Når jeg læser alle disse debatter, kommer jeg til at tænke på følgende:

Er Jesus sandheden?
Er det han siger, og står for sandheden?
Er han alene sandheden?

Jeg er overbevist om, at kender vi Jesus - virkelig kender ham, så kender vi sandheden. Der findes ikke; din sandhed, min sandhed, din fortolkning eller min fortolkning - der findes kun sandheden - een sandhed - og kun een!!!

Bibelen skal IKKE fortolkes - den skal forståes - og dette af endog de enfoldige - kan en enfoldig komme med dette forums
højtragende udlægninger af sandheden - næppe - men et kan den enfoldige - FORSTÅ sandheden, og blive fri - fri - fri - fri...

Lever du under loven, så hold HELE loven, og smid det nye testamente ud - lever du under nåden, og Kristi retfærdiggørelse - så søg Jesus af hele dit hjerte, og find sandheden, og bliv sat fri!

Der findes kun Jesus, sandheden - der er intet nyt - han har efterladt os med ordet, og Helligåndens hjælp til alt - prøv ikke
at tilføje noget nyt - der er intet nyt - du må tilbage til starten, og forstå hvem Jesus er, og hvad han har gjort, og dagligt gør for dig.

Dem der påstår at Jesus gør nyt - nye vinde - nye strømme - nye Helligånds oplevelser m.v. - har at stort problem - jesus har ikke lovet det - tvært imod. Skal store skarer vækkes i endetiden - næhh - men mange skal falde fra, endod de udvalgte, og nogle af Herren sidste ord var; "...mon jeg finder troen, når jeg vender tilbage..."

At kende sandheden, er LET for den der VIL finde sandheden - vil du det? Vores kød vil ophøjes og hyldes - vi vil høres og ses - men at kende sandheden, og elske ham, kræver ydmyghed. Hvis du tror, at den kloge skal fortolke bibelen for den enfoldige - så tro om igen - helligånden åbenbarer sandheden for hvem han vil, UDEN din hjælp!

Nok fra mig - ha' det godt, og pas på Jer!

Martin

Hvordan kan du VIDE at Jesus er sandheden og det han siger er sandhed. Det er noget vi må tro. Du skriver at du ikke mener at vi hver kan have vores sandhed, men i og med at du ikke ved om det er dig eller det er din nabo der har ret, så kan du ikke "forbyde" andre at tro på en anden sandhed. Vi kan godt være enige om at der kun findes en sandhed, sådan siger min logik det, men mange steder i verden er der flere, og hvorfor er det nødvendigvis os der har ret.

Hej mlangdahl!
Nu er troen paa Jesus saa underfundig at vi ikke kan bevise at den er rigtig i forhold til andre religioner, men det udelukker jo ikke at den er sandheden, og dermed mener jeg ikke bare sandheden for mig, men sandheden for alle.
I og med at jeg tror paa hvad der staar i bibelen maa jeg ogsaa udelukke andre sandheder (hvis de strider imod bibelen).
Man kan ikke forbyde andre at tro paa andet end kristendommen (heldigvis, ellers ville det jo ikke vaere tro), man kan kun begraede deres uvidenhed.

Kaerlig hilsen Morten

Hej Martin,

Ja, al sandhed udspringer fra Kristus, og Guds sandhed er objektiv og uforanderlig, ikke relativ som menneskelig viden. Sandhed er sandhed som du siger, og den kan der ikke rokkes ved.

Du skrev:
Bibelen skal IKKE fortolkes - den skal forståes - og dette af endog de enfoldige - kan en enfoldig komme med dette forums
højtragende udlægninger af sandheden - næppe

Mit svar:
Selvfølgelig skal Bibelen forstås, og Gud har ikke personsanseelse. Der kræves heldigvis ikke en universitetsgrad for at få kundskab fra Gud, blot et rent hjerte og rene motiver. Sommetider filosoferes der lige lovligt meget over den hellige skrift, så den bliver tillagt en betydning, som ikke var hensigten, og hvorved sandheden snarere fordunkles end bringes frem i lyset.

Du skrev:
- men et kan den enfoldige - FORSTÅ sandheden, og blive fri - fri - fri - fri...

