Hmm, jeg hørte den anden dag om en kirke (eller søndagsskole) der skulle have en praktikant, og der var da oså et egnet emne, hvis papirer blev fremsendt og hvem efterfølgende kom til samtale. Under samtalen (som jeg har forstået det) kom det frem, at praktikanten faktisk var bøsse.

Efterfølgende blev praktikanten nægtet sit praktikophold, alene af den grund, at han var bøsse. Episoden er - så vidt jeg ved - ikke fuldt ud kendt i menighedsrådet (måske ejheller præsterne), da det var en enkelt person, der afgjorde, at praktikanten ikke kunne fungere i kirken, når vedkommende var bøsse.

Jeg er ikke 100% på at det var præsis sådan det foregik, men nogenlunde.

Denne episode ved jeg faktisk ikke helt hvad jeg syntes om. Dels fordi jeg tror det er ulovligt at nægte en praktikant (der gerne vil være præst) en praktikplads, fordi han er bøsse.

Jeg har prøvet at diskutere dette med et par nære venner, og de har bekendtgjort, at de ville reagere på samme måde.

Jeg kunne nok selv forstå det, hvis det var en frikirke eller et missionshus eller lignende. Men jeg bliver en anelse bekymret, når enkeltpersoner bruger deres personlige holdninger på denne måde i den offentlige folkekirke. For har man lov til det, både lovmæssigt og etisk/moralsk?

Hvis man nægter nogen noget i det offentlige rum på grund af en livsindstilling, hvordan kan man så samtidig forvente, at man selv skal tilgodeses netop på grund af ens egen livsindstilling?

Et af de "hårde" argumenter fra mine venner gik på, at homoseksualitet ifølge bibelen er en synd, og at den homoseksuelle levede i en offentlig synd. Dette forstår jeg ikke helt, Hvis nogen mener, det er en syn ikke at holde landets love, og samtidig møder mig i bil, vil de møde en lidt for hurtig synder. Eller hvad hvis man har en dårlig vane med at bande, når man handler ind? Eller hvis man laver sort arbejde?

Den yderligere argumentation gik på, at homoseksualitet tilsyneladende var et brud på de 10 bud, og derfor mere alvorligt end andre synder. Dette forstår jeg heller ikke. Hvis andre synder ikke er så alvorlige som synder mod et af de ti bud, kan det så i det hele taget kaldes synder? I så fald vil det vil være gode synder? Eller i hvert fald acceptable synder? Men er der noget der hedder det?

Jeg ved ikke om nogen gider kommentere dette. Jeg syntes det er noget underligt noget.

Hej Machine_A
Det lyder også for mig som en, på nogle måder lidt suspekt affære.
Men der er et spørgsmål som jeg ikke synes du kommer helt ind på, sikkert fordi det ikke fremgik af historien da du fik den:

Var han "praktiserende" homoseksuel, eller havde ham "bare" homoseksuelle tendenser og følelser på linie med Karsten Amby der har skrevet en artikel herinde?
En præst har et hyrdeansvar overfor sin menighed, og skal derfor også være et forbillede for denne. Det kan han ikke så godt være, hvis han lever i synd og ikke vil gøre op med denne. Hvadenten det er, at han ALTID kører 50 % over hastighedsgrænsen, er utrolig slem til at bagtale, hyggerapser i den lokale kiosk, er sin kone utro, slår sine børn, eller lever i et registreret partnerskab.

Jeg kender ikke den eksakte situation, men jeg ville principielt ikke have et problem med som kristen at komme hos en præst der var homoseksuel, hvis han levede et opgjort kristent liv.

Der SKAL være plads til homoseksuelle i kirken, men det skal være på Guds betingelser, ikke Verdens. De er elskede af ham ligesåvel som heteroer, og kaldet til at leve med ham og følge hans bud lige så meget som os andre. Og hvad bibelen kalder synd, tja - det er der tilgivelse for hos Jesus, men der er igen en forskel på at falde i synd, bekende og starte fra nul igen - og så bevidst at leve i den. Og igen gælder dette, ligemeget hvilken seksuel orientering vi har.

Tja, det var nogle hurtige tanker. Jeg ved slet ikke om det egentlig var det du gerne ville have svar på, men nå ja...

Glædelig jul.

