Hej Malli - hermed et par tanker om det du skriver her i den nu lukkede tråd i "Bibelen".

Du skriver:

Citat:
Hvad mener Paulus da, når han siger: " Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet..................... Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren.?

Paulus taler jo tydeligvis om at "bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren"....og det lyder ikke til at være noget i fjern fremtid (over 2000 år) Derfor, jeg er enig med dig i at en legemlig optagelse i himlen af andre end Jesus Kristus ikke kan underbygges af Skriften, men omvendt må Pauli ord betyde en adskillelse fra kroppen ...

Lige netop det har jeg også tænkt meget over, uden at være særlig afklaret. Jeg har lige fundet denne redegørelse fra Peter Legarth - det ser ud som om også han skriver lidt "på den ene side og på den anden side ... ".

Jeg tror faktisk ikke selv på en sjæl uden legeme, men det er jeg muligvis ret alene om.
Jeg forestiller mig den mulighed, at det er vores tidsopfattelse, som her driller os her og splintrer vores tanker. For hvordan er det lige med det "tidsrum" der ligger mellem vores død fra denne verden, og Jesu genkomst på et eller andet senere "tidspunkt"?

Hvad mener du om den tanke, at der måske slet ikke er nogen "tid" overhovedet - da der jo ikke er nogen bevægelse, og intet liv - og at opstandelsen på Herrens dag derfor sker, når vi dør - - også selv om andre mennesker stadig lever i tiden, i denne verden. Derfor kunne Jesus sige til røveren på korset: "I dag skal du være med mig i paradiset". Der var nemlig ikke nogen "tid" imellem hans død og opstandelsen, fordi der altså ikke var noget liv.

Jeg ved ikke, om dette er forståeligt, jeg har ikke skriftens belæg for at tænke som jeg gør, og måske er det forkert, men det er hvad jeg lige nu tror.

Citat:
Kristina: Jeg ser ikke Maria som min moder, ejheller som himmeldronning, men som Jesu jordiske moder. Hvis hun ikke havde været "et almindeligt menneske", ville Jesus for mig at se heller ikke have været fuldt og helt menneske.
Mallli: Ja, helt almindelig kan hun jo ikke være, i og med hun blev benådet til at bære Jesus Kristus, Gud selv! under sit hjerte, og det må da vist gøre en forskel. Ikke i kraft af sig selv, men i kraft af Gud - hvilket katolikkerne heller ikke benægter, men tværtimod siger.

Nej, du har ganske ret: sandelig ikke helt almindelig! Jeg satte det jo også i gåseøjne! Men syndfri mener jeg ikke hun var.

Mon ikke den katolske tanke om hendes syndfrihed netop hænger sammen med at sex i sig selv engang blev anset for syndig, og at man derfor måtte afvise, at Maria skulle kunne føde flere børn end Jesus - og derfor udtænkte det med fætrene, og at hun ikke døde en naturlig død, men for til himmels? Måske.

Væsentligt for mig er, at Maria ikke må skygge for Jesus, men at hun sandelig heller ikke må glemmes.
Der står ikke ret meget om hende i Bibelen, og det er nok derfor, vi i de protestantiske kirker ikke har så megen fokus på hende - undtagen lige når teksten handler om bebudelsen ..

kristina

Kære Kristina

K: Jeg tror faktisk ikke selv på en sjæl uden legeme, men det er jeg muligvis ret alene om.
Er det egentlig ikke også ligemeget, hvad man tror eller forestiller sig om, hvordan det er skruet sammen, for det kan jo ikke rokke ved menneskets natur. I den sag hjælper kun viden, som erhverves/modtages gennem erfaring og til dels ved at studere dem, som har erfaringerne, dét de fortæller og de forandringer der sker. Troen og forestillingerne i denne henseende, som ikke bygger på erfaring og viden, står i bedste fald ikke i vejen for, at vi får den erfaring, som tilkommer os. I værste fald, må vi erkende vi ikke vidste bedre.

Jeg er jo af den overbevisning, at der er flere typer legemer.
Når det jordiske legeme dør, er det ikke ensbetydende med; mennesket er uden legeme; men medens mennesket lader et legeme vende tilbage til støvet, fordi det er støv, træder et andet legeme ud. Nemlig dét som er modtaget og født i Ånden. Da er sjælen ikke uden legeme, men vender i kraft af "et Lys Legeme" tilbage til sin Skaber, som nogle siger.