Mit svar:
Man behøves såmænd ikke at være enfoldig for at forstå sandheden. Der findes masser af intelligente mennesker, som har fået et guddommeligt vidnesbyrd fra Gud gennem den Helligånds kraft. Det der kræves er et rent hjerte og rene motiver, hvad enten man er verdsligt klog eller enfoldig. Apostlen Lukas var f.eks. læge. Der er intet forkert eller ondt i at være et dygtigt menneske med gode kvalifikationer. Desværre så opblæser rigdom og kundskab somme tider et menneske, så det ikke er ydmygt nok til at finde nåde for Guds øjne.

Mht. at være fri - fri, som du skrev. Ja, Jesus sagde at den der gør synd er syndens træl (Johs. 8:34). Saligt er det menneske der omvender sig oprigtigt fra sine synder, udøver tro på Kristi Forsoning og oplever at dårlige tilbøjeligheder fjernes fra hans hjerte, så han ikke længere trækkes nedaf af disse ting. For det sker i kraft af Forsoningen. "Hvis I bliver i (efterlever) mit ord...skal I forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer. (Johs. 8:31-32). I Fadervor sagde Jesus "Fri os fra det onde". Dette var et konkret løfte, som Herren gav. Ingen som tror på Kristus behøves at være træl af nogen synd. Hvis Sønnen får jer frigjort så skal I være virkelig frie (Johs. 8:36)

Du skrev:
Lever du under loven, så hold HELE loven, og smid det nye testamente ud - lever du under nåden, og Kristi retfærdiggørelse - så søg Jesus af hele dit hjerte, og find sandheden, og bliv sat fri!

Mit svar:
Moselovsgerninger dutter ikke. Men gode gerninger kan man ikke gøre for mange af.

Du skrev:
Dem der påstår at Jesus gør nyt - nye vinde - nye strømme - nye Helligånds oplevelser m.v. - har at stort problem - jesus har ikke lovet det - tvært imod. Skal store skarer vækkes i endetiden - næhh - men mange skal falde fra, endod de udvalgte, og nogle af Herren sidste ord var; "...mon jeg finder troen, når jeg vender tilbage..."

Mit svar:
Hvis der er noget som skriften lover enhver, så er det et personligt vidnesbyrd om Guds eksistens og virkeligheden af Kristi Forsoning, ved den Helligånds kraft. Har man endnu ikke modtaget det så må man fortsætte sin søgen. Gud er den samme igår, idag og til evig tid, og tegn følger mennesker som har en oprigtig tro idag, ligesom det skete dengang. Som du selv sagde så har Han ikke personsanseelse. Jeg giver dig dog ret i at det kun er få der har en sådan tro.

Gud beriger mennesker med sin Ånds gaver, lige så meget idag, som Han gjorde på apostlenes tid. Guds gaver er mange og de gives mennesker gennem Guds Ånds åbenbarelse til deres gavn. Se f.eks Korinterbrevet - jeg husker ikke lige hvor det står:

En gives det ved den samme Ånd at lære visdomsord;
en anden gennem samme Ånd at lære kundskabsord;
en anden overordentlig stor tro og en anden helbredelsens gave ved samme Ånd.
og en anden at udføre kraftige gerninger;
og atter, en anden at profetere om alle ting;
og atter, en anden at se engle og bedømme ånder;
og atter, en anden forskellig slags tungetale;
og atter, en anden udlægning af tungetale og alle slags tungemål.

Alle disse gaver kommer gennem Kristi ånd, og de kommer til hvert menneske i overensstemmelse med hans ønske.

Enhver god gave kommer fra Kristus. Han er den samme i går, i dag og til evig tid, og bl.a. de nævnte åndelige gaver, vil ikke blive afskaffet sålænge verden står, uden for menneskenes vantros skyld. Derfor er det nødvendigt at have tro; og Kristus har sagt at om vi har tro, kan vi gøre alt, som er tjenligt for Ham, og om den dag kommer, da Guds magt og gaver afskaffes blandt os, da sker det på grund af vantro.

Mvh
John

Hej John, du skriver til Martin:

Citat:
Selvfølgelig skal Bibelen forstås, og Gud har ikke personsanseelse. Der kræves heldigvis ikke en universitetsgrad for at få kundskab fra Gud, blot et rent hjerte og rene motiver.

Et rent hjerte og rene motiver? Jamen hvem kan så få kundskab? Har nogen af os et rent hjerte?
Og hvis nogen har, så er det jo ikke dem, Jesus er kommet for at frelse - han siger, at de raske ikke har brug for læge, men de syge, og at han ikke er kommet for at kalde retfærdige, men syndere!

