Jeg har brug for hjælp til at finde ud af om man i NT har en fri vijle, og hvor der står noget om dette?

På forhold tak for hjælpen!
- Charlotte

Hej Charbuch.

Tænker du på fri vilje til noget bestemt eller i forhold til noget bestemt? Overfor Gud, mennesker, synden, troen, menneskelivet i almindelighed - eller hvad?
Fri vilje, eller bare vilje som sådan, kan jo være et vidt begreb.

Mvh. Anne.

Hej

Jeg tænker på om mennesket har en fri vilje?

Håber du kan hjælpe...
- Charlotte

Hej Charlotte - spørgsmålet om vi mennesker har en fri vilje eller ej lyder som et meget enkelt ja/nej spørgsmål - og så er det et af de sværeste spørgsmål overhovedet!

Men - hvis jeg selv skal svare helt kort på dit korte spørgsmål, så bliver det noget i retning af
.. hmm - tja - næh - joh - mnjerg - øhh - --

Så jeg vil hellere henvise til dette svar fra sognepræst Sten Nielsen.
Det er nemlig sådan jeg også selv tror om vores fri/ufri vilje!
Jeg håber du kan bruge det.

Vi kan se i NT hvad Paulus skriver i sit brev til Timoteus (2.Tim 2.25-26): at vi
er bundne i Djævelens fængsel og må gøre hans vilje. Men Jesus åbnet den fængselsdør ..

Så virkelig fri vilje har vi først, hvis vi følger den Opstandne ud af fængselet, ind i friheden hos Gud, som modsat Djævelen ikke spærrer os inde i noget fængsel, men giver os frihed. Også frihed til at vende os fra ham igen, hvis vi mener at kunne klare os uden ham og hellere vil være vores egen herre ...

kristina

Hej Charlotte.

Jeg har vist ikke umiddelbart mere at tilføje end det, Kristina har skrevet, og det, der står i den artikel, hun linkede til. Men har du flere spørgsmål, så spørg bare igen.

Mvh. Anne.

Peter taler om at de kristne er frie, men at dette er en frihed under ansvar: "I er jo frie, ikke til at bruge friheden som et dække for ondskab, men som Guds trælle." (1Peter 2:16).

Jeg mener man bør skelle mellem en "filosofisk fri vilje" og så den kristne frie vilje..

Jeg mener nemlig at der ikke er helt tale om en direkte fri vilje i kristendommen...




lars

Vær Hilset

Må jeg bede om en uddybelse af dit svar, Lars?

Citat:
Jeg mener man bør skelle mellem en "filosofisk fri vilje" og så den kristne frie vilje..

Jeg mener nemlig at der ikke er helt tale om en direkte fri vilje i kristendommen...

1) Hvorfor bør man skelne mellem den filosofisk og den kristne brug af begrebet "fri vilje"? Fri vilje er vel fri vilje, uanset hvem der taler om den?

2) Ud fra hvad, konkluderer du, at der ikke er en direkte fri vilje i kristendommen? Og kan det tænkes, at der måske er en inddirekte fri vilje i kristendommen? I så fald hvordan?

Til, Stud.theol Ole Madsen, og andre intresserede>

1)
Der advares nu på forhånd, om dette er et teoretisk indlæg, med filosofisk tilgang
Det kan virke "snørklet" Det bør læses omhyggeligt!

2)
Filosofisk fri vilje = FFV
Religiøs fri vilje = RFV

I min teori, sætter jeg det på denne måde>


A)
Jeg forstår fri vilje på følgende måde: (Det er tilladt at være uenig)
Et menneske's evne til af egen indre natur/sind at kunne vælge og handle på eget initiativ eller interesse/lyst/trang/Idé.
Altså mulighed for at handle, reagere, danne mening m.m af en komplet selvstændighed.
Ergo bliver Fri vilje, garant for at mennesket er i kontrol over sit liv, og at det ikke er forudbestemt.
(Det er muligt for mig at gøre det dybere, men af hensyn spares det væk)

B)
Jeg påstår> at der kan være tale om definations grader af Fri vilje afhænigt af grundlag og ideal
B1> FFV
B2> RFV

C)
Hvorfor er Fri vilje ikke bare Fri vilje?
Fordi! At hvis vi tager "A" som udgangspunkt, kan det dog alligevel spille ind i hvilket aspekt ens "Vilje" er, hvis der findes flere
Idealer for den fri vilje, og konceptet af menneskets afhængighed/Uafhængighed til enten Idealet selv eller fremmed indblanding. Altså hvis det skulle lykkes
for et fremmelegme at indsætte fragmenter af manipulation/styring i ens opfattelse.