K: Jeg forestiller mig den mulighed, at det er vores tidsopfattelse, som her driller os her og splintrer vores tanker.
Det er en mulighed, som man må medregne af indlysende årsager, hvis man oplever opfattelsen ikke strækker til. Man skal selvfølgelig også sikre sig, hvad man forsøger at placere inden for den tidsopfattelse man har, i det hele taget hører til der.

Hvis tankerne splintrer og man efterhånden tager de splinter der falder fra, brænder dem så man varmer sig ved noget, og sidder tilbage med en forståelse, der kan hænge sammen; hvad har man så tilbage?
Det samme som det man startede ud med, vel sagtens...
Kunsten er at få det hele til at gå op i en højere enhed.

K: For hvordan er det lige med det "tidsrum" der ligger mellem vores død fra denne verden, og Jesu genkomst på et eller andet senere "tidspunkt"?
Ja, man må spørge sig selv...
Er der overhovedet et eller andet senere "tidspunkt"?
Finder genkomsten sted inden for en tidsopfattelse der kan drille?


K: Hvad mener du om den tanke, at der måske slet ikke er nogen "tid" overhovedet
Vild tanke... hå hå
Man kan lige forestille sig, at TID bare er et bedrag....
K: - da der jo ikke er nogen bevægelse, og intet liv -
Bare tomhed.... Alt er intet..
Og så ophører Intetheden, som i virkeligheden overhovedet ikke er, sådan lige med ét.
Og det opleves bare, som om..
K: at opstandelsen på Herrens dag derfor sker, når vi dør - -
Men det behøver vi jo ikke ændre tidsopfattelse for at forstå.
Der er bare et eller andet Intet, uden bevægelse og liv, som vi skal putte de døde hen i. En teleport måske....
I din opfattelse, synes jeg at spore, du stadig holder fast ved en traditionel tidsopfattelse. For det forekommer mig, at det er inden for dén, du alligevel venter genkomsten. Du har blot tilføjet en Ikke TID, noget noget, som på en eller anden måde ligger sideordnet med denne verdens TID, hvor du putter de døde igennem.

Det skal jo passe med...
K: også selv om andre mennesker stadig lever i tiden, i denne verden.
Det er altså hér, i denne verden, hvor du forventer dine forestillinger om genkomsten skal udspille sig, på et punkt af tiden. Men medens vi venter, er der nogle som dør og hvor bliver de af.

Du siger: Jeg ved ikke, om dette er forståeligt
Jeg har søgt at tænke lidt med dig...
Inden for en uændret tidsopfattelse, er det muligt for dig, at have en uændret opstandelses forestilling, og et stiliseret sort hul, der løber sideløbende med den kendte tid.

K: Derfor kunne Jesus sige til røveren på korset: "I dag skal du være med mig i paradiset". Der var nemlig ikke nogen "tid" imellem hans død og opstandelsen, fordi der altså ikke var noget liv.

Spørgsmålet er, om dette "ikke liv", som du taler om, i virkeligheden ikke nemmest også holdes inden for denne verden og den kendte tidsforståelse. Altså at det ikke er noget der ligger uden for verden, for bare at løbe langs tiden alligevel, men en del af denne verden, støvet og livet, som betinger tidsforståelsen.

Hvor vil du placere sådan en "sort lomme"... inden for din nuværende verdensforståelse, eller uden for..?

Fred og Alt Godt

Vandrer

Hej Vandrer - tak for dine kommentarer, jeg kan godt følge dig et stykke på vej.

Citat:
Der er bare et eller andet Intet, uden bevægelse og liv, som vi skal putte de døde hen i. En teleport måske....
I din opfattelse, synes jeg at spore, du stadig holder fast ved en traditionel tidsopfattelse. For det forekommer mig, at det er inden for dén, du alligevel venter genkomsten.

Ja, det er helt rigtigt: Jeg forventer Jesu genkomst hertil på jordens histories yderste, sidste, dag. Den dag, hvor tiden viger og evigheden begynder.

Den dag, hvor Jesus kommer for at dømme levende og døde. Den dag kommer
han ikke, som første gang for ca. 2000 år siden, som et lille hjælpeløst barn, men synligt for alle og i almagt og herlighed.