Hej Ole,

Du siger at jeg drømmer, og kun Gud kan dømme synd. Jeg er enig - i hvert fald i det sidste! Men vil du ikke være sød at præcisere lidt bedre, hvad du mener jeg har fået galt i halsen?

Jeg vil prøve igen at forklare hvad jeg mener:
Jeg fik af det du skrev, lidt deja-vu til en tidligere diskussion herinde om hvorvidt det, at have homoseksuelle følelser er det samme som at være praktiserende homoseksuel, og det mener jeg IKKE det er. Jvf diskussionen om at den der kaster et lystent blik på en andens hustru allerede har begået ægteskabsbrud med hende i sin tanke.

citat:
Lever vi i synd, så er vi adskilte fra Gud, og så velsigner Gud os ikke, der er stor forskel

Jeg er enig. Men jeg ser en forskel på at falde i synd, modtage nåden og starte forfra igen, og så det at slutte fred med synden og leve i den. En stor forskel.
Jeg tror ikke på, at vi kan blive fri for synden, hverken i tanke eller handling i denne verden. Så er jeg i hvert fald ikke et Guds barn, for jeg oplever gentagende gange at jeg rammer ved siden af. Men jeg må glæde os over at Gud, midt i min kamp, allerede har vundet sejren for mig!
Vi er, som kristne, på en gang 100 % refærdige og 100 % syndere. jvf dit vers 4, det er den kontekst jeg tænker det ind i.
Hvordan tolker du egentlig det lille ord "might"?

Hvis vi tænker os frem til en præst, som bevidst og gentagende gange er sin hustru utro. Han burde nok, i henhold til sin position som hyrde og forbillede, genoverveje sit job og kald meget kraftigt. Men føler han sig tiltrukket af en anden kvinde, og involverer Gud i det, beder om tilgivelse kæmper mod det, mener jeg ikke at han bør afskediges. Og det samme vil jeg vove at påstå bør gælde for homoseksuelle. Men det mener du ikke? Eller har jeg bare misforstået dig?
På hvilken måde skulle den ene tanke- og følelsessynd adskille sig fra den anden?
Dette er et så svært spørgsmål, så det nok aldrig kommer meget længere end til tænkte eksempler.
Og jeg vil give dig fuldstændig ret i, at kun Gud og alene Gud kan dømme.

Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. (rom 3, 21-24)

God weekend. Mvh

Hej Ole ... ved du hvad, der findes jo ikke et eneste menneske, der er uden synd!
Kun Jesus!
Han, som har gjort fyldest - har betalt - for alle vores synder.

Som du selv skriver (Rom. 8,2 KJV):

citat:
For the law of the Spirit of life in Christ Jesus hath made me free from the law of sin and death.

- eller i vores danske bibeloversættelse:

For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud

Vi er altså ikke under loven, men under Guds nåde!
Men det betyder ikke, at vi må forlige os med synd - vi skal stadig kæmpe imod den.

Den dobbelthed er i enhver kristens liv, at vi på samme tid er syndere og retfærdiggjorte: Syndere i os selv, men retfærdiggjorte ved Jesu Kristi blod.

Der står ikke noget i Bibelen om, at det er en synd at være homoseksuel (= seksuelt tiltrukket af mennesker af eget køn). Hvis vi alligevel ikke bør kalde homoseksuelle til præstegerningen, skulle det snarere være pga. 1. Tim 3,12: .. en menighedstjener skal være én kvindes mand ... (Homoseksuelle er nok ikke så tit gift ...)

På den anden side - hvis præstekonen nu dør, så kan det næppe være meningen, at præsten skal holde op i sit embede, til han har fundet en ny at gifte sig med?!
Så mon der ikke menes, at en præst højst må have én kone? Det tror jeg!¨

Her ser katolikkerne i øvrigt helt anderledes på det, da præsterne iflg. den katolske kirkes tradition og lære slet ikke må gifte sig, men skal leve i cølibat ...

kristina

du sagde faktisk at der ikke er forskel på at falde i en synd og så leve i den, begge kan tilgives, men den der lever i synd lever i mørket, ikke den der bare kommer til at falde.

Hvad angår med at synde eller ikke, bibelen siger at Gud vil skabe en vej ud af fristelsen, altså, det er ikke nødvendigt at vi skal synde bare fordi vi fristes, følger vi den syndige natur, følger vi ikke Jesus, Jesus har erklæret den syndige natur for død på korset, læs romerbrevet, at døder vi ved Ånden synden, så skal vi leve eller sådan,

Romerne 8:13
13 thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom l ved Ånden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.

Det er ikke synd at blive fristet, men det er synd at give plads for den så tankerne roder rundt i os hele tiden, fuglen kan flyve over os, men vi må ikke give den lov til at bygge rede.

det kan godt være jeg misforstod dig på et par steder, men jeg vil anbefale dig at tjekke alle skriftsteder igennem i det nye testamente, især brevene igennem for ordet synd*, brug et bibelprogram, men tilføj en stjerne efter ordet, så kommer ordene synde, syndere også med

Studer evt romerbrevet, køb evt en cd med undervisning om hele romerbrevet, du kan skrive til email adressen og bede om en pris i engelske pund med fragt

eller, du kan downloade dem herfra, bibellæreren hedder Chuck Missler og er en anerkendt bibellære fra USA, og jeg anbefaler ham varmt.

højreklik og gem som

http://server.firefighters.org/missler/09283.mp3
http://server.firefighters.org/missler/09284.mp3
http://server.firefighters.org/missler/09285.mp3
http://server.firefighters.org/missler/09286.mp3
http://server.firefighters.org/missler/09287.mp3
http://server.firefighters.org/missler/09288.mp3
http://server.firefighters.org/missler/09289.mp3
http://server.firefighters.org/missler/09290.mp3
http://server.firefighters.org/missler/09291.mp3
http://server.firefighters.org/missler/09292.mp3

Romans #01 Ch. 1:1-15 Gospel According to Paul
09283.mp3
Romans #02 Ch. 1:16-32 What Is The Gospel?
09284.mp3
Romans #03 The Knowledge of Sin
09285.mp3
Romans #04
09286.mp3
Romans #05
09287.mp3
Romans #06 Ch. 8 No Condemnation in Christ
09288.mp3
Romans #07 Ch. 9-10 Who Are Israelites?
09289.mp3
Romans #08 Ch. 11 Israel Slumbers
09290.mp3
Romans #09 Ch. 12 & 13 The Practical Application of Love
09291.mp3
Romans #10 Ch. 14-16
09292.mp3

KH

Ole

Hej Ole.

citat:
du sagde faktisk at der ikke er forskel på at falde i en synd og så leve i den, begge kan tilgives, men den der lever i synd lever i mørket, ikke den der bare kommer til at falde.

- Puha, der må jeg enten have været lige hurtig nok i tasterne, eller også har du misforstået, for det mener jeg ikke! At falde i synd, og vende sig til Kristus med sit nederlag er at tro og stole på ham. At leve i synd er at vise Kristus foragt og ligegyldighed.

Tak for henvisningerne, romerbrevet er både langt og spændene, nærmest et helt livs studie, så giv mig lidt tid;-)

mvh

Hej Schjelde og tak for svaret.

Ja, han var praktiserende homoseksuel. Ikke negativt ment, men dit svar minder om det jeg har fået fra dem jeg har diskuteret emnet med. Og der er stadig dette jeg ikke forstår:

citat:
Det kan han ikke så godt være, hvis han lever i synd og ikke vil gøre op med denne. Hvadenten det er, at han ALTID kører 50 % over hastighedsgrænsen, er utrolig slem til at bagtale, hyggerapser i den lokale kiosk, er sin kone utro, slår sine børn, eller lever i et registreret partnerskab.

Jeg kan godt se den uopgjorte synd, men jeg kan ikke helt forstå adskillelsen fra denne type synd til den "normale" type synd. For HAN (den homoseksuelle) gør jo noget, JEG godt kan lade være med. Omvendt gør JEG nok noget, HAN kan lade være med. Alligevel er hans synd større end min?

Jeg er også enig i, at kirken er på Guds præmisser - men jeg syntes dog man må holde sig for øje, at kirken er en statskirke, og derfor verdslig. Hvis kirken skulle være styret af fundamentale kristne som (os) indremissionske, ville vi jo nærme os et sub-samfund af religiøs art, hvilket jeg mener de islamiske styrer er et godt eksempel på, aldrig vil fungere.

Jeg tror ikke jeg bekender alle mine synder ligeværdigt. Der er i hvert fald synder, som jeg ignorerer. Og egentlig tror jeg det er sådan, langt de fleste mennesker lever deres kristenliv. Kan jeg tage fejl?

