Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 9 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Side 1 af 2: 1 2 >
Muligheder
Gå til
#57926 - 23/01/2006 20:42 Hvorfor?
Svane
Bruger

Reg.: 23/01/2006
Indlæg: 3
Spørgsmålet er enkelt:

Hvorfor har (de af jer der er) i valgt at blive kristne?

Hvad overbeviser jer om at der er en gud?

Og hvad overbeviser jer om at det er den kristne gud der er den rigtige?

"There once was a time when all people believed in God and the church ruled. This time was called the Dark Ages." "In a world gone mad, only a lunatic is truly insane" "Prayer has no place in the public schools, just like facts have no place in organized religion."

Til toppen 
#57927 - 23/01/2006 21:32 Re: Hvorfor? [Re: Svane]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Jeg vil sige det på denne måde, Gud rørte mit hjerte og gav mig en længsel efter ham, at komme i en menighed.

Overbevisningen kom lige så stille som jeg blev ved med at komme i menigheden, og derved fik jeg tro på ham og blev frelst.

Hvad overbeviser mig at Jesus er den eneste rigtige? det han gør i mit indre menneske, at jeg ser ham give mig længsel efter ting han ønsker at gøre i mit liv, og jeg ser at han hjælper med at udføre det. Alt dette oplever jeg ved troen på Jesus og bibelen som Guds Ord.

Ole

Til toppen 
#57928 - 23/01/2006 23:23 Re: Hvorfor? [Re: Ole Madsen]
Svane
Bruger

Reg.: 23/01/2006
Indlæg: 3
hmm... Gud rørte dig?

Hvad overbeviste dig om at det var Gud = kristne gud og ikke eksempelvis Odin, Vishnu eller Zeus?

Kan du beskrive det at blive "rørt"?

"There once was a time when all people believed in God and the church ruled. This time was called the Dark Ages." "In a world gone mad, only a lunatic is truly insane" "Prayer has no place in the public schools, just like facts have no place in organized religion."

Til toppen 
#57929 - 24/01/2006 01:04 Re: Hvorfor? [Re: Svane]
Vandrer i lyset
Bruger

Reg.: 09/03/2002
Indlæg: 44
Sted: Århus
1) At blive kristen er for mit vedkommende ikke kun et valg. Jeg er døbt og opvokset i en kristen familie. Senere har jeg selv vist interesse for kristendommen og i den forbindelse ved Helligåndens hjælp og min egen nysgerrighed mødt Jesus.

2) Dette overbeviser mig om at der er en Gud: Skaberværket, som synes så fuldendt og smukt (set bort fra sygdomme og naturkatastrofer), at der må være en højere mening med det hele, en mening med livet, det at liv opstår er for mig et mirakel, som må komme fra Gud, og selve kærligheden, som er uundværlig.

3) Den kristne Gud er den rigtige for mig, for det er Jesus jeg har mødt, ikke Allah, Shiva eller en tredje. Evangeliet giver også god mening for mig. Og så har Helligånden overbevist mig om at den kristne Gud der er den rigtige for mig.

Til toppen 
#57930 - 24/01/2006 01:54 Re: Hvorfor? [Re: Svane]
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Hej Svane
Jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg reelt valgte at blive kristen. Når jeg ser tilbage har jeg vist nærmest altid været det. Så man kan vel sige, at god opdragelse har en del med det at gøre Men selv om jeg på den måde aldrig rigtig har valgt kristendommen til, så har jeg da engang imellem op igennem mine teenageår tænkt på, om det nu også holdt. Men jeg synes ikke rigtigt, jeg har set noget, der tyder på, at det gør det ikke.

Hvad overbeviser mig om, at der er en Gud? Tja, for det første, så ser jeg ham igen og igen i hans skaberværk. Her tror jeg, at rigtig meget afhænger af øjnene, der ser. F.eks. sagde Yuri Gagarin lettere hånligt, da han vendte hjem fra rummet efter sin første rumfærd noget i retning af "Jeg så altså ikke Gud derude", mens en kristen amerikansk astronaut udtalte at han så Gud overalt. Jeg kan ganske enkelt ikke se, hvordan verden skulle give mening uden Gud. Hverken logisk, filosofisk eller for den sags skyld moralsk.

Hvad overbeviser mig om, at den kristne Gud er den rigtige? Tja, for det første fordi han er den eneste... Hvad det angår er kristendommen fuldstændig intollerant: Der er ikke andre levende Guder. Resten er i bedste fald døde og uvirksomme og i værste fald onde magter styret af Satan. Men der er nu også nogle "ydre" ting, der for mig indikerer, at Gud er til og er som beskrevet i Bibelen. For det første har jeg svært ved at se, hvor den kærlighed og varme, jeg har oplevet fra mennesker omkring mig, skulle komme fra, hvis ikke fra Gud. For det andet så har jeg ret svært ved at tro, at mit liv er en tilfældighed. Det kan forekomme som sådan, når en ægcelle og en sædcelle smelter sammen og et nyt liv skabes, for hvorfor lige den sædcelle blandt de milliarder, der nu var? Men når jeg ser på mit liv, kan jeg ikke undgå at se Guds mening med det hele vejen igennem, og det gør, at jeg altså ikke kan tro, at noget som helst har været tilfældigt på noget tidspunkt i forløbet. Alt sammen indikationer for mig, men også ting, som ikke beviser noget som helst, hvis man ikke ser Gud.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Til toppen 
#57931 - 24/01/2006 03:16 Re: Hvorfor? [Re: Svane]
hoeg
Bruger

Reg.: 28/10/2002
Indlæg: 3633
Sted: Herlev
S: "Hvad overbeviste dig om at det var Gud = kristne gud og ikke eksempelvis Odin, Vishnu eller Zeus?"

Mit svar er, at kristendommen er den eneste sande religion, fordi kristendommen kan praktiseres uden at dens udøvere kommer i konflikt med levereglerne i et moderne demokrati. Kristendommen ligestiller alle, er ikke kvindeundertrykkende og påtvinger ingen specielle spise- eller fasteregler og kristendommens eneste bud er budet om næstekærlighed, der er grundlaget for et moderne demokratisk samfund.

Med venlig hilsen
hoeg

Til toppen 
#57932 - 24/01/2006 05:13 Re: Hvorfor? [Re: Svane]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
i 92 arbejdede jeg i england på en gård, havde nogle problemer med tvangs tanker, hørte nogle kristne en dag prædike inde i byen på torvet, fik en traktat hvor der stod noget om Jesus.

En nat derefter fik jeg en drøm hvor jeg så Jesus, om morgenen oplevede jeg en stærk indre vished om at det måtte være vejen ud af mine problemer for mig. Og det har det viist sig at være.

Men det er også vigtigt at det jeg har oplevet er i overensstemmelse med bibelen, at det er biblens Gud der har rørt mit hjerte til at tro. Gud har givet mig vished om at bibelen er den rigtige at tro på.

Jesus siger, om nogen vil gøre min vilje, så skal han erfare om læren er fra Gud eller jeg taler af mit eget. Guds vilje for alle er at vi lader ham komme til i vores liv så han kan få lov til at overbevise os om at han er til, og at han er den eneste vej til himmelen.

KH

Ole

Til toppen 
#57933 - 24/01/2006 07:05 Re: Hvorfor? [Re: hoeg]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Høgh - ja, kristendommen er sand, det er vi enige om, men jeg må tilstå, at jeg undrer mig over hvad du i øvrigt skriver.

Du får den kristendommen stillet på linje med alle andre religioner, bare lidt mere sympatisk og lettere at have med at gøre ...

Du har glemt det afgørende: Joh. 3,16 ... Evangeliet ..

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#57934 - 24/01/2006 09:06 Re: Hvorfor? [Re: hoeg]
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Citat:
Mit svar er, at kristendommen er den eneste sande religion, fordi kristendommen kan praktiseres uden at dens udøvere kommer i konflikt med levereglerne i et moderne demokrati. Kristendommen ligestiller alle, er ikke kvindeundertrykkende og påtvinger ingen specielle spise- eller fasteregler og kristendommens eneste bud er budet om næstekærlighed, der er grundlaget for et moderne demokratisk samfund.


Den fangede jeg vist ikke helt... Kristendommen er sand fordi den kan praktiseres uden af komme i konflikt med levereglerne i et moderne demokrati? Derved siger du jo reelt indirekte, at det moderne demokrati er vigtigere for dig end kristendommen. Mere direkte: Demokratiet bliver religionen, mens kristendommen blot er et vedhæng, som hører med, så længe, det vil indordne sig. Blot ærgerligt, det ikke rigtigt hænger sammen med den måde, Bibelen beskriver forholdet på. Det er i hvert fald ret svært at få til at passe med, når Jesus siger, at den, der elsker far eller mor mere end ham er ham ikke værd. Så er der ligesom ikke rigtig nogen mulighed for andet på førstepladsen.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Til toppen 
#57935 - 24/01/2006 09:16 Demokratiet omformer kristendommen [Re: hoeg]
Anonym
Anonym


Citat:
Hoeg: Kristendommen ligestiller alle, er ikke kvindeundertrykkende og påtvinger ingen specielle spise- eller fasteregler og kristendommens eneste bud er budet om næstekærlighed, der er grundlaget for et moderne demokratisk samfund.



Kristendommen har skam haft specielle spise- og fasteregler, ligesom andre religioner.

Fastelavn faktisk en kristen fest, hvor man tidligere fejrede fastens ophør. Bl.a. med at spise en masse af de æg, som hønsene lagde - de tog ikke hensyn til, at ægspisning var forbudt i de 40 dage, fasteperioden varede.

I øvrigt er det forholdsvis nyt, at kristendommen har ligestillet kvinderne, så de også kan være præster.

Citat:
Hoeg: Mit svar er, at kristendommen er den eneste sande religion, fordi kristendommen kan praktiseres uden at dens udøvere kommer i konflikt med levereglerne i et moderne demokrati.



Dette skyldes formentlig, at de demokratiske idealer om frihed og lighed har eksisteret længst i kristne lande. Denne demokratiske indstilling har derfor haft tid til at omforme kristendommen i retning af frihed og lighed.

Selv om der stadig er modstand hos enkelte kristne mod ordinering af kvindelige præster, så mener jeg faktisk, at der i dag er flere kvindelige end mandlige præster i Danmark.

Denne udvikling mener jeg ikke er kristendommens fortjeneste, men demokratiets påvirkning af kristendommen.

Til toppen 
#57936 - 24/01/2006 09:36 Kristendommen er en universal-religion [Re: kristina]
hoeg
Bruger

Reg.: 28/10/2002
Indlæg: 3633
Sted: Herlev
Kristina kriver: "Du får den kristendommen stillet på linje med alle andre religioner, bare lidt mere sympatisk og lettere at have med at gøre..,",

Hej Kristina!

Det var et svar til Svane, der ligestillede den kristne Gud med kendte afguder. Nej, jeg har ikke glemt det afgørende (Joh. 3,16, den "lille Bibel"), og jeg kan ikke her se nogen modsætning til det, jeg skrev.
For mig er det et vigtigt vidnesbyrd, at kristendommen (de fire evangelier) passer som "fod i hose" til moderne demokratiske samfund, hvor retfærdighed, kvindefrigørelse, personlig frihed og principper som uddannelse til alle er noget grundlæggende.
Jeg kan ikke få øje på andre betydende religioner, der kan forenes med moderne demokratiske samfund. Kristendommen er universal, mens de øvrige mellem- og fjernøstlige religioner hver især er et produkt af lokale kulturer og den historiske tid, disse religioner er opstået i. Kristendommen er hævet højt over den slags.

Med venlig hilsen
hoeg

Til toppen 
#57937 - 24/01/2006 09:48 Re: Hvorfor? [Re: KajQrd]
hoeg
Bruger

Reg.: 28/10/2002
Indlæg: 3633
Sted: Herlev
Hej Mark!

Du skriver: "Det er i hvert fald ret svært at få til at passe med, når Jesus siger, at den, der elsker far eller mor mere end ham er ham ikke værd."

Jeg kan ikke se modsætningen. Der står jo ikke noget om, at den kristne skal forstøde sine forældre til fordel for Jesus. Selvfølgelig kan den kristne udøve næstekærlighed overfor sine forældre (og andre), selv om Jesus er på førstepladsen.
Det er næstekærlighed at ligestille alle borgere i den moderne demokratiske stat og udøve retfærdighed, ældrepleje, hjælp til syge og så videre. Jeg er meget sikker på, at den kristne Gud ser med "velbehag" på den slags. Det er uden tvivl årsagen til, at den kristne Gud har velsignet de moderne demokratiske samfundssystemer med store materielle rigdomme, moderne lægehjælp, længere levetid, kvindefrigørelse og meget andet. Demokratiet er Guds gave til menneskene.

Med venlig hilsen
hoeg

Til toppen 
#57938 - 24/01/2006 11:10 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: hoeg]
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
Hoeg skrev:
"Jeg kan ikke få øje på andre betydende religioner, der kan forenes med moderne demokratiske samfund"
Det vil altså sige, at for eksempel Israel ikke er, og ikke kan blive, et moderne demokratisk samfund?

Og hvor godt passer de fire evangelier med et moderne demokratisk samfund: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er? Opfordring til demokrati?
Mænd og kvinder skal helst forblive ugifte og må kun skilles p.g.a. utugt? Frit? Moderne? Ligestilling?
Kvinden blev skabt til at tjene manden. Ligestilling?
Kvinder skal tie i menigheden og lade sig belære i stilhed. Ligestilling? Kvindelige ministre?
Jeg vil altså, at unge enker skal gifte sig, føde børn, styre hus og ikke give modstanderen nogen anledning til dårlig omtale. Kinder, Kirche und Küche???


Næh, Kristendommen er ikke demokratisk eller fremsynet. den eneste grund til, at det er OS, der er længst fremme, er, at vi var gode til at undertrykke, udplyndre, myrde, besejre, besmitte og ydmyge andre folkeslag, så de i dag lider under efterveerne. Det moderne demokrati opstod hos os for allerhøjst 100 år siden, samtidigt med, at vi ikke så os for gode til at myrde indianere, afrikanere og andre mod betaling eller at have racediskriminationslove, der i det store kristne land, Syafrika, varede til for ca 15 år siden. kristendommen trivedes fint side om side med slavehandel og slaveri.

