skal man rette sig efter sin samvitighed eller sin tro....
Eller er samvitighed det samme som tro...
Hvis jeg som ateist har en samvitighed er jeg så troende.
Er det min samvitighed der bestemmer om jeg gør det rigtige eller er det min tro...
Hvad er samvitighed...
Kan jeg følge min tro hvis min samvitighed siger noget andet...
Kan et meneske blive så "smadret i sin barndom" af tro, at man ikke tør følge sin samvitighed...
Kan samvitighed være "sjæl"
Er jeg fuld nu???

Samvittighed er en kemisk reaktion i din hjerne, en belønning eller en straf som i form af kemikalier udsendes af nogle kirtler i knolden på dig som jeg ikke pt. kan huske navnet på. Din hjerne gør på baggrund af de forhåndenværende informationer vurderingen om det du har gjort er godt for samarbejdet med gruppen eller ej og belønner eller straffer dig efterfølgende med et skud "rar medicin" eller et skud "dårlig medicin".

Denne mekanisme har sikret den højeste overlevelsesrate blandt mennesker og derfor er det et fremherskende karaktertræk ved os at vi har det vi kalder samvittighed. Det gavner sammenhold og overlevelse at have en kemisk straf og belønning for adfærd der fremmer samarbejde.

Kort og godt. Empirien på dette område er ganske ekstensiv, med lidt knofedt vil det sikkert være muligt at grave en masse informationer frem bare ved søgning på nettet, men jeg kan da anbefale at læse "Biological Psychology and Neuropsychology" af Rosenzweig, Breedlove og Watson, som er temmelig letlæselig emnet taget i betragtning. Det er en grundbog på psykologistudiet på Københavns Universitet.

At tilskrive samvittigheden et åndeligt "hjerte" eller en sjæl eller et eller andet i den retning vil på baggrund af den viden jeg mener at der reelt foreligger på området, være ren spekulation uden rod i noget udenfor hjernekassen.

Dermed ikke sagt at der ikke kan være en årsag "før" den fysiske årsag, men pt. har vi ingen reel grund til at antage at det er sådan. Hvis der foregik en kommunikation af en eller anden art fra en æterisk sjæl i åndeverdenen til vores fysiske kroppe, så ville vi opleve at "noget" (elektriske impulser eller kemikalier i hjernen) begyndte eller opstod uden forudgående årsag og det har vi aldrig nogensinde kunne dokumentere.

Hmmmmm.

Jeg tror jeg kan forkorte din ellers fornuftige forklaring...
Det handler om din meneskelige omgangskreds fra fødslen og til man er "gammel".

Det handler IKKE om hjernens midler, men om tryghed, magt,
Hvem der holder med dig i livets fremgang etc.

Man kan som meneske "tæve en person" som et dyr, alene for den grund at blive en del af flokken "blood "crisp" Men man kan også være politibetjent hvis man bor i samme opgang som de andre, men med en anden instilling til tryghed hvis man fks. har haft nogle rige venner og forældre....

Ikke at rige menesker har en anden forestilling om hvad der er rigtigt eller forkert...det ser man tit at den rige ikke har, men den fatige kan få andre informationer end den rige kan...:)=


Jeg mener ikke at rige er bedre end fatige...Jeg kan bare ikke lige forklare hvad jeg mener med "slum" og "= million dollar huse´s børn...DER ER EN FORSKEL på livets udfordringer...

Samvitighed er hvad din verden giver dig af feedback...

Samvittighed, som jeg ser det, er ens tankemæssige reaktioner på de ting man gør og - især - tænker - i relation til de normer, man er oplært/opdraget til, og derved udløsende for 'kemikalierne'.

En dybt religiøs vil vel kunne have dårlig samvittighed over at kigge stjålent efter en af det andet køn under gudstjenesten.

'Urene' tanker giver vel dårlig samvittighed, når man nu er oplært til at skulle have 'rene' tanker om seksualitet fx.

Hvorimod ikke så fastbundne i faste normer tør erkende for sig selv, at dragning mod det modsatte køn (eller ens eget) - er en del af det instinkt vi mennesker har, hvilket er grunden til, at vi ikke er uddøde.

Ethvert input vi får - syn, lugt, lyd mv - bliver i hjernen vurderet efter tidligere oplevelser af samme.

Samvittighed og moral er vel to sider af samme sag.

Altså ens moral er lig med samvittighed.

Tyveknægten, som har stjålet et fjernsyn og gemt det på et loftrum, bliver dybt forarget, hvis en anden tyveknægt så stjæler det.

Og den anden tyveknægt har formentlig dårlig samvittighed, fordi han har stjålet det fra en 'kollega'.

[Ikke et tænkt eksempel, har overværet det.]

Enhver tanke vi gør os er en reaktion på tidligere oplevelser. Alt bliver vurderet i lyset af tidligere tænkte tanker. Og det er vel det man kan kalde ens moralkodeks.

Jerry
------------------
Bare et par tanker - moralske eller ej.

Samvittighed og moral er vel to sider af samme sag.

Jeg mener ikke at det er tilfældet...


samvitighed er præget.

Moral er den person du har udviklet dig til...


Made by me...I må gerne bruge dette enorme fede orsprog andre steder, men bare i husker at...DET HAR JEG ALDRIG SAGT.