen modsætning mellem mystik og teologi. Men jeg tror, at en god teologi også har plads til mystik...

Næh, der behøver ikke at være noget modstridende mellem mystik og teologi.
Jeg tænker mest, det er en prøvelse for teologien og teologer, at forholde sig til mystik og mystikkere. Er det ikke imod teologens væsen, at slippe hvad han allerede har fundet og mener er rigtigt. I modsætning til teologen, som søger rammer, mener jeg mystikeren bryder med rammerne. Mystikeren kan ikke være tro imod noget, hvis svaret viser sig at være noget andet end det man forventede. Det er derfor vi oplever, gennem historien, at flere mystikkere kun lige blev tålt af kirken medens de levede.

Jeg er klar over, at det du kalder "god teologi", har åbnet sig for mystik, og har søgt at bringe ting frem fra gemmerne, så som meditation og metoder. Katolikkerne har altid haft det i det små, men der er gjort et stort arbejde, for at forny og styrke det. Kristne munke har studeret Zen-buddhisme og de gamle mystikkere er hentet frem og støvet af.

Det er en positiv udvikling, men vi har stadig skræmmebilledet af det mystiske og mystikeren, som Kirken har produceret, og vi skal gøre op med, inden vi kan få andet end mystificeren ud af at blande teologi og mystik igen.

Pax & Bonum

Vandrer

Kære Vandrer

Jeg tror, det er rigtigt, når du skriver, at det er imod mange teologers væsen at slippe sine meninger om, hvad der er rigtigt og forkert. Men jeg har mødt mange teologer og præster, som konstant formår at forny sig og som er åbne overfor mystik.

Det ligger jo i teologiens væsen, at det aldrig kan blive en 100% faktuel videnskab. Hvordan kan man sætte rammer op for den almægtige Gud?

Gud er større end vores forestillinger om Ham - det må vi bare erkende. Derfor er det vigtigt at få et samspil mellem teologi og mystik, i det hele taget må alle områder af det kristne liv blive inkluderet her.

Kirkehistorien har meget at lære os - jeg tror, det er vigtigt at gå tilbage og se, hvordan Gud har virket i andre menneskers liv.

Guds fred
- pianisten

Hej pianist - du skriver:

Citat:
For er Da Vinci Mysteriet i virkeligheden ikke bare en fantastisk indgangsdør til samtaler om Jesus, kirken, og hvad det betyder at være kristen i dag?

Jo, enig, sådan kan det være!

Desværre kan det også skabe megen forvirring, specielt fordi vi lever i en sekulær tid, hvor de fleste mennesker har meget begrænset kendskab til, hvad kristendommen i virkeligheden handler om. Jeg selv havde i hvert fald nået pensionsalderen, før jeg begreb det, og hvis jeg ikke i de seneste år havde haft haft mulighed for at modtage undervisning og læse og lytte, så havde jeg nok været et let offer for vranglære og religionsblanding ad libitum ..

Hvis man ikke er grundfæstet i sin kristne tro, men regner med, at det nok, som i alle andre religioner, primært handler om, at man skal elske sin næste og i øvrigt opføre ordentligt, ja så kan den ene beretning vel være lige så god som den anden .. Bibel eller DaVinci eller Koran eller Dalai Lama -

- og det er jo altid spændende med mystik og hemmelige skatte - og afsløring af alle de slyngler, der har konspireret om at skjule hemmelighederne .... hvad enten disse så har ligget i et ældgammelt kloster i Tibet eller i en af Vatikanets dybeste kældre ..

Der kan let ske det, at hvis man lægger øjne og øren til disse (angiveligt sandfærdige!) røverhistorier, så vil mange sidde tilbage med tvivl - for der går vel ikke røg af en brand, uden at der er ild i den? Eller gør der?

Ja, det gør der faktisk! Jeg har selv set det engang. På det kongelige teater!

Men så længe vi kan finde ud af, hvornår vi hengiver os til fantasier og drømme og myter og eventyr, og hvornår vi er i virkelighedens verden, så er fantasi ganske rigtig en Guds gave til alle skønne kunster.

Og især hvis fantasien er udspringer af guddommelig in-spiration! - indgivet af Spiritus Sanctus - Guds Hellige Ånd!

kristina

Hej pianist - du skriver:

Citat:
Jeg tror, at en af grundene til, at folk forlader kirken i hobetal i disse år er, at vi i så mange år har forsøgt at pille al mystikken ud af vores tro og forklare alt med fornuftige, logiske argumenter. Lad os nu komme tilbage til en tro hvor den treenige Gud er i centrum med al den mystik som det indebærer!

Jeg tror nok, vi er enige her! Jeg har det af en eller anden grund ikke helt godt med ordet "mystik" - jeg fornemmer at ordet har en klang af, at troen skal helt skal gøres uforståelig for derved at virke mere spændende og attraktiv. Jeg vil hellere have størst mulig klarhed! Men det er muligvis bare mig ..

Men vi kristne må nødvendigvis acceptere undere fra Gud - hændelser, som er i strid med de kendte naturlove.

Jeg kan sommetider undre mig over, at nogle mennesker uden problemer kan acceptere, at Gud ved Ordet har skabt himlen og jorden, men ikke mener, at en jomfrufødsel skulle kunne lade sig gøre - eller bespisning af tusindvis af mennesker med bare et par fisk og nogle få brød - for ikke at tale om dødeopvækkelser ..