På dommedag vil Jesus dømme levende og døde, alle vil opstå og bøje knæ for ham og se ham som han er. Og de åndeligt levende, vi som her i nådens tid er kommet til at tro ham og tilhøre ham, vil få evigt liv med ham på den nyskabte jord.

Vi har Guds løfte om, at på dommens dag gøres der endeligt op med alt ondt, og at vi skal være sammen med ham i al evighed i den virkelige verden, sådan som den var fra begyndelsen, i Edens have.

Og jeg tror på kødets opstandelse, at vi skal opstå i kød og blod, med krop, sjæl og ånd. Hvordan det så er med tidsopfattelsen i mellemtilstanden og i paradiset kan jeg ikke vide - og behøver det heller ikke - selv om mine nysgerrige tanker af og til går deres egne veje.

Jeg tror, at vi skal forholde os til vores liv på denne jord, her hvor vi befinder os, og forvalte det så godt vi kan, også selv om den virkelige virkelighed nok ikke er her, men hos Gud.

At vores liv her i verden på en måde er en illusion, eller at vi i hvert fald ikke kan gennemskue det, betyder for mig at se slet ikke, at vi skal se bort fra det, men tværtimod, så længe vi er her, leve det så godt vi kan med Gud og med hinanden, på de betingelser, som er os givet.

Og samtidig glæde os over, at vi har noget fantastisk stort - mere end vi kan fatte - at se frem til ...

kristina

Kære Kristine - du skrev {Til Vandrer}:

"Den dag, hvor tiden viger for evigheden begynder." Så kanske det er Den Evige Verdensorden, du hentyder til?... Med hensyn dertil findes et andet interessant sted i Bogen {som jeg svagt husker at have omtalt i anden forbindelse}, Zak 3,1-10:

»Så lod han mig se ypperstepræsten Josva, som stod foran Herrens engel, mens Satan stod på hans højre side for at anklage ham.
Herren sagde til Satan: "Herren irettesætter dig, Satan; Herren, som har udvalgt Jerusalem, irettesætter dig! Denne mand er jo et stykke brænde, der er trukket ud af ilden."

Josva stod foran englen med snavsede klæder på. Da sagde englen til dem, der stod foran ham: "Tag de snavsede klæder af ham." Til Josva sagde han: "Se, jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på."

Så sagde han: "Sæt en ren turban på hans hoved." De satte en ren turban på hans hoved og gav ham andre klæder på, mens Herrens engel stod der.
Herrens engel formanede Josva: "Dette siger Hærskarers Herre. . . Hvis du vandrer ad mine veje og holder mine bud, skal du styre mit hus, vogte mine forgårde og jeg giver dig adgang til at færdes blandt dem, der står her."«..

Et udtryk, der altid har været mig en gåde, kommer så sikkert som Amen i Kirken: "Fra evighed og til evighed." Hvis det skal forstås på dén måde at evigheden med mellemrum hører op, så må de have deres udbildning taget op til revision!

Kære Kristina

K: Jeg forventer Jesu genkomst hertil på jordens histories yderste, sidste, dag.
Forestiller du dig noget, der finder sted som en begivenhed for selve Jordens, eller primært menneske historiens, sidste dag.

Det lyder som om, din tidsopfattelse betinges af den måde du opfatter genkomsten og opstandelsen:

• Genkomsten er en fysisk begivenhed, der vil kunne Tid og Sted fæstes til et punkt.
  
• Opstandelsen er kødets opstandelse, altså at døde skal [reinkarnere og] opstå i kød og blod, med krop, sjæl og ånd.
  

Denne forestilling om genkomst og opstandelse, som vel falder inden for et materialistisk syn, fordrer en liniær tidsopfattelse.

Jeg kan godt forstå, du har svært ved at udvikle tanken om; at der slet ikke er nogen "tid" overhovedet. Den ender med at stå, som en eller anden form for vrangforestilling, de døde kommer ind i, som holder dem uvidende om at tiden går videre for de levende, indtil de døde kaldes frem af graven på hin dag.

Når du så møder en, som netop er opstået, og denne siger:
Der kan du se, vi opstår i samme nu, som vi dør...!
Vil du da svare:
Nej hør nu, Tiden er i virkeligheden fortsat, men ikke for dig, det er dog først nu, tiden viger og evigheden begynder....!

