Jeg er begyndt at tale med en person over chatten, og gør hvad jeg kan for at følge hans tankegang. Desværre sidder jeg nok og mangler en del viden, og derfor spørger jeg nu her i debatten.

Personen har altid troet på Gud. Han har læst GT flere gange, og kan sagtens forholde sig til Gud, men som en dømmende Gud. Personen læser og beder hver dag. Personen tror dog ikke på Jesus, ej heller vil han læse NT.

Jeg har, ud fra min ringe viden på området, spurgt ham, om han er jøde, men det er han ikke.

Jeg fornemmer en person, der lider store kvaler og som ofte udtaler, ”jeg ville ønske, jeg kunne tro på Jesus”. Men at få ham til at læse NT eller bede Gud åbenbare for ham, hvad han skal gøre, det vil han ikke.

På en måde virker han interesseret i det jeg fortæller om Jesus, man samtidig bakker han hurtigt ud af snakken igen med kommentaren ”jeg kan aldrig frelses”. Han vil at Gud skal straffe ham for hans overtrædelser iflg. loven, og er helt på det rene med, at han ikke vil opnå frelsen.

Der er flere ting ved personen, som jeg synes er omgærdet med mystik. Jeg har derfor overvejet, om han på en eller anden måde bliver ”holdt tilbage/holdt fast”. Men af hvem/hvad og hvordan bryder jeg dette?

Måske er det for få oplysninger til at kunne få en vejledning i hvad jeg skal gøre…

Alligevel vil jeg sige, at hvis du genkender den mindste smule af det, jeg skriver, vil jeg være glad for, om du vil dele det med mig…

På forhånd tak for hjælpen.

Lige kort, men skal nok vende tilbage med mere..

Hvis han ikke er jøde, er han ikke forpligtet til at holde Torah.. Længere er den egentlig ikke.. Herren (bH) har givet Torah til bney Yisrael som en del af pagten med os..

Mvh

Til Søs, der skrev:

"Personen har altid troet på Gud. Han har læst GT flere gange, og kan sagtens forholde sig til Gud, men som en dømmende Gud. Personen læser og beder hver dag. Personen tror dog ikke på Jesus, ej heller vil han læse NT."

Vort sprog har længe omfattet ordet 'plageånd' med en vis distance til begrebets lødighed. Efter min vurdering bliver omtalte persons intellekt holdt i en skruestik af tvivl på Guds tilgivende vilje.

Når selv det spinkleste håb om tilgivelse kan befordre Guds kærlighed, er det blot om at lade frelseren øve sit kald - en gerning, som beror mere på hjertets indstilling end personsanseelse. Altså gavner det som regel at udslette sin personlige historie, når sandheden skal frem.

Kan jeg få dig til at uddybe hvad du hentyder til i dit afsnit nr. 2?

Med venlig hilsen

Problemet du omtaler tror jeg måske jeg kan kaste lidt lys over da jeg har det lidt på samme måde som din ven...

Problemet ligger i at accepter at jesus har givet os den ultimative gave uden at stille nogen krav!
med andre ord er der ikke noget jeg kan gøre for at blive frelst når det eneste jeg skal gøre bare er at tage imod gaven...
det er en ting der er ret unik ved kristendommen da det er en religion uden regler, de fleste gamle religion og naturfolksreligion arbejder alle med love og riter som man skal overholde for at blive frelst.

Jeg tror måske bare din ven har det samme problem som mig... jeg ønsker ikke at en anden skal lide for min syn...

Mvh Lars

Du skriver, du ikke ønsker andre skal lide for din synd - jeg har det på samme måde ...

Jeg mener, at vi - menneskeheden - slet ikke blev spurgt til råds af Gud, netop fordi det er en menneskelig følelse og opfattelse vi begge har.

Gud havde en plan om frelse allerede fra før han skabte verden, og den førte han ud i livet simpelthen fordi det var hans vilje ...

Med andre ord, vi har slet ingen indflydelse på om vi kan lide ideen eller ikke - så derfor kan vi vel lige så godt tage imod den gave han giver os ved sin søn Jesus Kristus?

Tager vi ikke imod, er det vel nærmest det samme som at gøre grin med Guds gaver?

Jeg håber inderligt, du finder din vej også.

Knus fra

Hej Soth..

At kristendommen skulle være en religion uden regler, er vist ved at være en skrøne.. Læser du App.Ger. Vil du også kunne se, at der åbenbart er regler, man som kristen bør følge (App.Ger. 21,25), samt Paulus også har udtalelser om ting man skal og ikke skal..

At det så ikke har betydning for frelse, er en anden ting.. Men det har det jo f.eks. heller ikke i jødedommen..

Så hvor unik kristendommen er, ved jeg ikke..

Mvh

Hej Søs - - det er svært det her! Og en ganske usædvanlig sag, må jeg sige, for de fleste læser som regel (og som regel ret overfladisk!) især de beroligende nytestamentelige afsnit og springer resten over ....

Det eneste jeg umiddelbart kan komme til at tænke på for at hjælpe dig til at kunne hjælpe det nødlidende menneske ud af sin pine er, at du måske kan få ham til at læse Bo Giertz' bog "Stengrunden", som jeg selv synes er en betagende bog, både teologisk og litterært.

Bo Giertz (1905-1998) var ateist, men endte som biskop i Göteborg! I "Stengrunden", som er en roman der vist foregår i 1600-tallet, er der et afsnit om en dybt anfægtet præst, som ligger for døden og forventer evig fortabelse. Hans unge uforstående kollega forsøger at hjælpe ham og minder ham om, at ingen i hele sognet havde gjort så meget godt som netop præsten - og han fortæller om Guds godhed.

"Ja, Gud er god, meget god. Netop derfor er det ude med mig ... " Præsten var nået ned til stengrunden - som når man graver og renser et stykke jord og efterhånden får fjernet en del store og små sten (= synder) og til sidst, nogenlunde tilfreds, men udmattet, tager det sidste spadestik - og ak, må konstatere - - stengrunden - hans eget stenhjerte!

Hvad det nu er, der holder den person, du så fint har omsorg for her, fast i sin fortvivlelse - ja, jeg tror jo, at det er hans egen syndsbevidsthed - at han end ikke synes at han er i stand til helhjertet at angre og bede Gud om tilgivelse, egentlig heller ikke ikke vil vide af den, fordi den forekommer ham uretfærdig ... ?

Nu aner jeg jo slet ikke, om mit forslag kan bruges - det er nærmest et skud fra hoften - og jeg vil gerne tænke videre. Måske kan du give lidt mere inspiration?

kristina

Det ser jeg meget frem til ...

Mange hilsner

Hej Søs

Nu prøver jeg med lidt mere..