D)
Jeg anser> Ved den Filosofiske Frie Vilje,
At meget af filosofien beskæftiger sig med et ideal af menneskelig natur, (altså med eller uden Gud set i perspektiv), et menneske's evne til af egen indre natur/sind at kunne vælge og handle på eget initiativ eller vilje.
Her kommer det i filosofien til udtryk, at det er selve bevidsthed om fri vilje der er et af holdepunkterne.
FFV ligger vægt på at mennesket er i stand til at selv at forvalte sin vilje og sit liv efter eget ønske. Der er altså ikke et etisk grundlag for at have fri vilje, men derimod et moralkodeks hvis man da handler i sin fri vilje i strid med
fx et landslovgivning, men dette er kun konstant i et konkret tilfælde.
I den filosofiske "frie vilje" Med vilkårene af at, vi her taler endegyldigt om muligheden for at træffe valg uden at det på forhånd er dikteret eller forudbestemt, er der ikke som i den "Religiøse fri vilje" en direkte moral karakter. Den Filosofiske og den religiøse beskæftiger sig dermed sagt ikke omkring samme akse, emne, grundlag.
FFV, har ikke i sig selv et udgangspukt om den er god eller dårlig, den er bare.. Det er blandt andet her den osse markere sig anderledes and RFV, som kommer til at bygge på sit eget aspekt.
Mennesket er selvstændigt, Viljen er menneskets, Viljen er selvstædig....

E)
Jeg anser> Ved den Religiøse Frie Vilje,
At her er idealet ikke at mennesket er i stand til at vælge selv, men at mennesket er i stand til at vælge det guddommelig til og fra/ tilvælge godt/ondt eller fravælge godt/ondt
At RFV, i aspektet af sig selv, afhænger af moralsk standart fra den pågældne religion, og der vil optræde ting som ikke sømmer sig for menneskets vilje til at selv at vælge, da
i de religiøse spekte oftes fremtræder "love" som skal overholdes for at opretholde forbindelsen til "emnet"
Ergo, Mennesket er i stand til at vælge Gud fra eller til, Er i stand til at fra vælger sig retten til at vælge selv, men underlægge sig >Gud
Menneskets vilje er ikke Gud, men menneskets vilje er Guds ----Set lidt skævt>>
RFV, handler om at mennesket står frit til at vælge Gud fra eller til, og gerne helst til. Derfor ender den kristnes frie vilje i første omgang "bare" i af frit vælge Gud/troen, som vi så tit hører af andres kristne ikke er et personligt valg, Men faktisk "Guds vilje" Her kunne man som filosof fristest til at sige>>
Hvis viljen er fri, og mennesket vilje er fri, uden indbladning, Men det er Guds vilje der gør vores frie vilje det valg at vælge Gud, så er menneskets vilje Guds, og ergo ikke fri, eller også er menneskets vilje Gud, og Gud dermed underlagt Mennesket, og derfor er Guds vilje ikke fri
RFV, som er den frie vilje til at vælge Troen fra eller til, bliver osse her, sat i kristen perspektiv. Du har fri vilje, men vælger du ikke Gud bliver du ikke frelst. Altså fri vilje har konsekvens direkte af at være fri vilje. Følger du din fri vilje væk fra Gud har din fri vilje ledt dig i fortabelse.
Den kristne, som tror, har så en fri vilje, men er i kristdommen nød til at tjene Guds vilje, ikke sin egen, her hævdes det at vores vilje i tro bliver at tjene Guds vilje, altså kan der ikke være tale om en direkte fri menneskelig vilje her. Måske en guddomelig vilje som påduttes mennesket til at forvalte?? eller??



selvom at nogle ville sige>
Man kan næsten opleve det som, at RFV påstår at være af samme karakter og idee som FFV,