Mener du; at Sjælene i døden er uden legeme, uden bevægelse og uden liv, frem til den sidste dag, hvor de skal opstå i kødet...?
Hvad forestiller du dig, dét kunne være rart at få præciseret.

Kan du ikke bruget din tanke om; at der slet ikke er nogen "tid" overhovedet...
Hvad med; om "tid" digtes i vores hoved, ikke over hovedet, hvor evigheden måtte "befinde" sig.
Tidsopfattelsen må relatere sig til de begrænsede forestillinger vi gør os, og netop ikke forventer indfriet i Nuet.
K: vi har noget fantastisk stort - mere end vi kan fatte - at se frem til ...
Forestillingerne er nemlig af en sådan art, at man ikke ville kunne forstå evigheden, hvis den netop udspiller sig for os i dette Nu. Men Evigheden er ikke begrænset til "over hovedet", den omslutter os på alle sider, inden i os og uden for os. Derfor kan tidsopfattelsen og forestillingerne om, hvad der skal ske, bedrage os.

Jeg kan jo godt få noget ud af, at sætte tiden i stå.
Se, hvad det vil betyde, hvis forestillingerne skulle udtrykkes med det nære, på dét vi allerede har i Tiden, lige Nu, i vor fælles virkelighed.

Vent ikke på opstandelsen.
Når I erkender Den Levende, som ér i Jer, vil Jeres Sjæl ikke forlade Kødet nøgen, uden den vil træde ud af Støvet i Kraft af Åndens Legeme, som er Menneskesønnen.

Fred og Alt Godt

Vandrer

Hej Kristina

Guds fred,

Du skriver: Jeg tror faktisk ikke selv på en sjæl uden legeme, men det er jeg muligvis ret alene om.
Jeg forestiller mig den mulighed, at det er vores tidsopfattelse, som her driller os her og splintrer vores tanker. For hvordan er det lige med det "tidsrum" der ligger mellem vores død fra denne verden, og Jesu genkomst på et eller andet senere "tidspunkt"?

Hvad mener du om den tanke, at der måske slet ikke er nogen "tid" overhovedet - da der jo ikke er nogen bevægelse, og intet liv - og at opstandelsen på Herrens dag derfor sker, når vi dør - - også selv om andre mennesker stadig lever i tiden, i denne verden. Derfor kunne Jesus sige til røveren på korset: "I dag skal du være med mig i paradiset". Der var nemlig ikke nogen "tid" imellem hans død og opstandelsen, fordi der altså ikke var noget liv. Jeg tror, at der eksisterer tid, forstået derhen, at der er en kronologi og ikke nødvendigvis samme tidsopfattelse som vi nu sidder her.

Min egen indvendelse imod en adskillelse af krop og ånd har tidligere været (foruden det indlysende, faren for gnoscisisme, der totalt benægter kødets opstandelse), at der ikke længere var en bevæggrund for "Kødets opstandelse" som vi jo både tror, jf Ordet og bekender.

Men! så var det, at Magnus gjorde mig opmærksom på, at vi jo skal bruge legemet på den ny jord!!

Derfor tror jeg sammenfattende, at de afdøde i Herren bliver bortrykker i ånden/sjælen kort tid efter døden og kommer hjem til Herren sådan helt konkret!....og at de/vi ved Jesu genkomst, bliver forenet med kroppen, for efterfølgende at opstå med krop/sjæl og ånd, og det hele bliver så efterfølgende omskabt til "himmellegemer" - hvad det så end er .

Når bibelen nogle steder taler om de "hensovende", da tror jeg som artiklens forfatter er inde på, at der er tale om det de ligner...og ikke om den faktiske tilstand.

Mon ikke den katolske tanke om hendes syndfrihed netop hænger sammen med at sex i sig selv engang blev anset for syndig, og at man derfor måtte afvise, at Maria skulle kunne føde flere børn end Jesus - og derfor udtænkte det med fætrene, og at hun ikke døde en naturlig død, men for til himmels? Måske.
Det tror jeg ikke, for Jesus ville være den førstefødte, og ifald man mente at der var tale om kødelige søskende, da ville Jomfru Maria og Josef have giftet sig, og da ville man heller ikke efter katolsk opfattelse kunne tale om synd.

Nej, jeg tror at der ligger nogle helt andre tanker bag. Men det er ret omfattende. En af tankerne er at man anser Jomfru Maria som billede på tabernaklet, som jo var højhelligt.

Gud velsigne dig, og god søndag.

Mkh Malli

Hej Vandrer -

Citat:
Genkomsten er en fysisk begivenhed, der vil kunne Tid og Sted fæstes til et punkt.
Opstandelsen er kødets opstandelse, altså at døde skal [reinkarnere og] opstå i kød og blod, med krop, sjæl og ånd.

Denne forestilling om genkomst og opstandelse, som vel falder inden for et materialistisk syn, fordrer en liniær tidsopfattelse.

Ja, netop.

Citat:
Jeg kan godt forstå, du har svært ved at udvikle tanken om; at der slet ikke er nogen "tid" overhovedet. Den ender med at stå, som en eller anden form for vrangforestilling, de døde kommer ind i, som holder dem uvidende om at tiden går videre for de levende, indtil de døde kaldes frem af graven på hin dag.

Ja -og jeg tror ikke at nogen herboende kan have en tidsopfattelse, der ikke er lineær. Samtidig må vi på tankeplanet erkende, at vi befinder os et sted på den tidslinje, det punkt som vi kalder "nuet".

Fortiden er jo nemlig gået, og fremtiden er ikke kommet endnu. Og nuet er - lige som punktet - ikke reelt eksisterende, end ikke som et nanosekund. Set i den vinkel er vores virkelige liv ikke-eksisterende. l

Citat:
Vil du da svare:
Nej hør nu, Tiden er i virkeligheden fortsat, men ikke for dig, det er dog først nu, tiden viger og evigheden begynder....!

Nej, det tror jeg ikke. For jeg tror slet ikke, at det er os, men kun Gud, der lever i det jeg kalder den virkelige virkelighed, hvor der er muligt at være levende død.

Og intet jordisk menneske har fået sanser til at begribe virkeligheden.

Citat:
Mener du; at Sjælene i døden er uden legeme, uden bevægelse og uden liv, frem til den sidste dag, hvor de skal opstå i kødet...?

Mit klare svar på spørgsmålet er: Jeg ved det ikke! Måske ...

Citat:
Forestillingerne er nemlig af en sådan art, at man ikke ville kunne forstå evigheden, hvis den netop udspiller sig for os i dette Nu. Men Evigheden er ikke begrænset til "over hovedet", den omslutter os på alle sider, inden i os og uden for os. Derfor kan tidsopfattelsen og forestillingerne om, hvad der skal ske, bedrage os.

Ja, det er bestemt muligt.

Citat:
Vent ikke på opstandelsen.
Når I erkender Den Levende, som ér i Jer, vil Jeres Sjæl ikke forlade Kødet nøgen, uden den vil træde ud af Støvet i Kraft af Åndens Legeme, som er Menneskesønnen.

Her er det så, at mine tanker skilles fra dine. For Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Men ikke i os!

Først ved fuldendelsen, i Det ny Jerusalem (= Guds menighed = Jesu Kristi brud) når det som var før, er forsvundet, vil Han (Guds Søn), der sidder på tronen sige: Se, jeg gør alting nyt ... jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. .... Den der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn ...

Så jo, jeg ser sandelig, sandelig frem til opstandelsen, til Guds paradis, vores egentlige hjem, hvor synden, døden og djævelen ikke er mere ...

kristina

Hej Malli, tak for dit svar. Jeg vil fortsat tænke over dette (som jeg helst vil tro, og som alle de, jeg trosmæssigt står nær, også tror, men som jeg altså selv har lidt problemer med):

Citat:
Derfor tror jeg sammenfattende, at de afdøde i Herren bliver bortrykket i ånden/sjælen kort tid efter døden og kommer hjem til Herren sådan helt konkret!....

At Bibelen taler om de hensovede kan, som du siger, sagtens betyde, at sådan ser det ud for os som endnu er her, i nådens tid.

Med hensyn til Maria tror jeg stadig, at hun giftede sig med Josef og fik flere børn, men det ser jeg slet ikke som noget afgørende ... og når det kommer til stykket er det med tid og evighed heller ikke afgørende.

