For mere end to år siden blev jeg forladt af min ikke-kristne mand, der havde fundet en anden. Han har nu efterhånden haft et par andre kærester, den sidste i over et år.
Det har været meget vanskeligt at komme igennem den sorg, der prægede tiden efter seperationen, og som jeg stadig af og til kan føle, især på vores barns vegne, der er meget splittet mellem os.
Vi har på intet tidspunkt været uvenner, og er begge meget påpasselige med ikke at sige noget ondt om den anden i hans nærvær, faktisk er tonen generelt meget venlig, og vi holder meget af hinanden stadigvæk. Selvfølgelig ikke på samme måde, som da vi stadig dannede par.
Men, men, men! Vi har flere gange snakket om skilsmisse, men han bliver ved med at trække det ud. Siger, at det er besværligt, ubehageligt, eller at han ikke er klar til det. Eller at der jo ikke er nogen grund til at få det gjort, før en af os ønsker at bliver gift med en anden, det handler jo blot om et stykke papir/at få formaliteterne på plads. Det var lidt de samme argumenter, der kom på bordet, da vi i sin tid snakkede om at blive gift. (Jeg var ikke kristen, da jeg mødte ham.) Jeg er meget uenig med ham, dels fordi hans kæreste ikke ved, at vi ikke er skilt, dels fordi jeg meget gerne selv vil have sat et punktum, så jeg ikke bliver ved med at lade mig styre af håbet om, at han måske en dag kommer tilbage. Men så kommer mit spørgsmål langt om længe;

Juridisk set kan jeg jo bare blive skilt, men set i et kristent lys er det noget andet. Kan jeg som kristen forlange skilsmisse, eller skal jeg blive ved med at leve efter hans luner til den dag, han bestemmer sig for at gifte sig med en anden? Jeg kommer her slet ikke ind på emnet gengiftning, det er ikke der, jeg har tvivl, men jeg ved med min forstand, at han ikke kommer tilbage, og det er så formålsløst at blive hængende i den skruetvinge, han skaber for os. Håber, du kan give mig et vink.

Shira

Kære Shira

Først vil jeg beklage, at du har måtte vente så længe på svar. Jeg håber dette stadig kan være dig til hjælp. Derefter vil jeg være helt ærlig med det samme at sige, at jeg ikke er sikker på, hvorvidt det er klogt af mig, at råde dig. Du må hellere ”nøjes” med at tage det her, som nogle tanker, der forhåbentlig kan hjælpe dig i din egen afklaring og beslutning – og gi´ dig frimodighed til at bede Gud om hjælp.

Jeg kan godt forstå det anstrengte og uudholdelige i at ”blive holdt hen”, så der ikke rigtig bliver sat punktum. Det kunne godt tyde på, at din mand har et problem med at tage beslutninger og se konsekvenserne i øjnene, samtidig med, at det også kan se ud til, at han har problemer med at forpligte sig i en relation og gøre det juridisk bindende. Det virker umiddelbart på mig som om, han lever lidt i sin egen verden og efter sine egne regler og normer, for at leve i et forhold og samtidig holde skjult, at han er gift med en anden, det er helt uacceptabelt og respektløst – både over for dig og overfor kvinden, han lever sammen med. Han mangler simpelthen at tage ansvaret fuldt ud for det liv.

Juridisk orden
Jeg kan på den ene side godt forstå, at du har været tilbageholdende med at søge skilsmisse – og selvom jeg ikke har forudsætning for at vide, hvordan det er kommet hertil mellem jer, så er virkeligheden nu altså den, at din mand lever med en anden kvinde. Jeg har heller ikke nogen forudsætninger for at placere skyld, så det er ikke det, vi taler om, men han har brudt ægteskabet, og da det for dig at se også er helt urealistisk at leve i håbet om, at han vender tilbage, så vil en skilsmisse få sat juridisk styr på de faktiske forhold, så du ikke ender i noget meget uheldigt. Det ansvar må du også være med til at tage. De økonomiske vilkår har jeg ikke forstand på, men du bør tage en samtale med en socialrådgiver og få styr på det (hvis ikke du har det). Du kan få at vide, hvordan du henvender dig til statsamtet, som har mange funktioner, og kan hjælpe jer med at få styr på aftaler om samvær og børnebidrag. Du skriver ikke noget om, hvordan I har ordnet det praktiske og økonomien. Men hvis barnet bor hos dig, så skal hans far betale børnebidrag. Det er også dit ansvar, at der kommer styr på det.

