Kaere modne kristne!

Jeg kommer i en kristen sammenhaeng og har ofte erfaret en tilsyneladende mangel. Ofte naar man laeser boeger om syndserkendelse/bekendelse, tilgivelse, aegteskabsraadgivning, frelsesvished, graenser for opfoersel (fx. mht. alkohol, sex, homoseksualitet og pinsebevaegelse osv.), og om den grundlaeggende kristne boernelaerdom, saa faar man naesten altid at vide at man boer gaa til en aeldre, mere moden, kristen, et kristent aegtepar som har flere aar paa bagen, eller praesten. Mit spoergsmaal er saa hvor disse modne kristne er. Jeg synes ofte man kan leve et helt isoleret liv fra de aeldre i ens 'menighed' i IMU, LMU, KFS og ELU.
Der er selvfoelgelig de talere der kommer til det ugentlige 'moede', men de tager jo hjem igen og kommer maaske en, til to gange om aaret. Jeg savner modne kristne til at tage ansvar og komme til ungdomsmoeder og vejlede, oplaere og svare paa spoergsmaal. Det skal ikke vaere en uerfaren gymnasieelev som skal have det aandelige ansvar i IMU, men det er ofte hvad det tilsyneladende ender med (det kan godt vaere at en kredsbestyrelses-repraesentant har ansvaret i LMU, men hvis han aldrig dukker op, saa hjaelper det jo ikke saa meget).
Der er virkelig brug for at engagerede forkyndere gennemgaar fx. laengere undervisningsforloeb med ungdomsforeningerne og giver unge msk. en sammenhaengene og forstaaelig forkyndelse, istedet for forkynder-pendleri.
Luther skriver i sin 'Store Katekismus' under det tredje bud:

Citat:
Men fordi vi ikke altid har tid og lejlighed, maa vi hver uge anvende nogle timer paa de unge og mindst een dag til hele menigheden.

Hvis man ikke tager sig tid til at oplaere de unge, er det ikke underligt at kirken blegner. Det er her kirken finder sin kraft til at fortsaette det gode arbejde!
Hilsen Morten

Hej Morten
Nu har jeg ikke lige tænkt mig at svare på dit indlæg, nærmere at kommentere på det. Jeg må sige at jeg kan genkende problematikken. Jeg tror den kan have mange årsager. Mest nok fordi mange unge synes at det vil virke som utidig indblanding hvis "de ældre" også begyndte at ville markere sig i de unges forsamling. Og fordi mange "ældre" er bange for de unges dom (det er jo 68'erne der er de "ældre", dem med den "frie" ungdom). Mange tænker nok i det hele taget ikke på sig selv som "de modne kristne" der skal belære de unge. Hertil kommer alm. dovenskab. Jeg tilslutter mig, endnu engang, koret af de unge der efterlyser synlig vejledning fra de ældre generationer!
Selv kommer jeg i en ungdomsforening hvor vi rent faktisk aktuelt arbejder på at få en der er ca. 10 år ældre end os tilknyttet, som både kan virke som sjælesørger, forkynder, og i det hele taget kende til de unge i foreningen gennem jævnlig mødedeltagelse. Så hermed min opfordring: Spørg konkret nogle modne om mere konkret vejledning! Lav en stillingsbeskrivelse! De vil i hvert fald få svært ved at afvise det bibelsk. Men så må man også være åben for at vejledning også kan betyde at man må korrigere ting.
Mvh. Mads

Hej Morten
Jeg synes, dit problem lyder meget bekendt... Jeg kommer selv i IMU og har været med i forskellige grene af IM og LM hele min opvækst. Her sidste år skulle jeg så med på IMU's nyopstartede 4U-kursus, hvor en del af det var, at man meget gerne skulle tilknyttes en ældre vejleder. Det lykkedes faktisk ikke dengang at finde nogen... Siden er jeg så kommet med i en slags mentorgruppe med den lokale præst, men det tog noget tid at finde ud af det, og det var bare for formanden... Principielt burde det være noget, i det mindste alle med en lederopgave, havde... Min erfaring er, at problemet faktisk er dobbelt: Unge blokerer ofte over for at skulle have en ældre, der prøver at fortælle dem, hvad de skal gøre. Og samtidig har en masse ældre (så gamle behøver de altså heller ikke at være, jeg tror, 35 ville være fint...) har problemer med at se, hvordan deres erfaringer kan være til gavn for andre kristne. Ret ærgerligt, for der var mange fejl, man ville kunne undgå, hvis man lyttede til andre, der har haft de samme problemer...

