På den ene side bliver jeg rigtig opmuntret over at mærke, hvordan spørgsmålene vælter ud af dig, spørgsmål der skal give dig svar på, hvem Jesus egentlig var, og hvordan du skal forholde dig til hans liv, død og opstandelse. På den anden side tænker jeg også stop stop.. én ting ad gangen. For der er mange ting at svare på i dit korte indlæg.
Det provokerende korsDet er ikke så mærkeligt, at du bliver provokeret af synet af Jesus på korset. Det har gennem hele historien skabt undren og forargelse, vrede og hån, at en døende mand, klynget op på et kors kunne være et udtryk for Guds kærlighed til mennesket, og Guds sejr over det onde. Umiddelbart virker det jo som det modsatte, at Jesus som brugte sit liv på at forkynde om Guds Rige og om Guds kærlighed og magt, blev total ydmyget og slået ihjel for øjnene af rigtig mange mennesker.
Men med din reaktion rammer du præcis dét, der er kilden til den kristne tro. På korset bar Jesus prisen for menneskets svigt og hån mod Gud – det bibelen kalder for synd. Syndens løn/fortjeneste er døden – og den tog Jesus imod på korset, for at vi kan gå fri. Jesus var ikke skindød – han var død, som han selv havde fortalt sine disciple det. Han vidste, at det ville ske – og at han måtte stå det igennem, for at sone Guds vrede over vores synd, og tage vores straf.
Men da det skete, var der ingen der forstod det. Det var så ufroståeligt for dem – og da han påskemorgen gik levende ud af graven, fattede de det heller ikke. Hvordan kunne det ske? Men hans venner mødte ham, og de bliver de første vidner til, at der lå virkelige handlinger bag de store ord, de ikke havde kunne rumme, da han forkyndte det for dem.
”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” (Johannesevangeliet kapitel 5 vers 24)
Jesus havde virkelig brudt dødens magt i denne verden.
Dét er kernen i kristendommen. Det var det disciplene blev sendt ud for at forkynde. Det var det de første kristne holdt fast ved. Hvad Jesus havde lært dem, om hvad hans død og opstandelse betød.
Jeg vil give dig nogle links til artikler om Jesus og hvad han selv forkyndte om sig selv. Hvad kristne op gennem tiden har forestillet sig om Jesu udseende, og hvad de har tolket og misbrugt det til, kan vi ikke tillægge nogen autoriet. Vi må forholde os til Jesus selv.
Gud og Jesus, hvad siger han selv? Er Jesus en myte? Den historiske Jesus(1) Den historiske Jesus (2) Bibelen og de mange oversættelserNu skrev Jesus ikke noget selv, så det er rigtigt, at det til at begynde med var mundtlige overleveringer, de kristne kunne holde sig til, men behovet for at få det skrevet ned kom hurtigt. Det blev de første disciples beretninger om Jesus, der blev skrevet ned. Ikke flere hundreder år efter, men langt det meste af det Nye Testamente er skrevet inden for 40 år efter Jesu opstandelse.
Bibelen er ikke oversat fra sprog til sprog, fra oversættelse til oversættelse op gennem tiden. Bibelen er oversat direkte fra grundsproget til dansk, hver gang der er blevet lavet en ny oversættelse. Derudover findes der også mange supplerende Bibel-oversættelser, hvor man har oversat mere frit og bearbejdet sproget, så det passer bedre ind i tiden. At læse disse oversættelser kan være en god ”øjen-åbner” for at forstå Bibelen i sin autoriserede oversættelse. Læs her fra vores svar-arkiv om, hvordan Bibelen er blevet til?
Hvordan blev Ny Testamente til? Hvordan er Bibelen samlet? Er der svar på alle angreb mod Bibelen? Blev kristendommen udbredt gennem vold og magt? Jeg vil selvfølgelig opfordre dig til at gå ind og studér vores artikler her på JesusNet – brug nøgleordene. Der er rigtig mange artikler, som jeg tror du kan have glæde af.
Du skal ikke forsøge at
rumme kristendommen - men du skal forholde dig til Jesus. Han er verdens lys, og ønsker ikke at forføre nogen.
Med venlig hilsen
Netmissionær
Benna Asmussen HørlückBenna@JesusNet.dk