Vær Hilset

Hvad er en gud?
1) jeg spørger ikke hvad den kristne gud er
2) jeg spørger ikke hvad den jødiske gud er
3) jeg spørger ikke hvad den muslimske gud er
- men i stedet en langt mere religionsfænomenologisk/religionsfilosofisk definition.

Hvad gør, at en gud, er en gud?

Om fx popstjerne benytter man sig af begrebet "idol" - som betyder "afgud". Men hvis en popstjerne er en afgud, er en gud så det modsatte? Og hvad i alverden er det modsatte af en popstjerne?
Eller skal man forstå begrebet "idol", som en anden form for gud? I så fald, hvilke guddommelige egenskaber har da en popstjerne?

Såfrem en gud og en afgud ikke er det samme, hvad adskiller dem da? Er der fx forskelle mht. den enkelte guds egenskaber?

Uanset hvad, så tror jeg det er svært at få et svar, der ikke er præget af folks religiøse holdning..

At der så er ting, der vil gå igen, er en anden side af sagen...

Mvh

Ærværdigt

Tilbedelsen definere en Gud, og derfor kan og er en popstjerne også som en Gud for nogle, det er hvad der betyder alt for den som tilbeder!

Du giver en beskrivelse af noget gammelt og noget nyt, om hvad der er i live og hvad der er dødt! Som du selv pointere om ordets betydning, så ved du så også hvilken der er hvis Gud og hvorfor! Måske et stjerneskud! Det som er det modsatte Gud, men kan jo godt være efter Gud vilje, selvom man er en popstjerne! Nok mere overbevisningen!

Vær Hilset

Er det rigtigt opfattet, at du mener at ens overbevisning, afgør om noget er "en gud"?

Sat på spidsen så kan altså alt betragtes som værende en gud, når blot man anskuer det på den måde, at man er overbevist om at det er en gud? Fx koen er en gud, fordi jeg er overbevist om at det er en gud?

Men så mener jeg blot, at vi ender ved spørgsmålet igen; hvad gør, at en gud er en gud?

Eller kommer det an på at man vælger en religion, som allerede har en gud? Så er denne gud jo allerede i religionen defineret, og ens religion er vel ens overbevisning, hvilket medfører, at ens religion definerer guden.

Ærværdigt

Hele ens opfattelse afhænger af ens overbevisning, men det er ikke så lige til. Der kan til tider være flere årsager til at ”noget” er en Gud for en, men i bund og grund er ens Gud et billede af ens overbevisning!

Hvis du er overbevist om at en ko er en Gud, så ville dette nok mere være af nødvendighed, selvom jeg forstår hvad du mener! Idet at koen dækker et livsnødvendigt behov for overlevelse, så er det forståeligt nok at koen ville være underlagt en vis form for tilbedelse, som tak for, om ikke meget, så for det der er givet! Men egentlig ikke en konkret nok definition på hvad en Gud er, set i den forstand.

Vi kan snakke om to personer, hvoraf de tror hver sit. Det vil sige at vi nu snakker om Guder, hvortil vi kan begynde at drage konklusioner om hvad der defineres som Gud for hver af dem. Altså Gud af Guder!

Ligger det ikke til mennesket, at forholde sig til det der i forvejen er kendt?

Efter min overbevisning er en Gud en hersker. En der kan skabe og herske over noget ingen mennesker kan. Jeg ser bestemt ikke popstjerner som Guder. Fans vil mene de hersker over musikken, men det er en af de ting mennesker hersker over, derfor kan de ikke anses som guder.

Ingen kristen, ingen jødisk, ingen muslimsk gud. okay.... den græske gud Posiden anses som herre over havene. En ting mennesker ikke kan styre. Derfor kan han anses som gud.

En gud er altså en der hersker over noget mennesker ikke kan herske over, Og en der ikke har behov for mennesker for at være en gud. Popstjerne har behov for deres fans, uden fans ingen stjerne, altså ingen gud.



Ps: det modsatte af en popstjerne må være en wonnabe

Hmmmm. definere du alt den TV/påvirkning der er på teenagere og lign, på ET ord...?



IDOL....bliver i min opfatelse brugt som noget vi alle ønsker..."den eneste ene blandt mange" Men det har jo intet at gøre med gud.....prøv at spørge din datter eller søn hvad ordet IDOL betyder.......(De svare ikke i nærheden af noget der liger en guddommelig overbevisning)...Ergo forstår jeg ikke dit ellers så gode udlæg...?