Slutteligt kunne jeg godt tænke mig at høre, om nogle kan se problemet i, at en fundamentalistisk religiøs holdning skal bruges i et verdsligt samfund som rettesnor? Kirken er Guds hus, men den er styret af staten, og derfor primært statens hus, fordi den er en *folke*kirke. Derfor ser jeg det meget problematisk, at man bryder loven for at påføre andre sine egne holdninger og meninger.
Det sidste har var vist lidt en gentagelse.

Den eneste præst jeg har kendskab til, som jeg ikke syntes hører hjemme i folkekirker, er Grosbøl, fordi han åbenlyst har fornægtet Gud. Den homoseksuelle lever i synd - men går vi andre da ikke det?

Også god jul herfra.

Og hej Ole igen

Jeg kan se ovenstående blev lidt gennemgået af jer, men følgende faldt jeg over:

citat:
Hvad angår med at synde eller ikke, bibelen siger at Gud vil skabe en vej ud af fristelsen, altså, det er ikke nødvendigt at vi skal synde bare fordi vi fristes ...

Dette forstår jeg (heller) ikke helt. Jeg kender godt Guds vej ud af *synden* - men ikke ud af *fristelsen*. Hvis vi ikke behøver synde, når vi bliver fristet, må det vel være ensbetydende med, at vi "bare skal tage os sammen" når vi bliver fristet, og derved kan blive syndfri? Eller hvad?

Hvis det ER tilfældet, var Jesus da lidt forgæves, da han jo så kun skal hjælpe dem, der ikke selv vil frelse sig selv. Hvis det IKKE er tilfældet, tja så er det vel nærmest forkert?

ingen er syndfrie, johannes siger om nogen siger han ikke har syndet, han bedrager sig selv og sandheden er ikke i ham, men der er forskel på at leve i tilbøjeligheder og så komme til at synde, vi skal ikke give efter for synden. Vi må forstå forholdene for at forholde os til det ret, og forholdene siger "fly synden", og gør den ikke mere (lev ikke i den mere), var det ikke det Jesus sagde til kvinden der var grebet i den synd hun levede i?

Jeg tror at små og store synder er lige store, det er bare os der gør dem til sådan, jeg kender ikke noget sted i bibelen der for os kristne definere målbarhed for synd

Ole

Hej igen

jamen friheden består jo netop i at se hvad Jesus har gjort, vi er døde med ham, og gamle adam er død på korset, hans væsen er død, vor syndebyrde er død, vi oplever den kun fordi vi endnu ikke har erkendt at vi virkelig er frie, den som sønnen har frigjort skal være virkelig fri.

Her er Jesus forsoning i fuld virksomhed, der er ikke tale om at hjælpe sig selv, men at give plads for Jesus i vort l iv så forløsningen fra synden via korset kan leves ud i os ved Jesu liv i os.

Vi er ikke syndfrie på nogen måde, men vi kan pga Jesu forsoning og ddom over synden ikke længere leve i den

KH

Ole

Hej Karsten -

citat:
Jeg er også enig i, at kirken er på Guds præmisser - men jeg synes dog man må holde sig for øje, at kirken er en statskirke, og derfor verdslig.

Du rører ved noget vigtigt her.
.
Du mener, at min elskede, syndige, skrøbelige evangelisk-lutherske folkekirke er en verdslig statskirke???

Det mener jeg ikke. Som navnet siger, er den en folkekirke og en kirke er principielt ikke en "verdslig" organisation. Folkekirken er en mærkelig bastard med en helt umulig og helt ubrugelig styreform, som kun fungerer - og kun nogenlunde - fordi ingen kan foreslå en struktur der er bedre ..

Du skriver: Hvis kirken skulle være styret af fundamentale kristne som (os) indremissionske, ville vi jo nærme os et sub-samfund af religiøs art, hvilket jeg mener de islamiske styrer er et godt eksempel på, aldrig vil fungere.

Jamen kirken er jo da luthersk, og som sådan netop - og tak og lov for det - adskilt fra det verdslige, politiske styre! I modsætning til den islamiske præstestyre-model, hvor der ikke er et to-regiments-styre.

