nu er vi begyndt på vores årlige bedeuge, det er bare fedt, vi kan komme rundt til de andre kirker og se hvad der sker der.
Hvorfor kan vi kun bede sammen den ene uge om året, hvorfor kan vi ikke samles på tværs af kirker og bede for vores by eller andre ting som vi kan blive enige om.
Jeg er træt af at når der bliver noget på yværs af kirker så skal man passe på. jeg vil gerne være sammen i bøn med alle, vi tror på den samme Gud og det er Helligånden der vejleder os i bøn.
Hvorfor er vi så bange for dem der kommer i andre kirker!

Der er en forskel mellem angst og skepsis. Jeg er tilhaenger af oekumeniske tiltag, men IKKE paa bekostning af den rette laere. Hvor langt vil du i oevrigt gaa? Vil du tage Jehovas Vidner med? Eller mormonerne? Eller.....?

Hejsa Bent.

Ja, Det er en gåde for nogen hvorfor det ikke kan lade sig gøre
Jeg synes der gennem teologi/kirkehistorien danner sig meget tydeliger mønstre for, hvorfor at kirkerne har så svært ved at samarbejde eller dele noget.

Jeg synes især at Ur og Oldkirken viser nogen meget tydelige præg, som faktisk logisk, forklare sig imod tværkirkelighed. Og så gør det sig gældende at man ikke kan stille tesen op så enkelt : vi er alle kristne, hvorfor kan vi ikke samarbejde?

Til det vil jeg vende opmærksomheden på vores eget folketing og regering> For her kunne man osse spørge: Hvorfor er det så svært for dem at samarbejde, vi er jo alle danskere........?

Jeg vil gerne komme med en redegørelse, hvis nogen ønsker en teologisk/historisk tese/forklaring...

Bent, hvordan ville du skabe kirke på tværs? Hvilke præmisser?

stud.theol
Lars/evan

Hej Bent, du spørger:

citat:
Hvorfor er vi så bange for dem der kommer i andre kirker!

Jeg tror egentlig ikke, der er nogen, der er bange.
Jeg er ikke selv bange, men på den anden side shopper jeg ikke rundt mellem forskellige kirkesamfund. Mit åndelige hjemsted i denne verden har jeg, som evangelisk-luthersk, i en konkret, folkekirkelig menighed.

Når jeg kommer i andre kirker, og andre kirkesamfund, og det gør jeg af og til, og med glæde, så kommer jeg som gæst. Hvis vi pendler rundt hele tiden, så kan det knibe med at opretholde et nært og trofast fællesskab, så jeg synes ikke det er forkert, at vi hver især befinder os dér, hvor vi føler os hjemme og kender hinanden.

Noget andet, og endnu vigtigere, er, at selv om alle vi kristne bekender os til Jesus som vor Herre og Frelser, så har vi ikke har samme syn på, hvad evangeliet dybest set handler om. For nogle er de forskellige opfattelser af f.eks. retfærdiggørelse, helliggørelse, dåb og nadver ikke særlig vigtige, men for andre af os tværtimod særdeles vigtige.

Hvis vi ser forskelligt på ting, som for nogle af os er af helt afgørende betydning for troen, så mener jeg, at vi er bedst tjent med at holde os til den lære, forkyndelse og sakramente-forståelse, som vi tror på, og så "nøjes med", når lejlighed byder sig, at bede sammen med brødre og søstre i andre fællesskaber.

Vi kan jo alligevel ikke alle sidde på samme kirkebænk!

kristina

istedetfor at komme sammen med andre for at bede, var det så ikke en ide at få de enkelte menigheder til at virke efter bibelsk mønster, hvor alle søger at tjene Gud? det er jo det vi er frelst for, ikke bare for at lade stå til.

Desuden, alt det der med samarbejde er overdrevent, det drejer sig om at man opbygger den menighed man kommer i, det er den menige i mengiehden der skal opbygge (Ef 4.12), ikke forkynderen, deres opgaver er bare at berede de hellige til den opgave.

Kan vi få forkynderne til at passe deres opgave, så tror jeg vi er på rette vej, og kan vi få menigheden til at indse deres opgave, ja, så kunne vi få vækkelse.

Ole

jeg kan ikke se noget problem i at vi kristne i dk samles til bøn. bøn er noget vi er enige om. bønnen er et vigtig ting som Jesus lærtos, så hvorfor ikke gøre det som han ønsker.
hvorfor kan vi mødes en uge i januar men ellers kan vi ikke være sammen, er der kun en fælles kirkelig ånd i en uge om året?
Bøn er noget vi alle bruger, det er ikke kun nogle der gør.

jeg ville ønske jeg kunne svare dig!

for mig er det vigtigt at jeg får den "daglige" undervisning sammen med nogen jeg ved har samme teologiske holdning som jeg! og at vi i hverdagen ligger kræfterne i at få kirken til at hænge sammen, bruger kræfter på at sprede budskabet til verden osv. men jeg syntes det er enormt dejligt når vi så på tværs af kirker, alder osv. bare man tror på Jesus kristus som som Guds opstandene søn, for at be, lovprise osv. som en samlet fam. som Guds elskede børn. og for en stund glemmer om han eller hun går ind for barne eller voksen dåb. men er sammen om det vigtige!

-Irene

ja det er kun bøn jeg mener, jeg ved det for familien at det er svært at snakke tro når man ikke er enig, jeg kommer i en frikirke, mens min familie kommer i folkekirken, bønnen kan jeg ikke se noget problem at samles om, ja der er nogle ting vi ikke er enige om men dem kan vi lade lægge og så bede for det som er det vigtige at folk må komme til tro på vores Gud

Hej Bent - nej, jeg kan heller ikke se andre problemer end de rent praktiske og tidsmæssige.

Hvis der skulle arrangeres hyppigere fælleskirkelige sammenkomster, kræver det jo nogle arrangører, og opgaver må prioriteres.

Mener du, at det er af afgørende - eller væsentlig - betydning for vore bønner til Gud, at så mange bedende som muligt befinder sig i samme lokale samtidig?

Jeg tror, at Gud hører bøn, uanset hvor vi befinder os ..

kristina