Jeg er, selvfølgelig, ked af at høre, at han er så [selv]dømmesyg.. Og jeg har kraftigt på fornemmelsen, at det skyldes hans måde at læse "GT".. Det triste ved vores samfund i dag er, at folk altid tager udgangspunkt i enten kristendom eller islam, når de taler/tænker religion.. Som når man spørger folk hvorfor de ikke tror på en gud: "Jeg tror ikke jorden kan være skabt på seks dage" (??).. Ja, men er det noget, som alle religioner siger??

Anyway.. Når jeg læser "GT" (TaNaCh, som vi kalder vores Bibel), så er det ikke fra en kristen/religionskritisk udgangsvinkel.. Det de to har tilfældes her, er billedet af en dømmende gud..
Jeg læser fra en jødisk udgansvinkel og der kan Herren (bH), muligvis være streng og konsekvent og til tider virke uforsonelig, men samtidig en Gud, der er hurtig til tilgivelse og bamhjertighed..
Der er faktisk utroligt mange steder, hvor anger og bøn om tilgivelse er det eneste der skal til, for at få Ham ned på jorden (billedligt talt )..
Derfor synes jeg også det er synd, at din ven ikke lægger mærke til de steder.. Endog siger Herren, at Han har sent til vrede, men alligevel får Han hele tiden mærkatet: "Hidsig og glæde ved fordømmelse"??

Hvad angår budende i Torah, så er han, som jeg skrev, ikke på nogen måde forpligtet til at holde dem.. Nogen af dem må han simpelthen ikke holde.. Torahen blev givet folket Israel, som en del af [en] pagtslutning med Herren (bH), som vi er forpligtet til at holde... Så med mindre han konverterer til jødedommen (hvilket jeg vil fraråde ham, da jeg kan se at budende allerede nu volder ham kvaler), så er han ikke forpligtet til at holde dem..

Angående hans modvilje mod Jesus, så er der altså andre veje end ham, selvom du/I mener noget andet.. Hvis din ven når frem til en tro på Jesus, så fred være med det, hvis ikke så fred være med det.. Du får ham ikke til at tro, ved at presse ham, så det smarteste er nok bare, at være en ven for ham og så havde tillid til, at Herren frelser alle

Mvh

Tak for dit svar ...

Jeg vil forsøge at få ham til at læse bogen, du anbefaler. Måske skulle jeg også selv læse den ...

Du efterlyser evt. lidt flere oplysninger, men det er en svær balancegang, for på den måde udlevere jeg ham måske lidt for meget.

Men når det er sagt, så kan jeg fortælle, at det jeg i mit første indlæg holdt tilbage var, at jeg er nervøs for om han "dyrker den anden side".

Han selv svare nej, men både hans opførsel samt det billede han viser verden udadtil på MSN, får mig i hvert fald i tvivl.

At jeg var tilbageholdende med at fortælle om mine observationer skyldes også, at jeg ikke selv er helt afklaret med, hvad jeg mener om den sag.

Kan man nu virkelig være besat af dæmoner m.m. i en sådan grad, at man ikke ved egen vilje kan komme ud af det??? Det er et spørgsmål, jeg selv tumler med, men endnu ikke har fundet svar på.

Jeg ved, at det med dæmonisering er et ømt emne, og jeg beder om ikke at blive overfaldet på debatten, når jeg har valgt at bringe det frem.

Mange hilsner fra

Kære Søs, ja! - vi skal være meget varsomme med at dæmonisere, det er vi helt enige om. Jeg selv tror, at egentlige besættelser er ekstremt sjældne her i vores del af verden, men er til gengæld overbevist om, at onde åndsmagter kan anfægte os alle! Og faktisk også gør det!

For hvad er vel anfægtelser andet end mangel på tillid til Guds tilsagn om frelse?

Men at vi ikke gå i gang med at slås med dæmoner alle vegne hvor der er problemer, sygdom og andre ubehageligheder, betyder ikke, at vi skal se bort fra, at de faktisk findes!
Jeg tror, at den Ondes allermest geniale og forførende trick er at bilde os ind, at han slet ikke findes!

Paulus skrev til menigheden i Efesos, Ef 6,11-12: Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.

De mennesker, der bevidst har bragt sig i kontakt med okkulte kræfter og åbnet sig for dem, tror jeg er særligt udsatte - - og her må vi folde vores hænder bede om Guds beskyttelse, både af os selv og dem, vi har omsorg for ... Jesus har sejret over den/det Onde! For os!
Så er vi i Kristus og har stillet os under hans beskyttelse og har vi intet at frygte .. !

Axel Rye Clausen, som har arbejdet som missionær i Tanzania, her skrevet et svar om emnet her.

kristina

Til Søs, der skrev:

"Kan jeg få dig til at uddybe hvad du hentyder til i dit afsnit nr. 2?"..

Nu aner jeg ikke om spørgsmålet er henvendt til mig; men derfor kan vi da godt se lidt nærmere på det. Såvidt jeg forstår, drejer det sig her om en person, som til stadighed beder uden at blive hørt, i ordets overførte betydning. Hvorledes kan det egentlig finde sted?..

Vejen til faderen går via sønnen; det véd vi fra Jesus er Guds vilje. At springe over hvor gærdet er lavest kommer der ikke noget videre godt ud af. Nogen har svært ved at acceptere det offer, som Vorherre bragte til deres frelse. Hvad skyldes en sådan aversion imod selvopofrelse?..

Det kan samtidig udmærket forekomme at man vil anerkende Guds eksistens - dog beløber det sig alene til en akademisk disposition og levner ikke hjertet plads på rette sted. Symptomatisk for denne indstilling er et virvar af unødige spekulationer, som kun trækker pinen i langdrag.

Stolthedens fæstning udgør et sindrigt værk, hvor selv følelsen af sikkerhed blot er en stakket frist. Den indre dialog kan ikke afhjælpe sårbarheden - ja, faktisk er forsøget ubehjælpsomt og holdningen i sig selv en brist for Gud at skønne... Der findes ingen sundere sindstilstand end ærefrygt for helligånden.

Hej Søs.

Det er jo svært at udtale sig om en person man ikke kender, men jeg tænker lidt på, om han evt. kunne være depressiv eller noget i den retning?
Det er selvfølgelig også svært at sige, hvis det er en, man kun kender gennem chat. Jeg ved jo ikke om det er et rigtigt gæt, men det kunne evt. være?

Mvh. Anne.

hej Kefas Ben-Adam

du har selvfølgelig ret i at der er ting man bør gøre og ting man bestemt ikke bør gøre! men ingen af disse "regler" ændre på hvorvidt man bliver frelst.