Og iflg. grundloven skal folkekirken støttes af staten, som ikke skal blande sig i kirkens indre anliggende, lige så lidt som kirken skal blande sig i folketingets beslutninger.

Om den evangelisk-lutherske folkekirke skal være styret af sådan nogen som f.eks. mig?
Jatak, meget gerne!
Nå ikke?
.. ærgerligt ..

Men ok, så vil jeg stille mig tilfreds, hvis den bare styres i overensstemmelse med sit eget veldefinerede grundlag: Bibelen og de fire bekendelsesskrifter:
Den apostolske, den nikænske, den athanasianske og den augsburgske. Og Luthers lille katekismus.

.. eller hur?

kristina

Hej M_A
Jeg synes du har fat i nogle ret spændende ting, så du må undskylde hvis det her bliver et lidt længere indlæg...

citat:
Jeg kan godt se den uopgjorte synd, men jeg kan ikke helt forstå adskillelsen fra denne type synd til den "normale" type synd. For HAN (den homoseksuelle) gør jo noget, JEG godt kan lade være med. Omvendt gør JEG nok noget, HAN kan lade være med. Alligevel er hans synd større end min?

Nej vel er den ej! Og det håber jeg ikke at jeg fik skrevet så det kunne (mis)forstås sådan... Du har ret i at den homoseksuelle gør noget, som du og jeg sikkert godt kan lade være med, men sådan er det jo med alle mennesker, vi har vores svage punkter hvor vi kan fristes.
Men igen synes jeg at der er en forskel på om man slutter FRED med synden og lever i den og er ligeglad, eller om man vælger at tage kampen op og leve som Gud foreskriver.

Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen.(luk 6, 46-48)

Jeg tror at det her er nogle ord, som rammer lige i mellemgulvet på de fleste kristne, i hvert fald på mig. Hvem vil vi have som herre i vores liv? Gud eller synden? Hvis vi vælger at slutte fred med synden, vælger vi Gud fra, men vælger vi Gud til, er vi kaldede til at tage kampen op.

Det er muligt at mit forrige svar, som du selv skrev, ligner noget andre har sagt før, men jeg vil stadig holde fast i det. En hyrde og et forbillede som en præst er, må ikke leve i åbenlys og uopgjort synd, det vil virke utrolig dobbeltmoralsk og ikke just opbyggeligt på hans menighed... Og jep, dette lyder sikkert utrolig frelst og fordømmende, men jeg skriver bare ud fra den erfaring jeg selv har, at ledere er nogle man påvirkes af og efterligner, hvad enten de er gode eller dårlige...

Blev det for rodet? så sig til.

Og så det næste:

citat:
Jeg er også enig i, at kirken er på Guds præmisser - men jeg syntes dog man må holde sig for øje, at kirken er en statskirke, og derfor verdslig. Hvis kirken skulle være styret af fundamentale kristne som (os) indremissionske, ville vi jo nærme os et sub-samfund af religiøs art, hvilket jeg mener de islamiske styrer er et godt eksempel på, aldrig vil fungere

En verdslig kirke? Hm, jeg troede at kirken var Guds hus og kristi brud og legeme, men det er jo også bare noget jeg har læst i en gammel bog... Arj - jeg kan godt se det problem du beskriver, og det er svært. Hvor meget skal kriken tilpasse sig den verden vi lever i, og hvor meget KAN den tilpasse sig uden at gå på kompromis med dens eget grundlag? Men det hører vel næsten til i en selvstændig tråd.
Jeg mener dog, at kirken skal være tilpasset Gud alene, altså ud fra bibelen, og hverken det verdslige samfund eller IM. Og hvis det umuliggøres af at den er bundet til staten, jamen så løs lortet og lad falde hvad ikke kan stå...

Du siger at de islamiske styrer er et godt eksempel på at en kirke styret af fundamentalister aldrig ville fungere (hvis jeg forstår det rigtigt). Jeg må nok tilstå at jeg synes dit eksempel halter lidt. I en islamisk stat er der jo netop ingen forskel på kirke og stat, det er der jo i DK. Det er ikke tilstande som jeg på nogen måde ønsker indført her. Luther selv (the grand old man) var også helt klar på at der var to styrer i verden - det åndelige og det verdslige, og jeg tror ikke det fører noget godt med sig at blande de to for meget.
Vi ser resultatet i de islamiske stater, hvor religionen dikterer staten, og her i DK hvor staten begynder på, gennem folkekirken at diktere religionen.

citat:
Den eneste præst jeg har kendskab til, som jeg ikke syntes hører hjemme i folkekirker, er Grosbøl, fordi han åbenlyst har fornægtet Gud. Den homoseksuelle lever i synd - men går vi andre da ikke det?

