Der er flere måder at tale om meningen med livet på., Det kan være ud fra et filosofisk eller religiøst plan, hvor man får sat tilværelsen og hele det kosmiske univers ind i en slags meningsfuld ramme. Det kan give en vis ro, hvis man synes man har styr på de givne rammer, og det kan modsat give en vis frustration, hvis man ikke kan få noget system til at harmonere med virkeligheden. Det behøver dog ikke samtidig betyde, at man ikke ser værdi og mening i ens personlige liv og samvær med andre mennesker. Man kan godt være taknemlig for livet og dets udfordringer uden, at man har tillid til nogen overordnede meningsfuld ramme for tilværelsen.
Men man kan også tale om mening med livet udfra ens eget liv og egen erfaring, og i det tilfælde bliver mangel på mening en personlig smerte og kan føre til fortvivlelse og personlige tragedier. Jeg ved ikke helt, hvad der er din største frustration: at du ikke kan finde nogen religion, der giver mening, eller at du ikke synes, du har noget / nogen at leve for.
Mit liv er villetMit udgangspunkt for at sige noget til dig, er en tillid til, at vores liv er villet af Gud. Jeg tror, at Gud er livets kilde, fra ham udspringer alt liv, og det er i kraft af ham, at livet opretholdes. Hvis han et øjeblik trak sin kraft tilbage, ville alt levende klaske sammen. Hele Guds motivation for at ville livet er kærlighed. Gud vil fællesskab og kærlighed med os, derfor skabte han, derfor vækkede han mig i morges, derfor sørger han for mig og beskytter mig. Det liv han har givet mig, er ikke bare som en rose eller en tidsel, den står der, så længe den bli´r tildelt livskraft, og så er den væk igen. Nej, med mennesker er det anderledes. Vi er skabte
i Guds billede, vi har derfor en relation til Gud, og vores liv er et kald, en opgave, en udfordring – han forventer noget af os. Vi skal dels forvalte jorden og dens afgrøder, og vi skal tjene hinanden i kærlighed – og midt i det, viser Gud, at han ønsker at være en medvandrer på vores livsvandring.
KærlighedJeg ved godt, at det er store ord, og der er måske allerede en masse i dig der protesterer. Det er ligesom at skulle forklare sin kærlighed. Hvordan gør man det? Man kan blive skudt alle mulige falske motiver i skoene, og alle forsøg på med ord at bevise, at det drejer sig om ægte kærlighed praller ligesom af. Hvordan finder man ud af, om et forhold nu er kærlighed, og ikke bare noget man bliver ”overtalt ind i” eller ”forført ind i”? Det afhænger af to ting.
Tid og tillid. Kærlighed kræver at man bruger tid med hinanden og viser tillid.
Guds ansigtDet er også Guds vilkår. Vi kan ikke bare forholde os til kristendommen som en ”forklaring” som vi må godtage eller lade være. Hvis du læser Bibelen er det ikke først og fremmest en forklaring, du bliver givet, men det er et
stykke historie du bliver vidne til – hvor tid og tillid spiller en afgørende rolle. Først Israels historie, hvor Gud holdt sine løfter og viste sin trofasthed, trods folkets gentagne svigt og direkte oprør. Og så i Det Nye Testamente, hvor Gud får et ansigt, han bliver menneske i kød og blod, og Jesus viser os med sit liv fra fødsel til død, hvad Guds kærlighed er. Når dét gør noget ved mig, og har betydning for min hverdag, så er det ikke fordi, jeg har fundet svar og styr på alt i Bibelen, men fordi jeg oplever at møde Gud der og ved at bruge tid med ham har fået tillid til ham. Jeg vil derfor anbefale dig at læse f.eks. Johannes evangeliet med det formål, at gå på opdagelse i Jesu liv. Jesus er ”Guds tolk” gennem hans liv og gerninger åbenbarer Gud sin kærlighed.
Meningen med livet er kærlighed. Så kort kan det siges. Vi er skabt
af kærlighed, og
til kærlighed. Det er livgivende at møde kærlighed, det er livdrænende at mangle kærlighed.
Med ønsket om, at du vil bevare håbet og gennem tid og tillid må erfare kærligheden – livets mening.
Med venlig hilsen
Netmissionær
Benna Asmussen HørlückBenna@JesusNet.dk