Café,

Jeg tillader mig at stille et dumt spørgsmål. : Er der nogen, som ved, hvorfor Jesus i dagens (lørdag d. 25. februar) bibelord kaldes for "Davids søn" ? Han er jo Guds og Jomfru Marias Søn.

mvh Tau.

Hej Tau

Undskyld hvis jeg blander mig.
Du skrev:
Er der nogen, som ved, hvorfor Jesus i dagens (lørdag d. 25. februar) bibelord kaldes for "Davids søn" ? Han er jo Guds og Jomfru Marias Søn.

svar:
Jesus var af Davids slægt. Men selv David fik titlen Guds søn. I Salmerne 2:7 siger Gud til David: "Du er min søn, jeg har født dig i dag".
Jesus havde iøvrigt mange titler:

Guds søn, i Matt. evang. 4:6

Menneskesøn, i Mark. evang. 14:21

Tjener, i Matt. evang. 12:18

Profeten, i Matt. evang. 21:11

Talsmanden, i Joh. 1. br. 2:1

Davids søn, i Matt. evang. 20:30

Mester, i Mark. evang. 12:14

Mellemmand, i 1. Timoteus brev 2:5

Herre, i Matt. evang. 14:30

Tømmermandens søn, i Matt. evang. 13:55

Apostel og Ypperstepræst, i Hebræerbrevet 3:1

Og så var han jo, som du selv nævnte, Marias søn.

Jesus har her mange titler. At man tager én af dem, som fx Guds søn, og gør meget ud af det, mener jeg er forkert og misvisende.

Moses får fx titlen gud i 2. Mosebog 4:16. Jesus bliver på sin tid omtalt som værende Menneskesøn utallige gange, hvorimod titlen som værende Guds søn, der stadigvæk stilles tvivl om blandt nogle kristne, kun bliver anvendt få gange. Ved Guds søn menes, at den pågældende person har en speciel nærhed til Gud, ikke at vedkommende skulle være af Gud.


Mvh.


Shakir

Hej Shakir

du må hjertens gerne blande dig.

Tak for svaret.

(ved du forresten hvorfor, man skriver (saws) efter profeters navn i Islam? Hvad står det for?).

mvh Tau.

Hej Tau

Saws er en forkortelse af Sel Allahu Aleyhi Wa Sellem, som betyder Guds fred og velsignelse være med ham.

En respektfuld tiltale som er opfordrende at sige efter man har nævnt profetens navn.

Det svarer til når vi siger, Hendes Majestæt Dronningen.

I islam er det ikke kun Muhammed der får en sådan hilsen med på vejen. Alle Guds profeter inkl. Jesus får en sådan høflig og respektfuld tiltale af muslimerne.

Mvh.

Shakir

Kære Tau

Det er da slet ikke noget dumt spørgsmål, for nu at sige, at jeg også har undret mig.
Grunden til at man vil kalde Jesus for Davids søn, kan være den, at hans søn skal sidde på tronen og være Israels konge. Nogle tolker det, som en efterkommer efter David, skal være Israels Konge. Det er bl.a. derfor man sørger for at bringe Jesu slægtslinie, for at vise han er berettiget til at træde ind i rollen. Jesus nedstammer i direkte linie tilbage til David, i kraft af Josef, hans kødelige fader. Uden denne forbindelse, ville han efter nogles tolkning, ikke kunne gøre krav på titlen. Evangelisten opremser Jesu forfædre, for netop at gøre rede for en sådan forbindelse.

Dertil skal siges, jeg er også stødt på en tolkning som siger:
Når et menneske finder Vidsommen i Davids Salmer og kæmper den åndelige kamp, er dét Menneske værdig at blive kaldt Davids Søn.

Det er noget lignende, som når vi siger; Jesus ér Guds Søn.
Altså, sønnen er opmærksom på faderen og modtager derfor faderens lighed. Hvad sønnen gør, det gør han ikke af sig selv, men han gør hvad han ser faderen gøre.
Jesus siger: Den, der har set mig, har set Faderen.
Således taler han ud fra den forståelse, at det er i kraft af gerningen, han er Guds Søn, og han siger; Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig.