Mennesker ønsker at gøre sig selv til gud. Mennesker tror, at de selv kan frigøre sig fra det onde. Det er et oprør mod Gud. Intet menneske eller grupper af mennesker kan beslutte at frigøre sig fra det onde ved egen hjælp. Mennesker kan kun frelses fra det onde ved troen på Jesus Kristus.

Med venlig hilsen
hoeg

Så vidt jeg ved, betyder ordet "Gud":

"Det/ den der er større."

Jeg mener det var i Gyldendahls Leksikon jeg læste det engang.

Hej Museeye,

Her er Gud iflg. vores tro.

Som Kefas sagde så vil svaret på det spørgsmål som regel være præget af det religiøse ståsted. Men mennesker kan ikke vælge at Gud skal være sådan og sådan, og så bliver han sådan, som de vælger og tro han er. Gud er som han er. Mennesker kan så have en subjektiv opfattelse af ham, men det ændrer ikke på at han er som han er. Spørgsmålet er så hvor den sande kundskab om Gud findes.

Jeg vil gerne fremhæve følgende begivenhed, da den er grundlaget for vores tro på Gud, hvordan og hvem han er. Jesu Kristi Kirke af sidste dages hellige blev grundlagt i 1830 af Joseph Smith, som vi tror på var et redskab i Guds hænder. Det startede med at han fik en åbenbaring, hvor Faderen og Sønnen viste sig for ham. Faderen talte til Joseph, pegede på den anden person og sagde: "Denne er min elskede Søn, hør ham!"

Grunden til at jeg fremhæver denne begivenhed er, at Joseph Smith indtil da havde opfattet Gud som en stor kraft i universet uden næse at lugte med, øren at høre med og øjne at se med. Fra det ene øjeblik til det andet lærte han at mennesket bogstaveligt er skabt i Guds billede og lignelse. Faderen har, ligesom Sønnen, et følbart fysisk legeme og de er to herliggjorte og ophøjede personer hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse.

Iflg. vores tro består Guddommen af Gud Faderen, Gud Sønnen og Gud Helligånden (som er en person der består af ånd, uden et fysisk legeme). Guddommen består altså af 3 separate personer, der er forenede som ét i formål/hensigt, plan og i alle fuldkommenhedens egenskaber.

Gud er det højeste og enevældige væsen, hele skaberværkets udspring, den almægtige, alvidende skaber, hersker og opretholder af jorden og hele universet. Gud er det højeste væsen i hvem al fylde og fuldkommenhed dvæler; han er almægtig, allestedsnærværende og alvidende; uden dages begyndelse eller livs ende - han eksisterer fra evighed til evighed. Han er lysets Fader, og i ham dvæler enhver god gave og ethvert godt princip.

Der findes en Gud i himlen,som er uendelig og evig, den samme uforanderlige Gud fra evighed til evighed, som skabte himlen og jorden og alt, hvad der findes i dem. Han blev ikke skabt eller opfundet af mennesket. Han var ikke hævnens og krigens Gud på Gamle Testamentes tid, for senere at forandre sig til en kærlighedens og barmhjertighedens Gud på Ny Testamentes tid. Han er den samme uforanderlige Gud igår, idag og til evig tid, og det har han altid været.

Gud kan kun kendes gennem åbenbaring. Uden personlig åbenbaring fra Gud forbliver Han ukendt for mennesker. Han kan ikke opdages i et laboratorie, ved at betragte universets uhyre udstrækning gennem kæmpestore kikkertlinser, ved at katalogisere alle naturens eksisterende love, eller ved at studere religion på et universitet. Kundskab om naturens love, som han står bag, åbenbarer ikke hans personlighed og egenskaber for mennesker, sådan som det sker når et menneske, gennem den Helligånds kraft, får et vidnesbyrd/en personlig åbenbaring om hans eksistens, og virkeligheden af Jesus Kristus som denne verdens Frelser og Forløser.

Vi har alle en himmelsk Fader dér, som elsker os og bekymrer sig for os, og som ønsker at være med os i vort liv. Jeg ved at det er sandt, pga det vidnesbyrd, som han har givet mig.

