Hej
Dette er mit første besøg på denne side, men så sandelig ikke det sidste. Jeg har lige læst Malenes brev, og jeg føler med hende. Jeg har lige haft en lang periode med voldsom tvivl og indre kampe. Jeg havde svært ved at tro, jeg kunne ikke holde ud at læse i Bibelen - jeg forstod simpelthen ikke et kvæk af hvad jeg læste, jeg kunne sommetider få kvalme under lovsang, og jeg havde meget svært ved at høre præstens prædiken. I mit hoved var en masse 'støj'. Jeg fik selvmordstanker; raserianfald; der opstod i mig et voldsomt had til mine børn; jeg havde i forvejen et selvhad som jeg ikke kunne slippe, dette voksede til enorme dimensioner; alle negative følelser som jeg nogensimde havde haft, blev ti-doblet. Det værste var at jeg vidste at disse tanker ikke var mine egne, og jeg undrede mig volædsomt over hvorfor jeg tænkte som jeg gjorde. Jeg kunne næsten ikke tro at Gud elskede mig.
En dag fik jeg en påtrængende tanke - det var mens jeg var udenfor, på en lang cykeltur - at jeg skulle ringe og tale med min præst. Jeg havde ikke lyst, men det blev ved at komme op. Til sidst besluttede jeg at det måtte jeg vel hellere gøre så. Men da jeg kom hjem glemte jeg alt om. Der gik flere timer før jeg kom i tanker om det igen. Endelig fik jeg taget mig sammen og fik ringet. Jeg talte en hel time med præsten. Han gav mig et skriftssted: Rom 7,15-8,1. Det hjalp og gav mig styrke til at fortsætte lidt endnu. Jeg tvang mig selv til at læse lidt i Bibelen hver dag, jeg læste et stykke højt for mig selv, selv om jeg ikke forstod hvad jeg læste.
Jeg gjorde hvad jeg kunne for at komme med til diverse kristne arrangementer, og jeg gik frem til forbøn hver gang lejligheden bød sig. Dog uden at der skete noget. Men så en dag blev der bedt for at jeg måtte få Helliåndens dåb og dermed tungetalen. WAU... Så skete der noget. Jeg bad i tunger 1-2-3-4 timer hver dag. Og støjen i mit hoved blev mindre for hver dag. 11 dage senere havde jeg en oplevelse med en ånd der manifesterede sig i mit soveværelse. Jeg blev vred og forsøgte at fordrive den med Jesu navn, men den forsvandt ikke. Jeg har nu bedt en præst om at komme og jage den bort. Men siden den dag har jeg haft fuldstændig ro i mit hoved.
Min pointe er: giv ikke op, lad andre bede for dig ved enhver lejlighed, søg Helligåndens dåb - hvis du ikke har den, tal med præsten eller en anden bibelkyndig kristen, læs i Bibelen selv om det er svært - så læs højt for dig selv.
Rom 8,1: Så er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.

Hej everhappy og tak for dit indlæg

Det er dejligt at læse om hvordan du har oplevet at Gud har grebet ind og ændret din tilværelse. Jeg kan helt tilslutte mig din opfordring til at læse i Bibelen, søge forbøn og spørge om hjælp hos kristne ledere.

Den med at søge Helligåndens dåb er jeg dog lidt ked af, fordi det giver det indtryk at der findes en særlig "ekstra" åndsoplevelse som er nødvendig for at opleve den fulde frihed i Jesus. Det er ikke sandt. Jeg er ikke i tvivl om at du har oplevet en særlig berøring af Guds ånd og at du har fået tungetalens nådegave for at du skal erfare Guds hjælp og nærhed ad den vej. Men det er forkert at gøre den oplevelse du har haft til noget alle kristne bør have på samme måde. Sådan taler Bibelen ikke.

Bibelen opfordrer os mange steder til at lade os fylde af Helligånden. Dette må vi til stadighed bede om og dette må vi søge gennem andres forbøn. Og det kan ske igen og igen. Men der findes ikke nogen særlig Helligåndens dåb i tillæg til den Jesus selv har indstiftet med ord og vand. Enhver som er døbt i Jesu navn og af hjertet tror på det dåben giver - han er dermed også døbt med den hellige ånd og har adgang til den kraft og vækst som Helligånden virker i enhver levende kristen. Denne "åndsfylde" er en fortsat proces som aldrig må ophøre i den kristnes liv.

Jeg skriver ikke dette for at tage glæden og frimodigheden fra dig, men for at undgå at vi kommer til at tale forkert om de gode åndelige oplevelser som Gud velsigner os med og som du lykkeligvis også har oplevet i dit liv. Må Gud velsigne dig til at fortsat at lade dig fylde af hans ånd (Efeserbrevet 5,18)