Jeg mener også, at du tillægger Joh 8,31-32 en ny og (efter min mening) forkert mening, når du skriver "Hvis I bliver i (efterlever) mit ord...skal I forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer. (Johs. 8:31-32).

Det er ordet "efterlever" jeg snubler over, for frigørelsen er netop at blive i Jesus selv, at se hen til ham og holde os til ham!

Det er hans retfærdighed, han giver os, af ren nåde, og det er netop den der gør os frie! Ikke vores egne mere eller mindre vellykkede forsøg på at efterleve hans ord, for så er der ikke mere tale om evangeliet, så er vi tilbage i lovtrældom!

Men så skriver du noget, som vi lynhurtigt kan blive helt enige om, nemlig at gode gerninger kan vi ikke gøre for mange af! Vi skal bare huske, at vi ikke skal gøre dem for at fortjene Guds nåde, for så er nåden ikke længere nåde!

Vi skal gøre gode gerninger, fordi det er godt!
Og fordi vores medmennesker har brug for dem!

kristina

Hej Kristina,

Du skrev:
Et rent hjerte og rene motiver? Jamen hvem kan så få kundskab? Har nogen af os et rent hjerte?

Mit svar:
Jeg tror på at vi alle er underlagt kødets svaghed og bliver påvirket af både godt og ondt. At ingen af os er 100% rene. Men trods disse ting så kan et menneske godt have rene motiver. Når jeg siger rent hjerte, så mener jeg et hjerte der er blevet renset, har fået tilgivelse, gennem Kristi forsoning. Ikke noget som man selv præsterer, men en velsignelse der kommer som en belønning for oprigtig omvendelse (rene motiver).

Du skrev:
Og hvis nogen har, så er det jo ikke dem, Jesus er kommet for at frelse - han siger, at de raske ikke har brug for læge, men de syge, og at han ikke er kommet for at kalde retfærdige, men syndere!

Mit svar:
Ja, de syge har brug for læge. Herren har en særlig forkærlighed for det tabte får, for dem der er kommet langt bort fra ham. Men også mennesker der har levet i stor synd bliver jo renset ved Kristi forsoning. Og når man er blevet tilgivet så er man vel blevet ren af hjertet.

Du skrev:
Jeg mener også, at du tillægger Joh 8,31-32 en ny og (efter min mening) forkert mening, når du skriver "Hvis I bliver i (efterlever) mit ord...skal I forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer. (Johs. 8:31-32). Det er ordet "efterlever" jeg snubler over, for frigørelsen er netop at blive i Jesus selv, at se hen til ham og holde os til ham!

Mit svar:
Jeg mener at der med 'bliver i mit ord' menes at efterleve hans ord. Hvad skulle det ellers betyde? Under alle omstændigheder, hvordan kan man så følge i Kristi fodspor uden at holde hans befalinger?

Du skrev:
Det er hans retfærdighed, han giver os, af ren nåde, og det er netop den der gør os frie! Ikke vores egne mere eller mindre vellykkede forsøg på at efterleve hans ord, for så er der ikke mere tale om evangeliet, så er vi tilbage i lovtrældom!

Mit svar:
Mener du dermed at et menneske kan undlade at efterleve hans bud, forblive i sine synder uomvendt, og derefter blot ved at tænke på hans navn blive frelst - uomvendt i sine synder? Det mener jeg nu ikke. Det er for let. Men det har vi vist talt om på et tidligere tidspunkt - Jeg er enig med dig i at Forsoningen kommer til os alene ved Guds og Kristi nåde, men han frelser ikke mennesker i deres synder, men fra deres synder gennem omvendelse. Uden oprigtig omvendelse kan man ikke have del i Forsoningens kraft, og ens tro vil blot være en tradition.

Når et menneske døbes så døbes det til et nyt liv. Vi plejer at sige, at det at blive sænket ned i vandet symboliserer at ens gamle liv begraves (vi ophører med forkerte handlinger = synd), og når man rejses op af vandet igen så symboliserer det det nye liv, som Herren forventer at vi fra nu af skal leve (efterleve evangeliet). "Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre." (Johs. 5:14)
Den som holder ud indtil enden og ikke bliver overvundet (af synd) skal blive frelst.

Mvh
John

Hej John - du skrev i dit forrige indlæg:

Citat:
Der kræves heldigvis ikke en universitetsgrad for at få kundskab fra Gud, blot et rent hjerte og rene motiver.