Jeg skal være den første til at erkende at min ekspertise hvad angår jødedommen er meget lille, men jeg har da et klart billed af at der er regler der er meget vigtige at holde, og når man forbryder sig imod disse bliver man straffet af GuD...
hvis dette skulle være forkert må du endeligt rette mig

Jeg tror jeg vil holde fast i min første påstand... jeg syntes stadig at kristendommen er ret unik. og det skal lige for en god ordens skyld pointeres at jeg ikke er kristen.

Mvh Lars

Hej Soth

Citat:
du har selvfølgelig ret i at der er ting man bør gøre og ting man bestemt ikke bør gøre! men ingen af disse "regler" ændre på hvorvidt man bliver frelst.

Ligesom i jødedommen..

Citat:

Jeg skal være den første til at erkende at min ekspertise hvad angår jødedommen er meget lille, men jeg har da et klart billed af at der er regler der er meget vigtige at holde, og når man forbryder sig imod disse bliver man straffet af GuD...
hvis dette skulle være forkert må du endeligt rette mig

Jamen, det har jeg så gjort

Der er bud/gode gerninger (mitzva betyder god gerning), som man bør holde.. Og som med alt andet, bærer det selvfølgelig konsekvenser eller udeblivelse af samme, hvis man ikke gør dem [mitzvot]..

Citat:
Jeg tror jeg vil holde fast i min første påstand... jeg syntes stadig at kristendommen er ret unik. og det skal lige for en god ordens skyld pointeres at jeg ikke er kristen.

Jeg ser ingen grund til, at kristendommen skulle være mere unik end så mange andre religioner.. Men det er selvfølgelig også bare mig

Mvh

Kefas skriver:

Jeg ser ingen grund til, at kristendommen skulle være mere unik end så mange andre religioner.. Men det er selvfølgelig også bare mig.

Du har ret i, at enhver religion er unik, forstået på den måde, at den naturligvis er anderledes end alle andre religioner.

Men alle religioner, undtagen lige kristendommen, har noget til fælles, som kristendommen ikke har, nemlig forkyndelsen af, at gode gerninger er vejen til frelse.
Så forstået på den måde er kristendommen unik.

Kristen tro er, at vi frelses af ren nåde ved tro på Jesus, og at der ikke findes nogen anden vej ud af fortabelsen end Vejen, Sandheden og Livet, som er Kristus Jesus selv.

Han siger: Ingen kommer til Faderen uden ved mig.

kristina

Hej Kefas

Citat:
Når jeg læser "GT" (TaNaCh, som vi kalder vores Bibel), så er det ikke fra en kristen/religionskritisk udgangsvinkel.. Det de to har tilfældes her, er billedet af en dømmende gud..

Det kan jeg altså overhovedet ikke nikke genkendende til. Jeg vil da derimod sige, at her er der en markant forskel mellem kristen og religionskritisk læsning af GT (og til gengæld en lighed mellem jødisk og kristen læsning). Hvilken interesse skulle vi kristne dog have i at læse GTs billede af Gud som en grusom og dømmende gud?
Jeg kan da derimod helt nikke genkendende til den tolkning af GTs gudsbillede, som du giver her.

Guds fred
Nikolaj

'
Hej Kristina

Citat:
Men alle religioner, undtagen lige kristendommen, har noget til fælles, som kristendommen ikke har, nemlig forkyndelsen af, at gode gerninger er vejen til frelse.

Læs lige mine svar til Soth igen

Mvh

Hej Kefas, jo, jeg har skam læst dine indlæg til Soth - og sendte straks ved læsningen en tanke til noget, du har skrevet tidligere, nemlig at hvor der er flere jødiske opfattelser af, hvad jødedommen går ud på, end der er jøder. (husker ikke lige tallene ...)

Men jeg var lige inde og google lidt og fandt følgende om Jødedommen (kursiveringerne er mine ..):

Skaberens eksistens, Guds enhed, Guds ulegemlighed (Gud er ånd), Guds evighed, Gud som den eneste man kan og må tjene, profeternes ægthed, Moses som den vigtigste profet, Torah'ens åbenbaring til Moses, Torah'ens uforanderlighed, Guds alvidenhed, løn og straf i denne verden og den som kommer, Messias' komme og de dødes genopstandelse. [.......]

Loven eller Toraen er også betegnelsen for de fem Mosebøger i Det gamle Testamente. Heri er den jødiske lovs i alt 613 bud. Toraen blev op mod Kristi fødsel genstand for stadige fortolkninger. Toraen og dens fortolkning udgør indtil i dag kernen i jødedommen.

Så mon ikke jeg har belæg for at kalde jødedommen for en lov-religion , hvor man dømmes på sine gerninger, og ikke for en forkyndelse af evangeliet om frelse ved Guds nåde:

Jesus sagde (Mark 16,15): »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.

kristina

Hej alle.

Jeg ved ikke, om jeg er "sippet", men jeg synes faktisk at vi har tabt tråden i diskussionen.

Jeg mener nu at diskussionen løber omkring andre ting, som ikke står i direkte relation til mit oplæg. Faktisk fornemmer jeg, at de meget diskussionslystne herinde, diskutere blot for diskussionens skyld?

Jeg vil gerne takke for de tilbagemeldinger, jeg har fået. Tak fordi I prøvede at hjælpe mig videre med at hjælpe en anden.

Samtidig vil jeg bede Jer overveje om hvorvidt andre kan overskue at træde ind i diskussionen, når den allerede er kørt så langt ud?

Jeg mener ikke sandsynligheden for, at andre "blander" sig er særlig stor. Hvorfor vi (igen?) ender med, at de samme diskuter frem og tilbage i én uendelighed.

En anden tanke er, hvorfor ikke komme på chatten hvor der er et mere levende ping-pong. Måske kan I også berige andre, der ikke lige kan overskue at træde ind i meter lange diskussioner, med jeres tanker og ideer?

Håber ikke, dette bliver misforstået. Men prøv at tænke efter om denne diskussion (bortset fra de allerførste svar), har gavnet noget/nogen som helst?

Mange hilsner fra en søster i Herren.

Hej Kristina

Det er almindelig etik, at man lige lægger et link, så man kan læse tingene i sammenhæng

Citat:
Skaberens eksistens, Guds enhed, Guds ulegemlighed (Gud er ånd), Guds evighed, Gud som den eneste man kan og må tjene, profeternes ægthed, Moses som den vigtigste profet, Torah'ens åbenbaring til Moses, Torah'ens uforanderlighed, Guds alvidenhed, løn og straf i denne verden og den som kommer, Messias' komme og de dødes genopstandelse. [.......]

Loven eller Toraen er også betegnelsen for de fem Mosebøger i Det gamle Testamente. Heri er den jødiske lovs i alt 613 bud. Toraen blev op mod Kristi fødsel genstand for stadige fortolkninger. Toraen og dens fortolkning udgør indtil i dag kernen i jødedommen.

Vil jeg kalde en meget kort og sammenfattet defination af jødedommen..

Og igen.. At du bliver straffet i den næste verden er ikke lig med, at du mister frelsen.. Helvedet eksisterer som en kort straf, det er sandt, men ikke som en vedvarende, så termen "frelst" i forståelsen "evigt liv", er ikke på baggrund af overholdelse af Torah og dens mitzvot, hvilket jo ville betyde, at ikke-jøder ikke kunne frelses..

Jeg takker dog for, at du endelig er ved at sætte dig lidt ind i jødisk tro

Mvh

Hej Søs - - du synes vi har tabt tråden, skriver du ..
Jeg ved ikke rigtig - dit oplæg var vanskeligt at sige noget fornuftigt om, men jeg tror da, at vi alle har forsøgt ..

Som AnnePande skrev, så er det svært at rådgive en man ikke kender om en anden, som man heller ikke kender.
Og du har nok ikke rigtig fået nogen forslag, som kunne bruges til noget så ?

Du skriver videre

Citat:
En anden tanke er, hvorfor ikke komme på chatten hvor der er et mere levende ping-pong. Måske kan I også berige andre, der ikke lige kan overskue at træde ind i meter lange diskussioner, med jeres tanker og ideer?

Nu er det jo ikke nødvendigt overskue lange debatter, man kan nøjes med at læse, og så måske få lyst til at ytre sig et eller andet sted.

Chatten er en anden god mulighed, men nok ikke lige for mig, så skal man jo være "på", når det foregår og kan ikke logge ind og læse, når det lige passer ind i dagens/aftenens andre aktiviteter ..

Citat:
Håber ikke, dette bliver misforstået. Men prøv at tænke efter om denne diskussion (bortset fra de allerførste svar), har gavnet noget/nogen som helst?

Jeg synes det er virkelig fint, at du kommer med forslag og spørgsmål. Jeg har også nu kigget denneher tråd igennem igen for at forsøge at vurdere, om du måske har ret i, at den ikke har gavnet noget/nogen. Jeg véd det ikke, og kan kun sige, at jeg ikke selv har nogen indvendinger imod forløbet.

Diskuterer vi så bare for at diskutere? Tjaaa - det ved jeg ikke rigtig, jeg er vist nok ikke den rette til at udtale mig, for jeg er selv en temmelig diskussionslysten person, som ikke nogen forudgående plan med, hvad de debatter jeg deltager i, skal føre til.

Men jeg har i hvert fald lært en masse nyt af at være med her - og er også kommet til at holde af en pæn flok vildtfremmede mennesker, som jeg er helt uenig med om alt, hvad der er vigtigt. Og det er da allerede noget!

Jeg har heller ikke noget imod, at samtalerne bevæger sig lidt frem og tilbage - som når man er sammen på café eller i en dagligstue, og inspirerer hinanden til spontane kommentarer, som kan føre langt omkring ... men det kan godt være, at der er andre modeller, som kunne være mere tilfredsstillende for de fleste andre. Hvordan tror du vi kunne forbedre os?

Det eneste jeg lige kan komme i tanke om er, at vi måske skulle vi gøre os mere umage for at få overskrifterne til at passe med indholdet af vores indlæg? - det får jeg nok ikke gjort så tit (således heller ikke her! )

kristina

Kære Kefas, du skrev:

"Det triste ved vores samfund i dag er, at folk altid tager udgangspunkt i enten kristendom eller islam, når de taler/tænker religion.. Som når man spørger folk hvorfor de ikke tror på en gud: "Jeg tror ikke jorden kan være skabt på seks dage" (??).. Ja, men er det noget, som alle religioner siger?? "

Hvor meget der ellers er trist, skal jeg her lade usagt. Har nogen set Menneskesønnen i hans herlighed, vil de nok foretrække samstemmende vidnesbyrd... Jeg indrømmer blankt ikke at have læst Bibelen på originalsproget; men hvorledes Gud siden skabelsen har givet sig tilkende, får man vel også nogenlunde indtryk af via oversættelsen.

Det var blot for at slå et par toner an! Hvad angår følgeslutningen i ovenstående citat - siger jødedommen da noget andet end skabelsesberetningen? Desværre kan jeg simpelthen ikke fatte pointen... Du skriver endvidere:

"Jeg læser fra en jødisk udgansvinkel og der kan Herren (bH), muligvis være streng og konsekvent og til tider virke uforsonelig, men {er} samtidig en Gud, der er hurtig til tilgivelse og barmhjertighed.."

For det første burde man måske vide hvad bH betød. For det andet - behøver man være fagidiot for at kende til jødisk tankegang? Det forekommer mig, du strammer den lidt rigeligt her:

"Når jeg læser "GT" (TaNaCh, som vi kalder vores Bibel), så er det ikke fra en kristen/religionskritisk udgangsvinkel.. Det, de to har tilfælles, er billedet af en dømmende gud."

Rækkefølgen er ændret og et par smårettelser har sneget sig ind... Har jeg ret i den påstand at enhver, som taler om Gud, gerne vil være på det rigtige hold? Og når Moses i dét, vi danskere kalder femte mosebog, citeres for følgende udsagn: " Thi Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkær gud!" - er det så forkert? Nidkærhed er ikke just hvad vi normalt forbinder med noget positivt...

Men dette med at fremhæve særlige aspekter kan vel siges at have både fordele og ulemper - især det sidste, hvis man tegner et énsidigt billede... Kun Gud måtte nyde frugten af træet til kundskab om godt og ondt. Hvordan skal vi forstå dét? Kunne det mon tænkes at han var den eneste, som ret kunne skelne derimellem?.. Når du endelig kommer ind på den arme sjæls forhold til Jesus, kan jeg ikke forestille mig nogen mere liberal holdning:

"Angående hans modvilje mod Jesus, så er der altså andre veje end ham, selvom du/I mener noget andet.. Hvis din ven når frem til en tro på Jesus, så fred være med det, hvis ikke så fred være med det.. Du får ham ikke til at tro, ved at presse ham, så det smarteste er nok bare, at være en ven for ham og så havde tillid til, at Herren frelser alle."

Dagen gryr, så derfor det korte af det lange: Fra en kristen synsvinkel er Jesus den personificerede Guds fuldkomne kærlighed - ja, slet og ret den højeste person i åbenbaringen. Kan du nævne nogen, som ved forbilledlig optræden, ved tegn, undere og uselviskhed har udmærket sig fremfor ham? Jeg tror ikke, du kommer langt her med antydningen af at alle veje fører til Gud.

