Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 12 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#60692 - 03/04/2006 14:29 Forladt det kristne fællesskab?
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Hvorfor forlader nogen personer det kristne fællesskab?

Forlagsgruppen Lohse har taget initiativ til at undersøge dette vigtige spørgsmål nærmere som led i en ny bogudgivelse (udkommer 2007). Derfor er der indrykket annoncer i forskellige landsdækkende aviser, på visse hjemmesider og i en række kristelige blade/aviser. (Se annoncen nedenfor!).

Dette område er ofte belagt med tabu og smerte i de kristne fællesskaber, og derfor sker der sjældent den nødvendige selvransagelse og ændring af adfærdsmønstre. Undersøgelsen har som formål at finde årsagstendenser til ’udstødelse’, og vi er derfor meget interesseret i at få kontakt med personer, som har oplevet sig udstødt af en eller anden årsag. En gruppe med forskellige faglige baggrunde vil analysere de anonyme beretninger og forsøge at spore nogle tendenser, som vil blive offentliggjort i den kommende bog.

I de kristne fællesskaber i kirkelige konservative miljøer opstår der ofte en norm for menneskelivet. Når et menneske støder mod denne norm eller traditionsbundne regler, kan der udvikle sig en kold kærlighed. Eller en person kan komme til at stå i en livssituation, som man oplever problematisk at tackle i fællesskabet. Flere kan opleve, at de ikke finder sig til rette, ikke bliver accepteret eller bliver direkte tabuiseret. Efter kortere eller længere tid kan disse have vanskeligt ved at føle sig hjemme i fællesskabet, og måske derfor forlader de det. For en del personer betyder dette skridt også, at man siger farvel til den kristne tro.

Det er disse personer, vi gerne vil i kontakt med i denne undersøgelse, så vi bedre kan underbygge bogens øvrige indhold og redegøre for årsagstendenser. Formålet med bogen er at klargøre dette problemfelt, som på mange måder kan være ømtåleligt og vanskeligt, så at vi bedre kan give vejledning til ændring af adfærd i de kristne fællesskaber og blive bedre til at vise kristen kærlighed og vejledning over for andre.

Annonce:

Kender du en, som har forladt det kristne fællesskab?

Som baggrund for en kommende bog søger vi personer, der engang har været med i det kristne fællesskab, men har forladt det med begrundelse i, at de ikke længere oplevede sig accepterede af en eller anden årsag.

Vi har brug for ca. 50 personer, som vil besvare 3 spørgsmål. Besvarelserne er anonyme og vil være grundlag for at undersøge begrundelserne for, at personer forlader et kristent fællesskab. Bogens hensigt er at undersøge, om der er grundlag for at ændre adfærd i de kristne fællesskaber. Bogens formål er bl.a. at belyse, hvorvidt den praktiske udførelse af konservativ teologi på kirkens højrefløj ekskluderer eller inkluderer menighedens medlemmer.

Henvendelse til nybog@lohse.dk eller tlf.nr. 23 24 66 81. Herefter vil der blive tilsendt et brev enten elektronisk eller pr. post.

Ønskes yderligere oplysninger står bogens redaktører til rådighed.

Med venlig hilsen

Diakon Erik M. Jensen, Århus
Tlf. 23 24 66 81 og thomsen@jensen.tdcadsl.dk

og

Pastor Hans-Ole Bækgaard, Jerusalem
Tlf. 36 96 73 05 og olsen@israel.dk

Til toppen 
Hold dig ajour med JesusNet.dk
#60693 - 12/04/2006 15:43 Re: Forladt det kristne fællesskab? [Re: asas]
ktf
Bruger

Reg.: 02/04/2006
Indlæg: 14
Hejsa

En rigtig god ide at skrive sådan en bog.

En skam de ikke søger pårørende til folk som er eller har været med i et kristent fællesskab så ville jeg skive tilbage omgående.
Det må være mange af de samme frustrationer man gennemlever og ved af erfarring at det er utrolig svært.

Håber der er mange som vil svare så vi derved alle kan få en mere åben dialog omkring det emne her.

kh ktf

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær