Hvem var Judas Iskariot ?

I andledning af Påsken og det fornyligt fundet" Judas-Evangelium"

Blandt Jesus´s mange tilhængere, som fulgte ham overalt hvor han færdes, udvaldte han tolv mænd. Disse tolv mænd måtte alle arbejde strengt for føden; Men Jesus støttede dem; thi han delte de gaver med dem, som han modtog fra dem, der elskede ham. Men nogle af Jesus disciple havde Hustru og egne Hjem. Derfor formåede de ikke altid at ledsage Jesus; men han kom ofte til deres Boliger for at hvile nogle Dage, når han var træt efter de mange Vandringer.
Og Jesus´s disciple modtog ham med stor Glæde, og de hilsede ham med stor Sorg, når han atter forlod dem; thi han var saare elsket af alle sine Disciple og tilhængere, elsket af Mænd og af Kvinder. De elleve af Jesus´s disciple var gode stærke og retsbeskafne mænd, selvom de stod meget under Jesus i jordisk Viden og Kundskab; Men den tolvte -- Judas Iskariot -- var af "mørk" natur. Jesus havde lagt mærke til ham, fordi han tit var i folkemængden, når folk samlede sig omkring ham, på hans mange vandringer. Jesus vidste at han, bar på "Mørkets" tunge Byrder. Og da Jesus havde udvalgt de elleve Disciple, gik han til Judas og sagde: "Broder, kom til mig, og vær blandt mine." Men Judas vendte sit Aasyn bort og sagde: "Mester, formaar du at give mig den Fred, jeg søger?" Jesus svarede ham og sagde: "Ikke jeg, men den Højeste formaar det." Og han talte endnu mere til ham og sagde: "Judas, søg at angre, hvad du har syndet, bær dine Byrder til vor himmelske Fader, da vil Han tilgive dig, at dit Hjerte kan vorde renset." Men Judas svarede: "Ingen Sinde vorder mit Hjerte renset - jeg maa bære mine Byrder alene; thi ingen formaar at bære dem for mig." Da vedblev Jesus at tale til ham.
Og Judas lyttede til Ordene og lovede at ledsage ham.
Men han sagde: "Se, jeg formaar ikke at hjælpe dig i din Gerning; thi gjorde jeg det, da vilde det urene besmitte det rene." Fra den Stund var Judas blandt Jesus´s Disciple. Og når Jesus talte til dem, lyttede han til Ordene; men hans Aasyn var mørkt, og han spurgte ikke, ej heller talte han til Folkene, og han vandrede helst alene; thi Jesu elleve Disciple skyede ham; thi de elskede ham ikke.
Jesus talte ofte med sine Disciple om de Tider, der ville komme, da de skulde være ene om den store Gerning; talte om den Stund, da han skulle forlade dem; thi han forstod, at han ikke formåede at overvinde Menneskenes onde Villie, og han sagde til sine Disciple, at det bar mod Døden for ham ! Men når han talede således, sagde hans Disciple; "Mester, hvorledes skal det gå os, når du ikke længer er hos os; thi vi have ikke din Visdom og ikke din Magt?" Men da svarede Jesus: "Når jeg er vendt tilbage til min Fader, da skal jeg bede Ham give eder end mere af sin Styrke, give eder end mere af sin hellige aande! Da han havde sagt dette, spurgte nogle af hans Disciple: "Mester, sig os: når du har forladt os, vender du da ingen Sinde tilbage til os? Får vi dig ikke at se iblandt os, medens vi ere her? Skulle vi først mødes, når også vi have forladt denne Verden?" Men da de havde spurgt, tav Jesus en Stund; thi han mindedes de lyse, strålende Skikkelser, han havde set med sine jordiske Øjne. Og han sagde: "Ifald vor himmelske Fader tillader mig det, da skulle I visseligen se mig iblandt eder." Da spurgte de alle: "Mester, naar skulle vi da vente dig?" Men til dette svarede Jesus: "Ingen ved det uden Gud !

Var det forud bestemt, at Judas skulle forråde Jesus ?