Enig, men med fare for at gentage mig selv, vil jeg bare igen sige, at jo - vi er syndere - men hvad stiller vi op med synden? Vender os til Jesus og lader ham give os kræfter til at fortsætte kampen mod den, eller er vi ligeglade og sætter vores egen egoisme højere end henvisningerne fra den gud som skabte os og døde for os?

Jeg føler ikke rigtigt jeg har skrevet noget nyt i forhold til mit sidste indlæg, men jeg håber du kan følge mig lidt bedre nu.

Glædelig 3. søndag i advent osv!
Mvh

Hej Cafe.

Jeg synes det er en interessant debat. Derfor lige et svar fra mig også.

Som jeg ser det, så kan man tage en af følgende to positioner i synet på folkekirken.

1) Folkekirken er en kristen kirke i bibelsk forstand.
2) Folkekirken er en ramme for religiøs udøvelse. Inden for denne ramme findes mange forskellige og direkte modstridende opfattelser af Gud.

Hvis man fastholder standpunkt 2), så kan det forsvares at forblive i den danske folkekirke som troende kristen. Dette bunder i at man i virkeligheden ikke ser folkekirken - som den ser ud nu - som sin kirke, men blot som en organisatorisk ramme hvori der nogle steder forkyndes og praktiseres ret kristendom - disse steder udgør "kirken". Den virkelige kirke er altså ikke folkekirken, men den lokale menighed og andre lokale menigheder på samme fundament. Dette argument er oftest det underliggede argument når personer siger, at de bliver i folkekirken så længe deres lokale arbejde kan fungere på kristentroens grund, oftest fordi de har en bibeltro præst.

Hvis man derimod fastholder standpunkt 1), så ser jeg overhovedet ingen undskyldninger for ikke at gøre radikalt op med denne "kirke" og distancere sig fra den. Som jeg læser Ny Testamentes formaninger, så skal den sande menighed klart distancere sig fra "vranglærere" og "falske profeter". Dette skal ske efter en irettesættelse og vejledning af disse falske lærere. Hvis ikke denne vejledning har nogen effekt, men disse personer tvært imod gør sig hårde, så skal man afvise dem som del af den sande menighed, og det skal gøres klart og tydeligt (jeg vil gerne diskutere den bibelske holdning i dette spørgsmål hvis nogen er uenige).

Mange højrefløjskristne bruger både 1) og 2) alt efter hvad de vil argumentere for. Man bruger således 1) til at argumentere for at homoseksuelle ikke må vies (eller velsignes) i folkekirken. Samtidig argumenterer man for at man godt kan blive i folkekirken sålænge man har en bibeltro præst i sit lokalområde/sogn. Sidstnævnte er altså en erkendelse af, at hvad en præst i Tårbæk og en masse biskopper i hele landet tror om Gud, ikke det vægtigste argument når man overvejer sit medlemsskab af folkekirken. Kirken er den lokale menighed. Flere andre typiske argumenter kunne nævnes.

Problemet i dette er, at man ikke grundlæggende kan læne sig op af to modstridende opfattelser af hvad folkekirken er. Man må vælge mellem 1) og 2).

Hvis man vælger 2) så kan jeg forstå argumentet for at blive i folkekirken som institution. Man må så samtidig fastholde det verdslige præg og tillade lokal frihed i spørgsmål om homoseksuelle, acceptere at nogle lokale steder praktiserer en ateistisk form for kristendom (Grosbøll) osv. Gør man IKKE det, så har man blandet kristne normer ind i en verdsligt styret organisation.

Hvis man vælger 1) (som jeg personligt synes er den mest korrekte) så mener jeg man forsømmer og ignorerer Bibelens undervisning på det kraftigste, hvis ikke man officielt og med konkrete praktiske tiltag tager afstand fra folkekirken - tydeligst gjort ved en udmeldelse af folkekirken. Det kan ikke forsvares at tage det let med vranglæren. Her synes jeg IKKE Bibelens ord er tvetydige overhovedet.

