Oprejst til dåd: Vær salt for hverandre

Vi har scenen med Moses oppe på bjerget for at få tavlerne, og Gud siger til ham at han skal gå ned til folket fordi at de har syndet, og han kalder dem et stivnakket folk (KJV) fordi de så let går forkert.

Men vi ser Moses brudte hjerte, han går i forbøn for folket efter at han havde ladet dommen falde på dem der forbrød sig på hans befaling. Jeg tror det vi ser er at livet i ørkenen formede hans liv så han iblandt folket kunne tjene dem, og hans tilstadighed venden sig til Gud for folket når de havde problemer.

2 Mos 34:9 "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"

Hvis vi skal hjælpe folk, selv dem der måske smidder sten i vores sko, så må vi bede Gud rejse os op, for vi kan ikke selv, til et højere liv, et liv der ser deres nød frem for deres fejltagelser.

Der står i Mattæus 5:13 13 I ere Jordens Salt;

Salt virker kun når det til stadighed bliver brugt overfor andre, men for at virke, så må det først virke på os, det sværd vi svinger er kun så skarpt som den der svinger det, altså må vi lade Gud rejse op til dåd og lade saltet virke i os.

KH

Ole

Hej Ole

citat:
Hvis vi skal hjælpe folk, selv dem der måske smider sten i vores sko, så må vi bede Gud rejse os op, for vi kan ikke selv, til et højere liv, et liv der ser deres nød frem for deres fejltagelser.

Alle de stillinger, frivillige eller ej, jeg har besat i mit liv har været stillinger hvor jeg har hjulpet andre. I mit daglige liv gør jeg en stor indsats for at hjælpe andre, ikke af pligt, men fordi jeg holder af mennesker og fordi jeg nyder at skabe relationer.

Det sker ikke særligt tit at folk "smider sten i mine sko" (hvis jeg har forstået din metafor ret?) og selv hvis de gør, så sker det ret sjældent at jeg ikke kan hjælpe dem, hvis det bare er nødvendigt.

Så jeg kan ikke helt lure hvad det er du mener med at vi må bede gud om at rejse os op til et højere liv, så vi kan se nød istedet for fejltagelser hos folk. Set med mine øjne så kræver det ikke meget menneskekendskab, at aflæse folks motiver og se bag eventuelle facader, sådan at man kan forstå at selvom de "smider sten i skoene" på en så gør de det ikke nødvendigvis af ond vilje, men simpelthen fordi de ikke kan reagere anderledes lige der og da. Når jeg tager de briller på, noget jeg tilsyneladende ikke har brug for gud til, så kan jeg sagtens se nød i stedet for fejltagelser og hjælpe folk selvom de "smider sten i mine sko".

Hvorfor mener du at det er nødvendigt med gud i denne sammenhæng? Set med mine øjne, som forklaret ovenfor, så føler jeg det ikke nødvendigt med gud for at hjælpe andre...

Har du måske selv svært ved at indgå i relationer med mennesker og aflæse deres kropssprog og motiver, sådan at du nemt kommer i situationer hvor du oplever at folk "smider sten i dine sko" (med tanke på dine seneste par indlæg om folk der smider med sten i andre folks sko) og du dermed har brug for en særlig styrke (guds?) til at skulle hjælpe dem alligevel?

(hjælpe dem med hvad i øvrigt?)

På forhånd tak for svaret Ole

Hej Cloud

nu er de artikler jeg skriver tanker jeg selv har gået med, besvær jeg har følt osv, og alting har sin begyndelse.

nu kender jeg ikke andre der har haft de kampe med andre folk som jeg har haft, men for mig at se så er det bare en face jeg skal have overstået så jeg ikke tager det nært, men det skal også ses i relation til at jeg har fået ikke så lidt prygl af folk, derfor har jeg haft det svært ved at dukke mig eller lade som ingenting, men har heller ikke kunnet da de kommentarere folk har kommet med har kommet ud af det blå.

Jeg har det ligesom dig, jeg elsker at skabe relationer, og kan også godt gennemskue om noget er af ond vilje eller bare uheldigt.

Hvad angår at hjælpe folk, så føler jeg at kan man gøre noget for at gøre andres liv mere indholdsrigt eller har man en viden andre kan have brug for, så er man også forpligtigtet til at give det videre.

Ole

Sjovt nok du siger det, citat CH:

..."fordi de ikke kan reagere anderledes lige der og da. Når jeg tager de briller på, {>som<} jeg tilsyneladende ikke har brug for gud til,"..

Fordi d i k k e kan - undskyld ja; men hvorfor så ikke?
-Véd Nogen i Forsamlingen da ikke Stavemåden på paranthesisk? -Var det parantetisk? I min Bog står det ikke...
Men jeg skrev som istedenfor noget ovenfor: Noget jeg fandt for meget.

Hvad er det fx for Noget man bruger uden at vide af det? Munden, ja måske! Det kan vi tygge lidt på... Jeg vil endog spörge: Kommer Een til KongKurs i KanCelli-Sprog? Så gad a nok vïj: Löst' det ganske Problemet, sådan at få sine Briller sat på?

En sætning efterfulgt af et spørgsmålstegn, er som regel hvis ikke altid et spørgsmål... Hvis du og jeg skal opleve nogen som helst sammenhæng i denne snak, kunne du måske starte med at besvare mine konkrete spørgsmål?

Jeg siger det på ingen måde fordi jeg er sur eller forurettet, men bare fordi jeg ikke umiddelbart kan se relevansen af dit andet indlæg i forhold til mit første. Det ville være rart at vi snakkede om de samme ting, ik'?

Så forhold dig konkret til de sætninger der er efterfulgt af et spørgsmålstegn og svar på dem, så kan vi tage det derfra, hvis det i det hele taget har din interesse?

nu var der vist kun et spørgsmål jeg ikke fik svaret på, bortset fra det, men tak for påmindelsen, hvorfor har man så brug for Gud siger du, du klarer dig jo uden osv.

svar: når man har taget imod Jesus i sit liv, så kan man jo ligeså godt tage ham med i alle livets aspekter, desuden, det hører sig med til det at have sin sjæl frelst, at man kan bede Gud om at være med en i alle ting.

hvad angår det andet, så mener jeg at have svaret på det

Ole

What

Hej Schjelde -

citat:
What

Jeg tror ikke, du skal spekulere nærmere over det.
Det var vist bare Watson, der kom til at klikke med sin mus i den lille firkant, hvor der står SEND !

kristina

citat:
Det var vist bare Watson, der kom til at klikke med sin mus i den lille firkant, hvor der står SEND

... Hm ja, det kan jo ske for selv den bedste...