Afgørende er dette ene: Vores personlige forhold til vor Herre og Frelser!

Hav en velsignet søndag!

kristina

Kære Malli - du skriver:

"Jeg tror, at der eksisterer tid, forstået derhen, at der er en kronologi og ikke nødvendigvis samme tidsopfattelse som vi nu sidder her."

Ja, dét med tiden har så sandelig sat mangen forsker grå hår i hovedet. Hvad man dog ikke med fornuften begriber, kan gerne være det evige nu, som reflekterer over alt i ét væk!
Uforanderlig, som han er, svævende og altid i bevægelse: Skulle Himmel og Jord forgå, vil Ånden stadig bestå...

Ordet & Logos - hvad vi har til fælles i Den store Sammenhæng - er ikke defineret ved en liniær opfattelse af historien, som netop kronologien begrænser sig til.

Det er just et særkende ved lignelsen at den løser os fra hensyn til distraherende detaljer.

"Naturens gåde kan ikke løses ved at undersøge dens enkelte dele"

"Turning back is how the Way moves; weak are the Means it employs."

"Vi forsyner vore huse med vægge, vinduer og døre. Skønt vi anvender mange materialer, så er det den tomme plads der gør dem brugbare for os. Derfor, skønt man kender til nytten af ting, bør man altid huske den gavn man har af ingen ting." Lao Tse {Læren om Vejen}.

Hej Watson

Guds fred.

Ja, den giver jo stof til eftertanke "Vi forsyner vore huse med vægge, vinduer og døre. Skønt vi anvender mange materialer, så er det den tomme plads der gør dem brugbare for os. Derfor, skønt man kender til nytten af ting, bør man altid huske den gavn man har af ingen ting." Lao Tse {Læren om Vejen}.

Gud velsigne dig og din søndag .

Mkh Malli

Hej, Malli:

..."giver jo stof "...

-Ja, dén var go;' men ellers i lige måde!

»Hvad verden kaldte dårskab, udvalgte Gud for at gøre dens visdom til skamme; og hvad i verden stod svagt, udvalgte Gud for at skæmme den stærke. /Det, som verden lod hånt om og syntes for lidet at regne, udvalgte Han for at gøre dens værd til intet; /at ingen skulle bryste sig over for Gud.« Frit efter 1.Kor.1,27-29.

Hej først vil jeg sige at dette er min udlægning der næst at det er meget simpelt men aligevel er det lykkes Kristene at gøre det forvirende med det til følge at få kan komme med et kort svar men jeg vil prøve aligevel.

Først vil jeg sige sådan.Da Jesus døde gik han i dødsriget i 3 dage og proglamerede sin sejer over djævlen og jeg har for meget respekt for ham til at tro at han gjore det til sjæle der er i dvale.

Man skal huske at alle mennesker der har levet før Jesus levede under den gamle lov.Det vil sige at synderne i dødsriget også skulle have den nye pagt tilbudt.Så forstil jer nu dette Jesus ankommer til dødsriget som en sjæl og begynder at fortælle dem om Guds frelses plan og at de har et valg nøjagtig som han gjore her på jorden han har ikke set speciel ud eller noget jeg vil tro der nok har været megen tænderskæren og latter over denne tåbelige sjæl måske nogle få har taget chancen og taget det til sig.Da den 3 dag var ovre BANG og Jesus var væk med de få sjæle der to ham til sig
nu blev der nok rigtig tænderskæren og jammer og heyyyy kom tilbage vi tror på dig aligevel, man da var det forsent og den ny pagt trådte i kraft i dødsriget.

Det gab Paulus snakker om er et gab mellem dødsriget og Jorden ikke Abrahams skød.
(så glem alt om at snakke med de døde hvis du har prøvet og fået kontakt er det demoner der snakker)

Så sådan her forholder det sig dør du og har taget den nye pagt til dig altså Jesus så skal man ikke se død står der og din sjæl skal komme hjem til Heren.

Dør du som synder ryger du i dødsriget og venter på din anden død jeg kunne forstille mig at det er pinsel nok i sig selv
Specielt når de fortæller at ham Jesus han havde ret!!

Inviter Jesus ind i dit hjerte og liv gid han må komme igen snart MVH Peter