F)Men der er i min tese væstenlig forskel.
Hvis man som kristne siger> Gud har en plan med dig, som er en term vi som kristne ofte bruger:
Så har vi netop fjernet et af de centrale ting i forståelsen af hvad fri vilje er, For så taler vi om Skæbne og det kan ikke sammenføres med frivilje, som i denne forstand er at selvstændigt at kunne vælge selv...
Selvfølgelig eliminere Troen ikke en direkte en fri vilje, men hvad er så egentlig pointen i at have en fri vilje hvis alt hos Gud alligevel er direkte forudbestemt. Det vil så sige at for at gøre brug af mennesket frie vilje, må det ske uden for Gud/troen, her kunne filosoffen igen siger
Hvis der kun findes fri vilje for mennesket, ved at vælge Gud fra er den fri vilje lig med fortabelse

G)
Jeg anser> At man i et religiøst univers er underlagt sin egen overbevisning af hvad Troen indbærer, og det har så indvirke af en manipulation af hvad man vælger i kraft af sin frie vilje. RFV er ikke så fri da den kun er fri inden for det religiøse system den er en del af.
Men FFV, kun er fri vilje, så længe man anderkende at mennesket må være "suveræn" nok til at vælge. Men FFV ønsker ikke en guddomelig indblanding i sin stillingtagen, eller valg. Det kan forkomme. Men hvor FFV er menneskets valg udfra menneskelig natur og ideal, er RFV valg udfra dogmer og moraler, som er påduttet...


Jeg beklager længden, og den filosofiske udlægning! Jeg skrev dette indlæg i Word, det fyldte 5 sider da jeg var færdig, i har fået koncentratet.
Dette er ren og skær teori og tese fra min personlige grundelse og filosofering over emnet...
Så kald det en tese, ikke en sandhed... nu ønsker jeg gerne alle jeres antiteser.. Ikke bare kritik eller enighed i min teori, men jeres antitese...


Jeg forbliver som altid>
Jeres trofaste
Lars/stud.theol v. Aarhus Universitet....

Hej Lars - tak for dine tanker her!

Mon ikke det vil føre for langt at gå i gang med at debattere alle dine kommentarer på en gang?

Kun to af dine udsagn vil jeg lige kommentere:

Citat:
1) Du har fri vilje, men vælger du ikke Gud bliver du ikke frelst. Altså fri vilje har konsekvens direkte af at være fri vilje.

Jeg tror ikke på, at mennesker har nogen fri vilje når det drejer sig om vores forhold til Gud. Vores vilje er fængslet, og vi kan ikke komme ud af fængslet uden Guds indgriben. (Jfr. Luthers "Den trælbundne vilje".) Lykkeligvis har Gud grebet ind! (Joh. 3,16-17)

Citat:
2) Selvfølgelig eliminere Troen ikke en direkte en fri vilje, men hvad er så egentlig pointen i at have en fri vilje hvis alt hos Gud alligevel er direkte forudbestemt.

Jeg tror det er vigtigt at skelne mellem Guds alvidenhed som er absolut, og Guds forudbestemmelse, som jeg ikke tror på. Jeg regner heller ikke tiden for absolut. Kun absolut relativ!

kristina

Hejsa Kristina.

Jo selvfølgelig er det for meget at kommentere det hele, og det er helt i orden at du tager det du studser over...

jeg skal endnu engang til påpege at det er teser og tanker, som jeg og min uni-kammerat Ole, ofte diskutere og tænker over.
Og nu spurgte han jo direkte til mig.

lars

Hej igen>

Måske kommer vi her ind på et menneskelig luksus problem!
Da mennesket altid har begæret magt og kontrol, i min opfattelse, så er tanken om fri vilje måske osse en sådan besættelse, om at intet skal være for os styret på forhånd!
Det kunne i al fald være et drivmiddel for nogle tænkere og filosoffer.

Citat:
Jeg har svært ved at anse mit liv, for mit eget hvis ikke jeg selv er vælgeren af mine valg

citat> Per Mikkelsen, ven

Jeg nævner dette citat, fordi jeg synes at RFV, fratager mennesket sin egenværdighed og sin plads i forhold til Gud.
Og sammen med dit udsagn>

Citat:
Jeg tror ikke på, at mennesker har nogen fri vilje når det drejer sig om vores forhold til Gud.

Så har man i den sammenhæng fjernet menneskets mulighed for at elske Gud af ærligt hjerte, da valget at tro og elske må være et konstant af handling udfra mennesket vilje og sind.
Hvis intet i viljen er fri i forholdet til Gud, så er mennesket netop blevet reduceret til en drone, robot etc...