Det er ikke på grund af kristendommen, men på trods af kristendommen, at vi har demokrati. Demokrati er noget, der vokser frem med samfundets udvikling imod et samfund, hvor private initiativer skal have mening. Man kan for eksempel ikke have liberalisme uden en form for demokrati. Liberalismen undertrykker de fattige, og derfor kommer socialliberalismen og socialismen som et modsvar til liberalisme. Og vice versa! Dette er en dynamik i en samfundsudvikling, som Kina også er ved at erfare!

Men drøm endelig videre!

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#57939 - 24/01/2006 11:24 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: LarsBj]
Anonym
Anonym


Citat:
Kvinden blev skabt til at tjene manden.

Har du en bibelreferance til dette udsagn?

Til toppen 
#57940 - 24/01/2006 11:37 Re: Kristendommen er en universal-religion
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
Eskild:
"Har du en bibelreference til dette udsagn?"

Jo da. 1Kor11,9

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#57941 - 24/01/2006 11:44 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
LarsBj: Kvinden blev skabt til at tjene manden.

Eskild: Har du en bibelreferance til dette udsagn?



Da du bygger din videnskabsopfattelse på paradigmet den bibelske skabelsesberetning, burde du være bekendt med, at Gud ifølge denne besluttede at "gøre Adam en medhjælp".

Det var faktisk en del af begrundelsen for at skabe kvinden Eva. Endvidere begrundede Gud det med, at det er ikke godt for mennesket at være alene. Så kvinden blev indiskutabelt skabt for at hjælpe/tjene Adam og for Adams skyld - ikke omvendt.

Ifølge skabelsesberetningen!

Citat:
Eskild: Der er mange ting jeg endnu ikke har været i stand til at kunne forholde konkret til, da min forståelse af emnet først er ved at blive opbygget. Det er jo ikke noget der kan ske natten over eller på få uger.



Er du også først for nylig begyndt at opbygge din forståelse af den bibelske skabelsesberetning?

Til toppen 
#57942 - 24/01/2006 11:54 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: LarsBj]
Anonym
Anonym


Citat:
"Har du en bibelreference til dette udsagn?"

Jo da. 1Kor11,9

DA-1992: "Og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld"

DA-1948: "Ej heller blev jo manden skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld"

DA-1997: "Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld"

Nu ser jeg ikke lige hvordan denne tekst siger at kvinden er skabt for at tjene manden? Og da slet ikke når man samtidig inddrager de øvrige tekster der taler om mænds og kvinders indbyrdes forhold.

Til toppen 
#57943 - 24/01/2006 11:58 Re: Kristendommen er en universal-religion
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
Hvis kvinden er skabt for mandens skyld kan hun jo ikke være skabt for sin egen skyld? Og hendes formål må da være at tjene manden. Men du mener åbenbart, at man godt kan være ligestillet med een, for hvis skyld, man er skabt???

Men spild ikke mere tid på det, hvis du ikke er enig. Jeg afventer svar på langt mere vanskelige emner.

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#57944 - 24/01/2006 12:10 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: LarsBj]
Anonym
Anonym


Citat:
Men spild ikke mere tid på det, hvis du ikke er enig.

Ud fra hvad Bibelen iøvrigt har at sige om emnet, kan jeg ikke være enig med dig i din tolkning.

Og nu er jeg af den opfattelse at man ikke kan udlede Bibelens holdning blot ud fra én enkelt isoleret tekst, men må nødvendigvis inddrage de andre tekster der behandler eller omtaler samme emne og problemstilling.

Til toppen 
#57945 - 24/01/2006 12:57 Re: Kristendommen er en universal-religion
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
Eskild,
Det rører ikke ved mit argument, at du ikke er enig. Hoeg påstod, at det nye testamente lægger op til en deomkratisk moderne stat. Og faktum er, at stort set det eneste, der er gennemsivet til vore stater fra bibelen er dels tanken om øje for øje over for vore fjender fra det gamle testamente (straffesystemet), dels tanken om næstekærlighed over for vore venner, hvilket så vidt jeg ved, godt kan genses i vore sociale systemer i den kristne verden.

Men demokrati, tolerance og ligestillingsbegreber er ikke åbenbare begreber fra bibelen, som mine forskellige citater viser. Og hvis ikke jeg var kommet til at slette en halv snes andre, kunne der have været flere!

Det viser sig jo også ved, at der i følge CIAs fact book er flere kristne stater, der er væsentligt fattigere, og hvor befolkningen har kortere forventet levetid end de fattige ikke-kristne stater. Der er lige så mange eksempler på blodige diktaturer blandt kristne stater som blandt ikke-kristne, selv om jeg medgiver, at Pol Pots regime nok tager prisen i moderne tid. Kristne stater er lige så racistiske og undertrykkende (mindst) som ikke-kristne, og uddannelsesniveauet i de ikke-kristne asiatiske 3-verdenslande er generelt højere end i de kristnede afrikanske 3-verdenslande.

Demokrati mm er resultat af en samfundsudvikling, hvor industrialiseringsgraden betyder meget, og hvor religion betyder mindre.

Men som sagt: Svar mig hellere på mine spørgsmål om artiklen fra Origo! Hoeg skal nok forsvare denne sag.

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#57946 - 24/01/2006 13:26 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: LarsBj]
Anonym
Anonym


Citat:
Men som sagt: Svar mig hellere på mine spørgsmål om artiklen fra Origo! Hoeg skal nok forsvare denne sag.

Jeg har valgt at trække mig fra evolutionsdebatterne, da vore synspunkter ligger så langt fra hinanden, at det næppe bliver en meningsfyldt dialog derom.

Til toppen 
#57947 - 24/01/2006 13:34 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
LarsBj: Men som sagt: Svar mig hellere på mine spørgsmål om artiklen fra Origo! Hoeg skal nok forsvare denne sag.

Eskild: Jeg har valgt at trække mig fra evolutionsdebatterne, da vore synspunkter ligger så langt fra hinanden, at det næppe bliver en meningsfyldt dialog derom.



Jeg synes, at det er et klogt og fornuftigt valg, du har truffet ved at beslutte trække dig fra debatterne om evolution!

Til toppen 
#57948 - 24/01/2006 13:35 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: hoeg]
Svane
Bruger

Reg.: 23/01/2006
Indlæg: 3
Nu løb det her lidt af sporet fordi alle diskutere alt muligt så jeg kan ikke rigtig holde styr på argumenterne... men den her bliver jeg lige nødt til at tage igen:

Nu kalder du dem for afguder... men det er de jo altså ikke for dem der tror på dem, der er det den kristne gud der er en afgud.

Hvordan kan du være så sikker på at du har valgt det rigtige mens mia. af mennesker har taget fejl? Hvis der selvfølgelig er en gud i det hele taget (det er jeg sikker på der ikke er, men det er en anden diskussion).


Til ham der mente at den kristne religion ikke kommer i konflikt med demokratiet... ja ok, men gør det den sand? Eksistere gud fordi religionens regler ikke går imod demokrati? Det tror jeg for øvrigt heller ikke eks. buddhisme gør...


Og det med at skaberværket er perfekt HVIS MAN SER BORT FRA SYGDOMME.... men det gør man jo ikke? Hvad er det intelligente i Ebola, Hanta, Kopper og influenza? Og dødfødte børn og hvepse? Eller botulinum toksin?

Desuden at verden ikke er logisk uden gud... det er den jo i høj grad. Evolutionsteorien er langt mere logisk end biblen er med alle dens selvmodsigelser... f.eks. er det ulogisk at der er en "ting" der egenhændigt skaber jorden for derefter at forholde sig FULDSTÆNDIGT tavs.

det er ulogisk at den ting skaber alt, men ikke selv er skabt?

det er ulogisk at der fides i hundredevis af guder og gudinder og mange er LANGT ældre end den kristne og alligevel stiller folk sig op skråsikkert og siger at det er DEN og DEN gud der er den rigtige.

Det er ulogisk at få at vide at man ikke kan forholde sig til gud, men alligevel er folk sikre på at det er helligånden der har rørt dem og ikke f.eks. Isis eller Freja.

Det er ulogisk at kvidner i alle nyere religioner er urene... det er tværtimod dem der giver liv.

Det er ulogisk at så mange folk villigt acceptere at der er noget der fuldstændigt kontrollere deres liv som de ikke selv har nogen indflydelse på. Når man tænker på hvor hurtigt folk skaber sig hvis de bliver underlagt en selvudnævnt leder.

osv. anti-logikken er tilsyenladende grundlaget for religion.

"There once was a time when all people believed in God and the church ruled. This time was called the Dark Ages." "In a world gone mad, only a lunatic is truly insane" "Prayer has no place in the public schools, just like facts have no place in organized religion."

Til toppen 
#57949 - 24/01/2006 13:36 Problemet
Zaphod
Bruger

Reg.: 26/09/2002
Indlæg: 1054
Citat:
Eskild: Jeg har valgt at trække mig fra evolutionsdebatterne, da vore synspunkter ligger så langt fra hinanden, at det næppe bliver en meningsfyldt dialog derom.



Det er ikke forskellen i synspunkter, der er problemet. Det er forskellen i, hvilke krav man stiller til videnskabelige resultater. Om de primært skal stemme overens med éns religiøse tro (som fx Netmissionæren synes) eller om de primært skal forme sig som forklaringer af data, som LarsBj, Evolutionisten, kongstad, Claus Due, Cloudhands og undertegnede -- og 99,99% af alle forskere med os, synes.

Så længe du postulerer uden at bakke det op med argumenter, data eller en sammenhængende teori, kommer vi ganske rigtigt ikke videre.


Mvh
Zaphod

ID proponents "who so staunchly and proudly touted their religious convictions in public, would time and again lie … to disguise the real purpose behind the ID Policy."
Dommer JE Jones

Til toppen 
#57950 - 24/01/2006 13:37 Re: Hvorfor? [Re: hoeg]
kongstad
Bruger

Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 840
Sted: København S
Citat:
Kristendommen ligestiller alle, er ikke kvindeundertrykkende



Hvor mange kvindelige præster er der er i Indre Mission?
Hvad er kirkens holdning til homoseksuelle?

Citat:
[...]og kristendommens eneste bud er budet om næstekærlighed, der er grundlaget for et moderne demokratisk samfund.



Er det ikke den gyldne regel? Gør mod andre som du vil at de skal gøre mod dig? Den er ikke unik for kristendommen!


Jeg kan forstå på dig at de ti bud ikke er kristne? Hvis vores lovgivning var baseret på disse ville den være højst udemokratisk!

Du må ikke have andre guder
Brud på religionsfrihed - et grundlæggende vilkår for ethvert demokrati og retssamfund!

Du må ikke misbruge din Guds navn
Brud på ytringsfriheden, om muligt endnu mere grundlæggende for et demokrati!

Du skal holde hviledagen hellig
Mmm nej - en sådan regel ville i virkeligheden være et brud på religionsfriheden.

Du skal ære din fader og din moder
Et sådant påbud giver ikke mening i et moderne demokrati, og stammer nok fra samfund hvor familien var grundpillen.

Du må ikke slå ihjel
Bingo - men den er vel knap nok unik for kristendommen?

Du må ikke bryde ægteskabet
Det er der heller ingen regler for i moderne demokratier og retssamfund - staten skal blande sig så lidt som mulig i folks private forhold

Du må ikke stjæle
Endnu en fuldtræffer

Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
Næsten rigtigt - nu er reglen som den er formuleret tæt på at være et brud på ytringsfriheden. Generelt kan vi lyve så tosset vi vil - men vi må står til ansvar efterfølgende hvis vi har skadet nogen på den konto.

Du må ikke begære din næstes hus
Mnej - Nu leger vi tankepoliti - man kan ikke lovgive om hvad mennesker skal føle - og et kapitalistisk samfund som vores ville slet ikke fungere hvis ikke folk begærede næstens hus!

Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til
Igen leger vi tankepoliti, og den går ikke i et demokrati.



Vi kan altså konkludere at hvis kristendommen skal være kompatibel med demokratiet, så skal man starte med at smide de fleste af de ti bud ud.

/Søren

For men become civilized, not in proportion to their willingness to believe, but in their readiness to doubt

Til toppen 
#57951 - 24/01/2006 13:56 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: Svane]
Anonym
Anonym


Citat:
Svane: Hvis der selvfølgelig er en gud i det hele taget (det er jeg sikker på der ikke er, men det er en anden diskussion).



Fra hvilken "sikker kilde" stammer din sikkerhed på, at der ikke er en Gud?

Citat:
Svane: Desuden at verden ikke er logisk uden gud... det er den jo i høj grad. Evolutionsteorien er langt mere logisk end biblen er med alle dens selvmodsigelser... f.eks. er det ulogisk at der er en "ting" der egenhændigt skaber jorden for derefter at forholde sig FULDSTÆNDIGT tavs.



Hvad ulogisk er der dog i det?

Og hvorfra ved du, at "tingen" forholder sig tavs, blot fordi vi ikke kan høre "den"?

Hvis verden er skabt af en guddom, er det faktisk mest logisk, at vi er ude af stand til at overskue guddommen, endsige erkende, at guddommen eksisterer!

I øvrigt skabes der jo konstant omkring os. Bl.a. fødes der børn. Så skabelsen er faktisk ikke ophørt og afløst af "tavshed"!

Hvad enten skabelsen skyldes en guddom eller ej!

Og selv om evolutionsteorien ganske rigtigt er langt mere logisk sammenhængende - og selvkritisk! - end bibelen, så udelukker evolutionsteorien faktisk ikke guddomme.

Din "sikre kilde" kan derfor logisk set ikke være evolutionsteorien!

Til toppen 
#57952 - 24/01/2006 13:58 Re: Problemet [Re: Zaphod]
Anonym
Anonym


Citat:
Det er ikke forskellen i synspunkter, der er problemet.

Som jeg skrev, har jeg valgt at trække mig fra evolutionsdebatterne, da vore synspunkter ligger så langt fra hinanden, at det næppe bliver en meningsfyldt dialog derom.

