Kære alle,
I modsætning til min tidligere stil på denne side, ønsker jeg ikke at bringe mit indlæg som var det en åbenbaring fra oven, der ikke kan modsiges eller debatteres om. Jeg undskylder hvis min tidligere stil har stødt nogen eller forbrudt sig imod JesusNets netetikette...

Jeg skriver dette indlæg både fordi jeg har noget på hjerte samt at jeg ønsker at høre hvad andres oplevelse er.

ALLE DE MANGE KIRKESAMFUND
Min overskrift lyder "DET FALSKE EVANGELIUM" og jeg ved at vi kristne kan være nogle rovdyr når det gælder om at slagte andre kirkesamfund end lige vore egne, og her skal det siges med det samme, at det jeg skriver om handler om Kristi Legeme som helhed, og ikke om en bestemt kirke/kirkesamfund.

Et eller andet sted så bryder jeg mig ikke om vores bannere der siger "Pinsekristne", "Baptister", "Karismatisk" eller "Luthersk" og årsagen er, at mange gange når vi er stolte over vores bannere, så siger vi samtidig at det er os herovre der har fattet det, og at det er os der har hele sandheden, og alle de andre har misforstået noget, og dem må du hellere holde dig væk fra!

Kristus er ikke splittet! Hvorfor er vi så? Hvorfor bærer vi vore titler og bannere istedet for Kristus-navnet? Jeg kan høre Herrens stille røst sige til Sin kirke "Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke."

PÅ VAGT OVERFOR FALSK LÆRE
Mange gange er grunden til at vi ikke nærmer os hinanden, at vi selvfølgelig er på vagt overfor den falske lære, og det er i sig selv ikke noget dårligt. En vigtig evne at have i denne tid er absolut evnen til at kunne bedømme hvad der er sandt og hvad der er falsk. Hvad er af Herren og hvad er ikke! I første Korintherbrev 12:10 nævner Paulus "evnen til at bedømme ånder" og dette er som sagt en god evne af have, men jeg har også personligt erfaret at man skal passe på at man ikke fyldes af stolthed, hvorefter denne evne går over til at blive dyb mistro imod alt og alle og at "Jeg alene har ret".

EGNE OBSERVATIONER
Hvad har jeg så selv observeret af falsk lære? Jeg mener selv at have observeret et falsk evangelium idag der bare går ud på at have det hele her og nu. Det handler om at komme fremad i livet, om at være noget, om at være populær, om at være "en vinder i dette liv", og det handler om mere, mere, mere, og penge, penge, penge! At tage sit kors op og følge Jesus er der ikke meget af mere. At bære Kristi forhånelse og lide ondt for Jesus, for sandheden og for evangeliets skyld er ikke længe populært at tale om.

Når mennesker idag omvender sig til Jesus, så er det ikke med tårer og ydmyghed foran en hellig Gud og Frelser, men det er en anden Jesus de kommer til: En Jesus der giver dem himlen på jorden. Der er ingen forhånelse og intet kors at bære - nej, det er bare herlighed det hele. Når prøvelser, forfølgelse og forhånelse så alligevel melder sig på banen (Det lovede Jesus) ja så falder disse mennesker ikke overraskende bort fra troen...

Mange kristnes fokus er idag på det der er forgængeligt snarere end på det der er uforgængeligt. Mange rager rigdomme til sig, som om dette liv og denne verden skulle bestå for evigt.

Citat:
"tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; v8 har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. v9 Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. v10 For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter." (1 Timotheusbrev 6:7-10)

Misforstå mig ikke, jeg tror da selvfølgelig gerne på at hvis man har meget, så kan man give meget, og jeg tror da også på at Gud specifikt kan bruge mennesker til at være rundhåndede givere (Romerbrevet 12:8). Paulus byder da også Timotheus at sige til dem der er rige i denne verden, at de skal være rige på gode gerninger og gavmildt dele med andre (1 Timotheous 6:17-19). Men jeg ser mange kristne søskende idag, hvis dedikerede mål decideret er at blive rige, at blive millionærer. I mine øjne jager de efter rigdom.

