Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 12 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#59444 - 05/03/2006 01:56 Abort... hvorfor 12. uge?
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Ja, titlen røber lidt, hvad jeg vil spørge om...

Jeg skal bruge det i en opgave.

Hvorfor er netop 12. uge vedtaget som det tidspunkt, hvor man kan få abort lovligt?

Til toppen 
#59445 - 09/03/2006 15:38 Re: Abort... hvorfor 12. uge? [Re: steffenlaursen]
Caballo
Bruger

Reg.: 24/02/2006
Indlæg: 11

Det ser ikke ud til at du har fået nogen svar endnu, så jeg vil gerne prøve at give dig et.

Problemstillingen er jo, at når der sker en udvikling fra "ingenting", og til et levendefødt menneske, så må der være en skillelinie hvor man kalder det som skabes "et menneske".

Lidt lige som når man laver en bil: Først er der de rene råvarer, i form af metaller, så forarbejdes de til skruer, møtrikker, motorblok og metalplader. Et eller andet sted mens man sætter det sammen, må der være et tidspunkt hvor man kalder det "bilen" og ikke "råstofferne".

Sagkyndige har sikkert overvejet, hvornår de forskellige celler der til sidst danner mennesket "ligner" så meget, at man nu kan sige at der er tale om et menneskeligt individ.

Samtidig har man nok også haft inde i overvejelserne, hvor det begynder at blive psykologisk usundt for en kvinde at abortere fosteret.

Så uge 12 er nok det skel som passer bedst ind.

Jeg er godt klar over, at det her ikke batter meget som forklaring, og man kunne næsten lige så godt have sat skellet til uge 11 eller uge 13 uden at der i øvrigt var sket ret meget ved dét.

Så svaret må være, at det er en vurderingssag. Og så har man vedtaget uge 12 som det bedst passende.

Venlig hilsen
Henrik

Til toppen 
#59446 - 09/03/2006 15:50 Re: Abort... hvorfor 12. uge? [Re: Caballo]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
... ja - og faktisk er det nok et spørgsmål, som hører mere hjemme i lægeligt regi.

De fleste af os kristne er imod abort i det hele taget, fordi vi mener, at fosterdrab er forkert, og at det ufødte liv skal beskyttes lige fra begyndelsen.

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#59447 - 09/03/2006 16:52 Re: Abort... hvorfor 12. uge? [Re: steffenlaursen]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej Steffen,

jeg tror ikke, det er det rigtige sted at spørge om det. JesusNet er et kristent, missionerende site, og de fleste af dets brugere er imod abort i det hele taget. Jeg tror, at du får mere ud af at spørge nogle læger, hvorfor abortgrænsen hedder 12. uge.

Husk, at der også kan foretages abort efter 12. uge ved særlige omstændigheder og efter tilladelse af et abortsamråd.

mvh Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#59448 - 09/03/2006 17:15 Re: Abort... hvorfor 12. uge? [Re: Caballo]
Claus Due
Bruger

Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
Caballo skriver:

Citat:
Sagkyndige har sikkert overvejet, hvornår de forskellige celler der til sidst danner mennesket "ligner" så meget, at man nu kan sige at der er tale om et menneskeligt individ.

Samtidig har man nok også haft inde i overvejelserne, hvor det begynder at blive psykologisk usundt for en kvinde at abortere fosteret.

Så uge 12 er nok det skel som passer bedst ind.



Svaret er nok nærmere, at 12 uger først og fremmest er 1/3 af graviditetens længde og svarer temmelig præcist til tre måneder.

Senere forskning i fostre og deres udvikling har understøttet denne grænse, da man har fundet ud af, at fostres evne til at føle smerte - både nervebaner og receptorer - først udvikles i 13. uge af graviditeten. Dansk, og tysk, og fransk lovgivning bruger 12 uger, mens man i Sverige har valgt 18 uger (og har haft denne grænse siden 70'erne).

Den mest nærliggende årsag til grænsen på de 12 måneder er nok langt mere håndgribelig end smerte-oplevelsen i fostret eller fordi det passer pænt med tre måneder. Sandsynlige årsager er at 1) fostrets hjerte begynder at slå selv omkring 12-ugers-grænsen og 2) fostrets motorik aktiveres ca. samtidig.

En anden grund er hvad Etisk Råd nævner i blandt andet rapporten om sene, provokerede aborter:

Citat:
En abort før 12. svangerskabsuge kan ske som et mindre lægeligt indgreb, mens hovedmetoden efter 12. svangerskabsuge er, at aborten gennemføres som en "fødsel" af fosteret. Den almindelige fremgangsmåde er, at fødslen sættes i gang ved, at kvinden gives stikpiller (vagitorier) med vefremmende hormon, der gives i så store koncentrationer, at livmoderen trækker sig sammen, hvorved blodkarrene i moderkagen bliver klemt, og fosteret som resultat heraf dør af iltmangel. I helt sjældne tilfælde fødes barnet dog levende. Behandlingen har almindeligvis et forløb på op til 48 timer, hvorefter ca. 95% af alle tilfælde vil være aborteret. I de resterende 5% af tilfældene kræves yderligere indgreb for at fuldføre aborten. De fysiske bivirkninger for kvinden af denne fremgangsmåde er først og fremmest smerter, men der ses desuden kvalme, opkastninger og diaré hos 5-20% af kvinderne.



Altså, en abort foretaget efter 12. uge er langt mere ubehagelig, idet der er tale om at fødslen tvinges igang, modsat et mindre, kirurgisk indgreb i perioden før 12. uge.

Den fulde afhandling om de sene, provokerede aborter kan du læse på etiskraad.dk. Etisk Råd har i sin midte adskillige kristne, men afhandlingen er sober og ikke baseret på religiøse eller filosofiske ideer om, hvornår et menneske bliver et menneske.

"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking." -- Ayn Rand

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær