Som svar på nogle indsigelser til dette indlæg vil jeg forsøge efter fattig evne at gøre rede for messiasopfattelsen, som den traditionelt er udtryk i forbindelse med den nye pagt.
Jeg vil straks understrege, at min viden er mangelfuld, så jeg er kun i stand til at trække nogle overordnede linjer. Hvis emnet skal uddybes, vil jeg sætte pris på at få en af de kloge hoveder til det - måske ligefrem i svarpanelet?

I det gamle Israel var Messias den salvede, som skulle være et svar på forventningerne og profetierne om den konge, som skulle samle Guds folk i det fuldkomne kongedømme.
For at et kongedømme skulle kunne hænge sammen og for at pagten kunne fornyes skulle der være tre slags embeder, som var i funktion: konge, profet og ypperstepræst. Det var da også disse tre embeder, som man skulle salves til for at være indsat i dem. En salvelse, som ikke blot var en indvielse men også en manifestering af Guds bestemmelse.

Kristus blev ikke officielt anerkendt som den konge, man forventede - han blev henrettet som oprører og Gudsbespotter. Men dem, der kom til tro på ham så, at Messias var kommet for at oprette det guddommelige og fuldkomne kongedømme, og i ham var alle tre embeder samlet i én person. Han er vores yperstepræst, den som frembærer det fuldkomne offer for Gud, han er profeten, Jahves mund - og han er kongen, Davids arvtager - eller søn.

Derfor kan vi med god samvittighed sige: Ja, Jesus er profet. Og han er langt mere end det, for der er ikke behov for nogen anden til at være konge og ypperstepræst for at Guds rige skal være nær. Han er selv fuldbyrdelsen af alt det der skal til, for at gudsriget kan komme.

Jeg håber, det er svar på jeres bestyrtelse, som jeg i øvrigt godt kan forstå i lyset af den debat, der er gået forud.

Hej Eva, tak for dit gode svar. Enig ! Jeg er helt med nu - skulle bare lige vænne mig til det med "profeten" !

kristina