Citat:



Uddrag fra artiklen: . . . hvis Pontius Pilatus ikke selv vurderede, at Jesus var til fare for samfundet, hvorfor lod han ham så henrette ved korsfæstelse, som er romernes traditionelle henrettelsesmetode for politiske fjender? Hvis der vitterlig var tale om et religiøst motiveret foretagende, hvorfor blev Jesus så ikke henrettet efter den jødiske tradition ved stening? Henrettelsesformen indikerer kraftigt, at Jesus må have været en politisk trussel for romerne. En af grundene kan have været, at Jesus var galilæer. Galilæerne gjorde netop oprør mod det romerske herredømme på Jesu tid, og Pontius Pilatus var ifølge den samtidige politiker Agrippa kendt for sin skånselsløshed. Også evangelisten Lukas beretter om Pilatus’ massakrer på galilæerne.
Andre af Jesu disciple kom fra steder, der også lå i krig med romerne. Flere af disciplene beskrives i evangelierne som en slags slagsbrødre, og en af disse var Simon af Zeloterne, der var en stærkt bevæbnet oprørsgruppe. Jacobi rejser spørgsmålet, om Jesus måske var indblandet i disse oprør.

Uddrag fra artiklen: Men lige så vigtigt, argumenterer Jacobi, er det, at evangelisterne også skrev med et politisk strategisk mål i sigte, som havde alt at gøre med den samtid, de selv levede i: de skrev i perioden cirka år 65-100. Netop i denne periode gjorde jøderne opstand mod det romerske styre, og i år 66 udbrød en voldsom krig mellem jøderne og romerne. Idet kristendommen jo er et udspring af den jødiske tro - mere en jødisk sekt end en egentlig religion på det tidspunkt - havde de kristne evangelister travlt med at distancere sig fra jøderne, fordi de ikke ønskede at tage del i kampen mod romerne. Samtidig blev de kristne udsat for forfølgelser fra romernes side, fordi de nægtede at ofre til de romerske guder, og det betragtede romerne som samfundsomstyrtende.
På evangelisternes tid havde Jesu tilhængere altså brug for at forsone sig med de romerske magthavere. Og her kom evangelisternes overleveringer af Jesu liv og domfældelse ind i billedet som et politisk manifest: det var jødernes og ikke romernes skyld, at Jesus blev korsfæstet! Pontius Pilatus var blot ypperstepræsternes redskab. Derfor burde romerne ikke anse de kristne som fjender, for de havde jo intet udestående! Evangelierne var altså en slags sikkerhedspolitiske deklarationer, der skulle hindre en religiøs udryddelse, lige så vel som det var religiøse skrifter, argumenterer Jacobi i essayet.

Citat:
JesusFreak: En masse spekulationer, og ikke noget som helst håndfast til at bakke det op.
Grunden til at det var romerne der henrettede Jesus var ganske enkelt den at enhver dødsdom skulle godkendes og udføres af de romerske myndigheder - selvom jøderne havde udbredt selvstyre.
Jeg kan ærligt talt ikke finde andet i det uddrag end udokumenterede spekulationer, som ikke kan tages alt for seriøst...

Citat:
JesusFreak: Og hvordan mener du at Biblens oplysninger, som for en stor dels vedkommende KAN bekræftes, og er blevet det, er lige så utroværdige som denne artikel? Eller var det bare fordi du ikke kunne tåle at se artiklen modsagt?

Jeg elsker at blive modsagt. Og jeg er aldrig gladere, end når nogen dokumenterer, at min opfattelse er forkert på ét eller andet område. For så er jeg jo blevet klogere.

Derfor har du nu også gjort mig meget nysgerrig efter at høre din dokumentation for, at bibelens oplysninger for en stor dels vedkommende kan bekræftes.

Da du benytter udtrykket "for en stor dels vedkommende", forventer jeg, at du præsenterer mig for mindst 10 gode eksempler på bibelske oplysninger, der historisk kan bekræftes!

Det burde jo i givet fald være en smal sag for dig.

Hvis ikke du kan, så var det måske bare fordi du ikke kunne tåle at se artiklen om, hvorvidt Jesus i virkeligheden var en politisk oprører?