Til toppen 
#57953 - 24/01/2006 14:06 Re: Hvorfor? [Re: kongstad]
Anonym
Anonym


Citat:
Vi kan altså konkludere at hvis kristendommen skal være kompatibel med demokratiet, så skal man starte med at smide de fleste af de ti bud ud.

Eller at det er dig der forsøger på at bruge De 10 Bud anderledes end det de er tænkt til! Eller har misforstået hensigten med dem!

De 10 Bud er ikke statens lovgivning, men De 10 Bud er Guds opskrift på det enkelte menneskes adfærd over for Gud (de 4 første bud) og over for sine medmennesker (de sidste 6 bud).

Til toppen 
#57954 - 24/01/2006 14:10 Re: Hvorfor? [Re: kongstad]
Anonym
Anonym


Citat:
Kongstad om et af de 10 bud: Du skal ære din fader og din moder
Et sådant påbud giver ikke mening i et moderne demokrati, og stammer nok fra samfund hvor familien var grundpillen.



Børn af Saddam Hussein, Josef Stalin og andre diktatorer vil også befinde sig i et dilemma i relation til demokrati, hvis de skulle følge bibelens Guds bud om at ære deres særdeles aktivt demokratibekæmpende far.

Dette bud må desværre også bortkastes som værende i strid med demokratiet.

Til toppen 
#57955 - 24/01/2006 14:11 Re: Hvorfor?
kongstad
Bruger

Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 840
Sted: København S
Citat:
De 10 Bud er ikke statens lovgivning, men De 10 Bud er Guds opskrift på det enkelte menneskes adfærd over for Gu



Præcis - så Hoegs påstand om at kristendommen skulle være specielt egnet til demokratiet falder rimelig tungt til jorden.

Med dens diskriminering og legen tankepoliti er påbuddene i bibelen antiteser til et moderne demokrati.

Hvis man skal tage ideologiske strømninger der ligger til grund for det moderne demokrati så må Humanismen være en af grundstenene bag demokratiet - og humanismen er jo netop det stik modsatte af kristendommen, som en del præster ynder at berette!

/Søren

For men become civilized, not in proportion to their willingness to believe, but in their readiness to doubt

Til toppen 
#57956 - 24/01/2006 14:23 Re: Hvorfor? [Re: kongstad]
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
De 10 Bud er ikke statens lovgivning, men De 10 Bud er Guds opskrift på det enkelte menneskes adfærd over for Gu

Præcis - så Hoegs påstand om at kristendommen skulle være specielt egnet til demokratiet falder rimelig tungt til jorden.

Her tager du ganske enkelt grundliggende fejl. Kristendommen (som den kommer til udtryk i Bibelen) er meget egnet til demokratiet, idet den netop IKKE fordrer at staten skal blande sig i det enkelte menneskes religiøse forhold.

En af den bibelsk funderede kristendoms grundpiller er netop det enkelte menneskes ret til af egen fri vilje at kunne vælge sin religiøse overbevisning. Den bibelfunderede kristendom vil netop give samme frihed til trosvalg som den fordrer for den kristne. Dette indebærer så også at den vælger ikke at tro, eller vælger en anden tro, skal have fuld frihed til det. Det skal stat og offentlige myndigheder ikke blande sig i.

Kristendommen skal og må ikke diktere hvad andre skal tro og mene, men skal alene være et tilbud den enkelte kan vælge at tage imod eller lade være med at tage imod.

Til toppen 
#57957 - 24/01/2006 14:48 Re: Kristendommen er en universal-religion
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
Eskild,
Det er da OK, at du har valgt at trække dig, og derved ligner du såmænd tidligere sk skabelsesteori-tilhængere som også trækker sig, når de skal argumentere. Det er åbenbart ikke en nem sag at føre. Jeg glæder mig dog over, at du har holdt en så sober tone. Det er nyt i denne del af debatten, hvor der tidligere har været voldsom aggressivitet og uartikulerede udfald. Tak for det!

Jeg synes, det er synd, at så mange(?) bliver lokket ind i en verden af pseudovidenskab, hvor man bliver påfyldt bizarre tolkninger af videnskabelige resultater på en sådan måde, at man står helt nøgen i en debat om disse tolkninger. Jeg må konstatere, at jeg ikke endnu har set en sammenhængende beskrivelse af den s.k. skabelsesvidenskabs resultater og teorier.

Jeg kan ikke nok advare mod AiG, CRC og især Dr Dino aka Kent Hovind, der huserer på internettet med uholdbare angreb på videnskaben, der uden grundlag får mange til at se konspirationer og uvederhæftighed overalt i den moderne naturvidenskab. I den forbindelse er det dejligt at notere, at Indre Mission kan holde sig så meget på den troværdige linie, som de trods alt kan, at der er håb om, at vi ikke får organisationer med tilsvarende uheldige blanding af karisma og tvivlsomhed her i landet.

Ens tro kan ikke få et sundt liv, hvis den næres af løgne og misforståelser!

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#57958 - 24/01/2006 15:14 Re: Hvorfor? [Re: Svane]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Svane.

Velkommen til!

Hvorfor har jeg valgt at blive kristen?
Jeg ville ikke selv bruge ordet "valgt", snarere at jeg er blevet overbevist om det.
Jeg er ikke opdraget med det som sådan, men læste mig til kristentro i en ung alder og blev overbevist om, at det var rigtigt. Dog har jeg aldrig været ateist.
Senere fandt jeg en kristen kirke, hvilket styrkede mig i troen.

Hvad overbeviser mig om, at der er en Gud?
Jeg finder det mere usandsynligt, at verden - så velordnet som den er - bare er opstået af sig selv ved et tilfælde.
At menneske til alle tider har haft behov for en religion af den ene eller anden slags, mener jeg også tyder på, at vi er skabt af en Gud og til fællesskab med ham - i stil med, at der findes ting, der kan opfylde alle de andre almenmenneskelige behov, vi har (fx. behov for mad, luft, fællesskab mv.)

Den vigtigste grund til det er nok svaret på dit 3. spørgsmål: Hvad overbeviser mig om, at den kristne Gud er den rigtige?
Det gør Jesus. Kun få vil i dag benægte, at han har levet. Han sagde om sig selv, at han var ét med Gud, at han var udsendt fra ham, og at han var vejen, sandheden og livet.
Grunden til, at jeg så også tror, at han var den, han sagde, at han var - og at Gud var den, Jesus sagde, at han var - er, at jeg tror på, at Jesus efter sin korsfæstelse opstod fra de døde.
I lyset af, bl.a., at Jesu disciple vidnede om at have set ham efter hans opstandelse - og gik i døden for dette vidnesbyrd, selv om de førhen havde været både bange og forvirrede - tror jeg på, at hans opstandelse var virkelig. Og dermed også hans vidnesbyrd om sig selv - at han er Guds søn og verdens frelser.

Mvh. Anne.

Til toppen 
#57959 - 24/01/2006 15:16 Re: Hvorfor?
Anonym
Anonym


Citat:
Eskild: Kristendommen skal og må ikke diktere hvad andre skal tro og mene, men skal alene være et tilbud den enkelte kan vælge at tage imod eller lade være med at tage imod.



Før det moderne demokrati blev indført, var kristendommen altså ikke kristendom, må jeg konstatere ud fra dit udsagn.

Det er nemlig en kendsgerning, at kristendommen - indtil de demokratiske spilleregler tog over og begyndte at reformere samfundene i Europa og USA! - i høj grad dikterede, hvad folk skulle tro og mene.

Citat:
Eskild: En af den bibelsk funderede kristendoms grundpiller er netop det enkelte menneskes ret til af egen fri vilje at kunne vælge sin religiøse overbevisning.



Det må være er en ret ny grundpille i den bibelsk funderede kristendom.

Før de demokratiske rettigheder for alvor slog igennem, blev ganske mange mennesker brændt på bålet, dømt som kættere i forhold til den herskende kirkes opfattelse af kristendom. Og det var ikke kun den katolske kirke, som for sådan frem mod kættere.

Citat:
Eskild: Den bibelfunderede kristendom vil netop give samme frihed til trosvalg som den fordrer for den kristne. Dette indebærer så også at den vælger ikke at tro, eller vælger en anden tro, skal have fuld frihed til det. Det skal stat og offentlige myndigheder ikke blande sig i.



Dette er også en forholdsvis ny opfattelse, mener jeg. Så vidt jeg er orienteret, udpegede kirken i sin tid kætterne, men overlod til statsmagten at dømme og brænde dem på bålet.

Citat:
Eskild: Kristendommen (som den kommer til udtryk i Bibelen) er meget egnet til demokratiet, idet den netop IKKE fordrer at staten skal blande sig i det enkelte menneskes religiøse forhold.



Som jeg har vist, var kristendommen som den blev praktiseret - før demokratiets indførelse! - ganske uegnet til et demokratisk samfund.

Men demokratiet har kultiveret og omformet kristendommen, så den i dag respekterer det enkelte menneskes ret til at tro og tænke, som det vil.

Dette er en ny grundpille i kristendommen - og Gud ske lov for den.

At du er overbevist om, at kristendommen altid har haft denne grundpille, er for mig et tegn på demokratiets positive indflydelse på kristendommen - og ikke omvendt.

Som Kongstad vist nævnte, så var demokratiet humanismens fortjeneste - ikke kristendommens.

Citat:
Eskild: Kristendommen skal og må ikke diktere hvad andre skal tro og mene, men skal alene være et tilbud den enkelte kan vælge at tage imod eller lade være med at tage imod.



Jeg er fuldstændig enig med dig i dette - til en afveksling!

Til toppen 
#57960 - 24/01/2006 15:18 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: LarsBj]
Anonym
Anonym


Citat:
derved ligner du såmænd tidligere sk skabelsesteori-tilhængere som også trækker sig, når de skal argumentere.

Dén bemærkning anser jeg for at være meget respektløs - og lige netop den type holdninger er en af de væsentlige grunde til at jeg trækker mig

Til toppen 
#57961 - 24/01/2006 15:26 Re: Hvorfor?
Anonym
Anonym


Citat:
Som jeg har vist, var kristendommen som den blev praktiseret - før demokratiets indførelse! - ganske uegnet til et demokratisk samfund.

Nej, det har du ikke vist. Men du har vist hvor gruelig galt det kan gå når magtmennesker misbruger både kristendom (og andre religioner) og politik for at trumfe egne opfattelser igennem.

Som kristendommen er blevet misbrugt til bl.a. at brænde kættere på bålet, er også andre religioner blevet misbrugt til diktatoriske politiske formål.

Til toppen 
#57962 - 24/01/2006 15:34 Re: Hvorfor? [Re: hoeg]
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Citat:
Jeg kan ikke se modsætningen. Der står jo ikke noget om, at den kristne skal forstøde sine forældre til fordel for Jesus. Selvfølgelig kan den kristne udøve næstekærlighed overfor sine forældre (og andre), selv om Jesus er på førstepladsen.



Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men din accept af kristendommen beror i hvert fald, hvis man skal tage dine ord for pålydende på, at kristendommen stemmer overens med en moderne demokratisk verdensforståelse.


Citat:
Det er næstekærlighed at ligestille alle borgere i den moderne demokratiske stat og udøve retfærdighed, ældrepleje, hjælp til syge og så videre. Jeg er meget sikker på, at den kristne Gud ser med "velbehag" på den slags. Det er uden tvivl årsagen til, at den kristne Gud har velsignet de moderne demokratiske samfundssystemer med store materielle rigdomme, moderne lægehjælp, længere levetid, kvindefrigørelse og meget andet. Demokratiet er Guds gave til menneskene.



Jeg er ikke sikker på, at du har ret i, at Gud ser med velbehag på de demokratier, der blandt andet har ført til, at hans kirke i Danmark sætter flertallets holdning over Guds holdning, at de 20% af verden, der er blevet så rigt velsignet med både demokrati, viden og materielle goder vælger at holde 80% af jordens resourcer for sig selv. For nu at citere Churchill: Demokrati er verdens værste styreform bortset fra alle de andre, der er prøvet... Og når man i folkekirken af i dag lader flertallets holdning stå over Bibelens ord, så er der virkelig noget, der siger mig, at vi nok skal se at få begrænset demokratiet i hvert fald på det område.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Til toppen 
#57963 - 24/01/2006 15:34 Re: Kristendommen er en universal-religion
Zaphod
Bruger

Reg.: 26/09/2002
Indlæg: 1054
Citat:
LarsBj: derved ligner du såmænd tidligere sk skabelsesteori-tilhængere som også trækker sig, når de skal argumentere.

Eskild: Dén bemærkning anser jeg for at være meget respektløs - og lige netop den type holdninger er en af de væsentlige grunde til at jeg trækker mig



Den er muligvis respektløs, men den er ikke desto mindre rammende. Du har endnu ikke citeret eller henvist til én eneste videnskabelige kilde for at underbygge dit ret omfattende angreb på videnskaben. Du har påstået og påstået, men det er ikke blevet til mere. Vi, der forsvarer mainstream-videnskaben henviser derimod løbende til videnskabelige arbejder.

Det er trods alt dig, der hævder, at alle biologer tager fejl og er inficeret af ateismen, og ikke os. Man skulle synes, du havde en vis bevisbyrde...


Hvis du synes, kommentaren er respektløs, må det være fordi din egen opførsel er respektløs, for kommentaren beskriver din opførsel ret nøje...


Mvh
Zaphod

ID proponents "who so staunchly and proudly touted their religious convictions in public, would time and again lie … to disguise the real purpose behind the ID Policy."
Dommer JE Jones

Til toppen 
#57964 - 24/01/2006 15:35 Re: Problemet
Zaphod
Bruger

Reg.: 26/09/2002
Indlæg: 1054
Citat:
Za: Det er ikke forskellen i synspunkter, der er problemet.

Es: Som jeg skrev, har jeg valgt at trække mig fra evolutionsdebatterne, da vore synspunkter ligger så langt fra hinanden, at det næppe bliver en meningsfyldt dialog derom.



Jeg kan godt læse. Jeg tillod mig bare at være uenig.