Det jeg så også hører, er at målet med denne rigdom selvfølgelig at udbrede evangeliet, men jeg spørger så om dette virkelig er tilfældet? Ønsker mange kristne i virkeligheden ikke rigdom af samme årsag som verdslige mennesker? Er det ikke for at sikre os selv? Er det ikke for at så kan vi gøre som vi vil? Hvis disse to antagelser holder stik, så er det virkelig noget der står Gud imod. Gud vil at vi skal have al vor tro og tillid i Ham, og kaste alle vore bekymringer på Ham. Gud vil ikke at vi skal være selv-tilstrækkelige, men at hvor tilstrækkelighed skal være i Ham og i Hans nåde...

Jeg tror også på at hvis vi tror at det er en udgydelse af penge der vil "bringe høsten ind" så fortæl mig lige hvor jeg kan finde dette skriftsted. Personligt så tror jeg på at denne verden vil ende med en høst, og det kunne jeg skrive meget om, men det vil jeg ikke, men hvis jeg alligevel skal komme med en kort kommentar, så vidner skriften om at høsten vil komme - ikke ved en udgydelse af penge - men ved udgydelse af Guds Ånd! (Esajas Bog 32:15, Joels Bog 3:1-5).

Til slut vil jeg spørge, hvad har andre oplevet og observeret?

Mange velsignede hilsner,

Carsten

Hej Carsten

Citat:
Mange gange er grunden til at vi ikke nærmer os hinanden, at vi selvfølgelig er på vagt overfor den falske lære, og det er i sig selv ikke noget dårligt. En vigtig evne at have i denne tid er absolut evnen til at kunne bedømme hvad der er sandt og hvad der er falsk. Hvad er af Herren og hvad er ikke! I første Korintherbrev 12:10 nævner Paulus "evnen til at bedømme ånder" og dette er som sagt en god evne af have, men jeg har også personligt erfaret at man skal passe på at man ikke fyldes af stolthed, hvorefter denne evne går over til at blive dyb mistro imod alt og alle og at "Jeg alene har ret".

Citat slut.

Kommentar:
evnen til at bedømme ånder"
Dette er IKKE et talent, men een af Åndens gaver. Paulus skriver i vers 4: " Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme"
De, som har en lærertjeneste i undervisning og forkyndelse af Guds ord har et ansvar for om forkyndelsen er sand.
Men gaven til at bedømme Ånder er ikke en menneskelig evne, men en Åndens gave, som gives ved Helligånden,og denne gave anvendes bl.a.i forbindelse med forbøn for mennesker.
Ligesom visdom ikke er menneskelig visdom men visdom givet ved Helligånden osv. .....
Så det har ikke noget at gøre med mistro imod alt og alle

mvh
carl

Hej Carl - du skriver til Carsten:

Citat:
Kommentar:
evnen til at bedømme ånder"
Dette er IKKE et talent, men een af Åndens gaver. Paulus skriver i vers 4: " Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme"
De, som har en lærertjeneste i undervisning og forkyndelse af Guds ord har et ansvar for om forkyndelsen er sand.
Men gaven til at bedømme Ånder er ikke en menneskelig evne, men en Åndens gave, som gives ved Helligånden, og denne gave anvendes bl.a.i forbindelse med forbøn for mennesker.

Nådegaver - jeg tror vi tit opfatter det udtryk lidt forskelligt.
Selv tror jeg, at de nådegaver, som Paulus skriver om, er ment som eksempler, ikke som om der er de nævnte, og ikke flere, og at de så af Ånden uddeles som "én til hver". Det lyder lidt firkantet for mig.

Jeg tror det handler om, at alle i menighederne nok af naturen er gode til et eller andet, og så ved Helligånden inspireres yderligere til at yde hver deres til fælles gavn i menigheden, som er Jesu Kristi legeme med de forskellige lemmer, som har hver deres funktion, og som arbejder sammen i helheden.