Punktum – men fremtiden ligger stadig åben
Jeg ved ikke, om I behøver en skilsmisse, for at få styr alle de ting – det kan du jo spørge om i Statsamtet – men umiddelbart virker det som den mest reelle ting. Skulle det hele ændre sig, som ingen lige nu måske forestiller sig, men at I finder sammen igen, så kan I jo gifte jer igen. Det er for mig at se ikke at blive ”gengift” – for i forhold til Gud, så har han jo velsignet jer to, og det er ikke ham, der har fortrudt det. Den fremtid ligger for så vidt stadig åben, men med jeres historie vil det være at starte helt på en frisk og bygge en ny tillid op.

Jeg siger det ikke for at også en skilsmisse skal fastholde dig i en urealistisk drøm, som du måske endda kæmper for at slippe af med. Hvad det angår må du nok forholde dig til din egen realisme og justere dine planer og drømme efter det. Samtidig må du bede Gud om at give dig mod på fremtiden og vejlede dig til at komme videre. Bed sammen med nogle du kender, og som kender din situation godt. Bed om hjælp, så du med tryghed kan tage de skridt, der skal tages.

Jesus tillader skilsmisse
Jesus nævner selv skilsmisse som en mulighed – som en nødordning, der hvor skilsmisse er et mindre onde end fortsat ægteskab. I Matthæusevangeliet kapitel 19 fra vers 8 siger Jesus, at det er på grund af menneskets hårdhjertethed, at Moses i sin tid gjorde det muligt at opløse et ægteskab. Det var ikke sådan fra begyndelsen, fra verdens skabelse, men syndefaldet har lavet meget om ved det oprindelige, og menneskets synd kan ødelægge det frugtbare i et ægteskab, så det bliver tilladt at opløse ægteskabet. Og Jesus siger også, hvad det er for en synd, der gør skilsmisse til en mulighed: det er utroskab og ægteskabsbrud. Så når du føler et behov for at få sat et punktum for det ægteskab, som er blevet brudt, og hvor der ikke mere er vilje til forsoning, så er det et behov Jesus også har sat ord på. Derfor tror jeg også, at Jesus vil give dig vejledning i, hvad du skal gøre i din situation.

Jesus går med.
Jesus vil ikke lade dig rode med det her alene. Jesus har været med i jeres ægteskab fra starten af, og når du i bøn og tro fortsat er åben for hans velsignelse, så er han med dig også i de svære beslutninger. Han ved også noget om den smerte, der ligger i det. Selvom du tilsyneladende klarer at tale pænt om din mand, og I formår at opføre jeg fornuftigt og venskabeligt overfor hinanden, så ser Jesus også dybere, og ved hvordan det føles at blive svigtet. Jesus har prøvet at blive svigtet – noget så grusomt og modbydeligt. Han har også måtte acceptere at folk valgte ham fra – det kan være hårdt at give slip, men vi kan være nødt til det. Ikke engange en vielsesattest kan tvinge nogen til trofasthed og kærlighed.

Guds kærlighedspagt med os står fast. Han mærkede os i dåben som hans børn, og gyldigheden af det faderskab står han ved – uanset vores fald og svigt, skilsmisse eller andre brud. Det er godt at have som fundament, når vores liv og drømme sprækker og skaber så megen frustration og utryghed. Guds allervigtigste mål med dig, er at få lov at følge dig på din livsvandring, så du når målet en dag.

Må Gud velsigne din fremtid og give dig mod på din vandring.

Med venlig hilsen
Netmissionær
Benna Asmussen Hørlück
Benna@Jesusnet.dk