Da Tiden til Påskefesten nærmede sig, besluttede Jesus at drage til Jerusalem for at fejre Højtiden dér.
Men da han følte, at Stunden var nær, da Menneskene ville give ham Døden, sendte han Bud til sine tolv Disciple og bad dem møde ham i Jerusalem hos hans Discipel Vandbæreren Samuel, så de i fældesskab kunne nyde Paåskemåltidet dér.
Jesus Disciple lovede at komme; Og nogle drog forud for at forberede alt.
Da Timen var kommen og de mødtes i Samuels, Vandbærerens, Hus, var Judas ikke med dem. Men Jesus sagde: "Lader os vente en Stund, at vi alle maa være samlede." Da der var gået en Stund trådte Judas ind til dem, og Jesus gik ham i Møde og sagde: "Judas, vi have savnet dig, vær velkommen iblandt os!" Men Judas' Aasyn var mørkt. Og han svarede ikke; men han gik straks til den Plads, der var beredt ham ved Bordet. Da alle var bænkede, bad Jesus Gud velsigne deres Måltid. Derefter skænkede han Vin i Bægrene, tog det usyrede Brød og gav dem alle deraf, og han bød dem spise af Påskelammet. Da Jesus havde gjort dette, så han på Judas og sagde: "Se, jeg bad dig være med os i denne Stund, at jeg kunde tage Afsked med eder alle, inden jeg forlader eder." Men da Jesu Ledsagere hørte disse Ord, sagde de: "Mester, bliv hos os, forlad os ikke!" Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, jeg siger eder: det er ikke efter mit Ønske, jeg forlader eder, men Folkene kræve mit Liv." Derefter talte Jesus igen til Judas.
Og han sagde: "Ingen skal sige til mig, at jeg ængstes for mine Fjender, og ingen skal sige, jeg skjuler mig for dem; thi naar vort Maaltid er endt, da skal jeg gaa mine Fjender i Møde; thi jeg ved, de søge efter mig. Judas, dette siger jeg til dig, for at du ikke skal lytte til dine onde Tanker, for at du ikke skal gøre dine onde Tanker til Handling."
Men da Jesus sagde disse Ord, faldt stor Angest og Vrede over de elleve af Jesu Disciple, og de råbte: "Mester, sig os: hvad har han gjort dig; thi vi forstaa ikke dine Ord?" Jesus svarede dem og sagde: "Bekymrer eder ikke om dette; thi jeg talede alene til Judas - og jeg saa, at han forstod mine Ord." - - Men da de alle havde spist og Måltidet var til Ende, tog Jesus sit Bæger og sagde: "Brødre, i denne Stund skulle vi tage Afsked med hverandre; thi om føje Tid forlader jeg eder for at lide det, der er beredt mig." Nogle af hans Ledsagere sagde: "Mester, gaar du, da ville vi ledsage dig; skal du lide Døden for din Læres Skyld, da ville vi dele dine Lidelser" Men Jesus svarede dem og sagde: "Jeg gaar, thi det kræves af mig; jeg gaar for ved min Død at bekræfte Sandheden af de Ord, jeg har talet til eder. Men I skulle blive tilbage og forkynde for alt Folket, hvad jeg har lært eder; ja I skulle endog gaa til Hedningene og søge at drage dem til eder. Men jeg siger eder: I skulle ikke bekymre eder om de Ord, I skulle tale; thi naar jeg er vendt tilbage til vor Fader, da skal jeg, som jeg har lovet eder, bede Ham sende eder af sin hellige Aande, sende eder end mere af sin Kraft og Styrke, og da skulle I, til alle Tider, forud kende de Ord, I skulle tale" Og Jesus forsatte at tale til dem. Og han sagde: "Brødre, jeg beder eder: mindes mig i de kommende Tider, naar I i Fællig samles ved dette Maaltid; thi da skal jeg visseligen være iblandt eder!" Og Jesus talte til hver enkelt, og han tog Afsked med hver enkelt. Og han rakte dem sit Bæger, og de drak deraf. Men da han kom til Judas, der var den sidste af dem alle, rakte Jesus Bægeret imod ham og sagde: "Judas, drik af mit Bæger, og forraad mig ikke!" Men Judas skød Bægeret bort, og han stod hastigen op, og han forlod dem uden at hilse til Afsked. Nogle af Jesus Disciple ville ile efter ham; men Jesus standsede dem og sagde: "Dømmer ikke eders Broder; thi han fristes sikkerligen af den Onde, og han handler ilde mod sig selv" Da Jesus havde sagt disse Ord, forlod han Samuels, Vandbærerens, hus.
Derefter vandrede han til Getzemane Have, for i Stilheden at tænke over det, der skulde komme. Nogle af hans Disciple fulgte ham; thi de ønskede at blive hos ham til det sidste.
Men Judas lod sine onde Tanker blive til Handling.