... og skriver så nu:

Citat:
Når jeg siger rent hjerte, så mener jeg et hjerte der er blevet renset, har fået tilgivelse, gennem Kristi forsoning. Ikke noget som man selv præsterer, men en velsignelse der kommer som en belønning for oprigtig omvendelse (rene motiver).

Med de ord kommer vi faktisk trosmæssigt endnu længere fra hinanden, for velsignelsen er, som jeg tror det, i sig selv dette, at Gud virker tro i os - det er ikke nogen "belønning" for "oprigtig omvendelse" - som jeg ikke tror at nogen selv kan præstere.

Vi ser også forskelligt på syndsforladelse, for Kristi retfærdiggørelse af mig udvirker ikke, at mit eget hjerte bliver renere af den grund (jeg er fortsat, i mig selv, den synder, jeg altid har været) - men det betyder, at jeg i Kristus i Guds øjne er ren. Ikke fordi jeg efterlever hans bud, for det kan jeg ikke, selv om jeg prøver. Jeg må sige med Paulus: "Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke .."

Citat:
Jeg mener at der med 'bliver i mit ord' menes at efterleve hans ord. Hvad skulle det ellers betyde?

Det betyder, at jeg er blevet iklædt frelsens klæder - Han har selv givet mig dem på - fordi jeg er blevet tilregnet Kristi retfærdighed, som så at sige er sat ind på min konto, helt uden min medvirken.

jfr. Esajas 10b: For Han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe ..

Citat:
Jeg er enig med dig i at Forsoningen kommer til os alene ved Guds og Kristi nåde, men han frelser ikke mennesker i deres synder, men fra deres synder gennem omvendelse. Uden oprigtig omvendelse kan man ikke have del i Forsoningens kraft, og ens tro vil blot være en tradition.

Du har ret i, at vi har været inde på det tidligere, og det kan nok ikke undre, at vi ikke ser ens på dette vigtige. Du mener, at vi tilgives fordi vi omvender os, og jeg mener, at Jesus døde for os, medens vi endnu var bortvendte fra ham. .

Der står nogle vigtige ord herom i Romerbrevet 5,10-11: For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.

Men ja til, at vi hver eneste dag skal omvende os fra vores synder og bede om tilgivelse, og ja til, at vi skal kæmpe imod vores egenvilje (vores kød), og gøre hvad vi kan for at følge Jesu kærlighedsbud, og det kan vi ikke gøre ved egen kraft, men kun ved Helligåndens hjælp, altså ved at blive i Kristus! Ja, lige netop så let er det!

Jesus siger (Luk 6,46): Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? .
Ja, for hvis vi blæser på hans formaninger, så er netop det et ydre tegn på, at vi ikke er blevet i hans kærlighed!

kristina

Hej Kristina,

Du skrev:
Med de ord kommer vi faktisk trosmæssigt endnu længere fra hinanden, for velsignelsen er, som jeg tror det, i sig selv dette, at Gud virker tro i os - det er ikke nogen "belønning" for "oprigtig omvendelse" - som jeg ikke tror at nogen selv kan præstere.

Jeg tror at vi kan blive enige om at vi er helt uenige

Du skrev:
Kristi retfærdiggørelse af mig udvirker ikke, at mit eget hjerte bliver renere af den grund (jeg er fortsat, i mig selv, den synder, jeg altid har været) - men det betyder, at jeg i Kristus i Guds øjne er ren.

Mit svar:
Det er den aller vigtigste del af Kristi forsoning, at et menneske kan få hjertet renset gennem tro på Kristus. Jeg er meget forundret over dine ord. Iflg. dem så bliver en person som tror på Kristus altså ikke renset for sine synder, men forbliver i sine synder og bliver frelst uomvendt. Det er ikke det evangelium som vi forkynder.