Citat:
Jeg tror det er vigtigt at skelne mellem Guds alvidenhed som er absolut

Findes der noget Gud ikke er klar over?

og>

Citat:
og Guds forudbestemmelse, som jeg ikke tror på.

Når Gud er alvidende, men dog ikke forudbestemt, hvor sætter det så mennesket i forholdet til Gud, med eller uden sin frie vilje.

Citat:
Jeg regner heller ikke tiden for absolut. Kun absolut relativ!

Enig



Med kærlig hilsen
forbliver jeg jeres trofaste
Lars/stud.theol

Hej Kristina

Du skrev,

Citat:
kr:
Jeg tror det er vigtigt at skelne mellem Guds alvidenhed som er absolut, og Guds forudbestemmelse, som jeg ikke tror på.

Men er det ene muligt uden det andet?
Hvis Gud lægger en seddel i din lomme inden du går i supermarkedet, hvor der står at du vælger æblejuice, og ikke appelsin (hvilket han kan qua sin alvidenhed), kan du så frit vælge at købe appelsin? Er det muligt?

Citat:
kr:
Jeg regner heller ikke tiden for absolut. Kun absolut relativ!

Hvad betyder dette?


Mvh
Zaphod

Hej Charlotte,

"Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig."

står der i NT 1.Kor. 6:12.

Tvang er ikke et evangelisk princip. Gud har givet os vores egen frie vilje til at leve vort liv, som vi ønsker det. Vi kan vælge både ondt og godt. Gud frister ingen til at gøre ondt, men han har givet os handlefriheden for at vi gennem dette liv kan vise ham om vi af egen fri vilje vil vælge det gode fremfor det onde. Du kan f.eks. gå ned og røve en bank hvis du vil. Du har kraften i dig til selv at træffe en sådan beslutning. Du kan også vælge at involvere dig i hjælpearbejde og hjælpe mennesker i nød i et fattigt land. Gud har i ingen af tilfældene tvunget dig eller forhindret dig i at gøre disse gerninger. Du har selv valgt at gøre dem.

Vi har handlefrihed, men handlefrihed er forbundet med ansvar, og ethvert menneske vil på dommens dag være ansvarlig for sine egne synder. Konsekvensen af synd kan vi ikke undgå, med mindre vi omvender os og tror på Kristi forsoning, og således får tilgivelse for dem gennem hans stedfortrædende offer.

Grunden til at vi frit kan vælge godt eller ondt er, at vi bliver prøvet af Gud i dette liv, som er en prøvestand, om vi vil gøre alt hvad Herren vor Gud har befalet os, om vi vil lade os overvinde af det onde, eller overvinde det onde med det gode efter Kristi mønster og eksempel.

Dette liv er en prøvetid, hvor vi skal vise Gud, vores himmelske Fader, om vi i en verden hvor Hans fjende (satan) regerer, i vores uvidenhed, svaghed og mangler, vil vise, at vi er vores himmelske Faders og Frelserens venner, at vi er lysets børn, og at vi vil gøre os værdige til engang at opnå evigt liv og ophøjelse, i Guds rige, hvor de lever.

Inden længe vil vi nedlægge dette jordiske hylster i jordens støv, og gå ind i åndeverdenen. Livet er som en damp der ses en liden stund og derefter forsvinder. Vi bliver prøvet af Gud, det er min faste overbevisning, hvordan vi vil reagere når vi gennem vort liv påvirkes af godt og ondt.

Det er sagt:
"Døden sætter den mest magtfulde monark på niveau med den fattigste, sultende betler; og begge skal stå frem for Kristi domstol for at stå til ansvar for det, de har gjort (af egen fri vilje), mens de levede."

Enhver af os må tro hvad vi vil, og følge vort eget sinds overbevisning. Vi er alle frie til at vælge eller afvise, til at tjene Gud, eller til at fornægte ham. Vi har de hellige skrifter, som er blevet os givet af Gud, og vi er frie til at tro eller fornægte dem. Men konsekvensen af vore valg kan vi ikke slippe for. Ligesom der er belønninger for gode gerninger, således vil der også være straf, eller fordømmelse, for onde gerninger. Vi skal alle frem for hans domstol engang for at stå til regnskab for de ting, som vi har valgt at bruge vores handlefrihed til. Dette liv er tiden, hvor vi skulle bygge på klippen og berede os til at møde Gud, så den dag kan blive en god oplevelse, og Han kan sige til os, 'vel du gode og tro tjener, gå ind til din Herres hvile.'