Som det fremgår af det ovennævnte var Judas Iskariot ikke forudbestemt til at forråde Jesus.
En sådan Forudbestemmelse er absolut uforenelig med Guds Fader- og Alkærlighed. Judas alene bærer Skylden, da han handlede af egen fri Villie; Drævlenden fristede ham ikke dertil, således som Jesus antog. Judas hadede Jesus elleve Apostle, der alle undgik ham så meget som muligt, og ingen af dem forstod den Kærlighed og Omsorg, som Jesus viste ham, da han i hele sin Fremtræden var af en mørk, utiltalende og frastødende Karakter. Den Ringeagt og Uvillie, der bestandig mødte Judas fra de elleve Apostle, vakte til sidst hans Vrede, ikke alene mod Medapostlene, men ogsaa mod Jesus. Jesus, der ængstedes over Judas' mere og mere indesluttede Væsen, frygtede for, at han vilde optræde som Angiver og Anklager, hvorfor Jesus ved Afskedsmaaltidet advarede ham mod de onde Tanker, der truede med at overmande ham. Resultatet blev lige det modsatte af det, Jesus tilstræbte og ønskede. Judas blev endnu mere forbitret - og han gik bort for at meddele Raadet, hvor Jesus kunde findes.Jesus Domfældelse og Død var dog ikke på nogen Måde afhængig af Judas' Forræderi. På dette Tidspunkt havde flere af Rådets Medlemmer besluttet at fælde Nazaræeren.

I Fortvivlelse over sin Falskhed mod Jesus dræbte Judas sig selv.

De elleve Apostle har alle Skyld i Judas' Handlemåde; hvis de havde søgt at efterligne Jesu Kærlighed og Mildhed, i den alvorlige Hensigt at gøre Judas til en af deres egne, i Stedet for bestandig at støde ham tilbage, var han næppe blevet det, som han blev: Forræder og Selvmorder.Fortællingen om de tredive Sølvpenge er Legende. Visionen i Getsemane Have er ligeledes Legende. Jesus var sørgmodig ved Tanken om det, der ventede ham, men fuldkommen rolig. Han knælede, medens han bad en inderlig Bøn om Styrke til at møde det kommende. De Apostle, der ledsagede ham her, sov eller hvilede sig, medens Jesus var hensunken i Bøn.Jesus Ord i Getsemane: "Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ske ikke, som jeg vil, men som du vil", er senere hen lagt Jesus i Munden for at give en Forklaring paa, hvorfor Gud ikke frelste sin Søn fra Korsets Død. Ved Ordene: "Ske ikke, som jeg vil, men som du vil", skulde det bevises, at Jesus frivillig bøjede sig under Guds Villie og at Jesu Død på Korset var en Forudbestemmelse fra Guds Side. Men Jesus har aldrig udtalt sig således; det faldt ham end ikke ind at bede Gud om Hjælp til at undgaa de truende Lidelser eller den sig nærmende Død.

Denne tekst er uddrag af siderne 42-43-44, samt siderne 55-56-57 og siderne 208 i bogen "vandrer mod lyset" og giver, syntes jeg, et meget godt billede af hvem Judas Iskariot var !
Med venlig hilsen Jesper

Hej Jesper45

Ja, der er fundet en del skrifter og alternative "evangelier", og der kommer nok flere til ...

Der stod lidt om det nye fund i denne artikel i Kristeligt Dagblad i forgårs.

kristina