Jeg kan godt tro, at Jesus nedstammer fra David og er af kongelig æt, og derfor er blevet kaldt Davids Søn. Det betinger selvfølgelig at Josef faktisk er Jesu kødelige fader.

Jeg kan også tro, at Jesus har studeret Davids Salmer, som leder ham på vejen til hans kaldelses vendepunkter. De fleste salmer, som godt kan være ret barske, kan han have brugt som analogier på kampe i den åndelige verden. På den måde er de faktisk ret så kraftfulde. Gennem at læse Davids Salmer, bliver salmernes jeg, mere og mere læserens eget jeg; således som jeg tror Jesus må have oplevet det.

Pax & Bonum

Vandrer

Hej Vandrer,

Mht. til den bogstavelige, eller fysiske, afstamning så er det interessant at tænke på, at hvis arvefølgen havde været fulgt, så ville Jesus Kristus have været jødernes (fysiske) konge, mens han levede på jorden.

Mvh
John

Kære Buus

Du har ret i, at det er en interessant tanke; hvis arvefølgen havde været fulgt, så ville Jesus Kristus have været jødernes (fysiske) konge, mens han levede på jorden.
Og så var det folket selv, som ønskede en konge, i sin tid.
Herren havde haft noget andet i tanke, men da folket ville have det sammen som folkene omkring dem, så kunne de tage sig en konge, med alt hvad det medførte af bånd og byrder.
Læser man om byernes indretning og samfundets opbygning, hos Moses, minder det i slående grad mere om et anarkisk samfund, end et kongerige, end sige en stat. Det handler om at indrette sig, så der er plads og ressourcer til alle, med udpræget autonomi. Den drivende samfundskraft, skulle være kærligheden til Gud og Næsten.

Det kan være dét, Jesus kommer for at synliggøre; Gud i Mennesket.
I stedet for en Konge, som passede til forestillingerne, træder en broder frem i folket og indholdsmæssigt siger han: Gør Herrens Vilje, så er dén I venter på, hos jer...!

Det er ikke det værste med en konge, men det medfører en række onder, så som skatter, tvangshvervning til hæren, bånd og byrder. (- det skal hertil siges, at jeg politisk set, må kunne placeres, som anarkisk-royalist)
Jeg mener, at meget kan tyde på, at kongeforestillingerne i sig selv kan være kulturelt betinget. Altså; kongen behøver at være direkte udtryk for en eller anden himmelsk orden, der ligner vore forestillinger af, hvad en konge kan være.

Hvis ikke Israel dengang havde valgt, at de ville have en konge, men i stedet havde stået ansigt til ansigt med Herren, havde der så slet ikke været nogle kongeforestillinger i kristendommen, som vi har dem i dag?

Nå, men nu de er der, så kaldes vi jo også alle kongebørn, så det er vel ikke så galt endda...

Pax & Bonum

Vandrer

Hej Shakir

mange tak for svaret på, hvad "saws" betyder. Er der ikke noget med, at man siger (to bogstaver jeg ikke kan huske) efter nævnelse af navnet Allah ?

Jeg er ikke enig med dig i, at Jesus bare er Guds søn ligesom vi andre er Guds sønner og døtre. Men det er lidt et stort emne, som ikke rigtig har med mit indgangsspørgsmål at gøre, så jeg vil tillade mig at springe over denne gang.

mvh Tau.

Hej Tau.

Davids søn er bare et andet udtryk for Davids efterkommer (selvom der er mange generationer imellem). Ligesom når jøderne kaldes Israels = Jakobs børn, eller Abrahams børn.
I Matt.1,1 omtales Jesus som "Davids søn" og "Abrahams søn".

Mvh. Anne.

Hej Shakir.

Det er rigtigt nok, at Jesus har mange titler, men de strider ikke mod hinanden. De bruges også med forskellig hyppighed i de forskellige skrifter, fx bruges Menneskesøn-titlen næsten kun i evangelierne, men dér kaldes han også Guds søn, lige fra før sin undfangelse.

Moses får titlen gud det sted du nævner, ja, i overført betydning. Det er klart, fordi der samme sted står, at Aron skal være Moses' mund. Det vil enhver jo forstå som overført.

At Jesus kaldes Guds søn, eller Gud, er derimod ikke overført. Der er adskillige steder, hvor der henvises til steder i GT, som handler om Gud Herren, hvor det siges, at det handler om Jesus. Fx. Hebræerbrevet 1 har mange af den slags henvisninger.

Titlen Guds søn er ikke bare en tilfældig titel blandt mange, som man bare har valgt at lægge vægt på. Bekendelsen til Jesus som Kristus, den levende Guds søn, står som noget meget vigtigt i evangelierne, hvor Peter bekender ham som sådan.
Denne bekendelse har aldrig været "omdiskuteret" af kirken, bortset fra den nyere tids liberale / rationalistiske teologi, som ikke er nogen god kilde til, hvad klassisk kristentro er.

Mvh. Anne.

Hej Anne

Du skrev:
Titlen Guds søn er ikke bare en tilfældig titel blandt mange, som man bare har valgt at lægge vægt på. Bekendelsen til Jesus som Kristus, den levende Guds søn, står som noget meget vigtigt i evangelierne, hvor Peter bekender ham som sådan.

svar:
Titlen Guds søn blev givet til mange andre af Guds sendebude, så hvorfor gøre fugl af den ene og fisk af den anden?

”Nu hændte det en dag, at Guds sønner kom og trådte frem for Herren, og i blandt dem kom også Satan.” Jobs bog 1:6

Ved ordet sønner menes der tjenere. Satan var til at starte med, også én af Guds ydmyge tjenere. Jesus kalder også sine disciple for brødre, det betyder dog ikke, at de har samme moder og fader, men at de er tæt knyttet til hinanden i troen. Jesus siger selv:

I Bibelen står der følgende om Guds sønner:

”Og da skal du sige til Farao: Så siger Herren: Israel er Min førstefødte søn.” 2. Mosebog 4:22
Jakob er Guds søn.

”Se, en søn skal fødes dig, han skal være en fredens mand, og Jeg vil skaffe ham fred for alle hans fjender rundt om, for hans navn skal være Salomo, og Jeg vil give Israel fred og ro i hans dage. Han skal bygge Mit navn et hus, og han skal være Mig en søn, og Jeg vil være hans fader, og Jeg vil grundfæste hans kongedømmes trone over Israel til evig tid.” 1. Krønikebog 22:9-10
Salomon er Guds søn.

”Salige er de som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.” Matt. evang 5:9
Vi er alle Guds børn.

” ….Hold ikke tilbage! Bring Mine sønner fra det fjerne, Mine døtre fra jordens ende, enhver der er kaldt med Mit navn, hvem Jeg skabte, dannede og gjorde til Min ære! ” Esajas’ bog 43:6-7
Gud har mange sønner og døtre.

”Søn af Enosj, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud.” Lukas evang. 3:38
Adam er Guds søn.

”…Du er Min søn, Jeg har født dig i dag.” Salmernes bog 2:7
”Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt jordens konger.” Salmernes bog 89:28
David er Guds søn.

”…for Jeg er Israel en fader, Min førstefødte er Efraim.” Jeremias’ bog 31:9
Efraim er Guds søn.

Man kan undre sig over hvordan David og Efraim begge kan være førstefødt, taget i betragtning, at Jesus ifølge Jehovas Vidner var den enestefødte.

” Og de siger: Gud den Nådige, har taget sig en søn. Ophøjet er Gud og fri for enhver mangel. Nej, de er kun tjenere, der er æret ” Qur’an 21:26

Mvh.

Shakir

Kære AnnePande, Shakir og I andre

Salmerne 2:7; Du er min søn, jeg har født dig i dag.
Jeg må ærligt indrømme, det er min bedste overbevisning, at salmens ord taler til dén, som hører dem. Jeg tager ordene helt personligt, for den sags skyld, fordi jeg hører min Fader taler til mit indre Menneske, som vågner og svarer Ham.
Har du det ikke også sådan...?