Hej Nikolaj

Citat:
Det kan jeg altså overhovedet ikke nikke genkendende til. Jeg vil da derimod sige, at her er der en markant forskel mellem kristen og religionskritisk læsning af GT (og til gengæld en lighed mellem jødisk og kristen læsning). Hvilken interesse skulle vi kristne dog have i at læse GTs billede af Gud som en grusom og dømmende gud?
Jeg kan da derimod helt nikke genkendende til den tolkning af GTs gudsbillede, som du giver her.

Ved jeres bekendelse af, at det først var ved Jesus man fandt frelsen og at man, før ham, ikke fandt et navn der kunne frelse, så bekendtgører I vel også, at Herren i "GT"/TaNaCh er en dømmende og streng Gud??

Mvh

Goddag Watson

Det er dage som i dag, man ville ønske man kunne sætte sig ud på en terrasse med en bærbar og en kop kaffe, istedet for at have udsigt til en gård ..

Citat:


Kefas:
"Det triste ved vores samfund i dag er, at folk altid tager udgangspunkt i enten kristendom eller islam, når de taler/tænker religion.. Som når man spørger folk hvorfor de ikke tror på en gud: "Jeg tror ikke jorden kan være skabt på seks dage" (??).. Ja, men er det noget, som alle religioner siger?? "

Watson:
Hvor meget der ellers er trist, skal jeg her lade usagt. Har nogen set Menneskesønnen i hans herlighed, vil de nok foretrække samstemmende vidnesbyrd... Jeg indrømmer blankt ikke at have læst Bibelen på originalsproget; men hvorledes Gud siden skabelsen har givet sig tilkende, får man vel også nogenlunde indtryk af via oversættelsen.

Det var blot for at slå et par toner an! Hvad angår følgeslutningen i ovenstående citat - siger jødedommen da noget andet end skabelsesberetningen? Desværre kan jeg simpelthen ikke fatte pointen... Du skriver endvidere:

Pointen er, at der er andre livsopfattelser end den kristne.. Tag hinduismen, den spirituelle, naturreligioner og så videre.. Det er mere det, at her i Dk er der efterhånden (åbenbart) kun tre måder at se verden: den kristne, den muslimske og den ateistiske..
Det jeg synes er trist ved det er, at du - når du taler med "uvidende" - automatisk skal sættes ind i en af de tre grupper.. Det betyder at vi ofrer den individuelle forståelse og tanke for frigørelsen af "strabadserne" med at skulle forstå og lytte..

Lad mig komme med et eksempel fra mig selv.. Når jeg taler med folk og fortæller at jeg kun spiser kosher (defineringen af hvad jøder må spise og ikke spise), så bliver jeg spurgt: "er det ligesom halal?".. Nej og ja.. Folk spørger mig: "Hvordan tror I på Jesus?" og så videre og så videre.. Det er ikke spørgsmålene, men det der ligger bag dem; uvidenheden og manglende lyst til at sætte sig ind i hvordan andre mennesker ser og opfatter verden..
Men alligevel kan jeg ikke lade være med at være en smule fortrøstningsfuld, for selvsamme spørgsmål må da tyde på, at der trods alt er et ønske alligevel

Bortset fra det, så er jøder ligesom kristne i spørgsmålet om Skabelsen.. Nogen vil læse det som seks dage andre som jeg gør.. Vi har bare en anderledes indgangsvinkel til diskutionen om det end I har..

Citat:


Kefas:
"Jeg læser fra en jødisk udgansvinkel og der kan Herren (bH), muligvis være streng og konsekvent og til tider virke uforsonelig, men {er} samtidig en Gud, der er hurtig til tilgivelse og barmhjertighed.."

Watson:
For det første burde man måske vide hvad bH betød. For det andet - behøver man være fagidiot for at kende til jødisk tankegang? Det forekommer mig, du strammer den lidt rigeligt her:

Som jeg har forklaret i en del andre indlæg , så betyder bH "baruch Hu" - Priset være Han..

Jeg kan ikke se, hvad der gør at jeg skulle tale til "fagidioter" her?? Jeg forklarer jo netop min udgangsvinkel og forståelsen?? Man er jo velkommen til at spørge efter uddybelse..

Citat:
Har jeg ret i den påstand at enhver, som taler om Gud, gerne vil være på det rigtige hold? Og når Moses i dét, vi danskere kalder femte mosebog, citeres for følgende udsagn: " Thi Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkær gud!" - er det så forkert? Nidkærhed er ikke just hvad vi normalt forbinder med noget positivt...

Jeg går ud fra, at du tænker på 5.Mos 4,24?? Der står nu:

For Herren din Gud er en fortærende ild, en lidenskabelig Gud.

Og det er netop sådan jeg opfatter Herren.. Han hiver alt til sig, alt har udgangspunkt i Ham og Han er klar til at kæmpe for sit folk.. Jeg ved, at Herren (bH) elsker mig så højt, at på trods af de mange stridigheder jeg har og hvor meget jeg end dummer mig, så står døren altid åben og jeg kan høre Ham kalde på mig, sige: "Kom.. Her er Jeg, her hører du til".. Er der noget der står i mellem os, vil Han have det væk, for ligesom Han elsker mig, vil Han at jeg skal elske Ham..

Citat:
Men dette med at fremhæve særlige aspekter kan vel siges at have både fordele og ulemper - især det sidste, hvis man tegner et énsidigt billede... Kun Gud måtte nyde frugten af træet til kundskab om godt og ondt. Hvordan skal vi forstå dét? Kunne det mon tænkes at han var den eneste, som ret kunne skelne derimellem?..

En advarsel?? "Lad nu være med at spise den frugt, den gør kun skade for dig, uanset alle velsignelser du tiltror den"..

Eller hvad med sagnene om "ungdommens kilde"?? Det ender med at du aldrig dør og først da, forstår du forbandelsen ved kilden..

Citat:
Dagen gryr, så derfor det korte af det lange: Fra en kristen synsvinkel er Jesus den personificerede Guds fuldkomne kærlighed - ja, slet og ret den højeste person i åbenbaringen. Kan du nævne nogen, som ved forbilledlig optræden, ved tegn, undere og uselviskhed har udmærket sig fremfor ham?

Kræver det ikke, at man tillægger Jesus de egenskaber?? Hvis jeg var kristen, ville jeg selvfølgelig sige nej, for så ville jeg se Jesus som Herren selv.. Men det er jeg ikke og det gør jeg ikke.. Og skulle Jesus endelig have gjort undere, så kan jeg altid tillidsfuldt vende mig til Herren, for som Han har sagt:

Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.

