Sagen er ikke om hvem er over hvem, det har intet med sagen at gøre, mange mener at kvinder ikke kan blive præster og gør det til sagen, men sagen er i virkeligheden Guds vilje.

Græsset er ikke grønnere på den anden side, sådan er det, du kan ikke gøre noget en anden er kaldet til og blive ligeså velsignet som hvis du kun gjorde det du var kaldet til. Det er ikke hvad jeg vil, men hvad Gud har kaldet mig til at bære frugt i det drejer sig om, ikke position.

Hvor grønt græsset skal være for dig er op til din villighed i livet med Gud, men området du kan bevæge dig indenfor hedder Guds vilje, og ikke din.

Ole

Hvad er det du vil med dette indlæg, vil du blot konkludere at vi er for selv optaget og tænker for lidt på hvad gud vil?kan du ikke prøve at omformulere et eller andet i det til en form for spørgsmål eller provokation så der er noget at debatere om?

Hej Ole.

Tak for dit gode indlæg, jeg synes du har helt ret. Det er ofte en side, der glemmes i debatten om, for eksempel, kvindelige præster.
Det handler jo ikke om, at der bliver forholdt nogle goder for nogen, eller at nogen ikke må få en "prestigefuld" tjeneste (i sig selv en selvmodsigelse), men - som du så rigtigt skriver - hvad har Gud kaldet os (som mænd og kvinder eller bare enkeltpersoner) til, og hvad ikke?

Tjenester er jo mange ting, ikke kun præstetjeneste eller noget andet "fuldtids", selv om det også kan være det.

Mvh. Anne.

Hej Martin

jeg er ikke ude på at debatere med indlæget, jeg ville bare dele mine tanker omkring det med mænd og kvinder.

Sagen er den, at der ikke er noget mere frydefuldt og velsignet end det Gud har kaldet dig til, men vil du gøre din egen vilje fordi du syntes noget andet ser bedre ud, så vil du få slid og slæb, og ingen velsignelse eller fryd.

Guds velsignelse følger altid Guds vilje.

Ole