Paulus taler også om Guds søn, i Hebræerbrevet 1., som AP meddeler. Men han bruger teksten til, at få læseren til at kikke væk fra sig selv.
I brevet bruger Paulus flittigt af salme 2 og 2 Samuelsbog 7, som en henvisning til Guds Søn, der f.eks. skal bygge det nye hus. Han hentyder til, at skriften handler om vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, som var tro mod Gud Heb. 3v1-2 Der er vist ingen tvivl om, at Paulus skulle mene, at Jesus er dén Davids Søn, af kød og blod, som Herren kalder sin Søn. Derfor tror jeg også, nogle kristne har fået den opfattelse, at det ordene ene er tiltænkt Jesus.

Hvad siger Du; hvem skal føle Herrens kærlighedsærklæring, til sin Søn?

Hvad betyder: Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; men min trofasthed skal ikke tages fra ham 2 Sam. 7 14-15.

Guds Søn kan åbenbart forbryde sig, sådan helt på niveau med ethvert andet Menneskebarn. Men når man falder, så rejser man sig op igen. Derfor tror jeg godt Jesus kan have følt, at ordene talte til og om ham. For sådan føler jeg det også. De får en fortrolig glæde til at blusse op i mit indre.
Jeg oplever ordene, som min Himmelske Faders tale om den Menneskeskesøn, Han har ladet føde i mig ved sin Ånd.
Har du det ikke også sådan...?

Pax & Bonum

Vandrer

Kære Vandrer

Du skrev:
Salmerne 2:7; Du er min søn, jeg har født dig i dag.

svar:
Kan det være Jesus der refereres til?
For at finde et svar kan man læse lidt videre i Salmerne 89:21 der står:

”Jeg (Gud) har fundet David, min tjener, salvet ham med Min hellige olie.”

Her læser vi, at David er Messias/Kristus, idet Messias og Kristus betyder at være symbolsk salvet af Gud. I vers 28 står der:

”Jeg (Gud) gør ham (David) til førstefødt, den største blandt jordens konger.”

For at bevise, at det stadig er David, der hentydes til, kan man læse lidt længere nede i vers 36, der står:

”Ved min (Gud) hellighed svor Jeg (Gud) én gang for alle - David svigter Jeg ikke: Hans æt skal blive for evigt, hans trone er for Mig som solen.”
Læs evt. hele kap. 89

Det kan vist kun være David.

Mvh.

Shakir

Kære Shakir

S: Det kan vist kun være David.
Nå, det er din gode bedømmelse...
Ja, du har ret i, at der tales om David.
Der tales også om, der vil komme en efter David i 2 Sam. 7 13-17.
Det er denne, som nogle kristne mener omhandler Jesus.

David, hvis det er ham der har forfattet salme to, overgiver Herrens ord til eftertiden, så en af hans efterkommere kan høre, at de også taler til ham.

Jeg siger ikke, at man gør nogen fejl i at tolke det; som henvendt til David eller til Jesus; men jeg spørger, om også I kan høre, Herren taler til noget i Jer.

Pax & Bonum

Vandrer

Hej Shakir.

Hvorfor gøre fugl af den ene og fisk af den anden?
Fordi den ene vitterligt er en fugl.
Jesus er ikke bare en "gudssøn", sådan som englene i GT kan kaldes, men han er Guds enbårne søn. Guds enestefødte søn - som er født af ham fra evighed af og aldrig har været andet (modsat mennesker, der bliver Guds børn ved troen på ham).
Hvis "Guds søn" var en så forholdsvis neutral betegnelse, som du lægger op til, hvorfor bliver folket da så oprørt, at de vil slå Jesus ihjel, fordi han har kaldt sig Guds søn (Joh.19,7) og har kaldt Gud sin Fader? (Joh. 10,33 - i øvrigt efter at han har udtalt, at han og Faderen er et).

I Heb. 1,5-14 gøres der nøje rede for forskellen mellem Jesus og englene. Det er en meget god tekst at få forstand af, hvis man synes, det er svært at hitte ud af det med "Guds søn" og "gudesønnerne" (selv om ordet ikke står her). Gud har aldrig sagt til nogle af englene: Du er min søn, jeg har født dig i dag. Men til Jesus, som Salme 2 profeterer om.
Englene er Guds tjenere, men til Sønnen siges der i Salme 45: "Din trone, Gud, står til evig tid, dit kongescepter er retfærdighedens scepter. Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige."
NB. Han både kaldes Gud - og det siges at han har en Gud. Det lyder selvmodsigende, men det er fordi, han også er menneske og kan have en Gud som sådan.