Mvh
John

Hej Zaphod

Citat:
kr:
Jeg tror det er vigtigt at skelne mellem Guds alvidenhed som er absolut, og Guds forudbestemmelse, som jeg ikke tror på.
Z.: Men er det ene muligt uden det andet?
Hvis Gud lægger en seddel i din lomme inden du går i supermarkedet, hvor der står at du vælger æblejuice, og ikke appelsin (hvilket han kan qua sin alvidenhed), kan du så frit vælge at købe appelsin? Er det muligt?

Nej, det er naturligvis ikke muligt!
Den Alvidende lyver nemlig ikke, så en sådan seddel lægger han ikke ..
Han vidste nemlig før verden blev skabt, hvad jeg frit (jeg er nemlig ikke fatalist!) vælger at købe (helt afgjort appelsin, da jeg har æble-allergi! )

Citat:
Citat:
kr:
Jeg regner heller ikke tiden for absolut. Kun absolut relativ!
Hvad betyder dette?

Det nærmeste jeg selv kan komme et svar er at sige, at Gud er hævet over tid og rum og ikke primært er "i tiden", som han har skabt til os at leve i, men som jeg ikke mener er den virkelige virkelighed men må en måde en illusion. Guds væren, Guds position er i det evige nu.

Leif Andersen skriver om netop dette emne:
Ja, nu håber jeg ikke, det begynder at koge og dampe ud af ørerne på dig, for det er svært stof, du har taget op.

Faktisk mener jeg ikke, at vi skal undre os for meget over, at vi har svært ved at få dette forhold (mellem tid og evighed, mellem Guds forudbestemmelse og vores valg) til at hænge helt logisk sammen.

Det er ikke lykkedes for nogen religion eller noget livssyn at svare helt entydigt på fx, om vi har en "fri vilje" eller ej.

Det er ikke bare som kristne, vi har svært ved at sætte det på en formel. Det ser ud til at ligge i selve spørgsmålets natur (og måske også i tidens natur).

Han skriver også noget mere her.

kristina

Vær Hilset

Om jeg har læst og forstået dit indlæg rigtigt, så lægger du meget vægt på menneskets selvstændighed. Selvstændighed til at træffe valg. Valg man træffer bestemmes ud fra ens eget initiativ. Initiativ, som bunder i ens interesse, ide eller lyst. Men hvorledes fremkommer den afgørende "interesse, ide eller lyst"? Desuden synes jeg ikke at bemærke den helt store forskel på hhv. den filosofiske fri vilje og så den religiøse fri vilje.

Spørgsmålet fra en hypotetisk person kunne lyde; "hvorfor har jeg lyst til chokoladeis?" For at kunne besvare et sådan spørgsmål, bør man kende situationen. I eksperimentet er det vinter; personen befinder sig i en skøjtehal sammen med nogle af sine kammerater. Forsøgspersonen er af hunkøn; hun er 16 år og single. Hendes kammerater består af såvel drenge som piger; de har alle samme alder. Pigens forældre er stadig gift, men forholdet knaser pga. jagten på den perfekte karriere.

Som du måske har opdaget, løber ovenstående faktorer hurtigt ud i sandet. Hvilken af ovennævnte faktorer afgør, hvorfor pigen fik lyst til chokoladeis?

Er det fri vilje? Eller bunder viljen egentlig i hjernens kemiske reaktioner? Eller måske en psykologisk tendens? Måske pga. gruppepres? For det er jo ikke "normalt" at spise is, når man er et koldt sted.

Hvordan kan du være sikker på, at næste gang du foretager dig noget, at det så er fri vilje (filosofisk eller religiøs)? Er det fri vilje, fordi du tror, det er fri vilje? Er det fri vilje, fordi man har fortalt dig, at du har fri vilje?

Hej igen min ven..