Mvh
Zaphod

ID proponents "who so staunchly and proudly touted their religious convictions in public, would time and again lie … to disguise the real purpose behind the ID Policy."
Dommer JE Jones

Til toppen 
#57965 - 24/01/2006 15:50 Re: Hvorfor?
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
Evolutionisten: Som jeg har vist, var kristendommen som den blev praktiseret - før demokratiets indførelse! - ganske uegnet til et demokratisk samfund.

Eskild: Nej, det har du ikke vist. Men du har vist hvor gruelig galt det kan gå når magtmennesker misbruger både kristendom (og andre religioner) og politik for at trumfe egne opfattelser igennem.



Hvis du læser, hvad jeg skriver - og ikke hvad du forventer, at jeg skriver! - så er du faktisk enig med mig.

Jeg skrev som kristendommen blev praktiseret - og du skriver, at kristendommen blev misbrugt af magtmennesker!

Og kikker du på magtmenneskers misbrug af kristendommen, så vil du se, at det har floreret lige siden de første kristnes tid - hvor kristne brændte andre kristnes skrifter og kaldte dem kætterske.

Først i moderne tid optræder kristendommen tolerant overfor anderledes tænkende. Og det er formentlig en følge af humanismens demokratiske menneskesyn, som bl.a. indebærer, at vi skal kunne tro og tænke og sige, hvad vi vil!

Citat:
Eskild: Som kristendommen er blevet misbrugt til bl.a. at brænde kættere på bålet, er også andre religioner blevet misbrugt til diktatoriske politiske formål.



Det har du ret i.

Til toppen 
#57966 - 24/01/2006 15:56 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: Zaphod]
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
LarsBj: derved ligner du såmænd tidligere skabelsesteori-tilhængere som også trækker sig, når de skal argumentere.

Eskild: Dén bemærkning anser jeg for at være meget respektløs - og lige netop den type holdninger er en af de væsentlige grunde til at jeg trækker mig



Zaphod: Den er muligvis respektløs, men den er ikke desto mindre rammende. Du har endnu ikke citeret eller henvist til én eneste videnskabelige kilde for at underbygge dit ret omfattende angreb på videnskaben. Du har påstået og påstået, men det er ikke blevet til mere. Vi, der forsvarer mainstream-videnskaben henviser derimod løbende til videnskabelige arbejder.
Det er trods alt dig, der hævder, at alle biologer tager fejl og er inficeret af ateismen, og ikke os. Man skulle synes, du havde en vis bevisbyrde...
Hvis du synes, kommentaren er respektløs, må det være fordi din egen opførsel er respektløs, for kommentaren beskriver din opførsel ret nøje... Zaphod



Just præcis!

Til toppen 
#57967 - 24/01/2006 15:59 Re: Kristendommen er en universal-religion
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
Eskild,
Det er muligt, at du ikke kan lide at blive sammenlignet med tidligere brugernavne ved at jeg begræder mangelen på argumenter og sammenhæng; men samtidigt har jeg jo også rost dig ved din tilbageholdenhed i sammenligning med tidligere brugernavne på Jesusnet, der har kørt en RET ophidset stil. Dermed respekterer jeg dig som person, men indrømmet: jeg giver en vurdering.

Imidlertid synes jeg, at jeg har en vis senioritet med over 1000 indlæg på Jesusnet og omkring 9 år i disse debatter, der tillader mig at sammentrække nogle tendenser af principiel art: Og denne tendens er, at kreationisme giver dårlige muligheder for debat på argumenter (fordi de amerikanske forbilleder er så ringe) kombineret med en mimoses følsomhed om krav til saglighed, og det er begrædeligt, for det giver aldrig mulighed for egentlig afprøvning og afsøgning af grundlaget.

Eller måske har det netop fundet det???

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#57968 - 24/01/2006 16:09 Re: Hvorfor? [Re: KajQrd]
Anonym
Anonym


Citat:
KajQrd til Hoeg: Jeg er ikke sikker på, at du har ret i, at Gud ser med velbehag på de demokratier, der blandt andet har ført til, at hans kirke i Danmark sætter flertallets holdning over Guds holdning, at de 20% af verden, der er blevet så rigt velsignet med både demokrati, viden og materielle goder vælger at holde 80% af jordens resourcer for sig selv.



Det er jeg også lidt usikker på!

Men på den anden side er der nu også i den tid, hvor vi har haft demokrati, vokset en vilje frem til at hjælpe de fattige lande - både i befolkningen og hos politikerne, som bliver mere og mere opmærksom på, at de enkelte landes trivsel afhænger af verdenssamfundets trivsel.

Faktisk tror jeg, at verden bevæger sig i den rigtige retning. Spørgsmålet er nærmere, om vi bevæger os hurtigt nok.

Og svaret er for mig at se ikke mere religion - hverken kristendommen eller andre.

Citat:
For nu at citere Churchill: Demokrati er verdens værste styreform bortset fra alle de andre, der er prøvet...



Eller med andre ord - den mindst ringe.

Til toppen 
#57969 - 24/01/2006 16:23 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: LarsBj]
Anonym
Anonym


Citat:
LarsBj: Imidlertid synes jeg, at jeg har en vis senioritet med over 1000 indlæg på Jesusnet og omkring 9 år i disse debatter . . .



Har du virkelige været med i 9 år?

Så har jeg vist ret i min formodning om, at angreb på naturvidenskaben vil blive kompetent besvaret!

Til toppen 
#57970 - 24/01/2006 16:49 Re: Hvorfor? [Re: kongstad]
hoeg
Bruger

Reg.: 28/10/2002
Indlæg: 3633
Sted: Herlev
Hej Søren!

Ja, jeg mener ikke, at Det Gamle Testamente isoleret set er kristendom. Jeg omtalte alene de fire evangelier.

Med venlig hilsen
hoeg

Til toppen 
#57971 - 24/01/2006 17:13 Re: Kristendommen er en universal-religion
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
Ja 9 år på forskellige fora, og jeg passerede 1000-indlægspælen her på Jesusnet uden at se det
Men jeg har nu skrevet et par hundrede indlæg mere, end man kan se, for jeg har været registreret ad to omgange, og de første indlæg er nu slettet ved serveromlægningen i sin tid (desuden ryger man ud af statistikken, når man melder sig ud - eller bliver gået ).

I starten diskuterede jeg mest med Jehovas Vidner, og det har været en interessant oplevelse. På mange områder er de de stærkeste diskussionsmodstandere, hvad angår adgang til information - om end meget af den er upålidelig, da den kommer fra de samme kilder som meget anden kreationisme.

Og derfor kender jeg Carlo fra højhuset

Tak for de pæne ord, men der er nu mange andre, der skal huskes. Jeg håber, at den samlede indsats er med til at mange får mulighed for at se lidt mere kritisk på de mere underlødige informationer og internetsteder, og at nogen måske tager spørgsmålet om videnskab op en ekstra gang i stedet for at acceptere misinformationen fra de bemeldte steder.

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#57972 - 24/01/2006 17:14 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: LarsBj]
hoeg
Bruger

Reg.: 28/10/2002
Indlæg: 3633
Sted: Herlev
Hej Lars!

Du "synes, det er synd, at så mange (?) bliver lokket ind i en verden af pseudovidenskab, hvor man bliver påfyldt bizarre tolkninger af videnskabelige resultater på en sådan måde, at man står helt nøgen i en debat om disse tolkninger."

Det kan vel ikke være pseudovidenskab, at konstatere at videnskaben for eksempel ikke kan påvise én eneste serie af gunstige mutationer, der fører til dannelse af nye organer og nye og mere komplekse arter. Kritikken af evolutionsteorien er ikke uvidenskabelig. Tværtimod.

Ifølge Gary Parker skriver evolutionisten Lewontin: "..naturlig selektion synes i det lange løb IKKE (min fremhævelse) at forbedre en arts chancer for overlevelse, men den gør den blot i stand til stadig at tilpasse sig konstante ændringer i omgivelserne."

Parker citerer også Stephen Gould: "Disse historier i de populære naturhistoriske bøger med evolutionært grundlag beviser ingenting... Idéerne hentes kun hjem ved overfladisk spekultation og siger ikke med ret meget." Nu afdøde Gould er evolutionist.

Kritikken af evolutionsteorien er massiv, men den forbliver i de videnskabelige cirkler uden at nå frem til lærebøger og populærvidenskabelige TV-udsendelser.

Med venlig hilsen
hoeg

Til toppen 
#57973 - 24/01/2006 17:32 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: hoeg]
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
Ja Hoeg,
Jeg synes, det er synd at så mange lokkes ind i pseudovidenskabens bizarre verden. Og erfaringen viser, at det er svært at få hevet folk tilbage til virkeligheden, når først fejltænkningen har bidt sig fast.

Og når man ser de her, åh så trættende, eksempler på de samme fejlforestillinger anvendt igen og igen fristes man undertiden til at forbande Gutenberg, der gjorde bogfremstillingen ALT for billig, hvad Gary Parker jo nyder godt af.


Og skal vi nu ikke have bare eet faktum på plads:

Stephen Jay Gould var ikke blot en hvilken som helst "evolutionist".

Han var en af de største teoretikere, tænkere og formidlere af palæontologi og evolutionslære!!!!!!!

Den eneste palæontolog, der har optrådt i The Simpsons!!!

Om jeg må bede!

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#57974 - 24/01/2006 18:09 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: hoeg]
Anonym
Anonym


Citat:
Hoeg: Parker citerer også Stephen Gould: "Disse historier i de populære naturhistoriske bøger med evolutionært grundlag beviser ingenting... Idéerne hentes kun hjem ved overfladisk spekultation og siger ikke med ret meget." Nu afdøde Gould er evolutionist.



Her anvender du tilsyneladende et regulært citatfusk fra Gary Parkers side om Stephen Jay Gould, hvorom det hedder:

"Gould var i stadig polemik med det kristne højre (kreationisterne), som ikke anerkender Darwins udviklingslære eller anden videnskabelig erkendelse, . . ."
Mit citat er hentet herfra!

"Professor Gould er kendt som en fremragende og utroligt inspirerende foredragsholder, som kan fastholde og fascinere sit publikum. Med en videnskabelig baggrund inden for geologi, zoologi og palæontologi har han lavet banebrydende arbejder inden for evolutionslæren, hvor han blandt andet har påpeget betydningen af store spring i udviklingen af arterne over korte tidsperioder".
Mit citat er hentet herfra!

"Biologen Francisco Ayala og palæontologen Stephen Jay Gould, der var de vises talsmænd, missede nervøst mod reportere fra fjernsyn, radio og aviserne. Fra et trygt laboratorieliv var de med ét den 18. august 1986 i Washington D.C. blevet genstand for verdens opmærksomhed. Hvilket budskab havde de til verden? Løsningen på kræftens gåde, en formel, der kunne give evigtvarende forureningsfri energi? Nej, det var mere end dette. I hænderne havde de en erklæring, som definerede, hvad videnskab er, og hvad der adskiller den fra alt det andet - det uvidenskabelige".
Citatet er hentet herfra!

Det sidste citat er fra en artikel, der beskriver Stephen Jay Gould som naturvidenskabens frontfigur i en højesteretssag mellem på den ene side de etablerede videnskabelige institutioner i USA og på den anden side kreationisterne.

Og nu præsenterer du os Gud hjælpe mig for kreationisten Gary Parkers rent ud sagt lusede forsøg på at tage samme Stephen Jay Gould til indtægt for Gary Parkers synspunkt ved at citere ham plukvis således:

"Disse historier i de populære naturhistoriske bøger med evolutionært grundlag beviser ingenting... Idéerne hentes kun hjem ved overfladisk spekultation og siger ikke med ret meget."

Sig mig - er du i virkeligheden igang med at undergrave ID-tanken indefra? Således som jeg funderede over i dette indlæg!

Er du i virkeligheden en så arg modstander af ID, at du med alle midler - som "under cover-agent"! - forsøger at sætte ID-fortalernes metoder og argumentation i det dårligst tænkelige lys ved at foregive, at du argumenterer for ID?

I så fald må man sige, at det lykkes 110 procent for dig!

Og hvis du virkelig af et ærligt hjerte argumenterer for ID - ja, så lykkes det dig også 110 pct. at sætte ID-fortalerne i det dårligst tænkelige lys.

I øvrigt vandt de videnskabelige institutioner den førnævnte højesteretssag i slutningen af 1980'erne, hvorom det hedder i denne artikel:

"Evolutionisternes ekspertvidner klarede sig godt og var stærkt bevæbnede med eksempler på citatfusk, snyd og bevidste misforståelser begået af creationister. Creationisternes advokater holdt efterhånden op med at krydsforhøre dem, da det kun gjorde ondt værre. Omvendt måtte creationisternes mest prominente figurer pænt holde sig nede i salen, da de nødigt skulle gøres til grin offentligt".

Det virker ligesom bekendt - ikke sandt?

Til toppen 
#57975 - 24/01/2006 19:08 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


"Disse historier i de populære naturhistoriske bøger med evolutionært grundlag beviser ingenting... Idéerne hentes kun hjem ved overfladisk spekultation og siger ikke med ret meget."

Jeg synes ikke rigtig det kom frem og dette er et ordret citat eller det ikke er?

Til toppen 
#57976 - 24/01/2006 19:17 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
"Disse historier i de populære naturhistoriske bøger med evolutionært grundlag beviser ingenting... Idéerne hentes kun hjem ved overfladisk spekultation og siger ikke med ret meget."

Eskild: Jeg synes ikke rigtig det kom frem og dette er et ordret citat eller det ikke er?



Jeg synes, at uklarhed generelt er kreationismens varemærke - men de tre punktummer ... antyder, at der er fjernet noget mellem de to udsagn.

Til toppen 
#57977 - 24/01/2006 19:23 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
men de tre punktummer ... antyder, at der er fjernet noget mellem de to udsagn.

så citatet som sådan er der ikke noget galt med - det er reelt nok!!?

Til toppen 
#57978 - 24/01/2006 19:34 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
men de tre punktummer ... antyder, at der er fjernet noget mellem de to udsagn.

Eskild: . . . så citatet som sådan er der ikke noget galt med - det er reelt nok!!?



Det kan man ikke sige, når man ikke ved, hvad og hvor meget der er slettet af citatet.

