Helvede er en stor anstødssten for mig.

Hvordan kan en kærlig Gud tillade at mennesker havner i helvede. Alle mennesker herunder børn som ikke tror på Jesus.

Vi taler om at menneker får fred når de dør, men hvis de ikke tror skal de pines i evighedernes evigheder. Det har jeg det svært med.

Du rammer lige en af mine egne tilbagevendende anfægtelser. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at kunne forlige mig med det. Men jeg kan på den anden side heller ikke få Jesu ord til at give mening, hvis jeg begynder at bortforklare muligheden for fortabelse.

Dét jeg mest forsøger at holde fast i, er at Jesus selv viste sin fortvivlelse og smerte over at måtte se i øjnene, at der er mennesker, der går fortabt. Da Jesus stod og så ud over Jerusalem, fra Oliebjerget på vej ind til byen til de påskehøjtidligheder, der kom til at betyde hans død, da græd Jesus, mens han siger, hvis I dog bare ville.... men I ville ikke. Jeg klamrer mig til det billede af Jesus, når jeg tænker på fortabelsen, for da ved jeg, at det ikke er en kynisk hævnrig Gud vi har. I stedet møder vi en kærlighed, der respekterer og elsker så meget, at den ikke tvinger nogen – men som heller ikke afviser nogen, der kommer til ham.

Jeg vil henvise dig til et svar, som Leif Andersen har skrevet, om præcis samme anfægtelse. Det har jeg selv lige læst igen, og jeg synes trods alt det hjælper mig til at holde fast i Jesus og have tillid til, at han ER kærligheden selv.

Jeg håber det også kan hjælpe dig.

Hvordan kan en kærlig Gud tillade, at nogen går fortabt?

Med venlig hilsen
Netmissionær
Benna Asmussen Hørlück
Benna@JesusNet.dk