Jeg tror virkelig, vi har et langt større problem her, end vi egentlig selv aner. For det første fordi det gør, at vi som unge kommer til at begå en masse fejl, der kunne have været undgået. For det andet fordi manglende samtale og inspiration generationerne imellem gør, at vi får en unaturlig opdeling i menighederne. Jeg tror en stor det af grunden til dette problem faktisk lægges i hjemmet. Det virker som om det i kristne sammenhænge faktisk er "i orden" at synes, at ens forældre er nogle gamle, formørkede stoddere uden virkelighedssans. Og det er det bestemt ikke. For det første, så er budet om at ære sin far og mor stadig et, vi har fået fra Gud, og det har vi ikke for sjovt. For det andet så har de faktisk noget viden, som vi ikke har som unge, og som vi kunne have gavn af.

Men når det er sagt, så synes jeg også samtidig, at du gør de unge dummere, end de er. Jeg mener helt klart, at der er behov for, at især ledere i ungdomsforeningerne er knyttet på en ældre vejleder. Men samtidig er det altså også væsentligt, at de (vi), når de er i sådan et forløb for lov til at være ledere og rent faktisk træffe beslutninger uden hele tiden at føle, at de skal passe på hvad de gør, fordi de gamle måske ikke kan lide det. På den måde synes jeg faktisk, at IMU har en rigtig uheldig organisering, når IMU ikke som bevægelse kan træffe en eneste beslutning uden at risikere, at den bliver overrulet af hovedbestyrelsen, hvor vi i øvrigt ikke har andet end høringsret i form af landsungdomssekretæren. Det fordrer ikke en udvikling af ansvarsfølelse for egne beslutninger.

Jeg synes, det er en god idé, at samfundsbestyrelsen har en med til IMU-bestyrelsesmøderne, men hvis de skulle være med til alle ungdomsmøder eller for den sags skyld, at hele ungdomsforeningen skulle gennemgå lange undervisningsforløb, hvor det væsentligste krav til underviseren er, at det er en moden kristen, så ville det ikke være på de unges præmisser. En anden ting er, at der faktisk er mange virkelig velsignede forkyndere, der ikke nødvendigvis er specielt gamle, men som alligevel har et virkelig stærkt ord fra Gud at bringe... Disse forkyndere er i øvrigt for de flestes vedkommende også selv inde i et vejlederforløb, hvor de jævnligt taler med deres egen vejleder. Det er godt og nyttigt, men det skal altså ikke være sådan, at det er de gamle, der sætter dagsordenen i ungdomsforeningerne.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Jeg forstår din problemstilling.

Én ting synes jeg dog er et endnu større problem: Jeg finder det åndelige modenhedsniveau blandt de ældre kristne (vel netop omkring 68'er-generationen og opefter) forbløffende lavt ... for at generalisere.

Ofte møder jeg den helt omvendte verden hvor mange unge kristne viser enormt meget mere modenhed end flertallet i den ældre generation.

Dette ikke for at mane din problemstilling i jorden, men blot for at give den nogle perspektiver. Måske er der også tale om en svigtende ældre generation.

Søren.

Hej Soeren!
Det var et tankevaekkende indlaeg du skrev. Jeg har mest oplevet problemet som vaerende mangel paa kommunikation mellem generationerne og ikke saa meget paa grund af umodenhed. Du maa da gerne skrive noget mere om hvordan du har oplevet det.
Jeg synes tit jeg har oplevet at naar man saa endelig faar taget sig sammen til at snakke med aeldre kristne (problemet ligger tit ogsaa hos os selv, som Mark ogsaa skriver i sit indlaeg) saa viser det sig at der er meget godt at hente, men det lyder ikke saadan paa dig.
Hvornaar har du oplevet at den yngre generation har vist "enormt meget mere modenhed end flertallet i den ældre generation."?
Kaerlig hilsen Morten

Jeg må jo skynde mig at tilføje, at jeg som tilhørende den yngre generation også ser situationen fra dette synspunkt.