I dag er der jo i hvert fald brug for mange andre talenter/nådegaver i menighederne, end lige dem, der er nævnt af Paulus.

Desuden tror jeg, at det med at bedømme Ånder ikke er forbeholdt nogle enkelte, som har fået tildelt lige dén konkrete nådegave, kun at nogle - som måske i forvejen har naturligt talent til at vurdere - af Helligånden styrkes til at have endnu større sikkerhed i vurderingen.

Det er lidt farligt at tro at den ene eller den anden - eller jeg selv! - har nådegave til at bedømme ånder.
For hvem skal så bedømme den, der tror og hævder ufejlbarligt at kunne bedømme ånder???

Hver eneste af os "menige" har ansvar for forkyndelsen, og selv de allerbedste prædikanter kan tage fejl, så enhver har ret - og pligt! - til at hive dem i ærmet og sige til, hvis vi mener, at deres forkyndelse er i modstrid med Guds ord!
At nogle fx. præster eller prædikanter, har forkynderansvaret, betyder ikke, at de ikke må vurderes og eventuelt modsiges.

Så skriver du også:

Citat:
De, som har en lærertjeneste i undervisning og forkyndelse af Guds ord har et ansvar for om forkyndelsen er sand.

Ja, lige præcis, og det er netop den allervigtigste nådegave (efter min, og vist også Paulus' mening!) nemlig profetiens nådegave!

At profetere er jo ikke at kunne spå, men at være god til at "proklamere", at forkynde Guds ord til tro! Det kan en del præster og andre prædikanter, skulle jeg hilse og sige! . Guds profeter i GT talte til tider om fremtiden, især profetier om Jesus, men også de talte endnu mere ind i deres egen her-og-nu-tid. "Så siger Herren ... "

Der er meget stof i Carstens indlæg, som kunne være et godt udgangspunkt for mere debat - men jeg stopper lige her for denne gang og håber at du og andre følger op.

kristina

Hej Carl,
Jeg er enig med dig i at der er tale om at evnen til at bedømme ånder er en gave fra Gud, men jeg har oplevet at når man bruger disse gaver, så skal de altid bruges i kærlighed. Så snart satan får lokket en person med en bestemt gave ind i stolthed m.m. så har jeg oplevet at gaven fra Gud, som man er gjort til en forvalter af, bliver forvrænget og misbrugt til noget andet. Helt specifikt har jeg altså oplevet at gaven til at bedømme ånder er blevet forvrænget til dyb mistro og pegen fingre imod alt og alle. I værste fald udvikler det sig til "jeg alene har ret!".

Det er derfor meget vigtigt at vi forbliver ydmyge og dybt rodfæstede og grundfæstede i kærlighed...

Har du ellers andre kommentarer til resten af mit indlæg?

Mange velsignede hilsner

Carsten

Hej Carsten

Tak for et godt oplæg . Gud velsigne dig.

Ja, jeg er også efterhånden kommet dertil at jeg hellere vil definere mig selv som "kristen" end som lutheraner. Dette fordi jeg oplever, at der opstår en "dagsorden", der går ud på at diskutere forskelle igen - og igen - og igen. Men faktum er at vi alle er skabt til fællesskab med hinanden og med Gud. Og så tænker jeg "Hjælp, hvad nu hvis der både er reformerte GENDØBERE og katolikker i himlen" ?............(for selvfølgelig kommer JEG derop, for jeg har da styr på teologien".........eller har jeg?). Og dem har jeg så brugt en stor del af mit jordiske liv på at "bekæmpe"........

Faktisk har jeg brugt oceaner af tid på at diskutere "dåb" og "nadver".......ligesom en masse andre, nok samtlige kristne kirker! forøvrigt. Men ret beset, er det dét!, Jesus befaler os?

Og kan det overrule det faktum, at mens kirkerne diskuterer hvem, der har ret! .......bliver vi snigløbet af ateister og muslimer. "Desværre, vi har ikke tid til at møde folk på gaden, vi har ikke tid til at opsøge naboer, vi har ikke tid til skoler og plejehjem".....og hvor man ellers kunne høste sjæle for Kristus! Vi har simpelthen ikke tid til mission, - vi er ved at diskutere!
Nå, ja - når vi da ikke lige sidder lårene af hinanden i vores egen lokale forening, til endnu et møde i vores egen "kaffe-kirke"!!! Ja, undskyld udtrykket - det er ikke mindst et udtryk for frustration over min egen magelighed.

Jamen, vi bliver forhåbentlig kloge af al den viden!.....men inkluderer denne viden nu også kærligheden til andre kristne

.............. og ikke mindst, nød for de ufrelste?

Citat:
Det jeg så også hører, er at målet med denne rigdom selvfølgelig at udbrede evangeliet, men jeg spørger så om dette virkelig er tilfældet? Ønsker mange kristne i virkeligheden ikke rigdom af samme årsag som verdslige mennesker?

Jo, vi gør!!. Ja, jeg gør i hvertfald. Jeg bliver aldeles bekymret, når der kommer en regning, der overstiger det jeg har på kontoen. Derfor holder jeg også meget af ordene i Ordsp. 30, 8-9

"Giv mig hverken armod eller rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte brød, at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er Herren"? Eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds navn mén"

Og ja, der har sneget sig en "Pengeånd" ind i en del kirker, hvor der appelleres til den kødelige griskhed, at Gud fremstilles som en gud med et diamanthjerte! - hvor hele focus ligger der, frem for på Korset!
Dette er afgudsdyrkelse.

Guds fred og alt godt i Kristus.

Mkh Malli

Kære Malli,
Tak for dit indlæg. Du har så evig ret. Vi bruger rigtig meget tid på at diskutere og på såkaldte "kirkelige aktiviteter" i stedet for at gøre Herrens egentlige arbejde - nemlig at nå de fortabte med evangeliet.

Jeg er DØDTRÆT af endeløse konferencer og møder, og alt det arbejde det fører med sig, især fordi man bagefter står uden en eneste sjæl der har omvendt sig til Jesus. Man står kun tilbage med trætheden og med tomheden, alt imens verden udenfor dør og er døende...

Og så er der budskabet i en nøddeskal: Kom til Jesus og få et bedre liv i denne verden! Det var ikke det Jesus lovede os i denne verden...

Ray Comfort og Kirk Cameroun som har produceret et helt suverænt træningskurses i et evangelisere (The way of the Master), siger det på denne måde:

Det moderne budskab er som at fortælle en mand ombord på et fly, at hans flyrejse bliver bedre og mere behagelig ved at iklæde sig en faldskærm. Manden tager imod faldskærmen og tager den på. Da han har gjort det, så bemærker han at han ikke kan sidde ordenligt i sin stol med den tingest på ryggen, og de andre passagerer griner ad ham og håner ham. Efter nogen tid, bliver det for meget for passageren, og i vrede flår han faldskærmen af sig og kaster den til jorden. Ikke alene er han vred på den dumme faldskærm, fordi den ikke opfyldte løfterne, men manden er forståeligt nok også meget vred de mennesker der gav den til ham.

Det sande evangelium svarer der imod som at fortælle en mand ombord på et fly, at han hvert øjeblik kan blive nødt til at skulle foretage et spring fra 5 km's højde. Manden tager gladeligt faldskærmen på, idet han ved at det ville betyde den visse død at springe uden faldskærmen. At manden ikke rigtig kan sidde rigtigt, samt de andre passagerers hån og latter påvirker ikke rigtigt manden, og det får ham slet ikke til at blive vred på faldskærmen. Hvorfor skulle det? Han har jo ikke taget faldskærmen på for at forbedre flyrejsen, men for at blive frelst fra den visse død...

Så det er vigtigt at vi gør det klart for en synder, hvorfor han bør iklæde sig Herren Jesus (Romerbrevet 13:14)

Mange hilsner,

Carsten

Hej Carsten

Det var virkelig et godt og rammende billede!!!

