umiddelbart er det en der giver sig ud for noget andet end vedkommende egentlig er, men har du en anden definition vil jeg gene høre det.

jeg kan kun komme i tanke om de kalkede grave som Jesus omtaler i NT eller det i brevene hvor der står at dem der taler imod hor eller andet selv gør det, kan i hjælpe mig med at finde det skriftsted?

Ole

Hej Ole - jeg tror du tænker på Matt 23,27-28:

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed.
Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.

kristina

Hej Kristina,

tak, men det var nu det andet jeg ikke lige ved hvad jeg skal lede efter, hvor Paulus eller en anden siger "i taler imod dette og hint, men i gør det selv"

Ole

OK Ole, hvad så med Matt 23,3-7?

Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.

Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.

kristina

Hej Ole.

Det er i Rom. 2.

Guds fred,
Philip

Nej, jeg tror det er Paulus der siger det

kan bare ikke huske hvordan det står

men tak for det alligevel

Ole

Hej Philip

ja, lige det, tak for det

citat:
Rom 2 v1 Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme.
v2 Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan.
v3 Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom?

Ole

Hej Ole,

Efter min mening er det den tvesindethed, som nogle mennesker lægger for dagen. Hykleri er at foregive at leve et religiøst liv, mens man i virkeligheden ikke efterlever evangeliet. Nogle eksempler på hykleri er også hvis man smiler og er venlig udadtil, mens man indvendig tænker dårligt om et andet menneske. Eller hvis man er overstrømmende flink og venlig overfor mennesker udenfor ens egen familie (plejer sin egen popularitet offentligt), men behandler sin egen familie derhjemme dårligt. Eller hvis en person beder og søger om timelige og åndelige velsignelser fra Herren for sig selv, men vender sig fra den nøgne og nødlidende og ikke besøger de syge og dem der har problemer. Religion som foregives, men ikke praktiseres er hykleri.

Dette er blot nogle få eksempler på hykleri. Man giver sig ud for at være noget godt, som man i virkeligheden ikke er. Jesus kaldte dem for kalkede vægge (pæn facade som ikke svarer til indholdet), og de findes både indenfor og udenfor den religiøse verden.

Mvh
John

Hej John

men hvorfor ser folk det ikke selv som hykleri?

Ole

Social Demokrat :-)

Hej Ole, du spørger, hvorfor hyklere ikke ser at de er hyklere?
Værd at overveje! Måske er vi også selv hyklere!
- når man nu altså ikke selv kan se det ...

Det forholder det sig jo i hvert fald sådan, at et øje ikke kan se sig selv.
Kun ved hjælp af et spejl!

Mit spejl hedder Jesus!
Og når jeg har pudset spejlet, og husker at kigge i det, kan jeg af og til godt se, at jeg både er farisæer og hykler ..

kristina

Hej Kristina

ha ha, godt svar, tak skal du have

Ole

Hej Ole,

Efter min mening er der en forskel på et menneske, som drager nær til Herren gennem omvendelse og et, som ikke gør. Jo nærmere man drager til Herren jo mere ser man også sine egne fejl og svagheder, samt dermed behovet for omvendelse, pga. det lys og den sandhed, som man modtager fra Herrens Ånd. Et jordisk, eller sjæleligt, menneske modtager ikke dette lys, fordi det ikke gør sig nogen anstrengelse for at omvende sig eller søge sandheden. Det bliver derfor ikke overbevist om personlige fejl, af Herrens Ånd, fordi det ikke har Ånden. (jfr. at en af Helligåndens opgaver er at overbevise os om synd - Johs. 16:8). Det er derfor ikke på samme måde bevidst om behovet for at omvende sig og forbedre sit liv. Helligåndens opgave er udover at styrke og opmuntre os, også at pege på fejl og svagheder, som vi gerne skulle have rettet inden vi forlader denne jord (hvilket der menes med "overbevise om synd" i Johs. 16:8).

Mvh
John

Hej John

lige et sidespring: Hvor finder man Ether? Du citerer derfra i din signatur, og jeg vil gerne se, hvor man finder det..Tak om du vil fortælle.

mvh Tau.

Hej Tau,

Ethers Bog er en af bøgerne i Mormons Bog. Den kan findes online her

Mvh
John

Hej John, du skriver:

Helligåndens opgave er udover at styrke og opmuntre os, også at pege på fejl og svagheder, som vi gerne skulle have rettet inden vi forlader denne jord (hvilket der menes med "overbevise om synd")

.. her er handler det kristne budskab jo ikke om, at vi skal sørge for at få rettet vores fejl og svagheder, inden vi forlader denne verden! I så fald var vi igen tilbage under loven!

Helligånden skal ganske rigtigt overbevise os om vores synd, og derved få os til at indse, at vi har brug for hjælp og ikke kan selv!
Helligånden viser os Jesus og peger hen på Ham!
Ikke for at vi skal bestræbe os på at forbedre os, men for at vi kan få tilgivelse hos Ham, som har betalt så dyrt for vores synder.

Det er Ham, Jesus, som styrker og opmuntrer os!
Han har lovet at ved med os alle dage, indtil verdens ende!

Kender du disse gode salmelinjer om Jesus:

".. og findes noget godt hos mig,
det er jo virket alt af Dig! "

.. altså: alt af nåde, intet ved egen umage og fortjeneste!

kristina

Kære Kristina

skønne ord

Ole

Kristina, du misforstår mig altid (øh, hvor er grædesmilyen?)

citat:
.. her er handler det kristne budskab jo ikke om, at vi skal sørge for at få rettet vores fejl og svagheder, inden vi forlader denne verden! I så fald var vi igen tilbage under loven!

Jeg snakker ikke om loven, men om at et menneske kan blive gjort fuldkomment - dvs. blive renset for sine synder og fejl, igennem og i kraft af Forsoningen - ikke ved nogen moselov hvis det var det, som du mente. Det kristne budskab handler netop om at man i kraft af forsoningen skal ændre sig til et nyt og bedre menneske (få del i guddommelig natur), som en forberedelse til at gå herfra engang. Selvfølgelig skal vi da gøre vort bedste for at leve op til Herrens standarder. At man gør sit bedste for at blive et bedre menneske har intet med moselov eller lovgerninger at gøre. Det er at udøve tro på Forsoningen så dens kraft kan være mere virksom i ens liv. Jo mere man søger jo mere finder og oplever man også. Ingen af os kan blive lige så fuldkomne som Jesus, men vi kan gøre vort bedste, og når vi gør det, så følger tegn dem som tror, og Forsoningen vil udvirke den nødvendige forandring for os. Læg mærke til at jeg sagde Forsoningen

Mvh
John

Hej Ole,

Jeg er fuldstændig enig med dig i at det er af nåde, fordi Jesus udvirkede forsoningen, som ingen af os kunne have gjort. Så frelsen er af nåde. Men hvis forsoningen skal være aktiv i et menneskes liv i en grad så det løbende gennem sit liv bliver født på ny derved får del i guddommelig natur, så betyder en stor tro mere end en lille tro.

Vi har et skriftsted der siger, at trods alt, hvad vi formår at gøre, så er det dog af nåde, at vi er frelst. Så jeg er faktisk i vid udstrækning enig med jer. - Men bemærk lige ordene 'trods alt hvad vi formår at gøre.' Vi tror på at Herren forventer at vi gør vort bedste for at leve op til standarderne i hans evangelium. - I skal være hellige, thi jeg er hellig, osv.

Sådan som jeg opfatter det så mener i at Kristi forsoning er fuldbragt og derfor er det ikke nødvendigt at gøre nogen gode gerninger længere? For når jeg taler om gerninger, så taler jeg ikke om moselovsgerninger, men om omvendelsens gode gerninger. Dvs. at gøre godt. Jesus gik omkring og gjorde godt. Vi skal følge hans eksempel. Omvendelse er for mig en kontinuerlig process, men hvis ikke jeg havde tro på Forsoningen som kunne rense mig og frigøre mig fra de tendenser og tilbøjeligheder i dette legeme, som drager mig nedad, snarere end opad, så ville det hele ikke nytte noget. Der findes intet menneske på jorden (pånær Jesus) der er så retfærdigt, at de aldrig synder (og derfor ikke har brug for omvendelse - vi har alle brug for omvendelse igennem vort liv).

Mvh
John

Hej John

jeg er enig i en del af hvad du siger, tilgiv mig for at ytre mig igen, men vi skal ikke leve op til evangeliets standard, vi er jo døde med Kristus, derfor skal vi også regne os døde fra vores egne anstrengelser, husk, den gode gerning Jesus har startet i os vil han selv fuldføre, det indeholder også ordene "i skal være hellige for jeg er hellig", en tolkning i evangeliets lys ville være," giv plads for mig så i kan leve som hellige", for det er det hele vi kan gøre, at gøre plads for Jesus, og selv der kommer han os til hjælp og virker i os at ville og at gøre for at hans vilje kan ske, så HELE frelsen er Guds værk, halleluja for det.

Ole

Hej Buus - jeg er tæt på at være enig med dig i det du skriver her, men når du skriver

citat:
Sådan som jeg opfatter det så mener i at Kristi forsoning er fuldbragt og derfor er det ikke nødvendigt at gøre nogen gode gerninger længere? For når jeg taler om gerninger, så taler jeg ikke om moselovsgerninger, men om omvendelsens gode gerninger

- så må jeg spørge: nødvendigt for hvad?

Hvis du mener nødvendigt for vores frelse, så mener jeg bestemt nej! Der skal ikke føjes noget til retfærdiggørelsen. Det er fuldbragt! Og der er intet at tilføje!

Og det er ikke vores fortjeneste, men Gud selv, som udvirker de gode gerninger i os, som er er lagt til rette for os - det er ikke vores slid og slæb og kamp for at gøre godt.

Uden kamp går det ikke, men kampen handler ikke om, at vi skal gøre os umage for at forbedre os selv. Kampen handler om at bevare troen, at leve vores liv i Kristus .. og ikke begynde i et hjørne for os selv ..

Ef 3,17-21:
... at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.

Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed!
Amen.

kristina

Hej Kristina,

Du skrev:
- så må jeg spørge: nødvendigt for hvad?

Mit svar:
For at Kristi forsoning kan være aktiv i ens liv, så man gennem sit liv oplever det store under indeni sig, at blive født påny, at Guds billede bliver printet i ens bevidsthed, at man får kundskab om Gud den evige Fader og hans Søn, Jesus Kristus, igennem den Hellligånds kraft (Johs. 17:3), fordi man forsøger at leve et helligt liv, ligesom Han gjorde. At man lever i daglig omvendelse og derfor modtager af den samme ånd, som han var i besiddelse af og, som han modtog fordi han altid gjorde det, som var Faderen velbehageligt så han til sidst kunne sige at det var fuldbragt, og derefter modtog en ophøjelse i Guds rige. Jeg mener slet ikke at det er nok blot at tro. Tro uden gerninger er død, og hvorfor skulle vi ellers blive dømt efter vore gerninger (se Johs. Åb. 20:12). Når nu apostlen Johannes siger at vi skal dømmes efter vore gerninger, hvem kunne mon så være interesseret i, at få mennesker til at tro at de ikke vil blive dømt efter deres gerninger, andre end Guds modstander?

Du skrev:
Hvis du mener nødvendigt for vores frelse, så mener jeg bestemt nej! Der skal ikke føjes noget til retfærdiggørelsen. Det er fuldbragt! Og der er intet at tilføje!

Mit svar:
Man kan ikke bliver frelst ved intet at gøre. Kristi forsoning frelser ikke mennesker i deres synder (uomvendte), men fra deres synder (gennem omvendelse). Tro uden gerninger er ikke Kristi lære.

Kristi lære:
Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen.Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet (Matt. 7:24,26)

Hvis nogen tror at de blot inden i deres hoved kan tænke 'Jeg tror på Jesus', for derefter intet at gøre for at forsøge og forbedre sig og leve et retskaffent liv, så vil de blive meget skuffede engang.