Og i tillid til Herren (bH) ved jeg jo, at Messias endnu ikke er kommet, for der er jo stadig krig i verden og alle Israels børn er endnu ikke vendt hjem..

Citat:
Jeg tror ikke, du kommer langt her med antydningen af at alle veje fører til Gud.

Jamen så lad mig da mere end at antyde:

Er Herren (bH) en kærlig og passioneret Gud, skulle Han da ikke holde alle døre åbne, for at Hans børn kan komme hjem??

Mvh

Godaften, Kefas!

Citat: " Det er dage som i dag, man ville ønske man kunne sætte sig ud på en terrasse med en bærbar og en kop kaffe"... Ja, udsynet herfra skal jeg nu ikke klage over - haven er for øjet en fryd. Men bortset fra sligt, var det jo muligt med en udskrift ligeledes at fatte papir og blyant. Nå, lad os komme til sagen - det skulle vel ikke tage hele dagen...

Til en begyndelse, så glæder det mig at du ikke tog min kryptiske overskrift ilde op. Selv synes jeg, den er meget sød. Egentlig var det hensigten at omtale noget fra eventyrenes verden; men da jeg ikke véd om du er fortrolig med traditionen på disse kanter, blev det ved tanken. Ofte kan der være god mening i at anskue sagen fra en tredje synsvinkel.

Selvhøjtidelighed er ifølge den indianske vismand Juan Matus et særdeles energikrævende projekt. Og sådan som jeg læser dine indvendinger imod kristen dogmatik, synes diskussionen her at vedrøre noget i samme retning. Jeg forholder mig fx til overleveringen om Abraham, Isak og Jakobs Gud i sin helhed - hvilket indbefatter vidnesbyrd om den, der blandt jøder blev kaldt davidssønnen. Altså en billedlig formulering, idet kong David nok blev tre sønner forundt og man i folkemunde lod enhver jødisk mor kunne føde ham et par stykker til; men...

Da farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: ”»Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?” Matt.22,42-44. Det hører således med til mit verdensbillede at andre bevidsthedslag kan komme på tale, og den såkaldte kristusbevidsthed overgår antagelig enhver fantasi.

Var ikke din Messias til tjeneste for Guds udvalgte folk i ørkenen – eller menes han først at komme jøderne til hjælp ved verdens undergang?.. Jeg vil i denne forbindelse minde om passagen her i 2.Mos.34,10: ”Herren sagde: »Nu vil jeg slutte en pagt. For øjnene af hele dit folk vil jeg gøre sådanne undere, som aldrig før er gjort på jorden eller hos noget andet folk, og hele det folk, som du er hos, skal se Herrens gerning; for det, jeg nu vil gøre for dig, er frygtindgydende.” I hvilket omfang man finder nævnte beskrivelse af Herrens gerning troværdig, kommer vel an på valget af en given sammenhæng.

Det er naturligvis med forbehold for variationer i oversættelsen at jeg citerer de gamle skrifter. Når det i mit forrige indlæg blev 1972-udgaven fra min egen bogreol, der angav ordet nidkærhed som betegnelse for den ’gammeltestamentlige’ Guds mentalitet, var det blot ingen tilfældighed. Begrebet anvendes flere gange i det nye testamente, specielt i betydningen ildhu – det har dog tilmed en ret odiøs klang i mine øren... Men for nu at slutte på denne side midnat, vil jeg sige: Vi tales forhåbentlig ved inden længe!

Godmorgen Watson

Citat:
Til en begyndelse, så glæder det mig at du ikke tog min kryptiske overskrift ilde op. Selv synes jeg, den er meget sød. Egentlig var det hensigten at omtale noget fra eventyrenes verden; men da jeg ikke véd om du er fortrolig med traditionen på disse kanter, blev det ved tanken. Ofte kan der være god mening i at anskue sagen fra en tredje synsvinkel.

For at være ærlig, så lægger jeg sjældent mærke til overskrifterne .. En af de ting jeg skal lære er, ikke at tage anstød.. Jeg er, trods alt, et ungt menneske og skal nok have brændt lidt lidenskab ud, inden jeg kan være en fornuftig og menneskekærlig person

Men jo, jeg har selv gjort meget i eventyr.. Og drømmer nok et eller andet sted, om selv at få lov til at opleve det store eventyr en dag...

Citat:
Selvhøjtidelighed er ifølge den indianske vismand Juan Matus et særdeles energikrævende projekt. Og sådan som jeg læser dine indvendinger imod kristen dogmatik, synes diskussionen her at vedrøre noget i samme retning. Jeg forholder mig fx til overleveringen om Abraham, Isak og Jakobs Gud i sin helhed - hvilket indbefatter vidnesbyrd om den, der blandt jøder blev kaldt davidssønnen. Altså en billedlig formulering, idet kong David nok blev tre sønner forundt og man i folkemunde lod enhver jødisk mor kunne føde ham et par stykker til; men...

Selvhøjtidelig er som med så mange andre ting, et udtryk for noget, der nok har taget overhånd.. Man skal ikke tro for meget for sig selv, men det bliver samtidigt hurtigt til, at man slet ikke skal tro noget om sig selv, hvis man ikke passer på og har for øjne, at Herren (bH) har givet os alle vores værdi.. Eller som en jødisk gut sagde for cirka 2000 år siden: Du skal ikke sætte dit lys under en skæppe ..

Citat:
Da farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: ”»Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?” Matt.22,42-44. Det hører således med til mit verdensbillede at andre bevidsthedslag kan komme på tale, og den såkaldte kristusbevidsthed overgår antagelig enhver fantasi.

Hvem Jesus mente var de omtalte "herrer" er jo tydeligt.. Det er dog ikke en holdning vi deler.. Den "herre" som Herren (bH) i salmen omtaler, ser vi som Avraham.. Han var, som den omtalte melech-zedek, en præstekonge..
Det er igen udlæggelse af en tekst.. Vi mener ikke, som I, at salmerne er profetier.. Det er bønner for os.. Bønner vi stadig bruger i dag..

Citat:
Var ikke din Messias til tjeneste for Guds udvalgte folk i ørkenen – eller menes han først at komme jøderne til hjælp ved verdens undergang?

Vores Messias er ikke kommet endnu.. Det er endnu en af de ting, som er så typisk.. Fordi I mener, at Jesus er lig Herren selv, så har I et fasttømret billede af Messias, som én der skal være guddommelig.. Det er ikke tilfældet for os.. Han vil være et "almindeligt" menneske.. Ja, nogen taler i dag om, at det vil være en tid mere end et menneske.. En messiansk tid.. Men det ligger nok i, mja, tiden at der ikke er plads til fantastiske mennesker, der med sværd i hånd kan gennemtrumfe fred for verden (omend USA prøver det )..

