Hej!
Det bibelske belæg for, at discipelen, der er beskrevet som "den discipel Jesus elskede" er Johannes finde du i slutningen af Johannes evangeliet. Joh 21,24:
"Det er den discipel, som vidner om dette, og som har skrevet dette, og vi ved, at hans vidnesbyrd er sandt." Lige før dette vers tales der om Johannes, og så kommer svaret på, hvem det er altså i dette vers.
Hvorfor han omtaler sig selv som "den dicsipel Jesus elskede" er et godt spørgsmål. Både Tau og Kristina har nogle gode bud. Jeg skal ikke kunne sige noget om, hvordan kulturen dengang var, hvad der var normalt at sige og gøre... Men jeres svar lyder meget rigtige i mine ører.
Men jeg har ofte tænkt over, hvad der fik Johannes til at sige det om sig selv? En overgang virkede det nærmest provokerende på mig, at han kunne tale om sig selv på den måde. Måske mest fordi jeg på det tidspunkt ikke turde sige det samme om mig selv, selvom jeg godt vidste, at Jesus elsker MIG. Jeg vidste det, ja, men det havde alligevel svært ved at trænge ind... ind i det dybeste... helt ind i hjertet.
Johannes vidste det! Han vidste, at Jesus elskede ham! Han hvilede i Jesu kærlighed, ellers havde han ikke turdet skrive sådan om sig selv! Uanset hvad der skete med ham, hvad andre mennesker gjorde eller sagde til/om ham, så vidste han, at Jesus elskede ham, og det var nok for ham. Jesu kærlighed var det vigtigste for ham i hans liv!
Hvordan er det med dig? Ved du, at Jesus elsker dig? Tør du sige det om dig selv? Kan du sige til dig selv: "Jesus elsker mig!" Kan du sige det til andre?
Hilsen flyver, -den dicsipel Jesus elsker