Men i betragtning af, at Stephen Jay Gould brugte mange kræfter på at modargumentere kreationisterne og var en ledende person i en højesterestssag mod dem, virker det meget lidt sandsynligt, at han kunne citeres for noget til støtte for kreationismen - således som Gary Parker forsøger at giver indtryk af.

Til toppen 
#57979 - 24/01/2006 19:39 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Det kan man ikke sige, når man ikke ved, hvad og hvor meget der er slettet af citatet.

Så du ved det ikke? Du går blot ud fra at når det er en kreationist der citerer ham, så ER der fusket med citatet?

Er det sådan dit udsagn skal forstås?

Til toppen 
#57980 - 24/01/2006 19:55 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: hoeg]
Zaphod
Bruger

Reg.: 26/09/2002
Indlæg: 1054
Citat:
hoeg: Det kan vel ikke være pseudovidenskab, at konstatere at videnskaben for eksempel ikke kan påvise én eneste serie af gunstige mutationer, der fører til dannelse af nye organer og nye og mere komplekse arter. Kritikken af evolutionsteorien er ikke uvidenskabelig. Tværtimod.



Hvordan i alverden forestiller du dig, at vi i dag skulle kunne identificere de mutationer, der for millioner af år siden skabte nye arter?

Men mutationer der i dag er involveret i artsdannelse kan vi finde. Og gør det! Igen demonstrerer du, at du ikke aner, hvad du udtaler dig om.

Se fx her for dokumenterede tilfælde af artsdannelse.



Citat:
hoeg: Ifølge Gary Parker skriver evolutionisten Lewontin: "..naturlig selektion synes i det lange løb IKKE (min fremhævelse) at forbedre en arts chancer for overlevelse, men den gør den blot i stand til stadig at tilpasse sig konstante ændringer i omgivelserne."

Parker citerer også Stephen Gould: "Disse historier i de populære naturhistoriske bøger med evolutionært grundlag beviser ingenting... Idéerne hentes kun hjem ved overfladisk spekultation og siger ikke med ret meget." Nu afdøde Gould er evolutionist.



Hvorfor insisterer du på, at kreationister, der citerer evolutonister for at 'ET kan slet ikke forklare noget, shhh, sig det ikke til nogen," udgør et argument for noget som helst? Selv hvis disse to evolutionister rent faktisk havde sagt (og ment!) det, der står her, hvilken forskel skulle dette da gøre?

Desuden, som dokumenteret her, laver kreationister nærmest ikke andet end at fejlcitere forskere, og det skulle ikke undre mig om disse citater ikke betyder det, det ser ud til de betyder. Jeg har simpelt hen set citatfusk fra kreationist-side for ofte til at stole på Parkers gengivelse skulle være saglig og neutral.



Citat:
hoeg: Kritikken af evolutionsteorien er massiv, men den forbliver i de videnskabelige cirkler uden at nå frem til lærebøger og populærvidenskabelige TV-udsendelser.



Det må være årets vits! ID og kreationisme har aldrig no-gen-sin-de produceret forskning, Ove. Det ved du også godt. At sige, at kritikken foregår i "videnskabelige cirkler" er at strække sandheden lige lovligt langt. Der er ingen anerkendte institutter eller universiteter, der beskæftiger sig naturvidenskabeligt med ID eller kreationisme.

Til gengæld laver kreationster og IDister temaparker for børn, ligesom de forsøger at liste deres idéer ind i folkeskolebøgerne i USA (meget videnskabeligt...) Så de skal nok få propaganderet for deres religiøse idéer.


-Z

ID proponents "who so staunchly and proudly touted their religious convictions in public, would time and again lie … to disguise the real purpose behind the ID Policy."
Dommer JE Jones

Til toppen 
#57981 - 24/01/2006 22:08 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
Evolutionisten: Det kan man ikke sige, når man ikke ved, hvad og hvor meget der er slettet af citatet.

Eskild: Så du ved det ikke? Du går blot ud fra at når det er en kreationist der citerer ham, så ER der fusket med citatet?
Er det sådan dit udsagn skal forstås?



Nej, sådan skal det ikke forstås.

Du bør gøre dig mere umage med at læse, hvad jeg faktisk skriver - fremfor at læse, hvad du tror eller helst vil tro, at jeg skriver.

Og det er, at det forekommer ganske usandsynligt, at en forsker, der som frontfigur aktivt har modargumenteret kreationisterne og vundet en højesteretssag mod dem, skulle have argumenteret for kreationismen - således som Gary Parker med disse to løsrevne citater åbenbart forsøger at vise.

Men hvis du er yderligere i tvivl om, at Gary Parker virkelig har fusket med citaterne, kan vi jo bede Hoeg rede trådene ud og oplyse, hvor han præcis har citaterne fra - og hvor Gary Parker har citaterne fra.

Citat:
Hoeg: Parker citerer også Stephen Gould: "Disse historier i de populære naturhistoriske bøger med evolutionært grundlag beviser ingenting... Idéerne hentes kun hjem ved overfladisk spekultation og siger ikke med ret meget." Nu afdøde Gould er evolutionist.



Som du ser, er citaterne sandsynligvis også sjusket oversat, idet det sidste afsluttes med "siger ikke med ret meget"!

Til toppen 
#57982 - 24/01/2006 22:27 Re: Kristendommen er en universal-religion
hoeg
Bruger

Reg.: 28/10/2002
Indlæg: 3633
Sted: Herlev
Evo skriver: "Her anvender du tilsyneladende et regulært citatfusk fra Gary Parkers side om Stephen Jay Gould.."

Hej Evo!

Gary Parker citerer Stephen Gould flere steder i bogen "Skabelse & Videnskab". Hvis der var tale om citatfusk, havde flittige amerikanske advokater uden tvivl forlængst grebet ind. Da dette mig bekendt ikke er tilfældet, har jeg fuld tillid til Gary Parker.

På side 123 i "Skabelse & Videnskab" skriver Parker: "Evolutionsteorien, som doceres i lærebøgerne, er altså baseret på fantasifostre, ikke på fossiler og videnskabelige data. Stephen Gould og Niles Elridge (1977) skriver således: "Gradvis evolution ... er aldrig "set" i sedimenterne".

Længere nede på siden citeres Gould og Elridge: "Den (gradvis evolution) udtrykte de kulturelle og politiske strømninger i den 19. århundredes liberalisme."

Parker fortsætter: "Dette er, hvad vore skolesystemer har doceret som "evolutionsteoriens kendsgerninger" i over 100 år: "de kulturelle og politiske strømninger i det 19. århundreres liberalisme."

Med venlig hilsen
hoeg

NB: Når man læser kendte evolutionisters kritik af evolutionsteorien, får man af og til det indtryk, at de mere er tilhængere af skabelse end blind evolution. Det gælder også vores hjemlige evolutionist Bent Foltmann, når han i "Det ufattelige liv" for eksempel undrer sig over, hvordan evolutionen har lært snyltehvepse-hunnen den komplicerede yngleadfærd. Hvepse-hunnen har aldrig set sine formødre indfange, bedøve og lægge i en ganske bestemt insektart. Hvordan kan selektionen virke under sådanne forhold? Det er en gåde.

Til toppen 
#57983 - 24/01/2006 22:29 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: hoeg]
Anonym
Anonym


Citat:
Ifølge Gary Parker skriver evolutionisten Lewontin: "..naturlig selektion synes i det lange løb IKKE (min fremhævelse) at forbedre en arts chancer for overlevelse, men den gør den blot i stand til stadig at tilpasse sig konstante ændringer i omgivelserne."



Det er i hvert fald notorisk rent selvmodsigende vrøvl, det som Gary Parker citerer evolutionisten Lewontin for.

Så enten har de været på druk sammen og Gary Parker har refereret en uklart tænkende Lewontin.

Eller også har Gary Parker fusket lidt med citatet, såfremt han har det fra noget, som Lewontin har skrevet.

Eller citatet er oversat så sjusket, at det er blevet til en selvmodsigelse.

Det er jo nemlig selvindlysende, at når naturlig selektion - f.eks. mikroevolution! - gør en art i stand til stadig - d.v.s. vedvarende! - at tilpasse sig konstante ændringer i omgivelserne, så forbedrer det naturligvis artens chancer for at overleve både på det korte og det lange sigt. Set i forhold til, hvis arten ikke kunne tilpasse sig ændringerne i omgivelserne.

Mest sandsynligt er Gary Parker lige så sjusket med sin "videnskab", som vi har fået dokumenteret at Michael Behe og Dembski er med deres.

Til toppen 
#57984 - 24/01/2006 22:39 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Nej, sådan skal det ikke forstås.

Så du påstår altså at der helt klart er tale om citatfusk og bevidst fordrejning og sjusket oversættelse?

Er det så sådan dit udsagn skal forstås?

Citat:
Du bør gøre dig mere umage med at læse, hvad jeg faktisk skriver - fremfor at læse, hvad du tror eller helst vil tro, at jeg skriver.

Jeg forsøger få den mest mulige rigtige forståelse ud af hvad du skriver.

Finder jeg at dine formuleringer let ville kunne forstås på mere end én måde, anser jeg det for mest rigtigt at spørge nærmere ind til hvad du mere konkret ville sige, i stedet for på forhånd blot at drage nogle måske lidt forhastede konklussioner ud af dine formuleringer.

Jeg finder da den fremgangsmåde bedst og mest hensigtsmæssig. Gør du ikke det?

Til toppen 
#57985 - 24/01/2006 22:45 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: hoeg]
Anonym
Anonym


Citat:
Hoeg: Når man læser kendte evolutionisters kritik af evolutionsteorien, får man af og til det indtryk, at de mere er tilhængere af skabelse end blind evolution. Det gælder også vores hjemlige evolutionist Bent Foltmann, når han i "Det ufattelige liv" for eksempel undrer sig over, hvordan evolutionen har lært snyltehvepse-hunnen den komplicerede yngleadfærd. Hvepse-hunnen har aldrig set sine formødre indfange, bedøve og lægge i en ganske bestemt insektart. Hvordan kan selektionen virke under sådanne forhold? Det er en gåde.



Du bør nøjes med at skrive, når du læser. Hvis jeg var dig, ville jeg konsultere Foltmann for at sikre mig, at han virkelig opfatter sig selv om mere tilhænger af skabelse end evolution.

Specielt efter dine gentagne erfaringer med at udlægge bl.a. LarsBj's udsagn på en måde, så han gentagne gange har måttet give dig verbale rap over fingrene for at tillægge ham meninger, han ikke har. Hvilket jeg desværre også har været nødt til.

Men i øvrig kan du jo være så heldig, at Foltmann er tilhænger af både skabelse og evolution fra celle til menneske. Det er der jo en del, der er - heriblandt flere kristne, som i debatter med dig har kritiseret ID lige så skarpt, som jeg har.

Til toppen 
#57986 - 24/01/2006 22:59 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: hoeg]
Anonym
Anonym


Citat:
Hoeg: Gary Parker citerer Stephen Gould flere steder i bogen "Skabelse & Videnskab". Hvis der var tale om citatfusk, havde flittige amerikanske advokater uden tvivl forlængst grebet ind. Da dette mig bekendt ikke er tilfældet, har jeg fuld tillid til Gary Parker.



Nu er Gould desværre død - så han han måske andet og bedre at tage sig til, end at sagsøge citatfuskere.

Citat:
Hoeg: På side 123 i "Skabelse & Videnskab" skriver Parker: "Evolutionsteorien, som doceres i lærebøgerne, er altså baseret på fantasifostre, ikke på fossiler og videnskabelige data. Stephen Gould og Niles Elridge (1977) skriver således: "Gradvis evolution ... er aldrig "set" i sedimenterne".



Her misbruger Gary Parker ganske tydeligt et i øvrigt beskåret citat af Stephen Gould og Niles Elridge til at give læseren det indtryk, at to erklærede evolutionister støtter Gary Parkers opfattelse, at evolutionsteorien er baseret på fantasifostre og ikke på videnskabelige data.

Vi lader den lige stå et øjeblik: To evolutionister støtter, at evolutionsteorien er baseret på fantasifostre, ifølge Gary Parker.

Og ham har du fuld tillid til?

Til toppen 
#57987 - 24/01/2006 23:18 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Eskild: Så du påstår altså at der helt klart er tale om citatfusk og bevidst fordrejning og sjusket oversættelse?
Er det så sådan dit udsagn skal forstås?



At nogen har sjusket er oplagt, idet der jo er en decideret sproglig fejl sidst i citatet. Den så du godt, ikke?

At Gary Parker fusker med citater har Hoeg siden leveret klare og tydelige eksempler på her og her.

Jeg bliver i øvrigt mere og mere overbevist om, at Hoeg i virkeligheden bekæmper ID-fortalerne og i virkeligheden er min forbundsfælle!

Sand at sige var jeg lidt på bar bund med Gary Parker og håbede, at de andre evolutionister kendte hans citatfusk lidt bedre.

Men nu blev det så Hoeg, der kom mig til undsætning med konkrete eksempler på Parkers citatfuskeri.

Til toppen 
#57988 - 24/01/2006 23:24 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Men nu blev det så Hoeg, der kom mig til undsætning med konkrete eksempler på Parkers citatfuskeri.

Så uden at kende det konkrete citat i dets oprindelige udformning og kontekst, konkluderer du, med den begrundelse du skrev, at der ER tale om citatfusk??

Altså fordi det er noget Hoeg citerer fra denne Gary Parker, så er det i sig selv baggrund nok til at konkludere at der er tale om citatfusk??

Til toppen 
#57989 - 24/01/2006 23:33 Lidt kontekst til Lewontin citatet [Re: hoeg]
kongstad
Bruger

Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 840
Sted: København S
Det angivne citat af Lewontin bliver sat ind i en sammenhæng på denne side:
http://www.mindspring.com/~duckster/evolution/random_chance.html
der er et svar på denne kreationistiske side:
http://www.trueorigin.org/isakrbtl.asp

Lewontin citatet er fra Scientific American, i en artikel ved navn "Adaptation" af Lewontin hvor han bla. diskuterer en hypotese fremsat af Van Valen ved navn "the Red Queen Hypothesis".
Lewontin skriver

Citat:
Van Valen's theory is that the environment is constantly decaying with respect to existing organisms, so that natural selection operates essentially to enable the organism to maintain their state of adaptation rather than to improve it



Citat:
Van Valens teori er at miljøet konstant forfalder med hensyn til eksisterende organismer, således at naturlig udvælgelse essentielt set virker ved at gøre organismer i stand til at vedligeholde deres grad af tilpassethed, snarere end at forbedre den



Lidt senere opsummerer Lewontin Van Valens hypotese således

Citat:
In other words, natural selection over the long run does not seem to improve a species' chance of survival but simply enables it to 'track,' or keep up with, the constantly changing environment



Citat:
Med andre ord, naturlig selektion synes i det lange løb ikke at forbedre en arts chancer for overlevelse, men den gør den blot i stand til stadig at tilpasse sig konstante ændringer i omgivelserne.