"Og han har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen." (Ap.G. 15:9)

"I, som i lydighed (som Gud naturligvis ikke tvinger nogen til, men som vi selv må udøve) mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte." (1.Pet. 1:22)

"For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder." (2.Peter 1:8-9)

Du skrev at "Kristi retfærdiggørelse af mig udvirker ikke, at mit eget hjerte bliver renere af den grund". Tillad mig at citerer følgende af en anden person, som havde stor tro på Kristus, og som understreger vores tro på at der må ske en helt konkret ændring af et menneske - mens det lever på denne jord - for at det kan blive forberedt til at indkomme der hvor Faderen og Kristus er:

"Thi, sagde han, jeg har omvendt mig fra mine synder og er blevet forløst af Herren; jeg er blevet født af Ånden.
Og Herren sagde til mig: Du skal ikke forundre dig over, at alle mennesker, ja mænd og kvinder, alle slægter, stammer, tungemål og folk skal fødes påny, ja fødes af Gud og forandres fra deres kødelige og faldne tilstand til en retfærdig tilstand, idet de er genløst af Gud og blevet hans sønner og døtre.
Og således bliver de nye mennesker, og uden de gør dette, kan de ingenlunde arve Guds rige.
Jeg siger jer, at uden dette sker, skal de blive forkastet; og det ved jeg, fordi jeg selv var nær ved at blive forkastet.
Men efter at jeg har gennemgået megen trængsel og angret mig næsten til døde, har Herren i sin nåde fundet for godt at rive mig ud af det evige bål, og jeg er født af Gud.
Min sjæl er blevet forløst af bitterheds galde og syndens lænker. Jeg var i den mørkeste afgrund, men nu ser jeg Guds underfulde lys. Min sjæl var martret af evig pine, men jeg er blevet udfriet, og min sjæl pines ikke mere.
Jeg forkastede min Forløser og fornægtede det, som vore fædre havde talt, men jeg erkender nu, at de kunne forudse, at han skal komme, og at han erindrer enhver skabning, som han har skabt; og at han vil åbenbare sig.
Ja, hvert knæ skal bøje sig for ham og hver tunge bekende ham. Ja, på den yderste dag, når alle mennesker skal fremstilles for at dømmes af ham, skal de bekende, at han er Gud; da skal de, som lever uden Gud i verden, bekende, at en evig strafs dom er retfærdig over dem, og de skal ryste og skælve og gyse for hans altseende øjes blik."

Kristus har fået magt af Faderen til at forløse sit folk, men han skulle ikke forløse dem i deres synder (uomvendte), men forløse dem fra deres synder (gennem omvendelse). Denne forløsning er helt konkret og medfører en ændring i hjertet som en sådan person aldrig vil kunne glemme resten af sit liv. Det er den største og mest vidunderlig velsignelse og belønning for oprigtig tro på Kristus.

Du skrev:
Jeg må sige med Paulus: "Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke .."

Mit svar:
Paulus fremstiller her den konflikt der er imellem det jordiske legeme og ånden som er i det. Det var ikke hans hensigt med disse ord at legitimere at lade sig overvinde af forkerte tilbøjeligheder eller impulser fra legemet, eller blot at lade stå til overfor disse ting. Han erkendte at han selv havde disse tilbøjeligheder i sig, men "stred den gode strid" til enden af sit liv, hvilket også kræves af enhver anden person som ønsker at komme der hvor Gud og Kristus er. Det er nødvendigt at der er en modsætning i alle ting. Derved har vi mulighed for at vise Gud, at vi trofast vil holde hans befalinger, og ikke lade os overvinde af det onde, men overvinde det onde med det gode, indenfor alle områder i vort liv.

Du skrev:
Det betyder, at jeg er blevet iklædt frelsens klæder - Han har selv givet mig dem på - fordi jeg er blevet tilregnet Kristi retfærdighed, som så at sige er sat ind på min konto, helt uden min medvirken.

Mit svar:
Helt uden din medvirken? - Men Kristina, det du siger svarer jo til, at et menneske kan blive frelst fra sine synder uden at omvende sig fra dem. Jeg er enig med dig i at man godt kan sige at man tror på Kristus uden at omvende sig, men det er min faste overbevisning at en sådan tro på Kristus ikke vil stå prøve på den yderste dag når vi skal frem for Guds domstol.

Du skrev:
Der står nogle vigtige ord herom i Romerbrevet 5,10-11: For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.

Mit svar:
Om nogen er i Kristus er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til. Det naturlige menneske (dvs. jordiske mennesker, som ikke har kundskab om Guds eksistens) er en fjende af Gud, men gennem omvendelse og tro på Kristus kan det forløses fra denne tilstand og blive en hellig gennem hans forsoning. Kristus nedbrød det gærde der skiller, nemlig fjendskabet.

Mvh
John

Amen

Meget bra og "sant" innlegg, Martin!