Du skrev:
det er ikke vores fortjeneste, men Gud selv, som udvirker de gode gerninger i os, som er er lagt til rette for os - det er ikke vores slid og slæb og kamp for at gøre godt.

Resultatet af Forsoningens kraft er ikke vores fortjeneste, men gode gerninger kommer ikke af sig selv. Mener du dermed at vi ikke er handlefrie væsener der har kraften i os selv, hvorved vi kan handle ifølge egen fri vilje, enten godt eller ondt? Ingen tvinger mig til at røve en bank. Der er heller ingen der tvinger mig til at være et godt menneske. Jeg kan vælge for mig selv de handlinger, som jeg ønsker at gøre. Gode gerninger kommer ikke af sig selv. De kræver handlekraft og initiativ fra os selv. Vi er handlefri væsener og netop derigennem prøver Gud vores tro. Hvordan skulle han ellers kunne belønne eller straffe os for gode hhv. dårlige gerninger, som vi ikke selv har valgt at udføre?

Mvh
John

Hej Ole,

Nej, det er helt ok. Vi deler vores overbevisning med hinanden. Jeg har svaret på det samme i mit svar til Kristina her

Mvh
John

Hej John - nej, jeg havde jo heller ikke forventet, at du som mormon kunne være enig med mig evangelisk-lutherske i dette. Du skriver:

citat:
Kristi forsoning frelser ikke mennesker i deres synder (uomvendte), men fra deres synder (gennem omvendelse). Tro uden gerninger er ikke Kristi lære.

Jo, Gud retfærdiggjorde os i vores synder! . Rom 5,10: For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever

citat:
For at Kristi forsoning kan være aktiv i ens liv, så man gennem sit liv oplever det store under indeni sig, at blive født påny ..

Det er en stor glæde at opleve det store under indeni at blive født på ny - men bestemt ingen frelsebetingelse. "Salig er den, som ikke har set og dog tror", siger Jesus. Her må vi igen have fat i Romerbrevet, (11,6):
Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde ...

citat:
Gode gerninger kommer ikke af sig selv. De kræver handlekraft og initiativ fra os selv.

I så fald ville frelsen, i hvert fald delvis, være din egen fortjeneste! Nej! .. som skrevet står: Kristi kærlighed tvinger os! (2.Kor. 5) Og vi kommer ikke til Gud med noget af vores eget, men med nøjagtig lige så tomme hænder som røveren på korset - han som nok heller ikke ved egen handlekraft og initiativ havde gjort noget godt i sit liv ...

Paulus skriver til menigheden i Galatien: Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde til et andet evangelium, slm slet ikke er et evangelium ... Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus var dog aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede [......] er alt det sket med jer til ingen nytte? [.......]Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer - gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi i hørte i tro?

Jeg er enig med dig i, at intet, heller ikke gode gerninger, kommer "af sig selv", men de har ikke deres udspring i os. Som der står i et af mine yndlingsskriftsteder, Fil 4,6-7:

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Og når vores hjerter og tanker bevares i Ham, er det Ham, og ikke os .. se Fil 2,13:

For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.

Det godt, som vi gør, er Guds, og ikke vores, gerning, men følger uundgåeligt, af vores tro på Ham, hvis vi bliver i Ham.
Så hvad vi har at gøre er at blive ved med at lytte til Ordet, Hans Ord! Og klynge os til Ham! Og modtage Ham i brødet og vinen!

" ...med hele resten har det ingen fare!"
Glædelig jul!

kristina

Hej Kristina,

Du skrev:
Jo, Gud retfærdiggjorde os i vores synder! . Rom 5,10: For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever

Mit svar:
Så mennesker kan frelses i deres synder uden at omvende sig fra dem? Er det det som du mener? Jeg troede ellers kun at ens klæder kunne blive renset gennem Forsoningen ved at følge i Frelserens fodspor og følge hans eksempel. Og hvordan kan man følge i Kristi fodspor uden at holde Faderens befalinger? (omvendelsens/retfærdigheds gerninger) - vi bliver vist ikke enige her.