Jeg har kursiveret citatet fra Gary Parker, der altså er Lewontins opsummering af Van Valens hypotese.

Citatet er altså ordret, men kan man tage Lewontin til indtægt for den mening der udtrykkes?

Lewontin siger senere bla.
Citat:
The problem with the theory of environmental tracking [the Red Queen hypothesis] is that it does not predict or explain what is most dramatic in evolution: the immense diversification of organisms that has accompanied, for example, the occupation of the land from the water or of the air from the land



Citat:
Problemet med teorien om miljømæssig sporing [the Red Queen hypothesis] er at det ikke forudsiger eller forklarer, det der er det mest dramatiske inden for evolution: den voldsomme diversificering af organismer, der er følget med, for eksempel, besættelsen af den tørre jord fra vandet, eller af luften fra jorden



Lewontin fæster tilsyneladende ikke stor lid til den hypotese han nævner i citatet fra Gary Parker.

Jeg er derfor nysgerrig Ove, hvad var dit formål med citatet - og hvorfor nævner du ikke at Lewontin ikke fæster lid til den hypotese han beskriver? Jeg går selvfølgelig ud fra at Parker i sin bog gør tydelig opmærksom på at det ikke er en generel udtalelse om Lewontins opfattelse af naturlig selektion, men derimod omhandler en specifik hypotese som Lewontin ikke er enig i?

Kan du for øvrigt ikke angive kilden til Gould citatet, jeg kan ikke umiddelbart spore det på nettet.

/Søren


Ændret af kongstad (24/01/2006 23:33)

For men become civilized, not in proportion to their willingness to believe, but in their readiness to doubt

Til toppen 
#57990 - 24/01/2006 23:40 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
Evolutionisten: Men nu blev det så Hoeg, der kom mig til undsætning med konkrete eksempler på Parkers citatfuskeri.

Eskild: Så uden at kende det konkrete citat i dets oprindelige udformning og kontekst, konkluderer du, med den begrundelse du skrev, at der ER tale om citatfusk??
Altså fordi det er noget Hoeg citerer fra denne Gary Parker, så er det i sig selv baggrund nok til at konkludere at der er tale om citatfusk??



Nej - jeg konkluderer det, fordi Gary Parker citerer de to evolutionister for at sige noget selvmodsigende vrøvl, som de ikke ville kunne sige og stadig være evolutionister.

Jeg vil anbefale, at du læser mine indlæg, før du farer i blækhuset - hvilket du tydeligvis ikke gør. Det kunne spare mange indlæg.

Til toppen 
#57991 - 24/01/2006 23:51 Re: Hvorfor?
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Citat:
Men på den anden side er der nu også i den tid, hvor vi har haft demokrati, vokset en vilje frem til at hjælpe de fattige lande - både i befolkningen og hos politikerne, som bliver mere og mere opmærksom på, at de enkelte landes trivsel afhænger af verdenssamfundets trivsel.



Jeg håber virkelig, du har ret, men jeg ser altså ikke nogen tegn i sol og måne på, at det bevæger sig den vej. Vi har siden 80'erne konstant fået at vide, at situationen i Afrika er slem, at folk sulter, at de mangler rent drikkevand osv., men der er på ingen måde noget, der tyder på, at folk i de fattigere dele af Afrika har fået det bedre. Sulten er der stadig, drikkevandet er stadig forurenet, og nu har de tilmed fået AIDS at kæmpe med. Og stadig er der lukkede toldmure og lukkede pengepunge i vesten. Visse folk er på græsrodsplan gået i gang med at investere, men så langsomt som det går, så forværres situationen hurtigere, end græsrødderne kan følge med til bare at holde et status quo.

Citat:
Og svaret er for mig at se ikke mere religion - hverken kristendommen eller andre.



På et overordnet plan tror jeg heller ikke, at religion er svaret. For det første fordi kristendommen ses i mange forskellige afskygninger, og når f.eks. George W. Bush kan få støtte fra det meste af USA's kristne miljø, så er det ret tydeligt, at et mere kristent land bestemt ikke er lig med et mere næstekærligt land. Hvad det angår ser jeg sådan set ikke rigtig nogen automatik. For det første fordi kristne mennesker er lige så forskellige som alle andre og også lige så fyldte med fejl. For det andet fordi en kristen tro kan forvandle menneskeliv på et "one-by-one"-plan, men jeg tror altså aldrig, det har været meningen, at kristendommen skulle være en verdslig magtfaktor.

Når det så er sagt, så tror jeg til gengæld, at hvor religion (læs: Menneskers dyrkelse af deres forestilling om Gud) ikke slår til, der kan Gud stadig finde en vej, og jeg tror vitterligt, at Gud har magten til at handle ind i denne ellers ganske fortvivlende situation. Og jeg har en idé om, at bøn også virker i denne sammenhæng. Men jeg er efterhånden ved at opgive troen på, at viljen er der på det menneskelige plan til at gøre noget ved verdens fattigdomsproblemer, hvis det på nogen måde kan komme til at koste os noget. Og det vil det, hvis det skal lykkes.

Citat:
Eller med andre ord - den mindst ringe.



Præcist... Jeg ønsker ikke, demokratiet erstattet af noget andet på statsplan... I hvert fald ikke før der er et bedre alternativ. Men man skal altså heller ikke tage skyklapper på for demokratiets svagheder.

Til toppen 
#57992 - 24/01/2006 23:54 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Nej - jeg konkluderer det, fordi Gary Parker citerer de to evolutionister for at sige noget selvmodsigende vrøvl, som de ikke ville kunne sige og stadig være evolutionister.

Jeg tror du skulle læse citaterne igen, inden du farer i blækhuset og og buser frem med en masse beskyldninger om forkerte citater.

Jeg har jo også kun spurgt ind til den direkte ordlyd af de bragte citater. Umiddelbart kan jeg ikke se at det er blevet dokumenteret at citaternes konkrete ordlyd er blevet fusket med eller forfalsket (en måske lidt hurtig og lidt hastig oversættelse i forbindelse med skrivning af et indlæg regner jeg ikke i denne forbindelse for hverken fusk eller forfalskning, da det er Parkers evt. ordrette citering det drejer sig om).

Om Parker har sat de anvendte citater ind i en sammenhæng hvor de måske ikke burde være sat ind, er en anden debat, som jeg ikke har forudsætninger for at kunne deltage i, da jeg ikke har hverken Parkers bog eller de bøger/artikler han har citeret fra.

Til toppen 
#57993 - 24/01/2006 23:56 Re: Kristendommen er en universal-religion
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Nu ved jeg godt, at jeg blot hiver et tilfældigt indlæg frem og at skylden for dette altså bestemt ikke ligger hos Evo alene, hvis overhovedet... Men hvordan kan det være, at næsten alle diskussioner her i dette forum ende med at blive en diskussion omkring evolutionisters videnskabelighed? Der er allerede temmelig mange andre tråde at debatere dette i, og denne har fra starten haft et helt andet fokus. Personligt synes jeg, det ville være rart, hvis man kunne holde sig lidt tættere på dette fokus...

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Til toppen 
#57994 - 24/01/2006 23:57 Re: Lidt kontekst til Lewontin citatet [Re: kongstad]
Anonym
Anonym


Citat:
Lewontins citat: Med andre ord, naturlig selektion synes i det lange løb ikke at forbedre en arts chancer for overlevelse, men den gør den blot i stand til stadig at tilpasse sig konstante ændringer i omgivelserne.

Kongstad: Jeg har kursiveret citatet fra Gary Parker, der altså er Lewontins opsummering af Van Valens hypotese.
Citatet er altså ordret, men kan man tage Lewontin til indtægt for den mening der udtrykkes?
Lewontin fæster tilsyneladende ikke stor lid til den hypotese han nævner i citatet fra Gary Parker.
Jeg er derfor nysgerrig Ove, hvad var dit formål med citatet - og hvorfor nævner du ikke at Lewontin ikke fæster lid til den hypotese han beskriver? Jeg går selvfølgelig ud fra at Parker i sin bog gør tydelig opmærksom på at det ikke er en generel udtalelse om Lewontins opfattelse af naturlig selektion, men derimod omhandler en specifik hypotese som Lewontin ikke er enig i?



Jeg forstår, at citatet er ordret, men en opsumering af en andens hypotese - som for mig at se stadig er rent nonsens. Og i øvrigt heller ikke en hypotese, som Lewontin går ind for.

I øvrigt - hvis Gary Parker loyalt har gjort opmærksom på dette i sin bog, så er det jo Hoeg, der har begået citatfusk ved ikke at nævne, at det nævnte citat ikke dækker Lewontins opfattelse.

Til toppen 
#57995 - 25/01/2006 00:10 Re: Kristendommen er en universal-religion [Re: KajQrd]
Anonym
Anonym


Citat:
KajQrd: Nu ved jeg godt, at jeg blot hiver et tilfældigt indlæg frem og at skylden for dette altså bestemt ikke ligger hos Evo alene, hvis overhovedet... Men hvordan kan det være, at næsten alle diskussioner her i dette forum ende med at blive en diskussion omkring evolutionisters videnskabelighed? Der er allerede temmelig mange andre tråde at debatere dette i, og denne har fra starten haft et helt andet fokus. Personligt synes jeg, det ville være rart, hvis man kunne holde sig lidt tættere på dette fokus...



Sporskiftet skete her, og det blev foretaget af ID-fortaleren Hoeg.

Men jeg erkender, at jeg steg på toget og kørte med i samme retning! Ordstyreren kan måske give det sin egen tråd.

Til toppen 
#57996 - 25/01/2006 00:43 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Sporskiftet skete her, og det blev foretaget af ID-fortaleren Hoeg.

Så synes jeg da virkelig du skulle læse tråden endnu engang inden du bare sådan kaster skylden på Hoeg!

Skiftet skete altså i dette indlæg af evolutionsforkæmperen LarsBj

Jeg synes da ikke at det er særligt seriøst at du efterhånden giver Hoeg skyld for næsten alt muligt, og hvad han rent faktisk ikke er skyld i.

Til toppen 
#57997 - 25/01/2006 08:39 Re: Kristendommen er en universal-religion
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
Evolutionisten: Sporskiftet skete her, og det blev foretaget af ID-fortaleren Hoeg.

Eskild: Så synes jeg da virkelig du skulle læse tråden endnu engang inden du bare sådan kaster skylden på Hoeg!
Skiftet skete altså i dette indlæg af evolutionsforkæmperen LarsBj
Jeg synes da ikke at det er særligt seriøst at du efterhånden giver Hoeg skyld for næsten alt muligt, og hvad han rent faktisk ikke er skyld i.



OK - jeg trækker tilbage, at Hoeg foretog sporskiftet og startede dette "vildskud" på denne tråd. "Vildskud" er i øvrigt nærmere reglen end undtagelsen i de forskellige tråde, og jeg finder ikke, at de er noget stort problem.

Hvis de er meget generende, kan ordstyrerene jo blot skære dem bort og omplante dem.

Jeg påtager mig gerne min del af ansvaret for, at jeg har postet en betragtelig del af indlæg i såvel dette "vildskud" som "vildskud" i andre tråde. Og jeg har sikkert selv afsporet debatter i tråde og startet "vildskud".

Jeg beklager ydermere, at jeg nævnte Hoeg som årsag til præcis dette "sporskiftet", hvilket er urigtigt - samt at jeg har givet det indtryk, at jeg gerne vil give Hoeg skyld for næsten alt muligt.

I øvrigt oplever jeg, at især din og min indbyrdes debat efterhånden primært består af indlæg, hvor vi forsøger at undergrave hinandens troværdighed og seriøsitet. Og dermed også respekten for hinanden som personer.

Det finder jeg uheldigt og trist!

Dette vil jeg påtage mig min del af ansvaret for - men ikke hele ansvaret.

Jeg vil ydermere fremover forsøge at undgå at bidrage til, at debatter, hvor jeg deltager, afspores på den måde i så høj grad, som det i øjeblikket er tilfældet i dine og mine indbyrdes debatter.

Det betyder dog ikke, at jeg vil undlade at give udtryk for min undren over, at debattører fremsætter påstande uden at have konkret viden om om det, som de debatterer og angriber. Ligesom jeg også fortsat vil påpege selvmodsigelser.

Til toppen 
#57998 - 25/01/2006 09:33 Klodset og dokumenteret citatmisbrug!
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
Evolutionisten: Nej - jeg konkluderer det, fordi Gary Parker citerer de to evolutionister for at sige noget selvmodsigende vrøvl, som de ikke ville kunne sige og stadig være evolutionister.

Eskild: Jeg tror du skulle læse citaterne igen, inden du farer i blækhuset og og buser frem med en masse beskyldninger om forkerte citater.
Jeg har jo også kun spurgt ind til den direkte ordlyd af de bragte citater. Umiddelbart kan jeg ikke se at det er blevet dokumenteret at citaternes konkrete ordlyd er blevet fusket med eller forfalsket . . .



Hoeg har leveret dette klare og tydelige eksempel på, at Gary Parker fusker med citater:

Citat:
Hoeg: På side 123 i "Skabelse & Videnskab" skriver Parker: "Evolutionsteorien, som doceres i lærebøgerne, er altså baseret på fantasifostre, ikke på fossiler og videnskabelige data. Stephen Gould og Niles Elridge (1977) skriver således: "Gradvis evolution ... er aldrig "set" i sedimenterne".