Du kan have ret i, at det kan dreje sig kommunikation. Det vil jeg vedkende, at det nogen gange gør.

Citat:
Hvornaar har du oplevet at den yngre generation har vist "enormt meget mere modenhed end flertallet i den ældre generation."?

Jeg oplever det især i den radikalitet, som præger mange unge kristne. Der er tale om en kompromisløshed og fasthed, som man sjældent finder hos den ældre generation.

Desuden finder jeg det i nyorienteringen mod at VÆRE I verden, men ikke af verden. Min oplevelse er, at mange ældre - i forsøget på ikke at være AF verden - heller ikke er I verden, men isolerer sig fra den.

Vores kirke og vores kristendom er i dyb krise i Danmark. De mest ambitiøse er de unge, som trods alt forsøger at modsvare krisen i stedet for at gentage gamle floskler, som tildels er usande.

I det store og hele er der altså for mig at se tale om et svigt på ledelsesmæssigt plan.

Dette har naturligvis konsekvenser for den almindelige kristne, som jo ser op til sine lederskikkelser og imiterer dem. Alt for mange steder sidder den ældre generation af kristne og lader sig påvirke af usund teologi, af passivitet og af konservatisme.

Teologisk set (min egen lile kæphest ) synes jeg situationen er alarmerende. Ikke fordi jeg vil kalde det decideret vranglære, men fordi vægtlægningen i vores kristendom i så ringe grad afspejler den man finder udtrykt i Bibelen.

Alt ialt: Jeg savner ledere, som stiller sig op og GIVER RELEVANT MODSPIL til den tidsånd vi lever i, og det med autencitet og personligt engagement. Som lederen er, sådan gør folket også.

Søren.

Hej Soeren!
Jeg maa sige at du lyder noget selvsikker paa den yngre generations vegne. Du har ikke meget til overs for vores roedder eller tidligere laerdom som vi kunne drage nytte af.

Unge har ALTID vaeret radikale og hoejroestede. De mener altid at netop den del af sandheden de har faaet lov at skue noedvendigvis maa vaere hele sandheden og ophoejer dette. Det er godt i begraenset omfang mener jeg. Ungdommens fantastiske gaapaamod er utrolig vaerdifuld og kan skabe liv og nyt haab i en stagneret kirke, men det kan tidligere generationers visdom ogsaa.

At vaere kirke 'i verden', men ikke 'af verden' er kirkens store force. Vi skal ikke bare give koeb paa alle vores vaerdier og deltage fuldt og helt i alt hvad tidsaanden siger fordi 'vi har pligt til at vaere del i det'. Kirken (med stort K) er fuldstaendig og totalt vaesensforskellig fra verden - hvordan undgaar man at skille sig ud?

Citat:
Vores kirke og vores kristendom er i dyb krise i Danmark. De mest ambitiøse er de unge, som trods alt forsøger at modsvare krisen i stedet for at gentage gamle floskler, som tildels er usande.

Igen synes jeg du lyder meget ambitioes paa de unges vegne. Det er MEGET forskelligt hvor meget floskler praeger forskellige samfund. Jeg kan kun give dig ret i at det er tomt og forfaerdeligt hvis floskler bliver det centrale istedet for Jesus.

Teologisk maa vi traekke paa de ressourcer der allerede findes i kirken. Udelukkende at stole paa sig selv, er hovmod.

Skriften alene

Hilsen Morten

Hej Morten.

Citat:
Du har ikke meget til overs for vores roedder eller tidligere laerdom som vi kunne drage nytte af.

Jo, det har jeg så absolut og i allerhøjeste grad. Kirkefædrene, Luther og de gamle troskæmpere i vores tradition er blandt mine største forbilleder og idoler. De har desværre mistet deres tag i meget "missionsk" kristendom i dag efter min mening.

Citat:
Unge har ALTID vaeret radikale og hoejroestede.