Ja, jeg ligger "større" vægt på menneskets placering i forhold til sig selv, og i forhold til naturen og Gud, end andre måske ville gøre. Jeg anser mig selv, og alle andre menensker for mere end en drone, hvis ikke mennesket var mere end dette, er det jo blot et dyr drevet af vilde instinkter, og jeg ser ingen grund til hvorfor vi skulle andet da, altså hvis det var sådan, vel at mærke... Men netop Gud i Genisis, redegøre at mennesket står over dyrene, planterne, og skal "herske eller varetager" skaberværket, altså er mennesket unikt fra dyrene.
En væsentlighed mellem instinkt, pacing, ordre, drifter-- må altså være muligheden til at på egen hånd at træffe valg, udfra dens egen opfattelse. Er mennesket sulten kan det spise, og det kan selv vælge hvordan det får føden, og hvilken føde. Men mennesket kan osse vælge ikke at spise... af forskellige årsager.. Så mennesket har truffet et valg, så vi må erkende at mennesket er i stand til at træffe valg. Er det så et valg som mennesket i sig selv har truffet, eller er det påduttet?

Hvis alt er os påduttet, og vi ikke har en frivilje, er mennesket ikke frit..? Hvis er vi så?....
Nogen vil jo straks kaste afsted " vi tilhører Gud", men gør vi osse det hvis man ikke tror på ham? Og hvis man ikke mener at kristendommen er rigtig? Og hvis vi alligevel alle tilhører ham, kommer problematikken om tro til overfladen? For hvorfor tro, hvis vi allerede er ejet?

Som jeg skrev tidligere, hvis Gud ønsker at vi skal tro ham, og elske ham, må vi osse være nød til at gøre det af et ærligt og frit hjerte.. hvis ikke er det tvang, eller på kommando... Det kan ikke lade sig gøre uden en fri vilje!

Videre, hvis Ole,... som du siger, der måske ikke er fri vilje, har mennesker så alle sammen den samme vilje?..
Og hvordan forklare du at nogen er i stand til at fravælger ideen om Guder og de religiøse spektre?? Og andre ikke?...
For hvis vi ikke er fri, men ejet.. hvad så??.....................

For at tage hul, på din chokoladeislignelse, som jeg iøvrigt kommer til at drille dig med resten af studiet

Du fortæller selv, om det ulogiske aspekt af at en person ville vælger Is, på et koldt sted... Jeg synes næsten selv her ligger et bevis for mennesket vilje.. vi kan ikke helt hvorfor. Måske er pigen vild med is, og især chokolade varianten. Så derfor går hun uden om logikken, og "hvad andre ville gøre" og træffer hendes valg, udfra hvad hun vil.. og hun gør som hun vil, ingen forhindre hende...
Om Pigens lyst til chokolade skyldes en tidligere psykisk oplevelse, et levn fra barndommen, er i og for sig ikke helt relevant, i lyset af.. hun traf valget at hun ville have en chokolade is, og intet i proccessen var direkte logisk....

Citat:
Hvordan kan du være sikker på, at næste gang du foretager dig noget, at det så er fri vilje (filosofisk eller religiøs)? Er det fri vilje, fordi du tror, det er fri vilje? Er det fri vilje, fordi man har fortalt dig, at du har fri vilje?

Fordi jeg har erkendt det!....

Guds ord biblen siger at vi er skabt i hans billede og at vi er istand til at vælge mellem godt og ondt det er de rammer der er os givet til at være frie i !

Okay! I disse rammer, hvad ligger der i dem?..
Fri men rammer = grænser?... vi har altså ikke frihed, men begrænset frihed?...

at forklare.....


mvh- lars/stud,theol

Kære Charlotte,

Måske kan disse to udsagn af Kierkegaard hjælpe dig lidt, de har i hvert fald givet mig et mere afslappet forhold til det spørgsmål:

"Ethvert individ, hvor oprindeligt det er, er dog Guds, sin tids, sit folks, sin families, sine venners barn, først heri har det sin sandhed, vil det i hele denne sin relativitet være det absolutte, så bliver det latterligt."

"Menneskene er dog urimelige. De bruge aldrig de friheder, de har, men fordre dem, de ikke har; de har tænkefrihed, de fordre yttringsfrihed [...] At være sig selv, det er jo frihed."


Kærlig hilsen
Samuel

Hej S.K. - og velkommen her! - ja, han har jo ret, Søren Kierkegaard (S.K.?)

Jeg kom også til at tænke på dette udsagn (jeg har glemt hvor det stammer fra ..):

"Den optimale frihed er selv at kunne vælge sine bånd .. "

kristina