Her er linket til en artikel, som fortæller hvorfor søndagen er den syvende dag i den danske og norske kalender: Dette bør du vite om søndagen i punkt nr. 11. Et blikk på vår hjemlige kalender viser at lørdagen er ukens 6. dag, og at søndagen er ukens 7. dag. Hvordan kan dette ha seg?
Mvh. Jonathan

Kære Jonathan

Det er en fin artikkel du har fundet.
Artiklen gør meget ud af at vise, at Herrens Dag, Sabbaten, ikke er blevet flyttet, så den skulle falde på søndagen. At søndagens helligholdelse, som hviledagen, er en anerkendelse af den katolske kirkes angivelige autoritet, til at ændre på budene og give et andet bud, som ikke gives i bibelen.

Det er ret beset ikke alle kristne, der har gjort søndagen til hviledag.
Jeg har mødt flere Kristne, som antager sabbaten, lørdagen, som hviledagen, men godt stadig kan bruge, at komme i kirken om søndagen. Ved forsamlingen i kirken, begynder den nye uge jo med Velsignelsen, efterfulgt af en opfordring til at går ud i verden og være Lys. Det hænger ikke så godt sammen med, at gå hjem og lave ikke noget på den første dag. Derfor bruges dagen til at komme godt igang med ugen, sammen med andre der søger Gud.

Gudstjenesten skal gerne inspirere og igangsætte, ved at været et sted, de Troende kommer forbindelse med deres indre oplevelse af, hvad vor Fader gør i dem. Den er ikke kun et sted man skal have vasket støvet af og gnuppe på dét, der er groet fast.
Det er meget forskelligt, hvordan kirkegængerne kommer ud og hvad de går ud til, når de træder gennem kirkedøren efter en gudstjeneste.

Selv oplever jeg Sabbaten, som den dag jeg har fået, til at hengive mig i studier og stilhed. Det er som om, der gives en fred, som ikke er på andre dage i ugen. Men det er en indre fred, som måske kan være svær at finde, i en verden hvor hjulene kører uden ophør.

Hviledagen har stor betydning for den Troende.
Budet handler om; frihed fra det daglige arbejde; at vi hver syvende dag giver hinanden fri og undlader, at pålægge andre nogle opgaver, som vil hindre dem i at hvile på den dag.

I den globale landsby, hvor man knap nok kan skelne den ene dag fra den anden, kan en traditionel tidsopfattelse hurtigt komme til kort. Det er ikke muligt, at slukke for kontakten om aftenen, sætte alt i stå og først tænde for kontakten igen, en dag efter. Lørdag, søndag, mandag.... Hvilken dag er den første på ugen. For det teknologiske samfund, er alle dagene lige potentielle, men det gælder om, at den enkelte kan finde den nødvendige hvile, og have frihed til at lade sig inspirere.

Kan vi realisere en fælles hviledag...?

Sabbaten og søndagen, er jo et udemærket valg, som de to mest udvalgte hviledage. At mange kristne holder søndagen, som hviledag, gør det muligt at holde hjulene i gang alle ugens dage. På den måde har, måske fremsynede kirkefolk, banet vej for de moderne samfund, hvor menneskene selv administrerer, surt og sødt. Ved at gå foran, har kirken vist, at det går an med modifikationer. Den myndighed når lige ned til den enkelte Troende, kirken har banet vej for den individuelle tilpasning af religionen, hvor det er overgivet til menneskene at tolke og administrere Guds Lovbud.

I dag er der ikke mange, som vil forvente en forening af hviledagen, på en enkelt dag i ugen. Skulle det ske, ville vi alligevel være nødsaget til, at håbe på at rigtig mange mennesker ville passe sit job og udfører sit arbejde på den dag, uden vi tager anstød af dét. Det er indlysende, at vi må forstå Budet på en ny måde, og måske ikke mindst, hvad vi i det hele taget forbinder med hviledagen.

Det ligger vist uden for diskussion, hvilken dag Sabbaten falder på.
Men hvad vil det betyde, hvis kristne samles og lader sig velsigne den første dag i ugen; for derpå at gå ud til alle de opgaver, der må kunne findes i det samfund de er en del af.

Måske er det et kort vi skal gemme lidt og have i baghånden, at kunne sige; vi er enige i, at hviledagen traditionelt set falder på lørdagen, som er den syvende dag i ugen.

Jeg tror ikke, at kirken umiddelbart ville blande sig i, hvis kristne holdt Sabbaten som hviledag og valgte at bruge søndagen, sammen med ligesindede til velsignelsen, for så at gå ud til kristenlivet, med en opfriskning af, hvad det var det hele gik ud på...

Når arbejdsugen er gået, kan mange finde mulighed for en hviledag.
Jeg mener, at det rører ved en grundlæggende måde at kunne tolke skrifterne på, hvis vi skal være med til at definere sund religion, hvor vi som Menneske, vælger mellem ondt og godt. Vi betragter Budene og gør det muligt, at leve i verden, ved at tolke dem. Der er ikke noget i bibelen, som flytter hviledagen fra lørdag til søndag. Alligevel viser kirken, ved at holde søndagen hellig, at det er godt nok at gøre sådan.

Det er væsentligt, der er banet vej for en kulturel og individuel tilpasning af religionsudøvelsen.
På den måde kan vi opleve, hver mand sidder under sit figentræ og sin vinstok.

Pax & Bonum

Vandrer