KH Søren.

Hej Søren - - du mener, at det er ubibelsk for os, som er bibeltro, at blive i folkekirken. Jeg kan meget godt forstå dine synspunkter. Men efter mange og lange overvejelser er jeg nået frem til den stillingtagen, at hvis det skulle ende med, at Folkekirken må opgive kampen (fordi alle næsten alle troende stryger af gårde) , så vil jeg være den sidste der lukker og slukker! Og jeg bliver mere og mere sikker på, at min beslutning er rigtig.

Vi må finde ud af, hvad "kirke" overhovedet er for noget, den "hellige almindelige kirke" som vi hver søndag bekender troen på - hvis vi altså går i kirke ..

Jeg mener, at der kun eksisterer én sand kristen kirke her i verden, og den er dér hvor Guds ord forkyndes ret, og hvor sakramenterne forvaltes ret. Kirken er Jesu Kristi legeme, Guds menighed, jordens største under!

Hvem de enkelte lemmer er, véd jeg ikke, og behøver ikke at vide. Jeg véd bare, at jeg er en brik i dette store fantastiske puslespil. Nogle af de andre brikker, tror jeg bestemt, sidder på kirkebænk sammen med mig - i samme kirkebygning, hvor jeg kommer. Andre i helt andre bygninger og helt andre kirkesamfund rundt omkring på kloden.

Alle dem har jeg i Jesus Kristus fællesskab med!
Om der ved alteret, hvor jeg modtager Jesu Kristi legeme og blod, en dag skulle komme en mig ukendte nadvergæster, der bare vil finde ud af, hvordan altervinen smager, det véd jeg ikke, og jeg behøver heller ikke at vide det. Og præsten behøver heller ikke at vide det - det må enhver gøre op med sig selv ..

Gud kender sit folk, og det er heldigvis Ham, og ikke mig, der skal tage stilling til, hvem og hvem ikke ... Og enhver, som mener at være "værdig", er det vel netop ikke? Hovmod er en alvorlig sag!

Jeg mener ikke, at jeg har "fællesskab med vranglærere". Jeg ved godt, at der i nogle af vores sogne i Danmark er præster, der desværre ikke prædiker i overensstemmelse med deres præsteløfte, og at der desværre findes mere end én grosbøll (som jeg tillader mig at stave med lille g - som en artsbetegnelse) men vi har jo den glimrende ordning, at vi så kan løse sognebånd.

Ikke alle er så heldige som jeg, men jeg kan da sige, at inden for en radius på ca. 10 km fra min bolig er der ikke mindre end 5 kirker, hvor Guds ord forkyndes rent og purt hver søndag!

Og lige netop der, hvor der prædikes klart og tydeligt om frelse og fortabelse og synd og nåde - dér er der fyldt godt op på kirkebænkene!

Der er nok mange, der slet ikke er klar over, hvilket kæmpestort arbejde, der i al stilfærdighed gøres i mange af vores kirker - for ældre, børn og unge, hjemmebesøg, undervisning, sognets ensomme og nødlidende, hvad enten de er kristne eller ej - .. og først og fremmest forkyndelse af Guds ord ..

Jeg mener ikke, at det er spor "bibelsk" at svigte den kirke, man er i, - det synes jeg tværtimod er mere i overensstemmelse med den individualistiske tidsånd, som tilskynder os til at shoppe rundt og søge nye udfordringer, hvis vi ikke er helt tilfredse med den menighed, eller den ægtefælle, eller det arbejdsfællesskab, som vi nu er befinder os i !

I Hebr. 10,25 står der: .. lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.

Folkekirken er ikke en "ramme for religiøs udøvelse". Den er evangelisk-luthersk, det står i grundloven.
Dens grundlag er veldefineret, jfr. bekendelsesskrifterne.
Den lever ikke alle steder op til sine forpligtelser. Men er det så de præster, der tager deres kald alvorligt, og os i deres menigheder, der bør forlade skuden???
Det synes jeg ikke.

Jeg synes, vi skal blive, og støtte op om alle de gode kræfter, og at vi i skrift og tale fortsat skal modsige vranglærerne!

kristina

Her kommer du med nogle yderst gode argummenter for at folkekirken skal ud af staten, og lad det gå lidt kvikt.