Her misbruger Gary Parker ganske tydeligt et i øvrigt beskåret citat af Stephen Gould og Niles Elridge til at give læseren det indtryk, at to erklærede evolutionister støtter Gary Parkers opfattelse, som er, at evolutionsteorien er baseret på fantasifostre og ikke på videnskabelige data.

Gary Parker foregiver her tydeligvis, at to evolutionister støtter, at evolutionsteorien er baseret på fantasifostre, og ikke på videnskabelige data. Hvilket ingen evolutionist kan eller vil svare ja til.

Det ville svare til, at jeg plukkede et et løsrevet citat af dig og foregav, at du støtter min opfattelse, at bibelens skabelsesberetning er baseret på fantasifostre.

Det er naturligvis den mulighed, at Hoeg har hevet citatet ud af en større sammenhæng - med det formål at få Gary Parker til at fremstå utroværdig. Bevidst eller ubevidst - jævnfør mine overvejelser i dette indlæg.

Men hvis ikke, så er Gary Parkers brug af Stephen Gould og Niles Elridge et regulært og i øvrigt klodset misbrug af deres udsagn - tilsyneladende med det formål at "låne" deres autoritet som forskere.

Til toppen 
#57999 - 25/01/2006 09:56 Re: Klodset og dokumenteret citatmisbrug!
Anonym
Anonym


Citat:
Det er naturligvis den mulighed, at Hoeg har hevet citatet ud af en større sammenhæng - med det formål at få Gary Parker til at fremstå utroværdig. Bevidst eller ubevidst - [ ... ]

På trods af din "undskyldning" i et andet indlæg her til morgen, fortsætter du ufortrødent med at ville så mistillid til Hoegs motiver.

Nu har jeg så heldigvis fundet en ny funktion i den opdaterede version af forumprogrammet, der der går under betegnelsen IGNORELISTE. Du får æren som den første der ryger ind på den liste.

Til toppen 
#58000 - 25/01/2006 10:46 Re: Kristendommen er en universal-religion
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
"Skiftet skete altså i dette indlæg af evolutionsforkæmperen LarsBj"

Jeg påtager mig gerne min del af "skylden" for et sporskifte, idet jeg spurgte efter et svar på en debat i en anden tråd. Men en ting vil jeg gerne slå fast: Jeg er IKKE "evolutionsforkæmper"!!! Jeg kæmper for naturvidenskab!!!

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#58001 - 25/01/2006 11:00 Re: Klodset og dokumenteret citatmisbrug!
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
Eskild: Det er naturligvis den mulighed, at Hoeg har hevet citatet ud af en større sammenhæng - med det formål at få Gary Parker til at fremstå utroværdig. Bevidst eller ubevidst - [ ... ]

På trods af din "undskyldning" i et andet indlæg her til morgen, fortsætter du ufortrødent med at ville så mistillid til Hoegs motiver.
Nu har jeg så heldigvis fundet en ny funktion i den opdaterede version af forumprogrammet, der der går under betegnelsen IGNORELISTE. Du får æren som den første der ryger ind på den liste.



Jeg undrer mig blot over, hvad der driver Hoeg til at så mistillid til bl.a. Gary Parker.

Citat:
Hoeg: På side 123 i "Skabelse & Videnskab" skriver Parker: "Evolutionsteorien, som doceres i lærebøgerne, er altså baseret på fantasifostre, ikke på fossiler og videnskabelige data. Stephen Gould og Niles Elridge (1977) skriver således: "Gradvis evolution ... er aldrig "set" i sedimenterne".



For hvad enten han gør det bevidst eller ubevidst, så har Hoeg afsløret, at Gary Parker forsøger at give sine læsere det indtryk, at to evolutionister støtter, at evolutionsteorien er baseret på fantasifostre, og ikke på videnskabelige data. Hvilket ingen evolutionist kan eller vil svare ja til.

Det vækker i hvert fald min undren, at Hoeg på den måde aktivt bidrager til at så mistillid til Gary Parker ved at afsløre ham på denne måde.

Læg hertil, at Hoeg som ID-fortaler kraftigt og gentagne gange har pointeret, at ID ikke sætter navn på den intelligente designer - og at Hoeg finder det naturligt, at skolelever i biologitimerne orienteres om, at det er en mulighed, at livet på jorden er skabt og udviklet af en civilisation som vores egen - blot langt mere avanceret.

Læg hertil, at Hoeg har fremført stort set alle ID- og skabelsesfortalernes traditionelle angreb på evolutionsteorien - hvilket har fået evolutionstilhængerne til at poste indlæg efter indlæg med konkret forskning, der tilbageviser angrebene.

Læg hertil, at Hoeg efter nogen tid uanfægtet har gentaget de samme angreb og fået dem tilbagevist igen. Gentagne tilbagevisninger fremmer forståelsen!?

Læg hertil, at Hoeg har fået kristne debattører til at gå til forsvar for evolutionsteorien og direkte angribe ID- og skabelsesmodellerne for uvidenskabelighed. Og argumentere for, at den bibelske skabelsesberetning er en symbolsk fortælling - ikke et faktisk forløb.

Læg hertil, at Hoeg med sin driftssikre vedholdenhed i debatterne ligner evolutionsfortalerne langt mere end ID-fortalerne og kreationisterne, som typisk "popper op" i relativt korte, men heftige debatter - og derefter opgiver og forsvinder. Til forskel fra evolutionsfortalere som LarsBj, der har været aktiv debattør på området i 9 år på diverse fora.

Den samme driftssikkerhed kendetegner Hoeg. Skønt han objektivt set gang på gang trækker sig fra debatterne uden at kunne eller ville svare på spørgsmål. Det kan altså ikke være sejrens sødme, som driver ham.

Men han får demonstreret og udstillet ID- og skabelsesargumenternes manglende videnskabelige grundlag igen og igen.

Dét får han ud af det!

Alt dette undrer mig så meget, at jeg finder anledning til at udtrykke min undren. Taktisk set er det direkte tåbeligt at jeg gør det, idet jeg dermed måske afslører en for mit synspunkt særdeles nyttig "under-cover-agent" - hvis det er det, Hoeg i virkeligheden er.

Ja - det er vel at så mistillid. Men jeg synes, at den er begrundet. Det står jeg ved. Og din reaktion på mine begrundelser synes jeg måske nok svarer lidt til at dræbe budbringeren af de muligvis dårlige nyheder.

Men i øvrigt - i betragtning af, at du og jeg ikke kommer ret godt ud af det i debatterne, er det nok meget fornuftigt, at du fremover ignorerer mine indlæg. Det vil spare i hvert fald mig for masse tid og frustrationer over at blive misforstået.

Til toppen 
#58002 - 25/01/2006 11:28 Re: Hvorfor? [Re: Svane]
Anonym
Anonym


Jeg tager lige dine spørgsmål i en lidt anden rækkefølge end du stiller dem.

Der gives ikke noget bevis for, at der findes en gud. Guds eksistens kan i det hele taget ikke bevises, det påviste Kant allerede for et par hundrede år siden. På den anden side findes der heller ikke et bevis for at gud ikke eksisterer. Teisme og ateisme er derfor begge trosretninger, og for så vidt lige valide eller lige absurde om man vil.
Jeg tror på guds eksistens alene af den grund, at verden rent faktisk eksisterer, det er mit svar på det helt grundlæggende spørgsmål, "hvorfor er der noget overhovedet".

Hvad angår "valg" af gud, så er udvalget faktisk ikke så stort, idet kristendommen, jødedom og islam jo faktisk har den samme gud. Vi har blot forskellige beskrivelser af hans natur. I det hele taget kan vi ikke udtale os om guds natur, religion er ikke en objektiv beskrivelse af gud, det er snarere vores forsøg på at sætte ord på, hvordan vi opfatter gud og på at forstå os selv i en større kontekst.

At jeg er blevet kristen hører nok sammen med at jeg er opvokset i et kristent samfund. Var jeg født i Iran ville jeg nok være blevet muslim i stedet. Når det er sagt, så mener jeg absolut at protestantismen har en række styrker ifht. andre religioner, eks. idéen om guds inkarnation, altså at han bliver menneske. Derved blier gud mere nærverende end eks. i islam.

Håber det giver svar på nogle af dine spørgsmål.

Til toppen 
#58003 - 25/01/2006 11:38 Re: Hvorfor? [Re: ]
Anonym
Anonym


Citat:
Hørup: Hvad angår "valg" af gud, så er udvalget faktisk ikke så stort, idet kristendommen, jødedom og islam jo faktisk har den samme gud. Vi har blot forskellige beskrivelser af hans natur. I det hele taget kan vi ikke udtale os om guds natur, religion er ikke en objektiv beskrivelse af gud, det er snarere vores forsøg på at sætte ord på, hvordan vi opfatter gud og på at forstå os selv i en større kontekst.
At jeg er blevet kristen hører nok sammen med at jeg er opvokset i et kristent samfund. Var jeg født i Iran ville jeg nok være blevet muslim i stedet.



Nogle kristne mener, at kun troen på, at Jesus er Guds søn, giver adgang til paradiset, mens tro på Gud uden troen på Jesus som Guds søn uundgåeligt fører til fortabelse.

Hvad mener du om det?

Går muslimerne i Iran fortabt, mens du bliver frelst, fordi du tilfældigvis blev født i Danmark og voksede op i et kristent samfund?

Muslimerne bestrider jo direkte, at Jesus er Guds søn!

Til toppen 
#58004 - 25/01/2006 11:52 Re: Hvorfor?
Anonym
Anonym


Citat:
Nogle kristne mener, at kun troen på, at Jesus er Guds søn, giver adgang til paradiset, mens tro på Gud uden troen på Jesus som Guds søn uundgåeligt fører til fortabelse.

Hvad mener du om det?

Går muslimerne i Iran fortabt, mens du bliver frelst, fordi du tilfældigvis blev født i Danmark og voksede op i et kristent samfund?

Muslimerne bestrider jo direkte, at Jesus er Guds søn!


Det er et interessant spørgsmål du tager fat på, og kristne har historisk set haft svært ved at forholde sig entydigt til det.

Min holdning er baseret på min opfattelse af guds natur. Jeg tror ikke at en kærlig og barmhjertig gud vil straffe folk for ikke at være født et bestemt sted eller opdraget i en bestemt tro. Jeg tror derfor at muslimer, der beder til gud, angrer deres synder og overholder buddet om kærlighed til næsten vil blive frelst.

Til toppen 
#58005 - 25/01/2006 11:57 Re: Hvorfor? [Re: ]
Anonym
Anonym


Citat:
Citat:
Evolutionisten: Nogle kristne mener, at kun troen på, at Jesus er Guds søn, giver adgang til paradiset, mens tro på Gud uden troen på Jesus som Guds søn uundgåeligt fører til fortabelse.
Hvad mener du om det?
Går muslimerne i Iran fortabt, mens du bliver frelst, fordi du tilfældigvis blev født i Danmark og voksede op i et kristent samfund?
Muslimerne bestrider jo direkte, at Jesus er Guds søn!


Hørup: Det er et interessant spørgsmål du tager fat på, og kristne har historisk set haft svært ved at forholde sig entydigt til det.
Min holdning er baseret på min opfattelse af guds natur. Jeg tror ikke at en kærlig og barmhjertig gud vil straffe folk for ikke at være født et bestemt sted eller opdraget i en bestemt tro. Jeg tror derfor at muslimer, der beder til gud, angrer deres synder og overholder buddet om kærlighed til næsten vil blive frelst.



Tak for et klart svar!

Til toppen 
#58006 - 25/01/2006 12:24 Re: Hvorfor? [Re: ]
Anonym
Anonym


Citat:
Hvad angår "valg" af gud, så er udvalget faktisk ikke så stort, idet kristendommen, jødedom og islam jo faktisk har den samme gud.

Nej, jødedom, kristendom og islam har bestemt ikke samme Gud!

Islams Gud er jo på en lang række væsentlige punkter meget forskellig fra Bibelens Gud.

Til toppen 
#58007 - 25/01/2006 12:59 Re: Hvorfor?
Anonym
Anonym


Her tager du fejl, muslimer og kristne tilbeder den samme gud. Faktisk er Allah ganske simpelt det arabiske navn for gud. Kristne arabere tilbeder eksempelvis også Allah, ligesom Noah, Abraham, Jesus.....

Det er rigtigt at muslimer beskriver gud anderledes end kristne, men det er der jo ikke noget specielt ved. Den gud, der beskrives i det gamle testamente adskiller sig også på en række punkter fra den der beskrives i det nye.
Derudover har vores opfattelse af gud og hans natur jo også ændret sig markant over tid. Eksempelvis opstår idéen om den transcendente gud jo ret sent i historien.

Til toppen 
#58008 - 25/01/2006 13:12 Re: Hvorfor? [Re: ]
Anonym
Anonym


Citat:
Her tager du fejl, muslimer og kristne tilbeder den samme gud. Faktisk er Allah ganske simpelt det arabiske navn for gud. Kristne arabere tilbeder eksempelvis også Allah, ligesom Noah, Abraham, Jesus.....

At jeg kalder min cykel for cykel og du kalder din cykel for cykel er ikke ensbetgydende med at det er den samme cykel vi har!!

Og derfor igen: kristne og muslimer tilbeder IKKE samme Gud.

Til toppen 
#58009 - 25/01/2006 13:24 Re: Hvorfor?
Anonym
Anonym


Tjaah, i følge koranen så er Allah også Abrahams gud, så muslimerne må jo da selv tro det.
Derudover, så er det da velkendt at islam er en udløber af kristendommen. Der er jo da også flere personer i bibelen, der kan genfindes i koranen. Dette indbefatter Jesus, der dog i koranen beskrives som en profet og ikke guds søn.

Det er lidt svært at diskutere dette, fordi du blot slynger et postulat ud, uden at underbygge det.
Jeg synes at du på en let måde kommer omkring koranens indhold og en række faktuelle historiske forhold.

Men, det bliver vi nok ikke enige om.

Til toppen 
#58010 - 25/01/2006 13:45 Re: Lidt kontekst til Lewontin citatet [Re: kongstad]
hoeg
Bruger

Reg.: 28/10/2002
Indlæg: 3633
Sted: Herlev
Hej Søren!

