Kære PC,
Jeg må bede dig svare på samme spørgsmål som Jesper, hvis der ikke er forskel, og det har intet med størrelse at gøre, men hvis der ikke er forskel, hvorfor er der så flere forskellige Kirkesamfund??,
Mkh,
Hanne

Kære Serner,
Nej, jeg er ikke direkte medlem af IM eller LM, jeg ken jo ikke komme til nogen møder eller så, men jeg holder da Bibelnøglen så jeg kan læse efter retningslinierne derfra, men jeg er medlem af Folkekirken og et troende menneske, Jesus er min frelser, er det ikke nok??

Mkh,
Hanne

Ja men der er mange grunde. historiske, menneskelige magtkampe, teologiske skytte krige, og så selvfølgelig hele spørggsmålet om kirken tilknytning til stats mageten osv osv. Men når alt kommer til alt hvis du altså er med til at sige den apostolske trosbekendelse i kirken. Så tro du jo på en hellig, universal, apostolsk kirke. Gør du ikke?

J.

Jeg sagde ikke jeg troede at Hanne var med i IM eller LM

Jeg spurgte til om hvis Pinsen var en sekt, hvad så med Im og LM ????
For det da lidt dobbeltmoralsk at sige at Im ikke er i en sekt men Pinsen er....Har IM HELE sandheden?? Eller folkekirken??

Hvorfor der er flere kirke, jo Hanne hvorfor er der flere forskellige partier i folketinget....?
Fordi vi har forskellige opfattelser af de vi tror på......
Og derfor er der nok flere kirker.....
Min kirke "pinsekirken" taler det samme sprog som jeg gør, altså at det som jeg læser i biblen og forstår om kristus som danner min tro og holdning, det finder jeg bedst besvaret i Pinsen, derimod ikke sagt at jeg ikke kan komme i andre kirker....

Jeg går ind for tværkelig samarbejde, men opdager tit at holdningen er modsat hos andre, og det skuffer mig.......
Men jeg tror ikke det er muligt at slå kirkene, sammen, da vi er alle for stolte eller noget lign. til at opgive vores overbevisninger......da biblen ikke har en facitliste bag i, er vi nød til at sætter liden til at Gud forklare det for os når vi læser det, og vi læser alle forskelligt...og lægger vægt på forskellige ting
Men ingen af os ved hvad den endegyldige sandhed er , altså hvilken menighed trosretning som er DEN RIGTIGSTE........men i Guds øjne er vil vel alle lige gode.....eller dumme....what ever....

Men Hanne, forklar mig lige mit spørgsmål....hvorfor er min kirke en sekt?? og din ikke??



(to preach an pray im called)
mvh. PC

hej Hanne!

Jo! det er nok!!!!!

-serner

Hej til jer allesammen,
Jeg tror jeg lige må bringe noget på det rene, min Moder kaldte pinsekirken for en sekt, men vi mente ikke noget slemt med det, jeg tror I lægger meget mere i ordet sekt end jeg gør, det er slet ikke sådan et slemt skældsord som I gør det til, I skal nærmes sammenligne det med afvigende trosretninger, og for ikke at blive misforstået, afvigende fra Folkekirken altså, så lad os stoppe her, jeg har i hvert fald ikke lyst til at blive ved.
Mkh,
Hanne

Hanne....

Så synes jeg du skulle være bedre end din mor, og holde op med at kalder os for en sekt, og indse at ligeså meget som du kommer i en sekt, ligeså meget kommer jeg i en sekt....

Og jo, ordet sekt er slemt.....det er slemt nu..for ordets betydninger er blevet forstærket NEGAVTIVT........at kalde frikirkerne for sekter...er i mine øjne bagtalelse.....

Hej Serner....


Jeg kan godt følge dig i at historien er god, og til dels vigtig...men den skal ikke være det styrende...
Jeg vil gerne selv udvikle mit liv i kristus, og tilføje nye ting og opdage sandheder...osv.
Men at fordybe sig i fortiden synes jeg kan være farligt..Jeg mener det er vigtigere at kikke frem ad..
Men jeg er alligevel enig med dig at vi kan lære noget....

men når vi kommer dertil at vi diskutere om Luther drak varm kakao og om Augustin holdte med FC. Midtjylland...så er vi kommet alt for langt væk fra det som er relevant.....og desværre er der mange som kommer ud på det skråplan....

Ellers....er vi enige...



(like they said, get that GOSPELPREACHER in here)

mvh. PC

Kære PC.
Hermed følger mit leksikons definition på ordet Sekt:
Sekt: = Religiøst samfund der på grund af særmeninger har dannet sit eget trossamfund.
Er det så slemt ? Men jeg skal nok holde op med at bruge ordet, og bare kalde andr trossamfund for grene af trossamfund.
Mkh,
Hanne.

hæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæ,

jeg tror nu Augustin holdte med Brøndby!! -ligesom i øvrigt de fleste andre kirkefædre......

Gud velsigne dig helt vildt Pente Costal!!!!
-serner

Kære allesammen !

Jeg har - nu kan jeg ikke lige finde hvor - skrevet noget forkert om hvad sekter er,
jeg troede det var et ikke-anerkendt trossamfund. Det er forkert. Jeg har i dag
spurgt min præst, og han forklarede mig, at det simpelthen bare er et ubrugeligt ord, fordi der ikke findes nogen klar definition af hvad det betyder !
Og så også fordi der er nogen - vist nok de fleste - der synes det er et negativt ord.

Så jeg beklager at jeg tog fejl og vil nu gå hen og strege det ord i mit leksikon.

kristina

*griner* he he he......

Jeg mener det er histrorisk fakta at Augustin under en Messe, skulle have råbt "FC MIDTJYLLAND" mens han klappede i rytmer...*S*....*S*....

Eller også er dette bare noget jeg finder på ..........

Gud velsigne dig i overflod...og lidt til....


mvh- Pente Costal

ps. sara er hilst, og hilser igen *S*

Kære Hanne og Kristina...

Well, så er alt vel godt...*S*-----

Hej PC

Jeg har nu hørt mange fra både IM og LM som ville være mere end glade for at samarbejde med nogle frikirker.

Men hvor ligger humlem?

Måske i holdninger som ligner dine angående folkekirkegængere. Måske er det fordi at du signalere at der er én facitliste til Bibelen - nemlig DIN opfattelse. Og alle som ikke deler den er både egoister og fundamentalister og det der er værre....

Kære Esma.....

Vil du ikke være sød at fortælle mig hvilke Im og Lm foreninger det er, der gerne vil samarbejde?
For jeg har været i noget lignede 16-17 stykker og ingen ville have det mindste med os at gøre, de ville heller ikke høre hvad vi foreslog.....

Og jeg kan ikke holde styr på alle de beretninger jeg for fra venner rundt i landet, hvor frikirkene selv må gøre tingene, fordi missionsforbundne ikke vil have noget at gør med dem, men det ville glæde mig at få navnet på nogen som gerne vil..stå sammen for Jesus..

Så hvem er det lige det er..gal på den...??

Du må kalde mig lige det du vil, og du må køre al din vrede af på mig...jeg kan tage din vrede...
Men du kan ikke tage min.....og hvorfor....fordi jeg ikke har nogen....
Det eneste jeg har fra Im og LM er afslag på afslag om tværkirkelig arbejde............................

argumenterne er lige så latterlige som de plejer at være...
"vi kan ikke have noget at gøre med nogen der ser ned på vores dåb"
"Nej tak, vi holder hos til vor egne"
"Tak men nej tak, vi vil ikke forvirre folk"
"Vi må ikke samarbejde med folk som ikke er luthersk kristne"
"jeg er nød til at vide om du tror på Gud"
"Vi kan ikke samarbejde fordi vores leder ikke mener det er en god ide"
"Dåbssynet er så vigtigere for os, og vi er vil ikke evangelisere med folk som ser ned på det"

og jeg har mange flere.....Min Gud!....hvor er det vi er havnet??......

Jeg forlanger ikke at du skal tro som mig...Du skal tro som dig selv på Jesus
Men hav biblen som en autoritet det skal du, og min tro er 110% bibel baseret (de næste 890 er Helligånden i mig *griner*).....er din??....

Og hvis vi lige skal være helt ærlige...så er det altså missionsforbundne som afviser samarbejdet..
Jeg kender folk i rigtig mange frikirker, folk jeg stoler på, og de berette om det jeg tidligere nævnte øverst...

I kristus (ALTID)
Pente costal

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Esmeraldas forklaring.
Jeg vil heller ikke samarbejde, hvis hovedtanken er at det er smartere at være fræk end at vise respekt. Ikke af uvilje mod samarbejdet, men som en realistisk erkendelse af, at det er umuligt at opnå nogen gensidighed på de betingelser.

For hvordan skulle det overhovedet kunne lade sig gøre?

Hej

Lige nettop Eva.

Men jeg kender dog et par menigheder som samarbejder lidt på tværs - så langt de kan blive enige. Jeg skriver kun dem jeg personlig har kendskab til og ikke dem jeg kun har hørt om:

LM i Holstebro holder alliancebedeuge sammen med Babtisterne, og jeg mener at der er et par fællesspisningsaftner i løbet af året.

IM i Lemvig har noget kørende med Apostolerne/ kristen center i Lemvig

I Tarm/Skjern kører de evangelisation hver anden fredag det er for alle kristne kirker i området - starter med bedemøde i IM´s hus og går så på gaden. Der kommer så bare ikke nogen fra frikirkerne... (jeg ved ikke om det kører endnu)

En af mine rigtig gode venner er født og opvokset i et tværkirkeligt hjem: mor=apostol, far=Im, børnene=LM.... og de har det godt.