Citat:
Jeg er DØDTRÆT af endeløse konferencer og møder, og alt det arbejde det fører med sig, især fordi man bagefter står uden en eneste sjæl der har omvendt sig til Jesus. Man står kun tilbage med trætheden og med tomheden, alt imens verden udenfor dør og er døende...

Jeg tænker da også at den store mødeaktivitet kan lamme på andre områder, nemlig i omsorgen for hinanden. Tænk sig, de første kristne blev kendt! på kærligheden til hinanden og for de gode gerninger, de udøvede overfor hinanden og andre. Ja, det er jo det der i sidste ende har medført velfærdsstaten i Norden. Det var et fantastisk vidnesbyrd!!.

I Ez. 34 prædikes der dom over Israels hyrder, og der står: "I fortærede mælken, med ulden klædte i jer, de fede dyr slagtede I, men hjorden røgtede i ikke; de svage dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med hårdhed og grumhed".

Israels hyrder havde simpelthen nok i sig selv. Og man må spørge, er det så meget anderledes i dag? Bliver de svage dyr styrket, forbundet og lægt i en kirke, hvor folk i hovedet er fyldt op med undervisning?
Kan de rumme det, når de har fysiske og psykiske smerter?
Hvis "Ja", så forstår jeg ikke hvorfor der ikke er mere undervisning på sygehuse og indenfor psykiatrien............sikke meget de kunne lære der, i stedet for at dalre rundt!
Og har de svage dyr overhovedet overskud til at komme i kirke?

Nå, så må man da håbe at staklerne har TV, så de kan se Gudstjeneste hjemme i deres ensomhed
.........og vi kan vaske vore hænder.

"Min hjord flakkede om på alle bjerge og på hver en høj banke, og over hele jorden spredtes min hjord, og INGEN spurgte eller ledte efter dem"!! ..............Den burde tale til os alle.

Jeg tror at det er "Tidsånden", der gør at vi skal være så effektive og dygtige med en masse møder og undervisning...............det er jo nøjagtig det samme vi ser i Verden.
Men prisen er høj, såvel i Verden som i Kirken. I Verden ser vi primært prisen i form af stress, stort alkoholforbrug og høj skilsmisseprocent osv. I Kirken bliver det på bekostning af omsorg og missionering som det mest synlige......tja, det er nok et spørgsmål om tid førend vi ser flere af de samme reaktioner, som vi ser i Verden.

Guds fred og alt godt.

Mkh Malli

Kære Malli,
Jeg er særlig glad for at du bringer skriftstederne fra Ezekiels bog. De skriftsteder har virkelig talt til mig på det sidste. Ligeså har Esajas Kapitel 61:1-3, der beskriver Jesu tjeneste:

Gud Herrens ånd er over mig,fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, v2 for at udråbe et nådeår fra Herren og en hævndag fra vor Gud, for at trøste alle, der sørger, v3 for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske, glædens olie i stedet for sørgedragt og lovsang i stedet for svigtende mod. De skal kaldes retfærdighedens ege, plantet af Herren til hans herlighed.

Det sætter unægteligt hyrderne i Ezekiels bog i sit rette lys. Desværre må jeg også sige at det sætter hyrderne (ikke alle) i Kirken i dag i det rette lys. Det er måske ikke så slemt i Danmark som det f.eks. er i USA og Afrika, men problemet er der.

Hvor er de hyrder henne der efterlever disse ord:

I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. v26 Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, v27 og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, v28 ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. (Matt. 20:24)

...og så igen - det starter med os selv. Vi kan jo sagtens prøve at tage splinten ud af vores brødres øjne, og samtidig overse bjælken i vores eget. Vi må selv begynde på at forbinde de brudte hjerter og læge de sønderbrudte, og vi må selv begynde på at gå ud og lede efter de fortabte og de fordrevne. Det starter med os selv. Lad os ikke have for travlt med at pege fingre ...til arbejdet!

Med kærlig hilsen

Carsten

Hej Carsten og Malli

Guds velsignelse til Jer begge og til alle som læser med.

Hvor er det rigtigt, Carsten, det starter med os selv. Ja.!!! Som der synges i en kendt popsang: If you wanna make the world a better place, take a look at yourself and make that change.....!

Jeg vil også til hyrdernes forsvar sige, at de somme tider bliver gjort til noget andet, end det de skal være. Der sker ofte det, at menigheden næsegrus beundrer præsten og sætter ham op på en piedestal. Og hvem kan ikke falde for fristelsen til at blive beundret af mange, og så har vi problemet med præster, der tror, de er små guder.

kh
Tau.

Hej Carsten

Cítat: Jeg er enig med dig i at der er tale om at evnen til at bedømme ånder er en gave fra Gud, men jeg har oplevet at når man bruger disse gaver, så skal de altid bruges i kærlighed. Så snart satan får lokket en person med en bestemt gave ind i stolthed m.m. så har jeg oplevet at gaven fra Gud, som man er gjort til en forvalter af, bliver forvrænget og misbrugt til noget andet. Helt specifikt har jeg altså oplevet at gaven til at bedømme ånder er blevet forvrænget til dyb mistro og pegen fingre imod alt og alle. I værste fald udvikler det sig til "jeg alene har ret!".

Det er derfor meget vigtigt at vi forbliver ydmyge og dybt rodfæstede og grundfæstede i kærlighed...

Har du ellers andre kommentarer til resten af mit indlæg?


Kommentar:
JEP, men når disse gaver, som stadig IKKE er en menneskelig evne, men derimod en overnaturlig gave givet af Gud, hvis de ikke bliver anvendt i kærlighed,så kommer der ingen vækst i vedkommendes tjeneste.


Citat-:
Har du ellers andre kommentarer til resten af mit indlæg?
Citat slut.

Kommentarer:
Men i øvrigt sætter du da foden på den ømme tå.
Alle vi som kalder os kristne har det svært med at følge efter Kristus. Det var faktisk derfor de første omvendte blev kaldt kristne,fordi de fulgte efter Kristus.

Men den lidelse Kristus gennemgik for at vise vejen og de formaninger han gav sine disciple om fremtiden og om ar give det glade budskab videre har vi glemt.

Paulus skriver et sted om de trængsler han havde mødt, men at han kæmper som en stridsmand for dog at nå frem til målet med hans tjeneste.

Det er en kendsgerning, at relationer er den mest effektive vej til at vinde mennesker for evangeliets forløsende kraft, men det er som om vi ikke har det mod, som er nødvendigt, for at kunne tåle at blive kaldt en dåre !

Jeg tror vi allesammen som kristne uanset kirkesamfund kunne tage hinanden i hænderne og kigge ind i hinandens øjne og erklære, at vi godt ved dette.

Det er min overbevisning, at "verden" mangler at kunne se den forskel det gør at troen på Kristus betyder noget i vort daglige liv og at opdage den Helligåndens kraft, som Paulus også skrev; at evangeliet ikke kun kom med ord, men også med krafts bevis.

Når jeg hører fra øjenvidner, som har oplevet vækkelse i forskellige bysamfund i Mellemamerika og andre steder, hvor hele bysamfund er blevet berørt på en fantastisk måde med stærkt faldende kriminalitet, narkosalg og meget andet. Og hvorfor: fordi ALLE de kristne kirkesamfund gik sammen i forbøn og bad Gud om tilgivelse for tilstanden i deres byer.
Men flere steder kostede det liv og lemmer og forhånelse, men Guds kraft gennem de kristnes enhed i forbøn for deres by overvandt Satans anslag.

Kan en sådan enhed opnås i DK ?: Ja, hvis vi virkelig har nød for vort land, så kan det lade sig gøre også her.Lad os sammen søge Guds nærvær og hans tilgivelse og så bede ham give os mod og glæde over at tjene ham og nå ud med evangeliet til alle de, som ikke kender Kristus.

Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus, til gode gerninger, som Gud forud lagde tuilrette, for at vi skulle vandre i dem:
Éfeserbrevet kap. 2 vers 10.

mvh
carl

Kære Carl,
Jeg håber vi virkelig at vi vil have nød for dette land... men jeg er bange for at vi er for magelige, og at det først sker og at vi først vil vågne, når vi bliver alvorligt rystede af trængsel!

Mange hilsner,


Carsten

Kære Tau,
Ja det er et rigtigt stort problem idag, og mange "salvede forkyndere" bliver idag beundret og tilbedt i en sådan grad, at de indtager en position imellem Jesus og Hans folk...

Mange hilsner,


Carsten

Jeg tror du har meget ret i det du siger.. Mange kristne ser nok nærmere i dag "Gud" som en slags ønskefe, man kan be til, hvis man lige står og mangler noget (penge, held, selvtillid), og ellers ikke skænker en tanke i det daglige.. Desuden er der jo også en væsentlig forskel på de forskellige forståelser af gud, idet kristendommen gennem tiden har delt sig i flere retninger (fra den katolske tro til det Lutherske, og derfra videre til adskillige andre, såsom Indre Mission, Luthersk Kristne, pinsebevægelsen, Jehovas vidner .. and U name it!).
Hver især med forskellige måder at opfatte troen på..

F.eks. har jeg tidligere haft flere venner fra pinsebevægelsen, og jeg ved, at ifølge hvad de tror på, så kan man bede til gud om alt (altså også materielle goder), og derefter også regne med måske at få det.. Ligeledes tror de også, at helbredelser og opfyldelse af diverse ønsker afhænger af folks personlige tro. (Sådan har jeg opfattet det/set det/forstået det).
Men den slags ting modstrider jo med diverse andre trosretninger, som bygger på ydmyghed, samt åndelige gaver. Men altså, i sidste ende er religionen heller ikke videre troværdigt, idet der findes så mange forskellige opfattelser og retninger deraf.
Det kan på visse områder sammenlignes med politiske partier:

Går man alligevel ikke ind for én bestemt retning, f.eks. at gud kun giver åndelige gaver, kan man jo altid skifte til noget andet, såsom at gud opfylder alt man ønsker, bare man trækker det rigtige nr. i kirkens tombola.
Eller også kan man (som mange andre) bare oprette en ny retning, som siger noget andet, som måske er endnu mere lovende og formildende, og så bare satse på at en masse joiner én..

Kære Archaon,
Ja, der er stor forvirring. Det der ændrede mit syn var da jeg søgte Guds ansigt, kun for at komme til at kende Ham. Jeg blev sulten og tørstig efter Ham og Hans fællesskab.

Efter jeg gjorde det, så begyndte min teologi at ændre sig radikalt, og Ordet begyndte at åbne sig for mig på en helt anden måde, og jeg kunne begynde at se hvor langt "det moderne budskab" var drevet bort fra det oprindelige evangelium...

...dette begyndte jeg at tale højt om, og straks oplevede jeg at jeg blev opfattet som en oprører og en trussel, en person der forsøgte at bedrage og lede folk vild.

Når jeg kigger på kirken idag som helhed, med alle dens retninger, så kan jeg ikke pege på et bestemt kirkesamfund og sige at det er dem der har hele sandheden. Jeg tror rent faktisk på at kirkeretninger ofte opstår ved at man ophøjer nogle sandheder over andre, og hvor vi i virkeligheden har brug for hele sandheden, ja så sidder vi i hver vores stol og siger at det er vores sandhed der er den bedste

Mange hilsner,

Carsten

Hej Archaeon

Citat:
.eks. har jeg tidligere haft flere venner fra pinsebevægelsen, og jeg ved, at ifølge hvad de tror på, så kan man bede til gud om alt (altså også materielle goder), og derefter også regne med måske at få det.. Ligeledes tror de også, at helbredelser og opfyldelse af diverse ønsker afhænger af folks personlige tro. (Sådan har jeg opfattet det/set det/forstået det).

Ciat slut.


Kommentar:
Det må have været nogle specielle "venner", der har de opfattelser.
Men det er der jo alle vegne, reinkarnationsfolk i folkekirken m.m. ....
Det det drejer sig om er evangeliet-apostlenes lære, om de tror på Kristus, som Guds søn, den korsfæstede og at Gud oprejste ham fra døden og Helligånden, som gives de som tror.

Alt andet er overleveringer, som Jesus advarede imod.

Den kristne og nu verdensberømte filosof Søren A. Kirkegaard siger i Dagbogen fra 1848:
" Kristendommen er ingen lære. Kristendommen er et budskab om eksistens. Derfor begynder den forfra med hver generation. De tidligere generationers lærdom er i det væsentlige overflødig, dog ikke at foragte når den forstår sig selv og sin begrænsning, men yderst farlig, når den ikke gør det"

Og senere fortsætter han og siger:
"Kristus indsatte ikke foredragsholdere, nej, han ønskede efterfølgere"
Kristendommen er et budskab om eksistens og kan kun forkyndes ved at blive levet."

Og så kan alle andre mærkelige foreteelser vi i de forskellige kirkesamfund stadig anvender på baggrund af overleveringer af nyere eller ældre dato godt gå på pension.

Så kunne det måske være, at Kristuslivet kom i fokus istedet for vor egen behagelighed.

mvh
carl

Hej Archaon, du skriver:

Citat:
Men altså, i sidste ende er religionen heller ikke videre troværdigt, idet der findes så mange forskellige opfattelser og retninger deraf.

Jeg er enig med dig i, at hvis de forskellige opfattelser og retninger er i modstrid med hinanden, så kan de ikke alle være sande.

Men vor Herre Jesus mister ikke vel troværdighed, selv om der er mange, der har forkerte opfattelser af, hvem han er, og hvad han vil give os?

Universets - og vores - skaber er ikke afhængig af, hvad vi mennesker tror.
Vi er heller ikke afhængige af, hvad andre mennesker tror!
Men vi er afhængige af ham!
Vi, som kan se frem til evigt liv i Guds paradis engang -
- hvis vi vil modtage livet af hans hånd!

"Gud er Gud, om alle land lå øde
Gud er Gud, om alle mand var døde.
Om slægter svimler, - blandt stjernestimle
utallig vrimler i høje himle
Guds grøde.

Høje hald*) og dybe dal skal vige
jord og himmel falde skal tillige,
hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde,
men op skal rinde, som solen skinne
Guds rige.

*) klippe
(Peter Dass, 1698)

kristina

Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke."


Det kan værre rigtig spændende at diskutere med andre kristne. Jeg er selv lutheran, men går på et kristent gymnasium, hvor der også er andre kristne fra pinse til babtist.
Det gør mig så ked af det når forskellige kristne retninger ser ned på hinanden og hæver sig selv over de andre.
selvfølgelig skal man hvis man mener at de tager helt fejl i noget prøve at hjælpe dem. Jeg mener f. eks ikke at mormoner er "kristne" selvom de gerne vil kalde sig det. og til dem vil jeg sige at de tager fejl

Blev jorden skabt på kun 7 dage?
Er jorden milliarder af år gammel?

Jeg ved ikke hvor gammel jorden er, blev den skabt på 7 dage....tja jeg ved det ikke.

MEN JESUS DØDE PÅ KORSET FOR MIN SKYLD!!!
Det ved jeg og det er dét, som betydder noget for mig.

påstår en af mine kristne venner at jorden er 10.000 år gammel og en anden at den er milliarder af år gammel gør det ingen forskel, hvis de begge har accepteret Jesus som deres personlige frelser.
Har de dét, så er de mine brødre og søstre i Jesus og er præcis lige så gode som jeg er om de er babtister lutheraner eller noget andet.