Jeg kan ikke angive kilden til Gould-citatet eller andre, da Parker ikke bringer nogen kildeliste eller lignende i Skabelse & Videnskab.

Ja, jeg synes også, det er underligt, hvis Lewontin udtaler sig om noget, han tilsyneladende "ikke fæster stor lid til." Jeg kan dårligt tro, at Lewontin modsiger sig selv ved at udtale sig positivt om noget, han mener er forkert.

Det er også usandsynligt, at Lewontin, Gould og andre er fejlciterede, da Skabelse & Videnskab åbenbart er udkommet flere gange og oversat til flere sprog. Hvis Parker havde krænket de pågældende med citatfusk, ville det være en smal sag at få et fogedforbud mod bogen.

Originaltitlen er "What Is Creation Science? (1987).

Med venlig hilsen
hoeg

Til toppen 
#58011 - 25/01/2006 14:18 Re: Hvorfor? [Re: ]
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Citat:
Tjaah, i følge koranen så er Allah også Abrahams gud, så muslimerne må jo da selv tro det.
Derudover, så er det da velkendt at islam er en udløber af kristendommen. Der er jo da også flere personer i bibelen, der kan genfindes i koranen. Dette indbefatter Jesus, der dog i koranen beskrives som en profet og ikke guds søn.

Det er lidt svært at diskutere dette, fordi du blot slynger et postulat ud, uden at underbygge det.
Jeg synes at du på en let måde kommer omkring koranens indhold og en række faktuelle historiske forhold.

Men, det bliver vi nok ikke enige om.



Kristendommen beskriver en Gud, der i kærlighed valgte selv at gå i døden for at frelse mennesker. Islam beskriver en Gud, der kræver, at man overholder en masse regler og bud. De to har vidt forskelligt væsen, så kan det da selvsagt ikke være den samme Gud, der er tale om...

Til toppen 
#58012 - 25/01/2006 14:26 Re: Hvorfor? [Re: KajQrd]
Anonym
Anonym


Citat:

Kristendommen beskriver en Gud, der i kærlighed valgte selv at gå i døden for at frelse mennesker. Islam beskriver en Gud, der kræver, at man overholder en masse regler og bud. De to har vidt forskelligt væsen, så kan det da selvsagt ikke være den samme Gud, der er tale om...



Den argumentation du fremlægger kunne du lige så godt bruge til at påvise at jøderne ikke tilbeder den samme gud som kristne. Det gamle testamente beskriver jo heller ikke guds inkarnation. Til gengæld indeholder det en række konkrete bud og regler.

I øvrigt holder det jo ikke rigtigt at bruge bud og regler som kriterier, idet jesus jo fremlagde bud og regler, der er langt sværere at overholde end du finder i jødedommen og islam.
Endeligt indeholder det nye testamente jo også en række klare og tydelige bud og leveregler.

Det virker på mig som i lader jeres personlige overbevisninger stå i vejen for at erkende historiske faktuelle forhold.

Til toppen 
#58013 - 25/01/2006 14:29 Re: Hvorfor? [Re: ]
Anonym
Anonym


Citat:
Det virker på mig som i lader jeres personlige overbevisninger stå i vejen for at erkende historiske faktuelle forhold.

Den væsentligste forskel mellem kristendom og islam er:
I kristendommen frelses vi alene af tro.
I islam frelses du alene af gerninger.

Så der kan ganske enkelt ikke være tale om samme Gud.

Og da det er dig der bragt denne påstand til torvs, så synes jeg da at det ville være en oplagt opgave for dig at fremføre tydelig underbyggelse af din påstand.

Til toppen 
#58014 - 25/01/2006 14:33 Re: Hvorfor? [Re: ]
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Citat:
Den argumentation du fremlægger kunne du lige så godt bruge til at påvise at jøderne ikke tilbeder den samme gud som kristne. Det gamle testamente beskriver jo heller ikke guds inkarnation. Til gengæld indeholder det en række konkrete bud og regler.

I øvrigt holder det jo ikke rigtigt at bruge bud og regler som kriterier, idet jesus jo fremlagde bud og regler, der er langt sværere at overholde end du finder i jødedommen og islam.
Endeligt indeholder det nye testamente jo også en række klare og tydelige bud og leveregler.

Det virker på mig som i lader jeres personlige overbevisninger stå i vejen for at erkende historiske faktuelle forhold.



Jeg kender umiddelbart de historiske fakta. Min pointe er blot, at hvis man fordrejer sit Gudsbillede i den grad som Islam har gjort i forhold til kristendommen, så er det ikke længere samme Gud, man tilbeder. Hvad angår den jødiske Gud, så lægges der hele vejen gennem det gamle testamente op til, at Jesus skulle komme. Så her mener jeg ikke, der kan være nogen tvivl om, at jødedommen repræsenterer Guds forberedelse på Jesu komme.

Til toppen 
#58015 - 25/01/2006 14:33 Re: Lidt kontekst til Lewontin citatet [Re: hoeg]
Anonym
Anonym


Citat:
Hoeg: Jeg kan ikke angive kilden til Gould-citatet eller andre, da Parker ikke bringer nogen kildeliste eller lignende i Skabelse & Videnskab.
Ja, jeg synes også, det er underligt, hvis Lewontin udtaler sig om noget, han tilsyneladende "ikke fæster stor lid til." Jeg kan dårligt tro, at Lewontin modsiger sig selv ved at udtale sig positivt om noget, han mener er forkert.



Hvis Gary Parker har behov for at misbruge andres citater og ikke vil kikkes i kortene, er det da meget fornuftigt, at han ikke vil have en kildeliste eller lignende i Skabelse & Videnskab - selvom det er standard i enhver seriøs bog om videnskabelige emner. Også populærvidenskabelige.

Citat:
Hoeg: På side 123 i "Skabelse & Videnskab" skriver Parker: "Evolutionsteorien, som doceres i lærebøgerne, er altså baseret på fantasifostre, ikke på fossiler og videnskabelige data. Stephen Gould og Niles Elridge (1977) skriver således: "Gradvis evolution ... er aldrig "set" i sedimenterne".



Men du har jo selv har afsløret - og tak for det! - at Gary Parker forsøger at give sine læsere det indtryk, at evolutionisterne Stephen Gould og Niles Elridge støtter Gary Parkers opfattelse af, at evolutionsteorien er baseret på fantasifostre, og ikke på videnskabelige data.

Enhver kan se af dit eksempel, at der må være tale om et rent demagogisk trick fra Gary Parkers side, baseret på regulært citatfusk. For evolutionister kan jo nødvendigvis ikke mene, at evolutionsteorien ikke bygger på videnskabelige data og fortsat være evolutionister. Det er en logisk umulighed.

Din nye afsløring af, at Gary Parker ganske uvidenskabeligt har undladt at forsyne sin bog med en kildeliste, som kunne gøre det let at tjekke hans brug og eventuelle misbrug af kilder som Lewontin og andre, reducerer yderligere Gary Parkers i forvejen temmelig hullede troværdighed.

Citat:
Hoeg: Ja, jeg synes også, det er underligt, hvis Lewontin udtaler sig om noget, han tilsyneladende "ikke fæster stor lid til." Jeg kan dårligt tro, at Lewontin modsiger sig selv ved at udtale sig positivt om noget, han mener er forkert.



Du udtaler dig da ganske meget om evolutionsteorien, som du - i hvert fald officielt! - "ikke fæster stor lid til". Så hvad underligt er der i, at Lewontin gør det samme?

Jeg kan også dårligt tro, at du taler negativt om noget, som du mener er rigtigt - nemlig evolutionsteorien. Men dine seneste afsløringer af Gary Parkers citatfusk gør, at jeg ikke kan udelukke muligheden!

Forbundsfælle!!!???

Til toppen 
#58016 - 25/01/2006 14:38 Re: Hvorfor?
Anonym
Anonym


Citat:
Den væsentligste forskel mellem kristendom og islam er:
I kristendommen frelses vi alene af tro.
I islam frelses du alene af gerninger.

Så der kan ganske enkelt ikke være tale om samme Gud.

Og da det er dig der bragt denne påstand til torvs, så synes jeg da at det ville være en oplagt opgave for dig at fremføre tydelig underbyggelse af din påstand.



Jamen, det har jeg jo gjort. Koranen siger tydeligt at Allah er Abrahams gud.
Koranen anerkender bibelske personer.

Til toppen 
#58017 - 25/01/2006 14:43 Re: Hvorfor? [Re: KajQrd]
Anonym
Anonym


Det er da helt fint at du har den holdning. Det skal bare ses i lyset af at det er din egen subjektive overbevisning.

Den objektive historiske analyse siger at jøder, kristne og muslimer tilbeder den samme gud.

Til toppen 
#58018 - 25/01/2006 14:44 Re: Hvorfor? [Re: ]
Anonym
Anonym


Citat:
Jamen, det har jeg jo gjort. Koranen siger tydeligt at Allah er Abrahams gud.
Koranen anerkender bibelske personer.

Når der nu er påvist nogle meget påfaldende forskelle, så hjælper det ikke ret meget at Koranen nævner nogle bibelske personnavne. Det bliver det ikke til samme Gud af.

Som jeg nævnte så bliver din og min cykel ikke den samme cykel ved at vi begge kalder den for en cykel.

Der er alt for stor forskel mellem de egenskaber Bibelens Gud har og de egenskaber Koranens Allah har til at der kan være tale om samme Gud.

Så hvis du overhovedet skal kunne finde bare en smule gehør for din islammission, skal du nok til at finde nogle virkeligt stærke argumenter og dokumentationer frem. Du befinder dig trods alt på et indremissionsk kristent debatforum!

Til toppen 
#58019 - 25/01/2006 14:46 Re: Hvorfor? [Re: ]
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Citat:
Det er da helt fint at du har den holdning. Det skal bare ses i lyset af at det er din egen subjektive overbevisning.

Den objektive historiske analyse siger at jøder, kristne og muslimer tilbeder den samme gud.



Mener du dermed at Gud defineres af historien og ikke af hans væsen?

Til toppen 
#58020 - 25/01/2006 14:47 Re: Hvorfor? [Re: ]
Anonym
Anonym


Citat:
Den objektive historiske analyse siger at jøder, kristne og muslimer tilbeder den samme gud.

Men en analyse ud fra Bibelen som grundlag siger atg islams Gud er en helt anden Gud og har absolut intet med den bibelske Gud at gøre.

At du kalder din cykel for cykel og jeg kalder min cykel for cykel betyder ikke at det er den samme cykel vi to har!

Og iøvrigt viser en historisk analyse, at Muhammed blandede lidt jødedom, lidt kristendom, og masse arabisk månegud sammen og så fik han sin Allah.

Til toppen 
#58021 - 25/01/2006 14:56 Re: Hvorfor?
Anonym
Anonym


Citat:
Men en analyse ud fra Bibelen som grundlag siger atg islams Gud er en helt anden Gud og har absolut intet med den bibelske Gud at gøre.

At du kalder din cykel for cykel og jeg kalder min cykel for cykel betyder ikke at det er den samme cykel vi to har!

Og iøvrigt viser en historisk analyse, at Muhammed blandede lidt jødedom, lidt kristendom, og masse arabisk månegud sammen og så fik han sin Allah.


Din cykel-analogi holder ikke, idet cykel beskriver en kategori af objekter (cykler), hvorimod en monoteistisk gud pr. definition ikke kan beskrive en kategori, så ville han nemlig ikke være monoteistisk.

Det er helt korrekt at islam er en blandingsreligion, men det samme gælder jo for både jødedommen og i særdeleshed kristendommen, der er en udløber af jødedommen.

Interessant at du mener at vide mere om hvilken gud muhammed tilbeder end han selv mente han gjorde.

Til toppen 
#58022 - 25/01/2006 14:58 Re: Hvorfor? [Re: KajQrd]
Anonym
Anonym


Vi kan ikke begribe guds væsen, dette slog allerede Luther fast.

Guds væsen er og forbliver ukendt for os. Religion er blot et forsøg på at skabe et billede af gud som vi kan forholde os til.

Svaret på dit spørgsmål er derfor at guds natur er uforanderlig, men at vores billede af ham forandres løbende. Dette er også selvindlysende, vores opfattelse af gud har ændret sig markant siden kristendommens tilblivelse.

Til toppen 
#58023 - 25/01/2006 15:01 Re: Hvorfor?
Anonym
Anonym


Interessant måde at argumentere på !
Må jeg nu ikke skrive sandheden blot fordi jeg befinder mig på et IM-forum ?

Om jeg vinder gehør her eller ej er ligegyldigt. At gud og allah er en og samme har været anerkendt i den teologiske forskning i mere end 100 år.

Der skal mere end nogle indlæg på et debatforum til for at lave om på det.

Til toppen 
#58024 - 25/01/2006 15:06 Re: Hvorfor? [Re: KajQrd]
Claus Due
Bruger

Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
Hej Mark - og Eskild,

Hvis I hævder, at Gud ikke er den samme i koranen og bibelen fordi Gud beskrives forskelligt de to steder, så må I jo egentlig mene, at koranen lyver når den påstår, at Allah (Herren) er "Abrahams Gud" - eller når den påstår, at Allah er på bestemte måder og vil bestemte ting, som bibelens Gud ikke vil?

Hvis både koranen og bibelen er sande, så er der faktisk tale om samme Gud - alene fordi der i koranen står, at Allah er "Abrahams Gud".

Noget helt andet er, at man ofte finder argumentation for, at Muhammed faktisk perverterede koranens budskab, så den nuværende, Muhammed-centriske islam, ikke er lig den oprindelige.

"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking." -- Ayn Rand

Til toppen 
#58025 - 25/01/2006 15:21 Re: Hvorfor? [Re: Claus Due]
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Citat:
Hej Mark - og Eskild,

Hvis I hævder, at Gud ikke er den samme i koranen og bibelen fordi Gud beskrives forskelligt de to steder, så må I jo egentlig mene, at koranen lyver når den påstår, at Allah (Herren) er "Abrahams Gud" - eller når den påstår, at Allah er på bestemte måder og vil bestemte ting, som bibelens Gud ikke vil?



Tja, det er vel også nogenlunde, hvad jeg forsøger at sige...

Til toppen 
Side 1 af 2: 1 2 >



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær