Hej
Ja, det må vist være her den hører hjemme - Jesus og hans budskab. Vi kristne har fået missionsbefalingen af Jesus (hvis nogen skulle være i tvivl om dette :-) )

Jeg går faktisk med kronisk dårlig samvittighed over ikke at gøre nok i den henseende. Derfor efterlyser jeg ideer/metoder til mission. Ikke noget stort og vildt, jeg tænker nærmere på når man sidder med et menneske (eller i en mindre flok). Jeg har faktisk opdaget ved mig selv, at jeg faktisk VENTER på at folk skal spørge om/til Jesus....inden jeg kan finde ud af at forkynde - men det gør de jo aldrig (selvom de ved jeg er kristen)

:-(

Med venlig hilsen

Malli

Det er rigtigt at det er yderst sjældent folk spørger - selvom det da sker en sjælden gang i mellem.

Husk at du også missionere her på Jesusnet - sådan bare ved at fortælle om din tro og kristendom.

Du kan læse to bøger jeg har haft glæde af:

Guds arbejdshandsker
Ud af saltbøssen

De handler begge om hverdagsmission.

Kan desværre ikke huske hvem der har skrevet dem og hvad forlag , men jeg kan finde ud af det hvis det har interesse...

Hej Esmeralda

Mange tak for henvisningen til de to bøger. Jo, jeg er interesseret i forfatter og forlag.

Har du selv erfaring i missionering, og hvad der "gav pote"?

Med venlig hilsen

Malli

Tja min bedste erfaring (hvis man kan sige sådan) kom ret tilfældigt (set med mine øjne og fuldt planlagt set med Guds øjne)

Jeg skiftede arbejdsplads og havde fortalt i ansøgningen at jeg var kristen..... Ikke noget problem jeg blev ansat.

Allerede første dag i frokostrummet faldt bomben med denne kommentar:

Ham du er ansat i stedet for var en ældre mand, han var træls for han var meget missionsk (IM´sk) og han vidste altid bedre og skulle nok fortælle det.

Det røg ud af munden på mig at jeg også var kristen (havde jeg nået at tænke mig om havde jeg vist ikke sagt det ) De svarede at det vidste de da godt for det havde chefen fortalt.

Jeg besluttede mig for IKKE at missionere (med ord) for det var jo det de var så træt af ved ham den anden..... Så jeg prøvede at leve op til hvordan man lever som kristen.

Der gik ikke mere end fjorten dage så begyndte de at spørge om alle de fordomme ham den gamle havde fået bygget op. Det var især en af dem, hun var meget intereseret i at få udryddet de falske fordomme og for at få mere forståelse for kristne. Det viste sig at mange af hendes naboer var kristne og der var meget i deres handlemåde hun ikke forstod, men hun havde ikke mod til at spørge dem direkte. Derfor spurgte hun mig.

Hver gang jeg svarede bad jeg lige "Gud hjælp mig til at svare rigtigt" og så svarede jeg faktisk det som faldt mig først for.... Nogle gange forstod jeg først selv hvad jeg havde sagt når hun gentog det i næste spørgsmål Det må jo være Gud der har lagt ordene i min mund

Mit råd er:
- at være naturlig
- ikke have en dagsorden der siger hele kristendommen første dag
- LYT åbent til "de andres" udsagn.
- se om der er noget i deres ord der kan dreje samtalen om på kristendom
(kan ex være emner som: omskærelse, abort, sex for ægteskab, kærlighed, religion i det hele taget)
(det kan være udsagn som: jeg tror ikke på noget, kristne er for "nemme", muslimer er farilige terrorister, hver er salig i sin tro...)
Fang de små ting i hverdagen, når du har øvet dig i at lytte på den måde vil du opleve at der kommer mange af disse situationer Så er det bare at have modet til at gribe dem
Tænk på at alle livets spørgsmål også kan ses fra en kristens synspunkt, med Jesu kærlighedsbriller.

Jeg hørte engang en prædikant sige at hvis ikke den og den familie havde været så utrolig æstfri gennem de over 10 år (kan ikke lige huske hvor mange år, men mange) han bare var kommet på de mærkeligste tidspunkter og smidt sig på sofaen og tømt køleskabet og følt sig hjemme. Ja hvis det ikke havde været for dem var han aldrig blevet kristen.... det var deres gæstfrihed der vakte hans nysgerrighed og hans spørgsmål præssede sig på....

Jeg skal nok finde forfatter og forlag, skal bare lige hjemom først..

Hej Esmeralda

Først tak for dit vidnesbyrd - de kollegaer var da ret stride hvad :-)!

"Så er det bare at have modet til at gribe dem "- lige præcis!!!. Jeg har faktisk oplevet flere gange, at folk siger et eller andet....(jeg får chancen for at vidne - jeg REGISTRERER dette)....men SIGER noget andet!!! Sidst var det min søde svigermor. Hun havde en masse problemer, ja alt var håbløst. Til sidst siger hun "Hvad SKAL jeg dog gøre" (så kom registreringen, chancen, ordene "bed til Gud! "). Men jeg siger "Nej, det er sandelig ikke let for dig". Chancen blev forpasset her - måske menneskyhed?

Med venlig hilsen

Malli

---

Til sidst siger hun "Hvad SKAL jeg dog gøre" (så kom registreringen, chancen, ordene "bed til Gud! "). Men jeg siger "Nej, det er sandelig ikke let for dig". Chancen blev forpasset her - måske menneskyhed?

---

Se, det ved vi andre jo ikke, for det ved man kun i situationen.
Ofte er sådan et spørgsmål jo ikke 'ægte', forstået på den måde, at man forventer et svar. Ofte er det alene et udtryk for afmagt. At komme med et svar er ikke altid svaret, for det, den anden spørger efter er måske, om der er nogen der vil være nærværende i en håbløs situation.

Nu kender jeg selvfølgelig ikke den aktuelle situation, jeg vil blot nævne, at der kan være andre mulige årsager til tilbageholdenheden, nemlig taktfølelse, fingerspidsfornemmesle, respekt for den andens afmagt (!)

Tit kan det være af meget større betydning, at der er en, der tør være nærværende og sige 'Ja, det er svært' end at der er en, der omgående vælter frem med de gode råd.
(Nu karrikerer jeg lidt, det ved jeg godt)

Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med, siger Jesus. Så måske har du mere finfølelse end du selv ved af? Det er jo også en måde at forkynde på, det med at være Kristus for sin næste. Det er ikke altid ordene, der er så afgørende.

Du skal ikke være så hård ved dig selv. Det skulle ikke undre mig, om Gud bruger din tilbageholdenhed på en måde, du aldrig ville have forestillet dig.

Bortset fra det, så kender jeg da også selv situationerne, hvor snakken går, og vi vender verdenssituationen en gang, uden at jeg får sagt, at min måde at vende den på hænger sammen med min tro. Så jeg kender også den irritation overfor mig selv.....

Kære alle, det er rigtig trøsterigt at læse hvad I skriver i denne tråd !
Så er jeg altså ikke den eneste, der af og til har en oplevelse af at have svigtet og forpasset en god mulighed for at forkynde Guds ord !

Måske er det virkelig som du skriver, Eva, at Gud bruger os, som gerne vil bruges, netop efter sin vilje. Det er jo ikke os selv, der har den dybe indsigt i hvornår og hvordan - -

Hav en god sabbat

kristina

---

, at der kan være andre mulige årsager til tilbageholdenheden, nemlig taktfølelse, fingerspidsfornemmesle, respekt for den andens afmagt (!)

---

Ja, jeg tror at det er meget vigtigt at få med. For der findes ikke noget værre end en "prædiken", når det er det at blive hørt/mødt som man har brug for.

Jesus "prædikede" heller ikke for dem der klagede sin nød til ham. Han lyttede og trøstede.
Det var farisæerne der fik det glatte lag, fordi de "var de bedste" i egne øjne.

Jeg tror det i høj grad handler om at være, og ikke så meget om at gøre.

Hej Kristina
Man sidder virkelig og ÆRGRER sig bagefter! Det kan godt være at Gud i sin genialitet bruger os alligevel uden vi helt ved det - jeg håber det virkelig.

Vi HAR en god sabbat - det er jo lørdag , og det kan ikke engang Paven ændre, selvom han er en flink fyr.

Med venlig hilsen

Malli

Hej Malli

De to bøger jeg henviste til er:

"GUDS ARBEJDSHANDSKER - at give og modtage omsorg"
Forfatter: Jennifer Rees-Larcombe
Forlag: Lohse.
Sider: 165
Bag på står:

Gennem oplevelser, som mange kan genkende ffra deres eget liv, skildres tjenesten i hverdagen. Mange temaer - ofte rammende og pudsige - tages op på en ligetil og åben måde. Jennifer Rees-Larcombe er en engelsk forfatter, der er afholdt på grund af hendes enkle og ærlige bøger. I denne bog viser hun, hvordan enhver kan have betydning for andre ved at give og modtage omsorg. Hun er selv handicappet. Bogen er bygget op som en række enkeltsituationer, der kan læses hver for sig.


"Ud af saltbøssen"
Forfatter: Rebecca M. Pippert
Forlag: Credo forlag
Sider: 164
Bag på står:

Bogen er godt skrevet. Den er levende og igangsættende. Den anbefales meget til alle, der ønsker at leve deres liv i evangeliets tjeneste.
JER i "Budskabet"

...I bogen finder du en sund og karsk kristendomsforkyndelse og en kærlig og varm omsorg for det enkelte menneske
Jens Mortensen i "IMT"

Det, der gør bogen spændende, lærerig og også morsom, er de mange personlige erfaringer, som Rebecca Pippert øser af... Klart den bedste bog jeg har læst om evangelisation
Niels Andersen i "Nyt liv"


Tja det var bare lige til oplysning.
Håber at nogen kan bruge det til noget

Hej igen
mange tak for henvisning/anmeldelser!

Med venlig hilsen

Malli

Halløjsa....

Jeg kender godt den der situation, hvor man sidder og venter på at folk skal spørger....
Men "face it" det er sjældent det sker.....
Som værende en rendyrket evangelist, ville jeg mene at du skulle prøve at bede for din hverdag....
Jeg tvivler ikke på din bøn eller dit Gudsforhold, men efter jeg blev kristen brændte jeg bare for dele det ud til andre som jeg havde hørt...Men ak!.....ingen bonus...
Så gav jeg mig til at bede hverdag for at Gud ville hjælpe mig til at finde de mennesker som skulle høre den gode nyhed om Jesus....Og i større grad har det hjulpet en del, for jeg er næsten i dialog hele tiden med ikke kristne....og det takker jeg Gud for....

Så prøv at be Gud om at viser dig på vej..
Og en anden ting.....frimodig til at bare spørger til folk ´....kan også virke....**S**

Gud velsigne dig i overflod...og lidt til *SS*

mvh- PC

Desværre er "Ud af Saltbøssen" ved at være temmelig svær at få fat i. Den er efter sigende udgået fra forlaget, men man kan jo være heldig..... Jeg var selv heldig og fandt den for en måned siden...

Hvis du ikke kan få fat i den, kan bogen "Smittende Tro" af Bill Hybels være et godt alternativ. De to bøger er meget forskellige og alligevel rimelig ens. De bygger på de samme principper om at være et helt og nærværende menneske.

"Smittende Tro" er udgivet af LogosMedia, og kan f.eks. købes igennem boghandlen ved Arkens Radio i Esbjerg

Med venlig hilsen

Carsten Bjerg Mikkelsen

Hej Carsten
Mange tak for din henvisning til "smittende tro". Jeg troede faktisk at bogen var i forbindelse med kurset, der hedder det samme. Jeg vil få fat på bogen.

Med venlig hilsen

Malli