Hej Kristina
Du skriver:
"jeg tror på NT's beretninger om, at hun med sin Josef fik flere børn" .
Tja, det står der jo faktisk ikke

Der står godtnok om "Jesu brødre" - men det græske ord kan lige så vel betyde "fætre".
Jeg tror heller ikke, at opstandelsen har fundet sted, men at kun Jesus som "førstegrøden" er opstået fra de døde. Og at alle andre, som er døde (eller endnu lever på jorden ved hans genkomst) i troen på ham, nu er i Guds kærlige varetægt, på Herrens dag vil opstå i kød og blod til evigt saligt liv på den nyskabte jord. Hvad mener Paulus da, når han siger: "
Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet..................... Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren.?
Paulus taler jo tydeligvis om at "bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren"....og det lyder ikke til at være noget i fjern fremtid (over 2000 år) Derfor, jeg er enig med dig i at en legemlig optagelse i himlen af andre end Jesus Kristus ikke kan underbygges af Skriften, men omvendt må Pauli ord betyde en adskillelse fra kroppen - hvilket igen fortæller at de døde i Herren bestemt ikke er "døde"....men tværtimod er hos Gud, og hvad de laver der, kan vi jo læse om i Joh. Åb., der taler om "den store hvide flok" og de 12 ældste, der frembærer alle de helliges bønner. Og hvad er det for en sky af vidner Paulus taler om i Hebræerbrevet, 12:
Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os? At dømme efter konteksten, kan det ikke være andre end de troende der er gået forud (jvf. kap.11)
Bibelen taler om en virkelighed, som vi som Protestanter har svært ved at gribe.
"Åbenbaringernes indhold: Jeg har læst rigtig mange af dem uden at finde evangliet. Alle dem, jeg har læst, handler om noget vi skal gøre: Vi skal bede, bede, bede, faste, vidne, åbne vores hjerter for hende, gøre gode gerninger, bruge vores frie vilje, følge hendes kald: "Derfor, små børn, Jeg kalder jer til at bede, bede, bede, og glem ikke, at jeg er hos jer". Og hun velsigner med "sin moderlige velsignelse ..." Medjugorje"Tja, her kan jeg kun give dig ret....der står forbavsende lidt om hvad Jesus allerede har gjort - Evangeliet, og temmelig meget om hvad vi skal gøre
Jeg ser ikke Maria som min moder, ejheller som himmeldronning, men som Jesu jordiske moder. Hvis hun ikke havde været "et almindeligt menneske", ville Jesus for mig at se heller ikke have været fuldt og helt menneske. Ja, helt almindelig kan hun jo ikke være, i og med hun blev benådet til at bære Jesus Kristus, Gud selv! under sit hjerte, og det må da vist gøre en forskel. Ikke i kraft af sig selv, men i kraft af Gud - hvilket katolikkerne heller ikke benægter, men tværtimod siger.
Såvidt jeg har forstået det handler det forbavsende lidt om Jomfru Maria, men om den nåde Gud har virket i hende! At det er det, der er udgangspunktet. Også dette at Gud har virket med tilbagevirkende kraft, så Jomfru Maria blev født syndfri, alene!!! i kraft af sit moderskab til Jesus Kristus iflg. Katolsk lære.
For mig er det ikke fuldstændig utænkeligt at vi har en mor i Jomfru Maria. Hun fødte ”Hovedet”….derfor tror jeg også at der er en sammenhæng med ”legemet”. Man kan ikke føde et hoved uden at legemet følger med. Jomfru Maria var deb første, der sagde "Ja" til Jesus, hun bar på Ordet. Derfor er det da også at Jomfru Maria gennem det meste af kirkens historie har stået som et billede på kirken. Og er samtidig et billede på GTs tabernakel, nemlig mannaen (Livets brød) og lovtavlerne (Ordet)
Jeg synes, hun er svær at komme udenom som kristen.
Gud velsigne dig.
Mkh Malli