KajQrd: Mit problem med ID er bestemt heller ikke det opgør med ET, som er indbefattet. Det er (på det videnskabelige plan), at man ikke gør sit arbejde ordentligt, før man smider noget nyt på banen.

Jeg er enig.

Principielt vil både ID og ET i øvrigt kunne eksistere fredeligt side om side.

ET udelukker jo hverken guddommelige årsager eller materielle intelligente designere, selv om forskerne ikke har konstateret dem.

Ufreden mellem ID og ET skyldes netop, at visse fremtrædende ID-fortalere netop ikke har gjort deres arbejde ordentligt på det videnskabelige plan, men alligevel påstår, at der findes videnskabelige indicier for ID.

Eksempelvis har Michael Behe under den retssag - hvor ID blev dømt uvidenskabelig! - som vidne oplyst, at han end ikke har læst litteraturen om den nyeste forskning på et konkret område, som han bruger i sin argumentation for ID, nemlig blodets evne til at koagulere.

Dermed afslører denne prominente ID-fortaler, Michael Behe, at han er en sjusket fusker, som man ikke kan fæste lid til, og at han ikke er en seriøs forsker.

Et tilsvarende eksempel er matematikeren Dembski, som i modsætning til langt flittigere kolleger indenfor matematikken åbenbart kun har skrevet et par videnskabelige artikler om matematik, hvor han burde have skrevet 15-30 artikler for at leve op til normen.

Lige netop matematikken mener jeg er skoleeksempel på et område, hvor forskernes flid, produktivitetet og resultater stort set kun kan bedømmes ud fra, hvor meget de publicerer.

Både Behe og Dembski er, så vidt jeg ved, forlængst ophørt med at publicere artikler om deres forskning.

I stedet skriver de yderst populære bøger om ID, som sælger i store oplag, hvilket må have gjort dem begge styrtende rige - og jeg har forstået, at de end ikke altid overkommer at rette påviste og erkendte fejl, før nye oplag sendes i trykken.

Begge d'herrer smider efter min opfattelse i høj grad "nyt på banen" - uden at gøre deres arbejde ordentligt på det videnskabelige plan.

Ovenstående udspringer af debatten i denne tråd! Jeg mener, emnet fortjener sin egen tråd!