Hvis man læser NT igennem, vil man hurtigt opdage, at der er en ganske væsentlig kvalitativ forskel på den måde, Jesus er Guds søn på, og så de andre måder, udtrykket er blevet brugt på i GT. Det er derfor ikke bare et spørgsmål om fugl eller fisk.

I øvrigt ved jeg ikke af, at Jehovas Vidner betegner Jesus som enestefødt. Tværtimod betragter de ham som en skabning.

Hvordan kan det egentlig være, at Koranen sætter det at have en søn lig med "mangel"? Bare et nysgerrigt spørgsmål, da jeg aldrig har læst Koranen.

Mvh. Anne.

Halløj Anne

Citat:
Hvis "Guds søn" var en så forholdsvis neutral betegnelse, som du lægger op til, hvorfor bliver folket da så oprørt, at de vil slå Jesus ihjel, fordi han har kaldt sig Guds søn (Joh.19,7) og har kaldt Gud sin Fader? (Joh. 10,33 - i øvrigt efter at han har udtalt, at han og Faderen er et).

Spørgsmålet er vel, om folket virkelig blev så oprørt.. Det er stadig kun nt, der beskriver oprør omkring Jesus.. Ingen andre.. Ihvertfald ikke folk der bliver oprørte pga Jesus mens han vandrede omkring..

Nu er der ikke noget syndigt i at kalde sig barn af Herren.. Det er vi jo alle sammen.. Man ville vel højst havde rystet på hovedet af Jesus, hvis han fremhævede det som noget specielt..

Mvh

Betegnelsen Guds Søn i sig selv er heller ikke nok til at påstå, at Jesus er Gud eller guddommelig. Men man kan ikke fortænke jøderne i den reaktion, som evangelierne beskriver fx her:

Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« v59 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.

Joh 8,58-59.

Ret provokerende sagt af en jøde at være.

Søren.

Hej Kefas.

Selv om det kun er NT, der beskriver det, kan det vel godt være rigtigt?
I øvrigt er der jo også 4 evangelister, der skriver det.
Jeg kommer lige til at tænke på, at det kan være, Josefus nævnte det, men jeg er ikke sikker.
Et eller andet må der da være sket, siden de korsfæster ham. Det gjorde de vel ikke, fordi han kom med almindelige, ikke-opsigtsvækkende bemærkninger.
Er det forresten i jødedommen i dag almindeligt at betegne sig selv som Guds søn / barn?

Mvh. Anne.

Citat:
Selv om det kun er NT, der beskriver det, kan det vel godt være rigtigt?

Det kan det.. Men det behøver jo ikke at være rigtigt.. Jeg undrer mig bare over, at mange af de beretninger.. Nej.. Ingen af de beretninger der er i nt, findes hos andre samtidige kilder.. Ikke hos nogen romerske historikere.. Ikke i nogen jødiske skrifter.. Ingen steder.. Det er udelukkende fra skrifter, der er skrevet i noget tid efter..

Citat:
I øvrigt er der jo også 4 evangelister, der skriver det.

Fire, hvor tre af dem bygger på hinanden..

Citat:
Et eller andet må der da være sket, siden de korsfæster ham. Det gjorde de vel ikke, fordi han kom med almindelige, ikke-opsigtsvækkende bemærkninger.

Hvem er "de"?? Mig bekendt var det romerne der korsfæstede ham.. Korsfæstelse er ikke en del af jødisk praksis og det var kun romerne det var tilladt at udføre og dømme til dødstraf..

Kunne det mon tænkes, at romerne var blevet træt af falske messiasers skaben uro, der gjorde at romerne korsfæstede ham, men hellere ville give jøderne selv skylden?? Det kunne da være en mulighed, når man tænker på den manglende viden til jødisk retspraksis nt afslører..

Citat:
Er det forresten i jødedommen i dag almindeligt at betegne sig selv som Guds søn / barn?

Faktisk ja.. Vi er alle børn af Herren og betegner Ham i mange bønner som Fader.. Intet odiøst i det..