Det er selvfølgelig ikke så mange, men jeg har hørt om en masse i andre byer hvor jeg desværre ikke selv har været.

Jeg mener ikke at samarbejde i sig selv er noget positivt. Jeg mener heller ikke, at det i sig selv er noget negativt. Det som gør begrebet positivt eller negativt er vel samarbejdets sigte, nemlig hvad vi forventes at samarbejde om.

Som jeg oplever det, er det især de frikirker, som som i deres forkyndelse afviger mest fra folkekirken (som de som regel har forladt) som er mest opsatte på at samarbejde?. Hvis det er rigtigt, kan jeg ikke undgå at komme til at tænke på, at det nok så skal være på frikirkernes betingelser, vi forventes at samarbejde?

Altså den model der hedder: "Kom-over-til-os-for-vi-er-de-rigtigste" ?

kristina

Tvivler på at jeg kendet til noge frikirke som ikke
sætter målet på at fører folk til kristus...

mon ikke det nærmere er omvendt??

Alle kristnes mål er da at vinde flere til Jesus - vi bruger bare ikke de samme metoder...

Men du kan bare ikke løbe fra at mange af frikirkens folk oplever afvisningen om samarbejde, som netop et udtryk for folkekirkens priviligerede position i samfundet og oplever dette som diskrimination og netop et uudsagt holdning til at den lutherske kirke model er den mest rigtige. Problemet er at folkekirken foruden at være folkekirke også er en konfesional kirke. Folkekirketanken blev aldrig ført helt ud i livet.

J.

Mon så ikke det var på tide at Folkekirken vågnede op??...

undskyld......... til alle parter.

en lille parantes. Både folke- og fri-kirker har deres fejl. Kan vi ikke stoppe den her snak om hvem af os der har flest af dem?? det tjener ikke til Kristi ære!

vi kan godt snakke om om vi vil have tværkirkeligt samarbejde eller ej, men kan vi ikke gøre det uden at skælde de andre ud? på den måde kommer vi jo nok ikke til at arbejde sammen.....

Guds fred,
-serner

HEJ PC


Var det ikke på tide at du begynder at læse hvad jeg skriver.


Jeg skrev noget i retning af at alle kristne ønskede at vinde flere for Kristus, men at vi bruger forskellige metoder...


Tænk på at der også er nogen der bliver skræmt af for meget halleluja og klappen i hænderne.... de søger noget mere (hvad skal jeg sige) ...roligt og "begge ben på jorden"-agtigt.

Det er jo bare godt at vi har begge typer steder så vi kan vælge hvor vi vil komme.

Hejsa

Nu har jeg ikke læst alle indlæg, men har alligevel denne kommentar:

Bibelen beskriver ikke noget om gendåb - at blive døbt flere gange findes ikke i bibelen.

Hvis man er blevet barnedøbt ER man blevet døbt.
Bibelen beskriver at store mængeder af mennesker bleve døbt herunder var der både børn og kvinder i mængden - dvs. at bibelen beskriver at børn blev døbt.

Bibelen beskriver at man kan komme væk fra troen men at den kan man komme til troen igen. Her står intet om at man skal døbes igen

Altså:
Bibelen siger:
1) Gendåb beskrives ikke i bibelen
2) Børn blev døbt
3) Man kan komme til troen igen, og her beskrives ikke skal døbes igen.

Håber det kan bruges til noget

mvh
Kristenhelbreder

Well...

Jeg er alt andet end enig med dig i, at biblen siger at børn blev døbt.....for det gør den ikke....
Og biblen taler om at "at hvis du tror af hele dit hjerte kan du blive døbt" det sagde Filip til hofmanden..
Så bare at blive døbt..gør ikke din dåb kristen....

De steder som barnedåbs tilghængere bruger er faktisk i mine øjne utrolige usikre....fordi..
Du ved ikke om der var børn til stede,,,,du antager det.....
Du ved ikke om soldaten som døbte sit hus havde børn, og om han overhovedet havde en kone...
altså...

Biblen siger IKKE...:
at børn blev døbt
osv...


mvh- PC

Hejsa eller Well Well for nu at blive i dit eget sprog...

Jeg vil gerne bede dig om at finde det sted i bibelen som siger at børn IKKE må døbes, eller en tekst som beskriver at "de blev KKE døbt".

Der står intet i bibelen om at børn ikke blev døbt, så hvorfor skulle de ikke være blevet det ?

Hvis man kigger lidt på GT (1 Mos 17,1-14) så fortæller Gud Abraham at "v11 I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. v12 Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt. "
--> her beskrives altså at børn skulle omskæres. Hvis børn tidligere skulle omskæres, hvorfor skulle de så ikke senere døbes ?
--> det lyder ret usansyneligt at Gud ønsker at indgå en "pagt" med mennesket og siger at børn også skal være i den pagt, for så senere at undlade at døbe børn.

For at underbygge at det er ALLE mennesker der skal frelses (dvs. også børn - for de er jo også mennesker) kan vi læse i 1 Tim 2,4: v4 som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.

Så vil Gud gerne have en pagt med alle mennesker, både børn som voksne ?
--> Gud ønsker pagt med ALLE mennesker.

Hvordan ser Jesus mon på det med børn, og hvordan kan vi ud at det tolke om Jesus (og derved også diciplene) døbte børn ?
1. (Mark 1,5) v5 Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.
--> blev børnene (også de helt små..) mon hjemme alene imens alle drog ud ?

2. (Matt 18,1-5) v1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« v2 Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem v3 og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. v4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; v5 og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.
--> skulle Jesus med sit syn på børn og den kærlighed han havde for dem, nægte at døbe dem..?
--> jesus siger intet om at han ikke vil døbe dem og de skal vente
--> HVIS jesus mente at de skulle vente med dåb til de blev voksne, hvorfor står det så ingen steder
--> tænk hvis du selv levede for 2000 år siden, du havde mødt Jesus og ville døbes mv. og du kommer også rendende med dine børn: skulle Jesus - Herren - så sige: "jeg døber ikke børn, thi min Fader i himlen ønsker ikke at indgå en pagt med børn" ?

Nej Jesus ønskede, ligesom vi kan læse i GT (1 Mos 17,1-14), at indgå en pagt med alle mennesker, og hans syn på børn var særligt kærligt: (Matt 10,13-16) v13 Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, v14 men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. v15 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« v16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.
--> de må gernes velsignes, men ikke døbes ???

I ApG (2,37-41) står der noget mere, nemlig at løftet også gælder børn (altså i tråd med GT hvor pagten gælder alle mennesker).
Så hvis du ønskede at blive døbt ville du så ikke også lade dit barn døbe ? - og hvem vil nægte det ?
v37 Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« v38 Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. v39 FOR LØFT JER OG JERES BØRN og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« v40 Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« v41 De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.


Sammenfatning:
1. I GT ønsker Gud en pagt med alle mennesker og i NT bliver løftet viderbragt.

2. Hvorfor skulle Jesus afvise børn ved dåb ?

3. Det står ikke skrevet at Jesus afviser børn - tværtimod.

4: Der står intet om at børn ikke måtte døbes - tværtimod er der flere ting der tyder på at det skete, omend det ikke er nedskrevet

5. Må en kristen gå med sko efter dåb ?
Well, well nu bliver det jo svært, for der står jo intet sted at de gik med sko. Så gik de egentlig med sko ?
Well, well det var nok så naturligt at man ikke gad beskrive at man godt måtte gå med sko..
Well, well Gud ønsker en pagt med alle mennesker, og her står intet om at børn blev døbt - det var selvfølgelig NATURLIGHEDEN selv at det skete *s*

Håber det kan bruges til noget

Kristenhelbreder

ps: hvis man nu skulle være så fræk og tage Jesus ord i sin mund så ville jeg sige flg. i denne situation:
"En kom og ville have sin barn døbt, men nogle nægte det og de strides om spørgsmålet" så sagde Jesus: "Hvem vover at undlade en barn dåb thi Guds rige er deres."

Hejsa KH...

Hvis vi vender tilbage til historien om Filip og Hofmanden....
Hofmanden sad og læste i ordet.....altså måtte han haved kendt til ordet....
Og Filip sagde til ham, at intet hindrede ham i blive døbt, hvis bare han troede af hele sit hjerte....

Og..jeg er sikker på at en voksen og et barn ikke tænker eller tror ens....
Et barn har en naiv tro, altså det kender ikke til forskelle....udlukker vel også tvivl....
derfor siger Jesus, "at guds rige er deres" fordi de tror som børn...
Hvis mennesker som voksne vil i Gud himmel må de får deres voksne tro, til at virke stærkt som lille barns naivitet......
Derfor bekendte de voksne deres tro, ved dåben til Jesus kristus, velvidende hvad de gik ind til.....

I Markus 10, siger Jesus: at i skal døbes med den dåb, han selv er døbt med....
Altså med Helligånden...og husk på Jesus var voksen..ikke en baby..................

Fortæl mig et sted hvor man med 100% sikkerhed kan se at der står "barnet blev døbt eller lign."
Kikker vi på ansvar og myndighed....ser vi at mennesker først selv har ansvar for dem selv omkring 18 til 21 års alderen...altså når de har erfaring og er voksne....
Din dåb til kristus, bør være sådan i du i dit ungdoms liv, bliver undervisr så du har erfaring og viden, så du med hjertet ved hvad du går ind til...ligesom en når står på egne ben som 18 årig....

Du kan ikke vælge et andet mennesket til tro, mennesket må selv komme til erkendelse....hvor meget har du erkendt som en baby??............

Og kikker vi på Pagten med Israel...om omskrærelse....
Skønt alle var omskåret gjorde de alle hvad der var ondt i Herrens øjne....fra den ældste til den yngste..
Altså.....de var ikke modne nok..måske--

Dåben---- bliv døbt som voksen med viden og visdom---erfaring....aflæg barnligheden og tro stærkt og naivt som et barn.........

I barnedåben bekender en anden at Du tror på jesus, meeen....hvordan kan du vide hvad jeg tror på??
Hvordan kan du bekende min vilje, om noget som jeg ikke har erfaret?......? WELL i just wonder?


i Jesus (selvføgelig)
PC-









PS-. Hvilke ting tyder på at børn blev døbt??.....

Hejsa

Wellll *ggg*

Sådan meget kort fortalt: jeg kan intet se galt i at et barn døbes og så ovenikøbet senere kan sige at det var en rigtig beslutning ved konfirmation

Jeg kan intet se galt i at der allerede for barnsben laves en pagt imellem Gud og børn.

Jeg kan intet se galt i at man i GT omskårede allerede fra 8 dags aldren og at man i dag kan døbe små børn.

HVIS man er at den tro at det er forkert at døbe en barn fordi barnet ikke kan sige ja til noget, så mener man jo dermed også at det ikke kan være Gud som talte til Abraham idet Gud mener sagtens at der kan laves en pagt fra barnsben....
Hvem har ret Gud eller "A" tilhænger (se nedenstående)

Så hvem har ret ?
A. Dem som ikke kan finde et direkte cicat fra bibelen hvor et barn døbes og syntes det er forkert at døbe fordi barnet ikke selv kan sige "ja" i situationen.

B. Dem som finder at jesus ikke siger nej til nogle og lader alle døbe.

Jeg behøver vel ikke sige at jeg er tilhænger at "B"'
Hvis jeg kunne læse i bibelen at børn ikke måtte døbes og jeg ikke i GT kunne læse at Gud siger at børn kan indgå en pagt med Gud ville jeg da osse vælge "A"

Nogle gange tænker jeg på at det med barnedåben bliver skubbet i baggrunden af frikirker for at de ligesom kan få lidt "magt". Magt ment på den måde at en frikirke derved kan indgå den pagt imellem Gud og mennesket og det giver jo status

Jeg kan ikke finde et cicat som direkte beskriver at et barn døbes, men jeg kan heller ikke finde en citat som beskriver at et barn ikke må døbes - jeg vælger at lade Jesus råde og han siger at ALLE er velkomne.

Mit hjerte siger mig at de for 2000 år siden døbe ALLE som kom, herunder børn og gamle.

Forresten må man døbe en over 80 år ? - der står vel intet i bibelen om at ældre over 80 år må døbes ?
Nej det var vel ligeså naturligt at døbe en gammel som et barn at man overhovedet ikke skrev noget ned omkring det - det var nok en banal selvfølge dengang.

At undlade et barn at blive døbt er at undlade en pagt imellem gud og mennesket.

kh
Kristenhelbreder
"Må Jesus SVARE jeres bønner"

Hej igen KH....

Og well......*S*


Da Jesus sagde " For Guds rige er deres" betød det at fra et barns fødsel var det indlemmet i Gud rige, det var skrevet ind på forhånd...altså der er en pagt mellem et barn og Gud.....
Og fordi barnet tror på "sin" måde, som jeg beskrev før, behøver et barn ikke frygte noget, da det er frelst ved en pagt med Jesus, "for Guds rige tilhører dem".......

Som barn synder du også, men jeg mener ikke man kan stille et barn til ansvar på samme måde som en Voksen....derfor....er det nødvendigt for et menneske at kende til bevidst og ubevidst synd, og for at komme til erkendelse af hvad det vil.....
Er troen der...bliver du frelst..
Er troen der ikke havner du i helved.......

Jeg siger ikke at børn stå¨r alene....jeg tror bare at pagten mellem Gud og børn er indstiftet, og ikke har noget at gør med dåben..den er forbeholdt dem som af hjertet kan bekende, for de de har erfaret at der ikke findes bedre end Gud.....

Jeg synes også et at dåben er alt for alvorlig, til at man kan lade børn bestemme.....og det gør vi jo heller ikke....det har vi en fadder til......en fadder til at sige hvad jeg mener og tror....hm..??.....
Jesus velsignede børnene, det gør vi også i vores kirke.....

Konfirmation.......du mener den der bekendelse som er lokket frem ved penge, fest og gaver..????:...

Nej.....

Hvis vu skulle døbes som børn..hvorfor blev Jesus så ikke døbt som lille`?.....hvorfor ventede han??...
indlysende det er ....!"!!!!....


mvh. PC
I Herrens navn......

Hej PC

Du spørger hvorfor Jesus ikke blev døbt som barn. Det er der et helt enkelt svar på, nemlig den at døben først blev indstiftet på pinsedagen.

Når man bliver døbt er det jo til Jesu død og opstandelse. Det kunne man jo ikke gøre før Jesu død og opstandelse - vel?

At Jesus velsigner børnene er af samme grund - dåben var ikke indstiftet på daværende tidspunkt.

Du siger:
Da Jesus sagde " For Guds rige er deres" betød det at fra et barns fødsel var det indlemmet i Gud rige, det var skrevet ind på forhånd...altså der er en pagt mellem et barn og Gud.....

Hvad betyder det så når der står at ingen, end ikke en eneste er uden synd? Kan desværre ikke pt huske hvor det står.

Når Jesus taler om mennesker mener jeg at det er mest logisk at sige at det er alle aldre - eller er man først menneske når man er bevidst nok?

Hejsa

Hvis du er B tilhænger, så glæder du dig over at tvinge et barn til at dø og genopstå til et liv med Jesus. Konfirmationen der bliver købt med penge til at sige OK, det er godt i som forældre tvang mig og jeg nu kan sige nej til pengene og Gud.

Jesus velsignede børne, det gør frikirkerne.

Voksne blev døbt på den tro de har, at Jesus er vejen til Faderen. Det gør frikirkerne.

Glæd jer i Herren, jeg siger glæd jer glæd jer.... Hvilken glæde er der i noget som man ikke selv har valgt at leve med.

Frikirkerne gør sig ikke til mellem punkt mellem mennesket og Gud. Frikirkerne fortæller om Gud og DEM der KOMMER TIL TRO bliver døbt. Som det står i Biblen.

Frikirkernes troesbekendelse er ikke noget der er skrevet som resume, men det er HELE Biblen.

K.h.
Kim

Frit oversat, så siger Paulus, at synden har liv når vi kender synden. Et barn kender ikke synd. Hvordan skulle barnet det? Ingen har fortalt barnet det.

Barnet er født rent men arver synden. Hvis vi var født uren (syndig), så siger Gud jo at vi skal fylde jorden med synd.

K.h.
Kim

Hejsa

Sikke en vrede : ) --- >

Jamen jeg tvinger ikke et barn noget ved at lade det døbe, jeg prøver i min tro på Jesus at gøre det bedste for barnet.

Hvis de er uening med dåben kan de undlade at blive konfimeret og så er den klaret.

At du syntes konfirmationen kun har noget med gaver og andet at gøre, ja så må du tale for dig selv ( ). At sige ja var vigtigt for mig og for mange andre.
Nogle er interesseret i gaverne, men af samme grund laver man idag fest for dem som ikke bliver konfirmeret.

Hvis du har læst mit indlæg, hvilket jeg ikke tror du har, så ville du nu vide at der ikke står noget i bibelen om at man ikke måtte døbe børn, faktisk står der heller ikke direkte at man døbte børn. Der står ALLE blev døbt.

Da ingenting står i bibelen om barnedåb kan ingen vel afgøre hvad der er rigtigt eller forkert.

Hvis du er Jesus tilhænger, så glæder du dig over ikke at lade et barn døbe, selv der intet står i bibelen om at det må man ikke.

Med hvilken beføjelse har du fået fra Herren til at bøje Bibelen og dermed Herrens ord som du selv finder rigtigt, og prøver at sige andre skal følge ?

Ja, jeg er stadigvæk "B" tilhænger thi lad alle komme til Jesus.

Tænker på at man måtte vaske håret efter en dåb dengang, for der står vel intet om det i bibelen....nej, det var vel så naturligt at der skriver man ikke i bibelen, ligeledes skriver man heller ikke at spædbørn, børn, kvinder, mænd, gamle, unge... osv... blev døbt, nej man skriver ALLE blev døbt.

Griner lidt - tænk at vi idag skal sidde og bliver ueninge om det, Jesus må da grimmer sig lidt over vores dumhed og over at han ikke skar ALT ud i pap dengang til ære for "dumme mennesker".

kh
Kristenhelbreder
"Døbt som lille, sagt ja til dåben ved konfirmation, Helligånden bor i mig og Jesus er min frelser"
"Hvilket menneske tør dømme om ovenstående ikke er en dåb selv om det ikke er voksendåb?"

Hejsa

Jeg bliver altså lidt forvirret .......hvor vi du hen med din udredning og hvad har det med om barnedåb er ok eller ej

kh
Kristenhelbreder

Kære Kim,

Jesus sendte os jo, inden sin død og opstandelse, Helligånden for ikke at efterlade os faderløse, .og ved barnedåben døber vi jo netop i faderens, sønnens og helligåndens navn.

Det lille barn får Gud til sin far ved dåben, det er Gud der modtager barnet, og ikke barnet der handler, mener jeg. I den sag kan man sammenligne dåben med omskærelse, pagten med Gud, som jo også fandt sted inden barnet kom til skelsår og alder.

Hvis du mener, at et menneske skal være bevidst troende, før dåben bør finde sted, hvilken nedre aldersgrænse vil du så sætte ?

Og kan man også falde for aldersgrænsen, hvis man er kommet op i årene og f.eks.er dement, lider af hukommelsestab og ikke er særlig bevidst om noget som helst mere? Synes du at man skal gennemgå en intellligensprøve, før man kan blive døbt for at sikre, at dåbsbarnet (eller den voksme) nu er helt med på hvad der foregår? Eller skal dåben kun finde sted, når en person selv føler et behov for det ? Det lyder måske lidt provokerende, men jeg spørger for at tydeliggøre hvad jeg mener, ikke for at provokere.

Hvis man skal være kommet til frelsende tro inden dåben bør finde sted, således at dåb kun er en lydigheds- og bekendelseshandling, så synes jeg der er noget galt. Så er det ikke Gud der adopterer sit barn, men barnet der selv skal opsøge sin far.

Jeg selv er barnedøbt, men brugte det ikke til noget i mange mange år. I dag ved jeg at min himmeske far, har passet på mig, hans barn, hele mit liv, selv om det først gik op for mig for få år siden. Jeg er dybt dybt taknemmelig for, at der var en gudmor og et par forældre, der- selv om de nok ikke mente andet med det, end at det traditionelt var den måde et barn fik sit navn på - bar mig til dåb. Hvis jeg aldrig var nået frem til kristen tro og til at glæde mig over min dåb, så havde den ganske rigtigt ikke haft nogen betydning. Dog kan jeg ikke få øje på, at den skulle kunne få en ligefrem negativ betydning? Barnet kan jo ikke huske, hvad der er sket, så noget varigt mén kan vel ikke komme på tale ?

Her i den faldne verden må vi se i øjnene, at hvad vi vælger at gøre, eller lade væreæ med at gøre, for hinanden, kan konsekvenser for "hinanden". Dåben er en gave fra Gud, som vi så snart vi er født kan modtage, helt ufortjent, hvis nogen vil hjælpe os og bære os til dette hellige sakramente.

Hvis ikke, så kan vi jo ganske vist blive døb som voksne (hvis vi lever så længe), når vi er kommet til tro på anden måde. Men ville du afstå fra at hjælpe dit eget barn til at få verdens største gave, nemlig at blive Guds barn ?

Det kan måske koste barnet dets evige liv hos Gud at undlade dette hellige sakramente. Barnet er jo født som en synder - det står der i bbelen - og har derfor brug for at blive renset for synd for a kunne være sammen med Gud. Det sker når vi lader barnet døbe.

Hvis det skulle være nødvendigt at komme til bevidst , frelsende tro inden dåben, så forekommer dåben mig at være underligt overflødig, så kunne vi lige så godt afskaffe den, synes jeg. Men bibelen siger jo, at vi skal døbe ..... . Dåb og nadver er de to helleige sakramenter, som er befalet af vor Herre.

kristina

Kære Kristina.

Helligånden kom ikke til mennesket før Jesus død og opstandelse. Jesus fortæller jo disiplene, hvor de skal gå hen og vente på talsmanden (Helligånden).

Vi læser hos Paulus, at dåben er en begravelse af det gamle og en opstandelse til et liv i Jesus Kristus. Det betyder, at ethvert barn der bliver døbt, bliver også begravet og får en opstandelse til Jesus.

Jeg kan ikke sætte nogen nedre grænse, for jeg er ikke Gud og det er KUN Gud der kalder det enkelte menneske. At sætte en alder på hvornår de forskellige ting i Guds almægtighed skal ske, er at gøre sig selv til Gud. Jeg har fast tillid til at Gud ikke tillader et menneske at gå fortabt, uden at det ikke har fået tilbudet fra Gud om evigt liv. Biblen siger jo, at der skal ikke falde en eneste spurv på jorden, uden at Gud er med. Det har jeg tro for.

Om man skal igennem nogen prøver for at blive døbt? Når jeg ser i Biblen, så står der ikke noget om nogen prøver, for at skulle blive døbt. Der står at man skal døbes når man har valgt at taget imod Guds ord. Der er ingen test, men der er Ordet.

Man skal ikke komme til frelsen, men gerne til Frelseren og når man kommer til Ham, er dåben en automatisk følge ved at begrave sit gamle legme og genopstå til et liv med frelsende kår gennem Jesus. Dåben er en naturlig del, når man vælger at ville tro på Jesus. Gud ønsker ikke at tvinge mennesker til at være sammen med Ham, for der står at Han ønsker vi skal glæde os i Ham og hvem kan have nogen glæde, hvis de er tvunget ind i noget?

Hvem siger at Gud hader børn og ikke vil passe på dem?
Jesus siger at børn tilhøre Guds Rige. Gud elsker børn. Gud passer på børne. Gud velsigner børne. Gud vil være sammen med børne. Jesus jagede ikke børne væk, men sagde, at et barn kommer lettere i himlen end den der er voksen. Hvorfor tror du Jesus siger at det er nemmerer for børn?

Det er født som synder, men det har ikke syndet, for synden er ikke åbenbaret. Hvis barnet er en synder og vi ser på det som Jesus siger om børnene, så er det faktisk muligt at der er synd i Guds rige. Det tror jeg ikke på, for Gud er Hellig og intet urent (synd) er acceptabelt hos Gud.

Når man velsigner, så renser Gud også en. Så når et barn bliver velsignet, overtager Gud barnet og reser det i Sin Nåde og kærlighed.

K.h.
Kim

Vil først undskylde over det der kunne fremkomme som vrede.

Barnet har ingen mulighed for at sige fra ved konfirmationen. I dåben er barnet begravet og genopstår til et liv med Jesus. Barnet vil altid tilhøre Jesus, med mindre det fornægter Helligånden og så er det først ude, hvor det ikke er muligt at bunde, for her siger Biblen, at på dette punkt er der INGEN Nåde på nogen områder. UHA, det er så en alvorlig sag at jeg ikke tør tænke denne tange helt igennem.

Der er intet i vejen med at konfirmationen var en vigtig handling for dig og andre. Det er jeg kun meget glad for at hører. Jeg kan kun sige at for den klasse jeg gik i, var der ingen interesse i hvad det betød. Dette galte også parralel klasserne. Jeg havde en meget nær livs ven, som gik 1 klasse over, her var situationen den samme. Vi spurgte faktisk præsten hvad vi skulle sige, for at vi kunne blive konfirmeret, for selv handlingen var noget som skulle klares til UG (13). Min søsters klasse var der måske en det betød noget for. Min bror, var der heller ingen.
Vores klasse havde det faktisk meget sjovt at gøre nar af Gud.

Jeg har læst dit indlæg, men hele mit indlæg er et svar på at du siger frikirkerne prøver at blive næsten Gud lig. At frikirkerne med magt prøver at være de eneste der kan føre mennesker til Gud gennem dåb. Det er så forkert som det kan være. De frikirker jeg kender til, ønsker man virkelig at Folkekirken må få en stor fremgang af troende og at Folkekirken må døbe flere der kommer til tro på Jesus.

Jeg glæder mig over enhver der kommer til Jesus og bliver begravet og genopstår til et liv med Ham. Jeg glæder mig over at alle børn tilhøre Guds Rige. Er det imod Biblen? Hvis det er, vil jeg gerne vide det, så jeg kan bede om tilgivelse.

Jeg bøjer ikke Biblen, for det må jeg ikke. Min tro bygger på HELE Biblen og hverdag, hvor jeg får åbenbaret noget nyt, bliver det indtaget i mit liv, så Gud kan forme mig som Han ønsker.

Du har ganske ret. Jesus ryster sikkert på hoved over vores debat. Jeg tror det er med vilje at Han ikke har skåret det ud i pap, for Han ønsker ikke at vi skal bindes til nye love (bla. dåb), men at vi må have indbyrdes kærlighed.
Denne kærlighed har vi kun gennem Jesus og så er det uden betydning om hvordan vi har det omkring dåben. Jesus er nøglen og grundstenen som vi skal bygge på og ikke dåben.

K.h.
Kim

Hvad er det jeg skriver som forvirre?

K.h.

Kim

Hejsa igen igen

Ja vi finder vel nok ud af det hele på en eller anden måde

Nu vi er ved det, så har jeg tænkt over noget:

1. Johannes døbte med vand og han siger at der vil komme en som døber med Helligånd
2. Jesus kommer så og døber med Helligånd
3. Jesus døber vist aldrig nogle med vand (?)
4: Jesus sender sine diciple ud for at døbe
5: Siger Jesus at de skal døbe med vand ?

Min tanke går på at efter Johannes skulle der kun døbes med Helligånd og slet ikke vand ??
(Ja, ved godt at diciplene også bruger vand, men Jesus gør det ikke og siger vist heller ikke at de skal bruge vand).

Grunden til at jeg får denne tanke er at Jesus ikke er af denne verden, så hvorfor skulle han så lade døbe med noget fra denne verden og ikke med noget fra den han komemr fra ?

Altså vanddåb er "åndsvagt" når man kan døbe med Helligånd ?

kh
Kristenhelbreder

hej

Det var vist:
"Frit oversat, så siger Paulus, at synden har liv når vi kender synden. Et barn kender ikke synd. Hvordan skulle barnet det? Ingen har fortalt barnet det.

Barnet er født rent men .. osv "

Men jeg tror vist jeg har forstået meningen med det nu

kh
Kristenhelbreder

øh dåben blev vist indstiftet Kristihimmelfartsdag ikke?
Guds fred,
-serner

Kære Kim,

Jeg lider lidt af tidnød nu, men vil gerne komme tilbage med svar på dit indlæg her.

Der er dog tid til et lille hjertesuk herfra: Det er ikke god debatskik at
"dutte folk en mening på
hvis vanvid alle kan forstå !"

Og et sagtmodigt svar på dit spørgsmål om hvem der siger, at Gud hader børn og
ikke vil passe på dem:

Jeg ved ikke hvem der kunne finde på at sige sådan noget. Ikke jeg i hvert fald.

kristina

Hej

Øh i min bibel lyder den frie oversættelse sådan her:

Før jeg kendte synden var jeg ikke bevist om den, men den eksisterede alligevel. Da jeg blev bekendt med synden kunne jeg se den i mit eget liv, men den havde været der hele tiden.

(kan desværre ikke huske det præscise vers)

Hej Steincke

Jeg hører dig sige at hvis man først er blevet døbt er man tvunget til et liv med Jesus - der er ingen vej tilbage. Dåb = evig kristen fra dåbsdagen.

Alt respekt for dig Kristina...

Men jeg kan ikke finde hovede eller hale i det du skriver....

måske Rom7? specielt vers 7-11.....

Guds fred,
-serner

Kære Pente Costal,

Tak, men jeg fortjener slet ikke din respekt, hvis jeg ikke er i stand til at udtrykke mig på forståeligt dansk.
Jeg vil forsøge mig igen, men det bliver så ikke i dag.

kristina

Kære Kristina

Det har ikke været min mening at på dutte andre en mening. At jeg skriver som jeg gør, er ud fra konklusionerne i de forskellige syn, som jeg ser det.

Nu vil jeg nok dig ret i at ordet "hade" er nok noget stort i denne sammenhæng, men det var det jeg tænkte på og havde ikke noget synonym på det tidspunkt. Men er barnedåben ikke noget man i Folkekirken benytter for at Gud skal beskytte barnet? For jeg mener jo at Gud vil beskyte barnet, p.g.a. at Gud elsker det og ikke fordi det er døbt. Konklusionen på at man ønsker Gud skal beskytte det, ved at lade det døbe også står i handlingen og er bange for at Gud ikke vil tage imod barnet, hvis det ikke er døbt. Hvis Gud ikke vil tage imod et barn der ikke er døbt, hvor er Guds kærlighed så?

K.h.
Kim

Ja, med mindre man fornægter Jesus senere. Som vi jo er enige i, så er Gud trofast og det er os der fejler hele tiden p.g.a. synden. Men i dåben har Gud gennem sig selv i Jesus, åbnet porten til at vi kan gå igennem den (v. dåben), for at være Ham nær. Vi læser jo i hele Biblen hvor stor et ønske Gud har, til at være sammen med os, så Han gjorder det der skulle til, for at vi kan være Ham nær og det er jo kun muligt gennem Jesus blod, som renser os for alt synd. Denne renselse er sket gennem dåben, ved at vi er blevet født på nu til et liv i Jesus Kristus.

At sige ja til dåben er at sige JA til Gud.

K.h.
Kim

Hejsa.

Ja, vi finder ud af det.

Du har ret i de 5 punkter du nævner. Det eneste vi egentlig ved omkring døb, er at det betyder nedsænkning. Det med at det er vand, er der nogle få henvisninger til. Da Moses gik med det israelske folk ud af Ægypten, skulle de gennem vand for at komme til det lovede land. Noa byggede en Ark, for at verden kunne blive ny gennem vand. Den almene relation til vand er, at det bruges til at gøre rent med. (Min egen opfattelse, hvor der ikke er noget belæg for rigtigheden).

I Pinsekirken taler man om at blive døbt i vand og i Helligånden og at det er ikke noget der absolut er noget der sker i én omgang.

K.h.
Kim

Kære Kim, lige en foreløbig indskudt bemærkning, nemlig Jesu svar til Nikodemus, hvor han siger: Sandelig sandelig siger dig, den som ikke bliver født igen af vand og ånd kommer slet ikke ind i Guds rige.
(Måske er citatet ikke helt præcist, men meningen er i hvert fald.)

kristina

Kære Kristina

Det er rigtigt, men til det svar som Jesus gav, var der et spørgsmål og det er mindest lige så interessant.

Problemmet ligger jo i, at hvis spørgsmålet ligger omkring dåben, så bevirker det jo at det er dåben der frelser og ikke troen. Men her er det jo så herligt at spørgsmålet lyder, hvad der skal til, for at kunne komme til Gud. Ikke hvad der skal til for at Gud vil tage imod en. For Gud tager mod enhver der tror, så der igennem er frelsen, men med frelsen følger jo dåben som er genfødslen gennem vand.

K.h.
Kim

Hej Steincke

Du skriver at man kan fornægte Jesus og så er man fri for ham. Jeg går ud fra at hvis man så senere finder ud af at det var en fejltagelse at fornægte ham vil Jesus tage en tilbage (som Peter).

Det vil sige at det slet ikke er så forfærdeligt at døbe et lille barn - det kan jo bare sige til hvis det ikke vil have noget med Jesus at gøre og så er det fri. Men kan stadig fortryde og Jesus vil tage det tilbage.

Jeg spørger mest for at forstå hvad du tror på for jeg ved godt hvad jeg tror på..

det var i øvrigt hele folket inklusiv kvinder og børn der gik gennem og blev "døbt" gennem det røde hav hæhæhæhæhæhæhæhæhæ for det handler om at blive døbt til et tilhørsforhold mere end til at forstå det......

Guds fred,
-serner

Det har du ret i. Det handler om et tilhørs forhold og ikke om vi forstår det. At jeg så kom til at give et skrift sted om barnedåb gennem det Rødehav, som du nævner serner.

Herren rigt velsigne dig.

K.h.
Kim

Hej alle

Jeg har flyttet de inlæg der handlede om spot mod hellig ånden. De ligger i en ny tråd under "kirke og tro"

Kære kristne søstre og brødre!!
Jeg har lige opdaget denne dejlige hjemmeside og kan ikke dy mig for at blande mig lidt i dabatten. Jeg hører til dem, der har meget store problemer med at forstå den fremhærskende folkekirkelige lære om barnedåben. Det vil sige, jeg synes læren passer fint sammen med en grundvigs/tidehvervsk teologi, hvor kristendom er blevet reduceret til ydre religiøse omstændigheder, hvor det at være en kristen er defineret ved at man er døbt og medlem af en kirke - underforstået en luthersk kirke.
Ligesom jøderne mente (mener), at Gud favoriserer jøderne, alene fordi de er jøder, og at omskærelsen derfor gør et menneske til et Guds barn, på samme måde har mange "kristne teologer" tillagt barnedåben en afgørende betydning i forholdet til Gud.
Man har altså overtaget en jødisk tankegang, hvor det er noget ydre, der er blevet gjort til det afgørende. Og det er der intet mærkeligt i, for sådan er vores menneskelige natur - vi vil gerne have noget ydre, som vi kan fremhæve - vi vil gerne være religiøse, men at sige ja til "hjertets omskærelse", som Paulus taler om, det vægrer vi os mod.

Det, der virkelig undrer mig, det er, når jeg møder kristne brødre og søstre i f.eks. Indre Mission, som forsvarer ovenstående folkekirkelige religiøsitet, selv om de kender Kristus og har erfaret "hjertets omskærelse". Kristne, som har modtaget Kristus i deres hjerte og har oplevet at blive født på ny, og som af egen erfaring ved, at det at tilhøre Kristus og have Gud som sin far ikke er et spørgsmål om at være barnedøbt eller ej, men et spørgsmål om tro og omvendelse.

Når man så spørger dem lige ud, så holder de alligevel fast ved, som f.eks. Kristina siger her i debatten, at det lille barn får Gud som sin far, når det bliver døbt. Det betyder jo, at alle de børn, der ikke er barnedøbt - langt de fleste i verden, f.eks. mine tre små piger - ikke har Gud som far. De børn, som Jesus tog i favn og velsignede, havde heller ikke Gud som far - de var IKKE døbt. Der var altså noget, Jesus helt havde misforstået, når han siger, at de små børn tilhører Guds Rige - men han havde jo heller ikke studeret på et luthersk teologisk institut.

Jeg er blevet belært af meget kloge folkekirketeologer om, at barnet i dåben modtager Guds kærlighed! Gud elskede os først, og viser sin kærlighed til os i dåben, forklarer de (i min Bibel står der, at Gud viser sin kærlighed til os ved, at Kristus døde for os). Ifølge de samme folkekirketeologer, så kan man ikke opdrage et ikke-døbt barn i den kristne tro - og det er jo også klart nok, for man kan jo ikke fortælle det, at det er elsket af Gud og barnet kan heller ikke tage imod ordet i tro, når det ikke har fået Helligånden som gave i barnedåben. Det hænger skam fint sammen - bare ikke lige med evangeliet om tro og omvendelse, men pyt.

Langt de fleste bekendende kristne (alle kristne er iøvrigt bekendende kristen) i verden praktiserer faktisk IKKE barnedåb. Når børnene af disse hundrede af millioner af kristne forældre fortæller - mine for eksempel -, at de tror på Jesus og elsker Jesus, er de så fulde af løgn - de har jo ikke Gud til far (hvem har de så til far?).

Den besynderlige folkekirkelige dåbstelogi hænger efter min mening nøje sammen med en lige så besynderlig lære om arvesynden. Paulus siger, at synden er trængt igennem til alle mennesker, fordi alle mennesker har syndet, men i folkekirken siger man, at vi er syndere fra fødslen - men hvilken synd har et nyfødt barn egentlig begået???

Jeg har ikke samme problemer med Metodisternes dåbssyn, hvor man utvetydigt siger, at dåben er fuldstændig uden betydning og uden mening, hvis forældrene ikke tror og hvis barnet ikke selv senere kommer til tro. Og I missionsforbundet, hvor jeg selv slår mine folder, anerkender man og praktiserer man både barne- og voksendåb. Det er op til forældrene. Man man kunne ikke drømme om at påstå, at nogle børn var mere Guds børn end andre og mere elskede af Gud end andre.

Dåben er vigtig, fordi det er en stærk - den stærkeste - kristne bekendelse, og uden bekendelse dør troen. Derfor har Guds modstander en meget stor interesse i at stjæle dåben fra de kristne. Skal han virkelig have lov til det?

Venlig hilsen Carl Emil

Kære Carl Emil,

Jeg har fundet et indlæg i svararkivet, som jeg citerer herunder, som måske kan kaste lys over vores kirkes dåbssyn og give dig svar på nogle af dine spørgsmål. Det er rigtigt, at dåb er noget ydre, men den er sandelig også, og det er det vigtigste, et helligt sakramente, på samme måde som nadveren.

Det undrer mig lidt at nogle kloge (?) teologer har fortalt dig at Gud ikke skulle elske børnene før de blev døbt, det er i hvert fald ikke evangelisk-luthersk tale ! Vi bliver ikke døbt for at modtage Guds kærlighed, den har alle sandelig i forvejen, men for at modtage syndernes forladelse og blive Guds børn.

Gud elsker alle sine skabninger med sin totale og uforbeholdne kærlighed, uanset hvem og hvad vi er og hvad vi tror og ikke tror, og om vi er større eller mindre forbrydere. Af bibelen fremgår at vi alle har det til fælles, at vi er syndere - allerede fra undfangelsen. Og Guds kærlighed har vi også alle til fælles. Det er derfor at Gud har sendt sin enborne søn, for at enhver som tror på ham ikke skl fortabes, men have evigt liv.

Men her kommer altså et spørgsmål og et svar (fra familiekonsulent Anna-Kathrine Thunbo Pedersen fra JesusNets svararkiv side 18):


Spørgsmål :
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor folkekirken, Indre Mission m.fl. ofte står meget fast på, at barnedåben er det eneste rigtige? Jeg mener nemlig ikke, at Bibelen giver et 100% præcist svar. Der er vers både "for og imod" det ene og det andet.


Svar: :
Det kan virke som en meget nem løsning blot at henvise til en bog om emnet stillet overfor et spørgsmål som dit. Men der er en lille bog, som svarer bedre på spørgsmålet om barnedåb end jeg kan gøre mig nogen som helst forhåbninger om at gøre det her. Den er skrevet af Leif Andersen og hedder: ?Hvad Bibelen faktisk siger om barnedåben?. Den er udgivet på Lohses Forlag, www.lohse.dk , i 1998 og den er ikke til lette løsninger!

Når vi i Folkekirken og Indre Mission m. fl. bærer børn til dåben, er det af flere grunde. Først og fremmest fordi der er blevet tænkt grundigt over sagen i tidens løb og konklusionerne har været at det er rigtigt at lade små børn døbe. Der ud over findes der i Bibelen ikke noget udsagn om ikke at døbe børn. Om det er sket på Jesu tid kan vi kun gætte os til. Det er sandsynligt, men vi ved det ikke med sikkerhed.

Men når du oplever at ?vi? står fast på at barnedåben er det eneste rigtige, så kommer jeg naturligvis til at tænke over det igen. På mange måder kan det være gavnligt at få udfordret den automatik som af og til kendetegner Folkekirken og måske også Indre Mission m.fl.? Hvorfor står vi så fast på barnedåben? Som du nævner, er der bibelvers både ?for og imod?.

Én ting er helt sikkert: Dåben var aldrig tænkt som en folkereligiøs navngivningsceremoni. Derfor må præst, forældre, faddere og menighed være sig bevidst, at når vi døber små børn, så gør vi det fordi vi samtidig siger ja til at oplære dem i den kristne tro, hjælpe dem til at vokse sammen med Kristus.

Når vi på baggrund af Bibelen finder det rigtigt at døbe børn, så har det rod i tre ting:

For det første fødes børn ikke uden synd. Det kan virke helt forkert at se et lille nyfødt barn som en synder, for det kan jo ikke handle syndigt - det ER jo bare. Men selv når vi bare er - bærer vi præg af syndefaldet. Det gælder os voksne og det gælder små børn. Barnet har altså også brug for frelse.

· For det andet ved vi fra Bibelen at dåben frelser. Men det gør den ikke af sig selv. Vi bliver døbt til den død Jesus døde for os. Og derfor frelser dåben - fordi den binder os sammen med Jesu død på korset og hans opstandelse. Det står der noget om i Romerbrevet kapitel 6, vers 3-6. Når vi bliver døbt er det for at dø og opstå sammen med Jesus. Den sandhed er uden tvivl trængt stærkere igennem dengang man døbte ved neddykning, fordi man der bogstaveligt talt gik ned i vandet (døden) og stod op igen - ligesom Jesus gik ned i dødsriget og stod op igen. At dåben frelser er fra Guds side et løfte, der står fast og som ikke kan rokkes. Fra vores side er det troen på at det løfte er sandt, der lader os få del i dets virkning.

· For det tredje: Hvis troen da er så afgørende er det også vigtigt at få sagt: Børn kan tro. Barnets tro er kendetegnet ved tillid. Ja, hele det lille barns overlevelse i verden er båret af en ubetinget tillid. Og denne tillid kalder Bibelen for tro. Troen har to sider. Den ene side er hengivelse - altså tillid. Den anden er bevidst valg - altså overbevisning. Men begge sider af troen omtales som nødvendige. Ja, uden barnets tillidsfulde tro, kan vi slet ikke komme ind i Guds rige. Og når Jesus fortæller os det, er det jo netop fordi vi ret ofte har problemer med at tro tillidsfuldt, sådan som barnet gør. Vi søger tegn og beviser. Men Guds rige gives som en gave man tillidsfuld må tage imod for at få den. Derfor er barnets tro også en gyldig tro at blive døbt på!

Disse tre grunde, som vi finder belæg for i Det nye Testamente, bærer vores ja til barnedåben. Med forskellig dåbspraksis vil vi - altså folkekirken og frikirkerne - altid være en udfordring for hinanden. Samtidig må spørgsmålet om dåben også være et spørgsmål som udfordrer os selv, så vi ikke gør som vi gør, fordi det har vi altid gjort, men fordi vi har læst efter i Bibelen, tænkt og arbejdet med det. "

Jeg håber du kan bruge det til noget.

kristina

Kære Kristina.

Tak for svaret og henvisningen. Jeg er glad for kommentaren om at tage det som en udfordring, når man bliver modsagt. Det er en fin indstilling.

Men jeg synes ikke jeg fik svar på det hele, så jeg prøver lige en gang til.

Som det fremgår af et resume af en ph.d. afhandling om Wilhelm Beck her på hjemmesiden, så sker der bl.a. det i dåben ifølge Beck, at man får "EVNEN TIL AT TRO og leve som en kristen. Et menneske, der ikke er døbt ejer altså ikke evnen til at tro, hvis man skal tage Beck og de øvrige folkekirketeologer, der siger det samme, alvorligt?

Hvad er forklaringen på, at hunderde af millioner kristne forældre over hele verden erfarer, at deres ikke-døbte børn ikke har nogen som helst problemer med at tro på Jesus? Har Beck taget fejl, eller er børnene fulde af løgn? Hvordan kan mine børn sige, at de tror på Jesus, når de ikke har fået evnen til at tro?

Becks dåbsteori, passer i øvrigt uendelig dårligt sammen med samtlige steder i NT, hvor dåb er omtalt. Der findes ikke et eneste eksempel på en person i NT, som er blevet døbt, før vedkommende er kommet til tro. Rækkefølgen er altid: først tro, så dåb. F.eks. hofmanden. Da hofmanden spørger Simon, om han kan blive døbt, svarer Simon: Hvis du TROR af hele dit hjerte, kan det ske!! Hofmanden svarede: JEG TROR. Hvordan kunne han dog det, han var jo ikke blevet døbt og havde derfor ikke fået evnen til at tro. Personligt har jeg dit ligesom hofmanden og langt de fleste andre kristne i verden: Jeg blev døbt, fordi jeg var kommet til tro - eller er det bare noget, jeg bilder mig ind?

Venligst Carl Emil

ps. Frikirkefolk, der ikke praktiserer barnedåb får ofte skyld for at være intolerente overfor barnedåben, men det er vel ikke så mærkeligt. Hvordan skal man som kristen forældre andet end ryste lidt på hovedet overfor en lære, som siger, at ens børn ikke kan tro og ikke er modtagelige overfor en kristen opdragelse.

Hey Carl E....

Det var nu Filip og ikke Simon....
..bare lige for at nævne det....... *S*

Kære Carl Emil,

Du skriver bl.a

"Som det fremgår af et resume af en ph.d. afhandling om Wilhelm Beck her på hjemmesiden, så sker der bl.a. det i dåben ifølge Beck, at man får "EVNEN TIL AT TRO og leve som en kristen.
Et menneske, der ikke er døbt ejer altså ikke evnen til at tro, hvis man skal tage Beck og de øvrige folkekirketeologer, der siger det samme, alvorligt?"

Jeg er ikke så lidt forundret. Kan du ikke hjælpe mig lidt på gled - hvad er det for en hjemmeside, hvor står der om Wilhelm Beck, og hvad er det for folkekirketeologer der siger, at man i dåben får evnen til at tro og leve som en kristen?

Jeg er ikke teolog, har aldrig studeret Wilhelm Beck og ved ikke andet om ham,
end at han var stifter af Indre Mission og en navnkundig prædikant (har han ikke været død i over 100 år?) men jeg har da deltaget i ikke så få folkekirkelige dåbshandlinger uden nogen sinde at hørt den antagelse, at et menneske, der ikke er er døbt, ikke ejer evnen til at tro. Antagelsen er jo netop , at det lille barn har evnen til at tro, umiddelbart og tillidsfuldt, og at det først er senere, at denne evne kan mistes.

Efter min opfattelse er det ikke barnet, der først skal vokse op og komme til bevidst tro, før det kan blive døbt, men den voksne der kan stå med det problem at "uden at I bliver som børn igen skal I slet ikke komme ind i Guds rige". Som jeg forstår dåben er det Guds handling, at han derved "renser" barnet for den synd, der klæber til os alle fra undfangelsen, og derved antager det som sit barn og arving.

Hvad der derefter sker ved vi ikke. Det afhænger både af den døbte selv og de mennesker, der har ansvaret for det.

Og et døbt barn kommer næppe "af sig selv" til at leve som en kristen, hvis det ikke oplæres i den kristne lære.

Jeg respekterer helt bestemt at mange andre bibeltro kristne har et andet dåbssyn, fordi de tolker bibelens tekster anderledes, men jeg må indrømme at jeg ikke selv føler mig "hjemme" hos dem.

kristina

Kære Kristina.

Det er helt opløftende at høre, at du også er forundret. Desværre har jeg ikke lige kunnet finde det resume igen, som jeg refererede til (er der nogen, der kan hjælpe?), men det var som sagt af en ph.d. afhandling om Vilhelm Beck. Jeg er glad for, at du ikke er enig i, at dåben er en forudsætning for at kunne tro, men jeg har indtryk af, at det er en hel almindelig holdning blandt folkekirteologer. Jeg har aldrig interesseret mig ret meget for folkekirkelig teologi, før jeg af bl.a. en biskop blev belært om, at barnedåben har betydning for to ting: 1) Guds kærlighed til barnet og 2) barnets kristne opdragelse. (nr. 1 er en forudsætning for nr. 2).
Believe it or not!!
Jeg har aldrig før været bevidst om, at folkekirken befandt sig så langt væk fra almindelig, klassisk, evangelisk kristendom. Det er virkelig sørgeligt. Og jeg synes næsten det er endnu mere sørgeligt, at man i f.eks. Indre Mission tilsynaladende er lidt bange for at lægge sig ud med teologerne på bjerget. Men det høhøver jeg jo ikke at blande mig i. Det, du skriver, er i hvert fald ikke så tosset. Tak for det.

En kærlig hilsen til alle!!

PS. Husk: Det er bedst at tro på Jesus!!

Hej Carl Emil

Du skriver at det er sørgeligt at folkekirken befinder sig langt væk fra almindelig klassisk evangelisk kristendom.....

Kan du uddybe hvad du lægger i "almindelig klassisk evangelisk kristendom" og uddybe hvor det er at folkekirken lægger afstand...

Jeg spørger lige direkte på det punkt der fangede mig og jeg indrømmer at jeg ikke har læst hele tråden...

Kære Ester.
Hvad er definitionen på klassisk kristendom. Jeg vil sige det på dem måde, at det er kristendom, hvor man hverken har lagt noget til eller skåret noget væk i forhold til det, Bibelen lærer os. Man kan lægge mere eller mindre vægt på nogle ting og have forskellige udtryksformer i gudstjeneste og forskellige missionsformer osv., men jeg taler om at lave om på indholdet.
Nu ved jeg godt, at folkekirken er mange forskellige ting, men for mig at se, er der opstået alvorlige problemer med hovedretningen i den folkekirkelige teologi. Det mest alvorlige er, at man ikke længere prædiker omvendelse. Dagens grundtvigske/tidehvervske teologer prædiker ikke omvendelse - i hvert fald ikke overfor de døbte. Hvis man er barnedøbt og betaler sin kirkeskat, så er alt godt. Man behøver ikke at bekende sin tro, man behøver faktisk slet ikke at tro (det gør man nemlig selv om man ikke er klar over det, mener man). Man kan for den sags skyld ødelægge sig selv og sit liv på 100 måder - det gør ingenting - man er alligevel en god kristen alene på grund af barnedåben. Det er først, når man melder sig ud af folkekirken, at man pludselig bliver en hedning.
På Amager vil en gruppe præster i gang med at missionere, men hvem vil de missionere overfor? De ikke-døbte!! Og hvad vil de opnå? At de bliver døbt!! Man vil altså ikke prædike tro og omvendelse fra synd, men barnedåb og indmeldelse i folkekirken. Det er ikke kristendom.
Du kender ordet: "Thi således elskede Gud verdenen, at han gav sin søn den enborne, for at enhver, der tror på ham skal have evigt liv". I folkekirken er den sidste del ændret til: "for at enhver, som er barnedøbt, skal have evigt liv." Du kender ordet: "men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere". I folkekirken er det lavet om til: "men Gud viser sin kærlighed til os, ved at vi bliver barnedøbt, mens vi endnu var syndere". Jeg kunne blive ved.
NT nævner ikke barnedåb med et eneste ord, men stort set på hver eneste side kan du læse om tro og omvendelse. I folkekirken kan du ikke høre en prædiken, der ikke handler om barnedåbens betydning, men du hører aldrig et eneste ord om omvendelse - det har jeg i hvert aldrig hørt. Når man mener, at barnedåben kan erstatte tro og omvendelse fra synd, så er man kommet meget langt væk fra almindelig, klassisk evangelisk kristendom, for så har man jo sagt nej tak til Guds tilbud om frelse i Kristus - for barnedåben (eller voksendåben) kan ikke frelse os.
Men da jeg jo er klar over, at Indre Mission ikke er enige med denne "anti-omvendelseslære" , så er der vel ingen grund til at diskutere det her. Men nogle gange kan jeg godt have svært ved helt at forstå, hvad man mener i Indre Mission.
Er barnebåben alligevel en forudsætning for at kunne tro og omvende sig, eller hvad?
Venligst Carl

Hej Carl Emil

Hvis barnedåb var en forudsætning for tro ville der ingen kristne være i dag - for der ville aldrig komme "de første kristne" nogen steder.

Je gmener godt at man kan komme til tro uden at være barnedøbt - og man kan godt være barnedøbt uden at komme til tro.

Jeg mener at
- hvis man er barnedøbt, men ikke kommer til tro - fortabes man
- hvis man kommer til tro og nægter at blive døbt - fortabes man
- hvis man kommer til tro og ønsker dåben, men ikke når det - frelses man
- hvis man er barnedøbt og kommer til tro - frelses man

Derudover er der måske nogle undere og undtagelser, men det er Gud der står for det og det kan ikke sættes i skema.

Jeg kommer i LM (luthersk mission) og jeg tror at det er den generelle holdning der. For mig at se er det faktist mere frikirkerne der fukusere på dåben, men det må du snakke med demn om

Hej Ester.

Du tager fejl. Det som jeg kender til frikirkerne, så er dåben en automatisk konsekvens man må igennem, NÅR man er kommet til tro. Frelsen ligger i troen og det nye liv ligger i dåben. Det står næsten over alt i NT.

Frikirkerne holder sig helt til hvad Biblen siger omkring dåben, selve ordet dåb bliver udført i den betyning som ordet har (nedsænkning og ikke vand i håret) Du kan ikke blive døbt i en frikirke hvis du ikke tror på Jesus og vil have Ham som Herre i dit liv. I frikirkerne er troen det ALT AFGØRENDE.

K.h.
Kim

Hej Steincke

Jeg tager ofte fejl - men hvad er det lige jeg har misforstået her.

Det var min egen udredning af min tro om dåb jeg skrev om ikke frikirkernes....

Og så skrev jeg at jeg havde opfattelsen af at frikirkerne fokuserer meget mere på at dåben SKAL være RIGTIG end jeg gør.
Er det her jeg misforstår ---- er det ikke meget vigtigt for frikirkerne at det sker med den rigtige mening/tro, at det er personligt, at man er bevidst og en masse andre menneskelige ting??

I min tro er det lidt ligemeget hvilken rækkefølge tro og dåb kommer. Det er derfor jeg barnedøber - så er jeg sikker på at min søn har/havde troen fra dag ét troen kom/kommer....

Se min hilsen som jeg skriver i "hej fra mig" senere i dag

Hej Ester

I frikirken som jeg kender, bliver man døbt når man erkender og tror på Jesus som frelseren i sit liv. Der står nogle gange i Biblen, at man kom til tro og blev døbt. Derfor ser frikirkerne det som en linie i tro og dåb. Fillip og hofmanden er et af de skriftsteder som viser det tydeligst. Om du mener at erkendelse kun kan være menneskligt, vil jeg ikke udtale mig om.

I mit tilfælde, var det at Jesus fortalte mig, at jeg måtte vende om og lade Ham komme ind i mit liv. Det var ikke noget jeg sagde til mig selv, men noget der kom til mig, før jeg begyndte at læse i Biblen (i Grækenland). 6 måneder senerer, mødte jeg en fra Holland, som var på besøg i Danmark, der uden at vide det, fortalte at jeg måtte tage de skridt der var lagt for mig. Gud er almægtig og Han kender til hvordan jeg skulle indse at Han er Herre og kongernes konge i evighed.
Som det var, så var min dåb ikke betinget af at jeg skulle have en tro der var skema lagt, men jeg valgte at sige JA til Guds udstragte hånd i at lade mig begrave og genopstå til et liv med Jesus.
Gud ønsker at vi skal bevæge os i troen. Det første vil være at vi går de skridt der skal til, for at blive begravet og genopstå. Gud kan ikke lide dovnskab, så set på en meget logisk vinkel , så hvis man bliver båret frem og selv bekender sin tro, ved at sige ja. (hvilket godt kan betegnes som dovnskab.

K.h.
Kim

Hej steincke

Jeg regner med at den bemærkning om at babyer er dovne fordi de ikke selv kan gå var en joke

Derefter vil jeg lige gøre opmærksom på at det jeg svarede på var et inlæg fra Carl Emil som fremførte en påstand om at folkekirken har erstattet omvendelse og tro med barnedåben. Altså at bare man er barnedøbt er man frelst - og det måtte jeg naturligvis reagere på.

Jeg vil gerne gentage at jeg ikke mener at din dåb er mindre værd end min. Jeg mener at en dåb er en dåb og den er en dåb værd ligemeget hvor og hvornår den er udført.
Jeg kan ikke se at der er noget forkert i barnedåben. Men jeg kan heller ikke se at der er noget forkert i voksendåb. Men når jeg nu ser dem begge som rigtige - hvorfor så vente....

Hej Ester

Det med et barn var til dels en joke, men samtidig også en lidt anden vinkel at se det på. Selvfølgelig kan et barn på nogle få måneder ikke selv gå og derved kan man jo ikke sige han/hun er dovn.

Om barnedåben er mere eller mindre rigtig i forhold til voksen dåb, har jeg dog ændret lidt holdning. , i og med at de begge har deres ret til.

Til gengæld er situationen noget anderledes, når det gælder konfirmationen.

Den er uberettiget, ved at det er en gendåb, ved at den unge siger JA til dåben og bliver døbt med noget mindre mængde vand (fygtige håndfladen). (nok lidt langt ude, men i folkekirken gør man ikke det som dåb betyder (neddykke, synke, drukne eller gennemvæde), så man må jo ud fra det der sker i barnedåben, gå ud fra at det ikke er væsentlig om der er vand nok, til at dåben kan lade sig gøre.

Man siger imod frikirkerne, at deres dåb, ved at døbe dem der kommer til tro, er at de ikke tror at Gud er stor nok til at barnedåben stadig gælder (hvis personen har været barne døbt). Så er spørgsmålet, er Gud ikke stor nok, så de unge mennesker, skal sige JA, for at Gud stadig skal have dem dækket i dåben?

Der er ingen i Biblen der bliver døbt, uden at de tror. Forudsætningen for dåb er tro og at troen er en ny pagt mellem Gud og det enkelte menneske i dåben.

K.h.
Kim

Hej Kim,

Du skriver bl.a.:

-------------------------------------------------------------------------------------------------
"Man siger imod frikirkerne, at deres dåb, ved at døbe dem der kommer til tro, er at de ikke tror at Gud er stor nok til at barnedåben stadig gælder (hvis personen har været barne døbt). Så er spørgsmålet, er Gud ikke stor nok, så de unge mennesker, skal sige JA, for at Gud stadig skal have dem dækket i dåben? "
-------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er en misforståelse, at manglende konfirmation gør dåben ugyldig. Dåben er et helligt sakramente, konfirmationen er ikke befalet af Gud. Noget helt andet er, at jeg synes det er en rigtig god ide at modtage dåbsundervisning - der står jo også i missionsbefalingen, at vi både skal døbe og undervise.

Det som sker ved konfirmationen er jo også, at forældre og faddere, som ved barnedåben forpligtes til at oplære den døbte i troen, nu ikke mere har den forpligtelse, fordi den døbte selv ved konfirmationen bekræfter sin egen tro og tager ansvar for den.

Men med eller uden konfirmation, og uanset den døbtes alder: Dåben gælder!

kristina

Kære Carl Emil, du fik vist aldrig svar på dit sidste indlæg, så her kommer et par linier mere om vores folkekirke

Du skriver:
________________________________________________________________
"Jeg har aldrig interesseret mig ret meget for folkekirkelig teologi, før jeg af bl.a. en biskop blev belært om, at barnedåben har betydning for to ting: 1) Guds kærlighed til barnet og 2) barnets kristne opdragelse. (nr. 1 er en forudsætning for nr. 2).
Believe it or not!!
Jeg har aldrig før været bevidst om, at folkekirken befandt sig så langt væk fra almindelig, klassisk, evangelisk kristendom. Det er virkelig sørgeligt."
------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg bliver jo nødt til at tro dig, når du siger det, men jeg må tilstå at jeg regner med at der er en alvorlig misforståelse et eller andet sted.
Det er mig en gåde, hvordan du kan have fået det indtryk, at det du skriver er "den almindelige holdning blandt "folkekirketeologer" - det må da vist være en eller anden vildfaren fjer der er blevet til en hel hønsegård !

Nu er jeg på ingen måde min kære folkekirkes tro væbner, for der er bestemt masser, som jeg kunne ønske mig anderledes, især at Guds ord i alle vores kirker, og af alle vores præster, og ikke kun en del af dem, blev forkyndt rent og purt, dvs. uden at lægge noget til eller trække noget fra.

Heldigvis skal man ikke rejse ret langt for at finde en kirke, hvor præsten har forkyndelsens nådegave, og så længe det er tilfældet, holder jeg mig til folkekirken. Det ville unægtelig være dejligt, hvis det var aldlrig var noget at kritisere nogen steder, men det er nok ikke muligt her er i vores hovedsagelig sekulære og postmodernistiske kultur. Heller ikke i frikirkerne.

Men det er jo en helt anden historie ..

Lad os opmuntre alle gode kræfter, og sætte lyset på en stage så alle kan se det, hellere end at forbande mørket !

kristina

.

Hej Kristina.

Du har ret i at det som du siger. Det er dog ikke det jeg tænker på i indlægget. For det som sker, er at man spørger konfirmanten om, faktisk har spurgt om én gang før, nemmelig ved dåben. Der sage forældrene jo efter folkekirkens holdning JA FOR barnet. Altså HAR barnet/konfirmanten sagt JA. Så ved konfirmationen har det manneske sagt JA 2 gange.

K.h.
Kim

OK Kim, men mennesket skal da helst sige JA hver eneste dag hele livet !

Vi tror på én dåb, og det er Guds gave, en hellig handling, som bestemt ikke gentages ved konfirmationen! Selv om konfirmanden skulle finde på at svare nej på sin konfirmationsdag (jeg kender faktisk et tilfælde) er dåben stadig gyldig, for Guds løfter holder! "Er vi utro, er Han dog tro"

kristina

Du har ganske ret Kristina, vi skal helst sige ja hver dag , og at Gud Gud holder sit løfte, om end vi ikke gør. Vi kan kun takke Jesus for at Han er trofast, selv om det til tider kan være uforståeligt.

Problemmet er jo, at der er kun én konfirmations "akt" i løbet af ens liv, så den må jo have en betydning som jeg ikke rigtig forstår, ud fra det som vi er kommet frem til.

K.h.
Kim

Hej Steincke

jeg siger ja til Jesus hver dag -

Det er lidt ligesom et ægteskab man siger ja i kirken (eller andet sted) og så bliver man ved med at sige ja hver dag resten af livet. Holder man op med at sige ja til sin ægtefælde kan det hurtigt gå galt (forholdet går tabt)

Mit ægteskab med Jesus startede i en meget lang bryllupsserimoni:

Da jeg blev døbt sagde Jesus ja til mig - da jeg nogle år senere blev personlig kristen sagde jeg ja til Jesus. Vi har begge sagt ja til den anden hver dag efter den dag vi først hver i sær sagde ja første gang.

Da jeg blev konfirmeret sagde jeg ikke kun ja til Jesus på den almindelige måde. Jeg sagde ja med en masse mennesker som vidner, men i forholdet mellem Jesus og mig var det et "almindeligt" ja.

I jordiske ægteskaber siger man på en måde også ja offentligt en ekstra gang ved kobberbryllup/sølvbryllup osv

Håber du får noget ud af min lidt rodede udlægning af hvad jeg mener om dette emne.

Hej Steincke

Det er vel en slags konfirmation - bekræftigelse af troen - hver gang man holder et vidnesbyrd, eller "bare" siger til em eller anden at man tror på Jesus...

Hej Ester.

Det gjorder jeg helt sikkert. Samtidig var det jo også et dejligt vidunderligt vidnesburd.

K.h.
Kim

Hej Ester

Jo, men jeg kan nu ikke se hvad det har med en bekræftigelse, for bekræftiglsen ligger jo i vores hverdag sammen med Jesus. Der er et så fin sætning der siger det hele. Hvad hjertet er fyldt af løber ud af munden.

K.h.
Kim

Hej Steincke

Ja --- hvad hjertet er fuldt af løber munden over med.

Og hver gang jeg siger at Jesus er min frelser har jeg bekendt det for dem der nu har hørt det..... At man så en gang vælger at holde en fest over det kan jeg ikke se noget galt i.....(man kan vel også vælge at holde en fest hvert år og bekræfte sin tro - men det bliver nok lidt dyrt ) Det er jo igen ligesom med sølvbryllupet - der er nogle der vælger at gå i kirken en gang til og bekræfte deres ja til hinanden både over for Gud og mennesker.

En ting er i hvert fald helt sikkert - konfirmation er ikke livsnødvendigt for at blive frelst. Dåben og troen gælder....

Ja, jeg er fuldstændig enig med dig Eva. Jeg er selv katolik, men holder enormt meget af Folkekirken, dens liturgi osv. osv. (har kommet der et par år)
Du har sagt det jeg ikke kunne formulere. Tak fordi du sørger for at sige fra, når tonen bliver grim.
Guds kærlighed over en fortsat spændende debat.