Tau: Kan man tvinge RKK til ikke at sige, at Jesus har levet, så har man vundet et meget stort slag. Ja - det må man sige. Og det er bestemt en mulighed, at den katolske kirke må erkende, at det kun er en trossag, at Jesus er en historisk person.
Herhjemme ville man formodentlig kunne anlægge og vinde en lignende sag mod Folkekirken for overtrædelse af markedsføringsloven i det omfang, Folkekirken forsøger at bibringe "kunderne" - menighederne! - og offentligheden det indtryk, at Jesu liv og levned er en historisk bevidnet kendsgerning.
Hvorimod det formentlig kan accepteres at være acceptabel markedsføring at sælge "varen", såfremt man udtrykkeligt gør opmærksom på og tager forbehold for, at det ikke er historisk dokumenteret, at Jesus har levet.
Jeg mener faktisk, at det er et interessant og helt nyt aspekt i relation til retssagen om ID, hvor sagsøgerne, som har følt sig forurettede, faktisk vandt sagen mod ID-fortalerne - endda med piber og trommer.
Det er således ikke urealistisk at forestille sig, at ID-fortalernes mislykkede forsøg på at smugle deres religion ind i biologiundervisningen, kan føre til, at ateister kunne finde det interessant at forsøge at trække tæppet væk under kristendommen ved at anlægge retssager mod diverse kirke for ulovlig markedsføring.
Kristendommens løfte om evigt liv kan man formentlig heller ikke skaffe en dokumentation for, der kan holde i en retssag.
I den forbindelse skal man ikke være blind for, at magtfulde kristne organisationer i USA har opbygget et meget effektivt netværk af dygtige jurister, som spillede en væsentlig rolle i at forpurre ægteskaber mellem homoseksuelle og andre kristne mærkesager.
Det har vakt både irritation og vrede hos de mennesker, som det er gået ud over.
Da det bedste forsvar ofte er et angreb, har vi måske med sagsanlægget mod den katolske kirke i Italien kun set det allerførste af en lang række begavede retssager mod selveste hjertet i den kristne religion - Jesu liv og levned.
Som man råber i skoven, får man ofte svar! Det gælder også ID-fortalerne, hvis provokerende letfærdige omgang med videnskaben måske nu vil vise sig, at være til langt større skade for kristendommen end den nogensinde kan blive for naturvidenskaben.
I hvert fald, hvis ideen med at afgøre den slags spørgsmål i retten breder sig. Og det kan ideen efter min mening meget vel gøre. I den forbindelse vil jeg i øvrigt henvise til, hvad jeg skrev om
den sibiriske nattergal! Men alt i alt bliver det spændende at se, hvad retten i Italien kommer frem til.