Du skrev:
Det er en stor glæde at opleve det store under indeni at blive født på ny - men bestemt ingen frelsebetingelse. "Salig er den, som ikke har set og dog tror", siger Jesus. Her må vi igen have fat i Romerbrevet, (11,6)

Kristus lærte:
"Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand (vanddåben) og ånd (fødes påny ved Helligånden), kan han ikke komme ind i Guds Rige. (Johs. 3:5)

Men du lærer, at det at blive født påny ikke er en betingelse for at opnå frelse i Guds rige. Heri bliver vi nok ikke enige Porten til Guds rige er vanddåben og dåben med den Helligånd. Når Jesus sagde salig den som ikke har set og dog tror, så mente han dem der ikke havde set ham bogstaveligt, eller dem som ikke havde modtaget et konkret syn eller en åbenbaring, som bevis på at Han var Guds Søn. Han talte om dem, som havde modtaget et vidnesbyrd igennem den stille milde indflydelse fra Helligånden, som somme tider kan være en brændende og fredfyldt følelse indeni hjertet. Hovedparten af mennesker modtager et vidnesbyrd på den måde (hvis de har et vidnesbyrd). Kun få ser Jesus Kristus eller får himlens syner åbenbaret. Så salige er de som ikke behøves så stærke beviser, men hvis øjne er blevet åbnet af Helligånden, på samme måde som Peters, om hvem Herren sagde (frit citeret) 'Salig er du Simon Peter, thi det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader, som er i himmelen'. Så han talte ikke om mennesker som ikke havde oplevet noget med Helligånden.

Mht. det du citerer om Paulus og menigheden i Galatien, og lovgerninger. Paulus talte til jøderne. De havde mange af fædrenes traditioner, som de skulle have kastet af sig. Han talte specifikt til dem, ikke til os der lever idag. Men husk nu lige Kristina, at når vi, medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, taler om at gerninger er nødvendige, så er det omvendelsens gerninger, og retfærdigheds gerninger vi taler om, ikke moselovsgerninger el. lign.

Mvh
John

Hej John

citat:
Men du lærer, at det at blive født påny ikke er en betingelse for at opnå frelse i Guds rige. Heri bliver vi nok ikke enige Porten til Guds rige er vanddåben og dåben med den Helligånd.

Nej, John, det har jeg bestemt ikke skrevet, og heller ikke ment. Vi skal fødes på ny af vand og ånd for at blive Guds børn og Jesu medarvinger til Hans evige rige.

Jeg selv blev født på ny ved min barnedåb i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn for meget længe siden.

Senere faldt jeg ud af nåden, fordi jeg ikke blev oplært i troen.
Eller af andre grunde.
I hvert fald vendte mig fra Ham.
Men omsider blev jeg fortabte får genfundet og båret hjem! - og er vendt tilbage til min dåbs nåde i troen på min Herre og Frelser, Kristus Jesus.

Så jeg siger nej til selvfrelse ved gerninger!

Nu skal vi snart synge Grundvigs Kimer I klokker .. :

Født er i dag
barnet til Guds velbehag.
Æren er Guds i det høje!

Ja, æren er Guds, og Hans alene!
Glædelig jul!

kristina

Hej Buus.

Jeg tror, du forveksler retfærdiggørelse med helliggørelse. At blive retfærdiggjort er ikke at gøre nogle gerninger, der "gør forsoningen virksom". Forsoningen er virksom.
Og at omvende sig er netop at tage imod denne forsoning. Men man tager jo ikke imod den, hvis ikke man erkender, at man har brug for forsoning og tilgivelse af noget, man har gjort forkert.
Vi retfærdiggøres ved tro på det værk, der allerede er fuldbragt. Hvordan kan vi dog tro, at vi små, syndige mennesker kan lægge noget som helst til den mægtige kærlighedsgerning, at Gud selv bliver menneske, får al verdens synder lagt på sig og gør den til sin egen, og lider straffen og døden under Guds vrede?! - at vi kan lægge noget til det, som Gud allerede har sagt, han har gjort færdigt?