Mvh

Citat:
Betegnelsen Guds Søn i sig selv er heller ikke nok til at påstå, at Jesus er Gud eller guddommelig. Men man kan ikke fortænke jøderne i den reaktion, som evangelierne beskriver fx her:

Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« v59 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.

Joh 8,58-59.

Ret provokerende sagt af en jøde at være.

Det er nok mere blevet anset som tosset ... Men ok, er det sket, så forstår jeg da godt at Jesus tog benene på nakken, da han indså sin "bommert" ..

Mvh

Hej Kefas.

Der kan jo være mange forskellige grunde til, at det ikke er nævnt andre steder.
Måske var det simpelthen de færreste, der anså det for af så stor betydning, at det var nødvendigt at skrive om?

Jeg er klar over, at korsfæstelse var en romersk henrettelsespraksis, men som et besat folk var jøderne jo nødt til at tage hensyn til, hvad der gjaldt under de forhold, mht. retspraksis.
Pilatus så i hvert fald ikke ud til at være specielt interesseret i at få Jesus henrettet.

Men for lige at få det på plads, så var der ingen, der kunne røre Jesus, før hans time var kommet. Han kom netop til verden for at lide og dø som sonoffer. Derfor giver det ingen mening at klandre hverken det ene eller det andet folk for den begivenhed, og slet ikke så mange år efter.

De tre første evangelier bygger givetvis på hinanden, men ikke kun. De er skrevet af dels folk, der selv var øjenvidner, dels folk, der stod i direkte forbindelse med øjenvidner.

Jeg vidste ikke, at man også kaldte Gud for Fader i jødedommen. Så lærte jeg også noget nyt i dag.

Mvh. Anne.

Citat:
Der kan jo være mange forskellige grunde til, at det ikke er nævnt andre steder.
Måske var det simpelthen de færreste, der anså det for af så stor betydning, at det var nødvendigt at skrive om?

Øhh.. Vi taler om en person, der samlede flere tusind mennesker omkring sig, hvor han end gik.. En person der fik både Herodes og Præfekten af Judeas opmærksomhed og interesse.. Begivenheder som døde der gik igen i gaderne, forhænget i det allerhelligste blev flænget i to, jordskælv, døde der blev genoplivet.. Du har nok ret.. Folk har set den slags hver dag og bare trukket på skuldrene.. Bare endnu et mediestunt uden betydning..

Jeg bliver nødt til at spørge: overdriver nt, eller var den slags hændelser der beskrives i nt normale på den tid??

Mvh

Hej Kefas.

Nej, de nævnte ting er vel næppe noget folk har set hver dag. Nu er der vel også forskel på om noget er "normalt" eller om det bliver anset for vigtigt.
Men der var også andre, der af nogle blev anset for at være Messias eller lignende. Apostlenes Gerninger nævner også et par stykker.
Eller det er bare ikke alt, der er blevet nedskrevet, eller det, der var, kan være gået tabt. Jeg ved det ikke.
Men det kunne måske være interessant at spørge en fra svarpanelet?

Mvh. Anne.

Citat:
Nej, de nævnte ting er vel næppe noget folk har set hver dag. Nu er der vel også forskel på om noget er "normalt" eller om det bliver anset for vigtigt.

At forhænget til det allerhelligste bliver flænget i to, må vel ses som særdeles vigtigt for jøder??

Citat:
Eller det er bare ikke alt, der er blevet nedskrevet, eller det, der var, kan være gået tabt. Jeg ved det ikke.
Men det kunne måske være interessant at spørge en fra svarpanelet?

Så det kan altså være, at der er evangelier der beskriver Jesus på en helt anden måde?? Eller skrifter der forklarer, at Jesus i virkeligheden bare var en fantasifigur??
Hvor meget har kristendommen egentlig at støtte sig til??

Mvh

Hej Kefas.