Mvh
John

Vær Hilset

Efter den definition du fremstiller i dit indlæg, kan praktisk talt alt siges at være "en gud". Mon ikke du kan og vil specificere dit indlæg lidt?

Fx forklare hvordan "større" skal forstås i denne sammenhæng?
Er en giraf at betragte, som en gud, for den lille mus?
Eller er eksperten at betragte som en gud for amatøren?
Altså; gælder størrelsesforholdet det fysiske eller det mentale? Eller er der måske tale om en sammenblanding af de to (størrelses)forhold?

Jeg tror jeg vil definere det sådan:

gud: Objekt for tilbedelse/underkastelse. Også om guder, der ikke er alene, men underkastet en skæbne/forudbestemmelse eller andre guder. Fx de græsk-romerske eller de nordiske guder. Nedsættende: "afgud".

Gud: Betegnelse for det metafysiske væsen i og skaber af Universet, som så at sige sidder inde med de store svar og har styr over det hele. Der er med "Gud" ikke sagt noget om, hvorvidt han er god, kærlig, etc., blot at vi taler om et metafysisk væsen, som er højere en eksempelvis de græske fag-guder. Derfor mener jeg, at Gud med stort G er mest passende i diskussioner som dem på jesusnet.
- Benævnes med maskulinum (han/hans), for at signalere en personlighed/selvbevidsthed, ikke for at signalere et køn. (Det ville være nemmere på tysk).

Vær Hilset

Med begrebet "idol" tænker jeg på dets egentlige betydning, nemlig: afgud. Men før man kan tænker på afguder, må man have en forestilling om en "rigtig" gud. - Men hvad gør at en gud, er en gud? Det må jo være det første og vigtigste spørgsmål, fordi man definerer resten derudfra, såsom hvad et idol er.

Når du bruger begrebet "idol" på den måde, som du gør, er jeg egentlig enig med dig. Jeg vil måske vægte betydningen af idol mere end dig - da vi jo tænker forskelligt derom

Nu har jeg ikke selv børn, men det er mit indtryk at visse mediefigurer ophøjes på en usund måde. En måde som gør, at unge gerne vil efterligne idolernes adfærd og opnå deres udseende. Jeg mener, at unges intense fokusering på et sådant idol er usundt, fordi de unge hele tiden kigger udad, i stedet for at kigge indad, og se hvem man egentlig er som person. Så min kritik går ikke gun på idol, som en afgud i forhold til den "rigtige" gud, men også på det mentalt usunde forhold der er mellem "tilbederen" og idolet.

Lige for at gøre en ting klart...IDOL ER IKKE NOGET DER VIL BLIVE GENKENDT I DAG SOM NOGET RELIGIØST...NÆRMERE DET MODSATTE nu gider jeg ikke rette de store bogstaver

Vær Hilset

Hvis ikke idol bliver "genkendt"/ betragtet som noget religiøst (hvordan man så end skal definere det), men som det modsatte? Hvad er idol så? Hvad er det modsatte af religiøst idol?

GUD...En ide om noget der kan sætte pøblen i skak...tiden er jo en anden i dag, ergo ikke så mange troende...


Man har vel tit stået og gloet på himlen og tænkt, hmmm mon der er noger der oppe,,,svaret er sandsynligvis ja, men det gør jo ikke at jeg falder ned på knæ og tilbeder et langskægget væsen istedet for en ufo....næææh........GUD er for nogle i vores fortid fremstillet som noget der kunne rede din høst , og hvis du var flabet så tog han din høst...ligfemeget hvad så vinder kirken...for har du mistet din høst så har du jo været en slem slem dreng i væsenets øjne , har du en god høst så har du været en god dreng....og kan aflevere nogle skatte kroner..så hvis du ikke har tjent dit lod hjem i form for "værdi" så er du en skuffelse...og kan derfor brændes på bålet..."logik"....

Det modsatte af idol er vel en bums...i nutidens øjne...

Vær Hilset

Jeg beklager, men jeg forstår ikke din logik.