Jep, måske var det derfor Jesus valgte 12 unge knægte i 15-21 års alderen De troede på det når han fortalte dem at de skulle være med til at forandre verden.

Citat:
Ungdommens fantastiske gaapaamod er utrolig vaerdifuld og kan skabe liv og nyt haab i en stagneret kirke, men det kan tidligere generationers visdom ogsaa.

Derfor er netop kirkens gamle kæmper blevet modefænomener igen blandt de unge.

Citat:
Det er MEGET forskelligt hvor meget floskler praeger forskellige samfund.

Ja, heldigvis. Men min generaliserende påstand vil være, at typiske højrefløjstilhængere er gennemsyret af en usund teologi.

Citat:
Teologisk maa vi traekke paa de ressourcer der allerede findes i kirken.

Hvilke ressourcer er det specielt du tænker på? Typiske folkekirkepræster?

Citat:
Skriften alene

Jesus alene
Troen alene
Skriften alene

Søren.

Godmorgen Søren, lige et lille spørgsmål her fra sidelinjen.
Du skriver:

Citat:
Men min generaliserende påstand vil være, at typiske højrefløjstilhængere er gennemsyret af en usund teologi.

Nu ved jeg godt, hvordan en typisk - og gammel! - højrefløjstilhænger ser ud
(det er nemlig sådan én som mig!! ),
så det behøver jeg ikke at spørge ind til, men jeg vil meget gerne høre, hvordan du vil beskrive den usunde teologi, som du mener gennemsyrer os?

kristina

Citat:
Kristina til søgende: . . . . men jeg vil meget gerne høre, hvordan du vil beskrive den usunde teologi, som du mener gennemsyrer os?

For mig at se er det en usund teologi, der opstiller et billede af Gud, som beskylder ham/hende/den for at være villige til at lade nogle af sine skabninger lide evigt i helvede.

Det var måske ikke lige det eksempel på beskrivelse af din usunde teologi, som du helst ville høre - men eksemplet er efter min mening både centralt og dækkende for din tro, som du har præsenteret os for den.

Hej Kristina.

Der er forskellige ting jeg synes man kan kritisere de højrefløjske missionsfolk for.

Missionsfolk generelt ved ikke hvordan de skal forholde sig til GT og loven i særdeleshed. Mange fremhæver umiddelbart nogle love som etisk norm men lader andre ligge uden at skænke deres selektivitet en tanke. Vi bør arbejde på et ret forhold mellem GT og NT, i særdeleshed mellem loven og evangeliet.

Helliggørelse er et underbelyst emne i mange af disse sammenhænge. Den nye vilje til at gøre det gode bliver sat til side med begrundelsen at frugterne kommer af sig selv når bare man holder sig til Jesus, noget som er delvist sandt, men som ofte fører til et passivt kristenliv i stedet for et radikalt nyt liv, som man ser det hos NT's personer.

Hvis man deler kirker op efter deres trinitariske fokusering, så kan man groft sagt sige, at typisk højkirkelige sammenhænge vægtlægger Faderen, typisk lutherske kirker vægtlægger Sønnen og typisk karismatiske kirker vægtlægger Helligånden. Der kunne vi trænge til en mere nuanceret og alsidig teologi som lader de andre områder komme til sin ret. Dette er dog ikke noget kritisk, blot en betragtning, som kan retlede vores fokus.

Derudover vil jeg mene, at den generelle konservatisme gør, at normer som ikke har sin rod i Bibelen, bliver opstillet og gjort selvfølgelige, noget som man ved nærmere efterretning nok burde forholde sig kritisk til. Dette gælder alt lige fra vores meninger om hvem der kan lyse en velsignelse, udføre en eller anden kirkelig handling, indstifte nadver, hvad en gudstjeneste er, hvad en menighed er i forhold til et kristent fællesskab, til meninger om hvordan man skal være som god kristen.

Dette er måske nok de overordnede ting. Der er selvfølgelig konkrete implikationer af forskellig art når man følger disse generelle kritikpunkter til dørs.

Grundlæggende vil jeg mene, at vi har mere end rigeligt at se til foran vores egen dør.

Søren.