Så nej, Messias var ikke dengang.. Og termonologien "verdens undergang" eksistere ikke på jødisk.. Undergang?? Hvorfor undergang??

Når Messias kommer, vil der komme fred på hele jorden og alle vil kende Herren.. Man vil drage til Jerusalem for at tilbede Herren dér.. Kommer man nærmere den perfekte verden?? Og hvorfor så udslette den??

Citat:
Jeg vil i denne forbindelse minde om passagen her i 2.Mos.34,10: ”Herren sagde: »Nu vil jeg slutte en pagt. For øjnene af hele dit folk vil jeg gøre sådanne undere, som aldrig før er gjort på jorden eller hos noget andet folk, og hele det folk, som du er hos, skal se Herrens gerning; for det, jeg nu vil gøre for dig, er frygtindgydende.” I hvilket omfang man finder nævnte beskrivelse af Herrens gerning troværdig, kommer vel an på valget af en given sammenhæng.

Hvilket Han vel også gjorde?? Men sammenhængen til Jesus, har jeg svært ved at se??

Citat:
Det er naturligvis med forbehold for variationer i oversættelsen at jeg citerer de gamle skrifter. Når det i mit forrige indlæg blev 1972-udgaven fra min egen bogreol, der angav ordet nidkærhed som betegnelse for den ’gammeltestamentlige’ Guds mentalitet, var det blot ingen tilfældighed. Begrebet anvendes flere gange i det nye testamente, specielt i betydningen ildhu – det har dog tilmed en ret odiøs klang i mine øren...

Det er en af grundene til, at vi forholder os til den hebraiske tekst.. Så undgår vi alle de forvirrende oversættelser ..

Citat:
Men for nu at slutte på denne side midnat, vil jeg sige: Vi tales forhåbentlig ved inden længe!

Amen ..

Alt godt..

Mvh

Hej Kefas

Citat:
Ved jeres bekendelse af, at det først var ved Jesus man fandt frelsen og at man, før ham, ikke fandt et navn der kunne frelse, så bekendtgører I vel også, at Herren i "GT"/TaNaCh er en dømmende og streng Gud??

Jeg tror da ikke, at frelsen først kom ved Jesus. Der står jo også masser om frelse i GT/TaNaCh. Efter min mening er frelsen i den gamle pagt ikke væsensforskellig fra frelsen i den nye. Eller, mao., israelitterne blev frelst ved at sætte deres lid til Gud, ligesom vi kristne i dag siger, at vi bliver frelst ved at sætte vores lid til Gud.

Guds fred
Nikolaj

Hej Nikolaj..

Citat:
Jeg tror da ikke, at frelsen først kom ved Jesus. Der står jo også masser om frelse i GT/TaNaCh. Efter min mening er frelsen i den gamle pagt ikke væsensforskellig fra frelsen i den nye. Eller, mao., israelitterne blev frelst ved at sætte deres lid til Gud, ligesom vi kristne i dag siger, at vi bliver frelst ved at sætte vores lid til Gud.

Jeg håber jeg har forstået dig ret, for du skriver faktisk noget befriende her .. At vi bliver frelst af tillid til Herren (bH).. Mener du, at det er tilliden alene og ikke hvordan ens trosbillede ser ud, der frelser??

Mvh

Hej Kefas

Citat:
Jeg håber jeg har forstået dig ret, for du skriver faktisk noget befriende her .. At vi bliver frelst af tillid til Herren (bH).. Mener du, at det er tilliden alene og ikke hvordan ens trosbillede ser ud, der frelser??

Nu er det jo Nikolaj, du spørger, og han svarer dig helt sikkert, men jeg synes det er et vigtigt spørgsmål, du stiller, og vil gerne give mit eget besyv med:

Ja, helt bestemt, det er Herren, der frelser, når vi har tillid til ham! Og som kristen ser jeg Kristus (unavngiven) og dermed Guds nåde, til stede i hele GT i lige så høj grad som jeg ser Guds lov i NT. Jeg ser således Kristus som hovedpersonen i både GT og NT, og loven og dommen i både GT og NT.

Hvis ikke, måtte vi kristne jo antage, at alle, som levede deres liv inden inden år 0 (sådan cirka) var fortabte! - det var da en forfærdelig tanke!

Abraham var jo fx. troens fader, han som gik i tillid til Guds ord for at ofre sin søn (for-billedet på Jesus som Guds offerlam ...) så Abrahams tro hvilede på hans tillid til, at Gud ville oprejse hans søn fra de døde, cf. Mos 22,12,18 og Hebr. 11,19.

Så det var troen der var årsag til at Gud ophøjede Abraham og gav ham de store løfter ..

Hans gerninger var det jo så som så med - ikke meget godt at skrive hjem om!
Fx. forledte han den egyptiske konge til at bedrive utugt med hans hustru Sara ved at bilde ham ind, at hun var hans søster og ikke hans hustru ..

I NT æres Abraham som stamfader til Israel og til Messias selv (Matt. 1,1) Abrahams tro var en retfærdiggørelse, og beretningen om ham er forkyndelsen af det universelle evangelium, forud for Kristi inkarnation. Og Israels folk ses som et billede på de troende.
Guds store løfter til Abraham, pagten og velsignelsen går i arv til dem, som er Abrahams børn (altså ikke i form af etnisk slægtskab, men i troen) ) ...

Jeg ville lige skrive det, fordi det er noget, jeg har funderet en del over på det sidste. Jeg er godt klar over, at du ser anderledes på det ...

kristina

Good evening!

Citat, Kefas: "En af de ting jeg skal lære er, ikke at tage anstød.".. Jeg ser faktisk ingen grund til særlig bekymring for dit vedkommende, skønt vi jo alle gennemgår visse faser i livet. Hvad jeg nærmere vil ind på er selvforherligelsen og forkrænketheden - at betragte som to modpoler, der knytter sig til slægtsbevidstheden og så at sige ligger menneskenaturen i blodet.

Jeg skal indrømme, det er en kompleks problemstilling... Du skriver endvidere: "Jeg er, trods alt, et ungt menneske"... Og jeg havde nok skrevet Logik for Viderekommende i overskriften hvis ikke, det lød en kende pretentiøst. Det er vel at mærke sagens principielle aspekter, som interesserer mig - ikke de personlige følelser, omtalen heraf måtte vække.

Vort sjæleliv består almindeligvis i en indre dialog, som foregår ved betoning af diverse lysende tråde i det såkaldte forstandslegeme. Jeget i sig selv er bevidsthedens glød, også kaldet samlepunktet i den åndsvidenskabelige terminologi. Disse detaljer vedrørende vor sande natur som åndelige væsener findes ikke nævnt i Bibelen. Derimod siges det at blodet er kødets liv eller sjæl - alt efter hvilken version, man henholder sig til.

Med al respekt for den kunst at læse helligskrifter på originalsproget: Problemet er dog ikke altid løst dermed - ja forgaber man sig nemlig i mangelfulde oplysninger vil jeg mene, man er ligevidt. Jeg er ikke i besiddelse af Jehovas Vidneres bibeloversættelse, så hvordan mon de takler følgende skriftsted:.? "Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede." Matt.10,28. Som velkendt identificerer de simpelthen den inkarnerede ånd med blod i fysisk forstand.

Og sådan er der så meget... Jeg har ingen ambitioner om at gøre diskussionen færdig i aften; det er åbenbart en ordentlig mundfuld. Man skal heller ikke sætte sit lys under en skæppe - nej, men blændværksluer skal man vare sig for! Det har nemlig noget med stolthedens bedrageriske træk at skaffe. Ja, hvor man samler sig værdier, vil også ens hjerte være. Og hvad er så ilde til mode som en såret stolthed?.. Som eksponent for den jødiske messias-opfattelse springer du efter mit skøn over det væsenlige led i årsagskæden hvor budskabet præciseres.

Fristeren sætter frelseren stævne i ørkenen og får denne utvetydige besked: "Mennesket lever ikke af brød alene; men af hvert ord, som udgår af Guds mund." Matt.4,4. Ikke noget med at jonglere med sine talenter efter professionalismens recept og forgodtbefindende: Sand kærlighed og retfærdig harme lader et fromt lam Gud om at administrere. Forskellen beror vel ikke mindst på støbningen af det kvindefødte og det gudskabte menneske.

Hej Watson, du skriver

Citat:
Vort sjæleliv består almindeligvis i en indre dialog, som foregår ved betoning af diverse lysende tråde i det såkaldte forstandslegeme. Jeget i sig selv er bevidsthedens glød, også kaldet samlepunktet i den åndsvidenskabelige terminologi. Disse detaljer vedrørende vor sande natur som åndelige væsener findes ikke nævnt i Bibelen.

.. må jeg frimodigt spørge, om du måske er orienteret i retning af antroposofien (Rud. Steiner) ?

kristina

Hej, Kristina!

Citat: "..må jeg frimodigt spørge, om du måske er orienteret i retning af antroposofien (Rud. Steiner)?"
Det må du såmænd gerne. Tror du ikke, han kunne læse din aura?

Watson skriver:

Citat:
Citat: kristina "..må jeg frimodigt spørge, om du måske er orienteret i retning af antroposofien (Rud. Steiner)?"
Watson: Det må du såmænd gerne. Tror du ikke, han kunne læse din aura?

Nej, bestemt ikke. Steiner er død, og selv om han havde levet, nej, det ville han ikke have held med .. sådan én har jeg nemlig slet ikke!

Her er lidt info om ham til eventuelle interesserede.

Jeg er godt kendt med hans lære, som jeg har udsat mig for undervisning i gennem en lang vinter for en del år siden ...

kristina

Kære Kristina. du skriver:

"Nej, bestemt ikke. Steiner er død, og selv om han havde levet, nej, det ville han ikke have held med .. sådan én har jeg nemlig slet ikke! "

Nåh nej, det burde jeg nok have taget højde for. Men så er det da godt, du har Johannes Aagaard.

Hej Watson..

Tager jeg meget fejl, når jeg postulere at din hobby er at svare andres indlæg med nonsens og udenomsnak? Og samtidigt gå i detaljer med ting som hverkan har nogen sammenhæng i sig selv eller med debatten?........................

Nok er Kefas jødisk, men ligefrem en fagidiot?...
Er du så en pauseklovn?.. :-)

Jeg kan virkelig ikke se relevansen af dit svar til Kefas, som ellers svare ret så ærligt og direkte, hvorimod du tager hans indlæg ud af kontekst og ændre fokus...

Citat:
For det første burde man måske vide hvad bH betød. For det andet - behøver man være fagidiot for at kende til jødisk tankegang? Det forekommer mig, du strammer den lidt rigeligt her:

Så kan du jo spørge, eller undersøge sagen nærmere selv i litteraturen...

Citat:
Det var blot for at slå et par toner an! Hvad angår følgeslutningen i ovenstående citat - siger jødedommen da noget andet end skabelsesberetningen? Desværre kan jeg simpelthen ikke fatte pointen...

Nej Watson, Kefas mente nok at ikke alle religioner deler skabelsberetningen som udgangspunkt for deres verdenbillede, men det lykkedes dig også vende det på hovedet.....
Og jeg er enig..du kan simpelthen ikke fatte pointen....

De tror jeg jøden kefas og den kristne evangelisten kan blive ret enige om.... om ikke andet

Citat:
Rækkefølgen er ændret og et par smårettelser har sneget sig ind... Har jeg ret i den påstand at enhver, som taler om Gud, gerne vil være på det rigtige hold? Og når Moses i dét, vi danskere kalder femte mosebog, citeres for følgende udsagn: " Thi Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkær gud!" - er det så forkert? Nidkærhed er ikke just hvad vi normalt forbinder med noget positivt...

kan du ikke forklare mig hvad du mener med det her?...


Kefas skriver:

Citat:
"Det triste ved vores samfund i dag er, at folk altid tager udgangspunkt i enten kristendom eller islam, når de taler/tænker religion.. Som når man spørger folk hvorfor de ikke tror på en gud: "Jeg tror ikke jorden kan være skabt på seks dage" (??).. Ja, men er det noget, som alle religioner siger?? "

Det er jo netop rigtigt, når folk i al almindelighed taler tro og religion privat eller offentligt er det tit disse to kristendommen og islam som man udenvidere tager udgangspunkt, det virker logisk da kristendommen er statsreligion og islam på tiden er meget omtalt... Men det virker stadig forkert, og her er jeg enig med Kefas, at man gør religiøs tanke gang til entydigt til en af disse, til trods for forskellige i relgionerne imellem..



mvh- lars

At ikke at tro på Kristus, må vel i en eller anden "teknisk" sammenhæng afholde dig fra at være kristen


lars- stud.theol

Hej Evangelist.

Jeg sidder som ét stort spørgsmålstegn ...
Det svar du her giver, er det et svar til mig???

Citat:
At ikke at tro på Kristus, må vel i en eller anden "teknisk" sammenhæng afholde dig fra at være kristen

- og hvad i al verden mener du?

Med henblik på din ven..

Som du skriver ikke tror på Jesus og Nt, men ikke er jøde, jamen han er vel heller ikke kristen så..........................


mvh lars