1) man tænker: findes der en gud?
2) svar: måske, ja
3) hvem skal jeg tilbede? ufo'er eller et langskægget væsen
4) i vor tid kommer det an på høsten:
a) har man været slem - så mister man høsten (er alle mennesker i dag landmænd??)
b) har man været god - så får man en god høst
5) kirken vinder (hvor kommer kirken pludselig ind i billedet?? og hvad vinder den??)
6) tjener man ikke på sin høst, så man kan betale skat, så bliver man brændt af

Er det muligt, at du kunne gøre dit indlæg tydeligere, så uvidende og langsomt opfattende personer, som jeg, bedre kan følge med?

Hej Jennes

Citat:
Man har vel tit stået og gloet på himlen og tænkt, hmmm mon der er noger der oppe,,,svaret er sandsynligvis ja, men det gør jo ikke at jeg falder ned på knæ og tilbeder et langskægget væsen istedet for en ufo....næææh........GUD er for nogle i vores fortid fremstillet som noget der kunne rede din høst , og hvis du var flabet så tog han din høst...ligfemeget hvad så vinder kirken...for har du mistet din høst så har du jo været en slem slem dreng i væsenets øjne , har du en god høst så har du været en god dreng....og kan aflevere nogle skatte kroner..så hvis du ikke har tjent dit lod hjem i form for "værdi" så er du en skuffelse...og kan derfor brændes på bålet..."logik"....

Jeg ved ikke hvad det er for en gud du snakker om her men det er i hvert fald ikke den kristne Gud.
Han er hverken en langskægget mand eller en der straffer folk ved at ødelægge deres høst hvis de har været flabede. Eller som har noget at gøre med skattekroner eller brænd på bålet at gøre.
Det er muligvis hvad folk har tillagt ham en gang men det er ikke hvad der står i biblen. (så vidt jeg ved da. Hvis du kan finde et tekststed i biblen hvor der står at herren straffer dem der er slemme ved f.eks. at tage deres høst så vil jeg da gerne se det).

1) Du vælger ikke at svare på mit spørgsmål, men i stedet dreje fokus over på antropoteisme, som også er et særdeles interessant emne, som jeg særdeles gerne vil diskutere - dog blot i en tråd, der er tilegnet dertil!

2) Hvad mener du med "det onde"?

3) Hvilken Gud/gud er det, at antropoteisterne gør oprør imod?

4) Hvorfor kan ingen fjerne sig fra "det onde" ved egen hjælp?

5) Det er så din overbevisning - som jeg mener, ikke er særdeles relevant for denne tråd.

Hej Josefine

Din konklusion er, at en gud er en, "der hersker over noget mennesker ikke kan herske over, Og en der ikke har behov for mennesker for at være en gud."

Ved at definere en gud som sådan, har du lige afskrevet de græske, de nordiske, de ugaritiske, og andre guder, som værende ikke-guder.

Som kristen tror du jo på, at Gud ikke er afhængig af mennesker. Men hvad er en gud uden tilbedere? og hvad er Gud uden mennesker/ skabning? Kan Gud være Gud for sig selv? Og i så fald, hvordan kan det lade sig gøre?

Hej museeye

Hvad er en gud?

Man kan vist ikke "bare" sætte sig ned og beskrive nogle faste rammer for, hvad en gud er. Der er mange forskellige guder og de har mange forskellige egenskaber. Så måske syntes jeg dit spørgsmål er så åbent, så man kun kan svare, at en gud kan være alt.

Derudover er "en gud" oprindelig et fællesnavn relateret til de hedenske guder, men senere mest brugt om den kristne gud. Så dit spørgsmål må lede til de hedenske guder, altså de guder der ikke er den kristne, muslimske eller jødiske. Dermed har vi de romerske, keltiske, nordiske og hisduistiske guder og er allerede ovre i mangt og meget.

Hvad gør, at en gud, er en gud?

Basalt set vel blot at nogle ophæver nogen eller noget til en status, der almindeligvis betegnes som en gud. Igen giver det måske ikke megen mening, men så må en gud da være noget, man ophøjer.

Om fx popstjerne benytter man sig af begrebet "idol" - som betyder "afgud". Men hvis en popstjerne er en afgud, er en gud så det modsatte? Og hvad i alverden er det modsatte af en popstjerne?

Jeg tror ikke en "afgud" er en "modsat gud" men nærmere en "anden gud". Dermed har en popstjerne og en gud ikke noget med hinanden at gøre, medmindre man ophøjer popstjernen til en gud, hvorefter popstjernen er .... ja, en gud.

Det, der vist går galt i denne betragtning er, at du bad om at man IKKE brugte den kristne gud til sammenligning. Og dermed er det sådan set lidt svært at finde noget at sammenligne med. Ramses blev jo betragtet som en gud, men var han mere eller mindre gud end Thor, Jupiter eller nogen af de andre?

I så fald, hvilke guddommelige egenskaber har da en popstjerne?

Popularitet, ergo ophøjelse. Det er vel nok til at være en hedensk gud?

Såfrem en gud og en afgud ikke er det samme, hvad adskiller dem da? Er der fx forskelle mht. den enkelte guds egenskaber?

En gud og en afgud er de samme, vil jeg klart mene. Afguden er bare de andres gud. Og som nævnt ovenfor er der stor forskel på egenskaber.

Andet:

Jeg syntes emnet er svært at grave ned i, uden at drage sammenligninger med den kristne gud, da hendeske guder ikke har de samme regler som den kristne gud, og sammenligningen derfor er tilnærmelsesvis umulig, hvis de ikke må krydse hinanden.

Hej Arcadia

Du skrev, at ens gud/Gud er et billede af ens overbevisning. Har alle mennesker en overbevisning? Og hvad mener du konkret med overbevisning?

Jeg forstår din gode pointe med koen. Sådan er det vel også med vandet, luften, solen, græsset etc?

Måske er det risikabelt at sige det så konkret, som du gør det til, med dine to personer med hver deres gud.

Jeg vil mene, at mennesket altid tager udgangspunkt i det, som er kendt for mennesket. På denne måde lærer fx det lille barn at kende sin omverden. Men denne tankegang ender med, at mennesket har skabt guderne/guden, som det tilbeder.

Hej Museeye

Ja, alle har en overbevisning, men ikke nødvendigvis en overbevisning som føre til troen på Gud for personen selv, det kan også være tilfældet at Guden defineres ud fra personens overbevisning, som så igen afspejler person! Vi lever et liv som bestemmes af to ”tilstedeværelser”, den indre og den ydre! Dynamikken mellem disse to bestemmer indholdet af hvad man er overbevist om! Vi er psykiske mennesker som gennem livet formes og på baggrund af denne form, vil ”alle” bestemme selv. Noget kan bevises, men ikke alt. Det som kan bevises, ønskes bevist så man kan vide sig sikker. Hvad der ikke kan, er en tro på, efter hvilken viden man har, samt hvordan man fungere i helhed! Det vil sige at vores overbevisning er efter hvordan vores liv har været, og derfor også efter hvad vi vælger at ville tro udfra hvad vi konkret véd! Spørgsmålet er egentlig, hvad skal bevises, når det drejer sig om at TRO, for nok skal en være overbevist for at tro, men så er det jo ikke mere tro, men viden!

Ja, for en hvilken som helst person er der rammer som dækker ens livsnødvendige behov, hvorfor der derfor er store chancer for, at alt der er indenfor disse rammer, er hvad personen selv ”tilbeder” da det for personen selv må anses som ”helligt” i personen liv! Vi kunne godt begynde at fremlægge alt mellem himmel og jord, for at få klargjort hvad vi ser som en livsnødvendig tilstedeværelse i livet, men som når vi snakker om ”luft/ilt” så er der intet liv uden dette og derfor ikke grund til at snakke om dette, selvom vi mens vi har det, kan gøre meget for at bevare det! Det er lidt med årsag og virkning, hvor vi har det med at kigge på en ting/begivenhed uden at se på årsagen! Selvom jeg syndes at alt i livet berøre os alle, så er det nu ikke sådan i livet, men mere sådan at f. eks luften berøre os alle, hvor det der kun berøre den ene eller de få, ikke berøre alle!

Kan der ikke kun være én Gud eller skal vi sige Guder? Siger vi Gud, er det vel godt nok, siger vi Guder, så bliver vi også nød til at sige Gudernes Gud og så kan vi blive ved, så hvorfor ikke forholde os til én Gud og os selv som mennesker, frem for at snakke om Guder for at sætte os selv i billedet som Gud!?

Nu er det ikke så ligetil, hvordan barnet lære omgivelserne at kende, men det er bla. gennem denne grundlæggende læring at mennesket forholder sig til både verden, som sig selv!