Så jo, jeg er nok enig med Sprint: Jeg vil også hellere leve i den virkelige verden end i min egen fantasiverden.

Men det er så fordi jeg tror at den virkelige verden er Guds rige, som vi endnu kun kan se som i et (dårligt!) spejl - eller gåde - men som vi på Herrens dag skal se i al sin herlighed - ansigt til ansigt -
når Herren Jesus, fulgt af sine mægtige engle, åbenbares fra himlen..
(2. Thess 1,7b)

kristina

Hej Kristina

Du berører et meget dybt og grundlæggende tema her, nemlig, hvordan vi leder mennesker til tro på Jesus.

For er det ikke det, det handler om?

Alle de kristne, som føler pligt til at forsvare kristendommen mod dette "angreb", må jo føle, at de gør kristne mennesker en tjeneste.

På mig virker det stik modsat. Jeg vil ikke identificeres med nogle vrede kardinaler og præster, som opfordrer til boykot mod en tilsyneladende (at dømme efter anmeldelserne) ikke særlig vellykket film.

Jeg tror virkelig ikke på, at Da Vinci Mysteriet får mennesker til at falde fra troen, og jeg tror heller ikke på, at den får dem til at tænke: "nå ja, kristendom. Det er vist bare et fupnummer. Det gider vi ikke beskæftige os med."

Jeg tror, at det, der får mennesker til at blive kristne, er, at de møder nogle kristne, der lever det, de tror.
Mennesker, der elsker og tjener deres medmennesker - ikke fordi de vil "vinde dem for Kristus" - nej, fordi de lever så meget med Kristus, at de ikke kan lade være.

Vi bliver simpelthen nødt til at indse, at vi ikke leder mennesker til Jesus ved at diskutere logiske argumenter med dem. Så vidt jeg kan se, er kristendommen nemlig ikke særlig logisk...

Lad os i stedet for koncentrere os om at se opad (til Gud), indad (i kirken) og udad (til verden), i stedet for at fokusere på mere eller mindre ligegyldige ting.

Guds fred

pianisten skrev:

Citat:

Jeg kan ikke lade være med at se det som en ren lovsang til Gud, når eksempelvis Dan Brown og J.K. Rowling bruger deres gudsbenådede talenter til at skabe så farverige fortællinger til velsignelse for mange mennesker.

Nu kender jeg kun Dan Browns Da Vinci Mysteriet udfra al den omtale der har været og sikkert fortsat vil være et godt stykke tid endnu ikke mindst efter at filmen er kommet. Men da jeg ikke har læst bogen kan jeg ikke sige noget om den.

J.K. Rowlings Harry Potter har jeg til gengæld læst. Alle bøgerne. Og de er pragtfulde; der er utrolige mange aspekter i disse bøger. En lovsang til Gud? Det kunne man godt sige, det er ihvertfald en stor lovsang til kærligheden, synes jeg. Og jeg synes at Harry Potter bøgerne har masser af almen-menneskelige problemstillinger, som man kan nikke genkendende til, samtidig med at det er et rigtigt eventyr og en fantastisk godt fortalt historie.

Mvh,
Lars Peter

Hej Kristina

Jeg forstår godt, at du ikke er helt tryg ved ordet "mystik". Men jeg tror ikke, det er fordi, der er noget galt med selve ordet eller begrebet, jeg tror, det er fordi, du ligesom jeg lever i en kirke, hvor "mystik" ikke er velset.

Jeg kæmper stadig med at aflægge min indre modstand mod ordet "mystik", fordi det gennem hele min opvækst er blevet forbundet med det modsatte af kristendom.
Pludselig finder jeg ud af, at begrebet indenfor kristne kredse dækker over fantastisk mange velsignelser, som jeg aldrig havde fået kendskab til, hvis ikke jeg selv havde opsøgt dem.

Jeg ønsker ikke at sløre sandheden til. Jeg ønsker heller ikke at bruge "mystik" som en undskyldning for ting, jeg ikke forstår.

Men jeg har brug for begrebet mystik, for at jeg bedre kan lade Gud være Gud - en uimodståelig og mægtig kraft, som jeg aldrig vil kunne rumme i min menneskelige forstand.

Hej pianist!

Jeg er enig med dig i det meste af det, du skriver her, også i, at boykot af filmen advarsler mod at se filmen og læse bogen er en rigtig dårlig ide.

Ligeså er jeg enig med dig i, at Da Vinci-mysteriet ikke vil få kristne, som ved hvad og hvem de tror på, til at falde fra troen.

Men i den verden vi lever i her og nu, synes jeg også vi skal sende vores tanker til de mange mennesker, som faktisk tror, at der nok er noget om det, det Dan Brown skriver, og jeg mener det er vigtigt gøre klart for så mange som muligt, at det er ren fiktion, og at det også er en rigtig god ide at benytte lejligheden til at informere om, hvad kristendommen handler om.

Du har ret i, at ingen kommer til tro ved argumentation og forsøg på bevisførelse,
men jeg vil dog mene, at det er en rigtig god ide så vidt og bredt som muligt at informere om det historiske kildemateriale, der foreligger om de første kristne ..

Jeg har fra flere sider fået meget varme anbefalinger af den norske kirkehistoriker Oskar Skarsaunes bog Den ukendte Jesus som for nylig er blevet oversat til dansk, så den vil jeg læse ..!

kristina