Dermed er ikke sagt, at gerninger ikke hører med til troen. Men ikke som retfærdiggørelse, men som helliggørelse.
Det minder for mig at se om en slags kræmmer-mentalitet, hvis man ikke kan forestille sig, at der skulle gøres gode gerninger, med mindre man kunne opnå et eller andet ved dem - fx. frelse. Noget i stil med: "Hvis vi ikke bliver frelst ved gode gerninger, hvorfor skal vi så gøre dem? Så gider vi ikke!" Men det er jo i virkeligheden egenkærlighed, og ikke Guds- eller næstekærlighed. Hvis alle bud er opfyldt i det dobbelte kærlighedsbud, så opfyldes de ud af kærlighed til Gud og næsten. Kærligheden vil gøre alt for den elskede - ikke for at få noget igen, men fordi man elsker, og for at glæde og / eller hjælpe den elskede. Og vi elsker, fordi han elskede os først - nemlig ved at frelse os ved Jesu fuldbragte forsoningsværk på korset.
Kan du se forskellen?
Tro uden gerninger er død, ja, men gerninger hører med til troen, de er ikke bare et "ekstra pift", der skal fuldende den. Man kan nemlig dårligt anse en person for troværdig og så sige nej til at gøre, hvad han siger, hvis det at tro på ham indebærer, at man også tror, han er Herre, når han siger det.

I øvrigt står der ingen steder (ikke i Bibelen i hvert fald), at man skal have en bestemt følelse i sit hjerte for at blive født på ny. Det sker ved vand og Ånd - nemlig i dåben. Men "Ånd" betyder ikke "følelse".

Mvh. Anne.

Hej Kristina,

Du skrev:
Så jeg siger nej til selvfrelse ved gerninger!

Jeg er enig med dig i at ens gerninger ikke nytter noget, hvis ikke man samtidig har tro på Frelserens Forsoning, for der findes ikke noget menneske på jorden der er så retfærdigt, at det aldrig synder. Derfor har vi brug for Jesu forsoning, for vi kunne ikke blive frelst alene i kraft af vores egne gerninger. Jøderne fordum gik meget op i de ydre ting og forordninger, lovgerninger osv. Jeg er glad for at få denne lejlighed til at tydeliggøre hvad vi medlemmer af Jesu Kristi Kirke tror på mht. gerninger. Jeg håber at adskillelsen er tydelig, så fordomme eller forkerte opfattelser af os mht. dette spørgsmål kan blive fjernet. Lovgerninger er ikke det samme, som retfærdigheds og omvendelsens gerninger med tro på Kristus. Vi tror på at retfærdigheds og omvendelsens gerninger, som er gjort i Herren, er nødvendige for at Forsoningen kan være aktiv i et menneskes liv:

citat:
Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans gerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i Gud (Joh 3:21)

citat:
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre , og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen. (Joh 14:12)

Når Paulus taler om at mennesker bliver retfærdiggjort ved tro alene uden gerninger, så var det lovgerninger, som han talte om:

citat:
Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger. (Rom 3:28)

Nogle eksempler på nødvendigheden af (gode) gerninger:

citat:
Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Håb til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde;
at de gøre godt, ere rige på gode Gerninger. (1Ti 6:17-18)

Og til sidst Jakobs vidnesbyrd om nødvendigheden af at kombinere troen med gode gerninger (dem som jeg kalder retfærdigheds og omvendelsens gerninger):

citat:
Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv. Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen. (Jakob 2:14,17-18)

Det må vist være tydeligt nu hvad vi medlemmer af Jesu Kristi Kirke mener om gerninger. Det nytter intet uden Frelserens Forsoning, men Gud ønsker at vi skal gøre masser af gode gerninger.

Mvh
John

Hej Anne,

Nej, jeg blander ikke retfærdiggørelse og helliggørelse sammen

citat:
Og vi ved også, at retfærdiggørelse ved vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi nåde er retfærdig og sand.
Vi ved ligeledes, at helliggørelse ved vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi nåde er retfærdig og sand for alle dem, der elsker og tjener Gud med al deres magt, sind og styrke.(L&P 20:30-31)

Jeg tror mere at vi taler forbi hinanden og at vi er enige om at gerninger ikke gavner noget uden Forsoningen. - se mit svar til Kristina

Mvh
John