Du har ret i, at det må anses for at være vigtigt for jøder. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke er nævnt andre steder.
Det spørgsmål, der står tilbage, er jo stadig, hvor meget kildemateriale, der skal til, før vi kan anse noget for troværdigt. Mig bekendt er der også andre ting i historien, der kun er nævnt et enkelt sted, men alligevel anses for troværdige.
Der er evangelier, der beskriver Jesus på andre måder, fx. Thomasevangeliet og andre gnostiske skrifter, men de blev ikke regnet med til kanon, fordi de ikke var almindeligt anerkendt af kirken som apostolske.
Om der har været skrifter, som har refereret til Jesus som en fantasifigur, ved jeg ikke. Men der er næppe nogen i dag, der vil benægte, at han har levet, så det tror jeg heller ikke, der var dengang.
I øvrigt kunne man jo også indvende det samme om GT, eller de jødiske skrifter. Der er fx. heller ikke andre kilder, der nævner David eller Salomo. Det har den historisk-kritiske forskning gjort meget ud af, fx. den såkaldte Københavnerskole, og brugt det til at sige, at de ikke er historiske personer, men fiktive.
Jeg tror næppe, du vil mene, at manglen på andre kilder betyder, at de ikke kan have levet?
"Absence of evidence is not evidence of absence".

Mvh. Anne.

Hej Tau

Unskyld mit lidt sene svar.

Du skrev:
mange tak for svaret på, hvad "saws" betyder. Er der ikke noget med, at man siger (to bogstaver jeg ikke kan huske) efter nævnelse af navnet Allah ?

svar:
Jeg tror du tænker på a.s. som står for:Aleyhi wa sellem. Det er noget i retning af det samme som S.a.w.s.

Der er mange muslimer der siger: Allahu Ta'ala, som betyder; Gud den Højeste. Måske er det det du tænker på.


Mvh.

Shakir

Spørgsmålet er vel, hvor meget diverse begivenheder direkte pårører andre grupper.. Man kan, med rette, stille spørgsmålstegn til David, da han trods alt ekspanderede det israelske rige og derfor må have haft betydning for Israels naboer..

Det samme gør sig i allerhøjeste grad også, hvis ikke mere, gældende for forhænget til det allerhelligste.. Det ville da blive opfattet som et særdeles kraftigt tegn for datidens jøder (og også nutiden havde Templet stadig stået)..

Vi ved fra skrifter i Egypten, at der har eksisteret et land ved navn Israel omkring 1000 år før alm. tid... At egypterne så har været ligeglade med den israelske konge, er så en anden sag, men Israel har eksisteret.. Forhænget i det allerhelligste ved vi ikke om har eksisteret.. Jordskælvet der skulle have opstået på baggrund af Jesus død har man, mig bekendt, heller ikke fundet spor efter.. Alle kilder der nævner Jesus, er skrevet tidligst 30 år efter hans død.. I en tid, hvor religionerne have en meget kraftig sammenhæng på tværs af regionerne.. Tænk på romerne der lånte af grækerne.. Selv jødedommen har været influeret af andre religioner, samt filosofiske tanker.. Hvorfor ikke også den oprindelige kristendom?? Man var jo ikke blege for, at lægge en religion i nye rammer på den tid.. Og kristendommen har mange fællesnævnere med andre populære religioner fra den tid..

Mvh

Hej Kefas.

Jeg ved, at der er eksterne kilder til flere forskellige ting i GT, fx. Israels folk, som du nævner. Pointen var bare, at det ikke behøver at være uhistorisk, fordi det kun er nævnt et enkelt sted. Jeg tror heller ikke, at der er nogle eksterne kilder, der nævner Moses eller Abraham, der, om nogen, må være vigtige for jødisk tro.
Som sagt er jeg ikke helt klar over, hvordan det hænger sammen, men det er der måske andre, der har et bud på?
Men hvad betydning får det egentlig for den jødiske tro, hvis man siger, at David ikke har levet? Jeg går ud fra, at profetierne om hans kongedømme også har betydning for jer. Jf. trådens overskrift om Davids søn.
(Ja, jeg siger kun "hvis" man mener, og ikke "når" - for jeg ved det ikke.)

Mvh. Anne.

Hej Shakir

ja, det er meget muligt, at det er det, jeg tænker på. Mange tak for svaret, så blev jeg så klog.

Synes det er en god skik at sige/skrive disse bogstaver efter henholdsvis profeters og Guds, Allahs, navn.

mvh Tau.