Hej Schjelde:

citat:
Og det håber jeg ikke at jeg fik skrevet så det kunne (mis)forstås sådan

Nej, det er nok mere min "reflekterende" måde at spørge på, der nogle gange kan virke forvirrende. Jeg skal prøve at rette lidt op på det.

citat:
En hyrde og et forbillede som en præst er, må ikke leve i åbenlys og uopgjort synd ...

Jeg er jo enig. Jeg ville godt kunne gå til en homoseksuel præst, men jeg ville have proglemer med at benævne vedkommende direkte som min "hyrde". Faktisk føler jeg mig provokeret af at en homoseksuel praktiserende søger en læreplads som "hyrde". Men til stadighed ser jeg et problem i at afvise ham på dét grundlag. Jeg kommer mere ind på det lidt senere, men nok i et andet svar til en anden debatør. Håber du læser med der.

citat:
Du siger at de islamiske styrer er et godt eksempel på at en kirke styret af fundamentalister aldrig ville fungere (hvis jeg forstår det rigtigt). Jeg må nok tilstå at jeg synes dit eksempel halter lidt.

Ja, det gør det nok egentlig. Hmm, nu skal jeg passe på ikke at prøve at forsvare det for meget. Men - hvis vi holder os til, at IM-typerne (som mig selv) hører til de fundamentale grupper - så begynder jeg at blive nervøs, når disse grupper i det offentlige rum tilsidesætter dansk lovgivning, for at få gennemtrumfet egne holdninger. Jo, det er noget andet end en islamisk stat. Men i det mindste er det en indgriben i de statslige befalinger.

Jeg tror det med kirken så kommer i et andet svar længere nede (ved flad visning, i hvert fald).

Tak for dine input. De har været meget brugbare for mig.

Hej Kristina.

Jeg mener du blander nogle ting lidt sammen her.

Grundlæggende vil jeg skelne mellem "kirken" med (med lille k) og "Kirken" (med stort K). Førstnævnte er den formelle ramme omkring sidsnævnte. Ikke at de er identiske, for kun Gud kender menneskets hjerte og ved hvad der bor dér. Men kirken må alligevel afspejle hvem der er i Kirken . Denne skelnen er selve baggrunden for NT's tale om menighedstugt - ellers bliver al denne tale uden mening. Udstødelse af kirken (lille k) er et konkret og tydeligt tegn på, at man står i fare for at have meldt sig selv ud af Kirken (stort K).

citat:
Jeg mener, at der kun eksisterer én sand kristen kirke her i verden, og den er dér hvor Guds ord forkyndes ret, og hvor sakramenterne forvaltes ret. Kirken er Jesu Kristi legeme, Guds menighed, jordens største under!

Enig! Her taler du om det, som jeg benævner Kirken.

citat:
Jeg mener ikke, at jeg har "fællesskab med vranglærere". Jeg ved godt, at der i nogle af vores sogne i Danmark er præster, der desværre ikke prædiker i overensstemmelse med deres præsteløfte, og at der desværre findes mere end én grosbøll (som jeg tillader mig at stave med lille g - som en artsbetegnelse) men vi har jo den glimrende ordning, at vi så kan løse sognebånd.

Her mener du altså IKKE, at folkekirken er et udtryk for Kirken. Dermed bliver folkekirken altså til noget lignende det, som holdning nr. 2) i mit tidligere indlæg giver udtryk for: folkekirken er ikke den sande Guds menighed.

citat:
Folkekirken er ikke en "ramme for religiøs udøvelse". Den er evangelisk-luthersk, det står i grundloven.
Dens grundlag er veldefineret, jfr. bekendelsesskrifterne.

Her giver du udtryk for at folkekirken ER et udtryk for Kirken (med stort K).

Alt ialt mener jeg du overser den detalje, at kirken i bibelsk forstand bør tilstræbes at indeholde samme gruppe mennesker, som i Kirken. Dette er som jeg læser min bibel en vigtig bibelsk tanke!! Ikke at jeg mener, at der ingen frelse er udenfor kirken, men blot at formaningen gælder en tilstræbelse til at vores kirke skal være et synligt udtryk for Kirken.

Dine holdninger kommer for mig at se til at stå modsigende fordi du i flæng benytter dig af begrebet "kirke" uden at forklare hvad der menes med dette. Hvis folkekirken er en sand kirke (som afspejler Kirken), så skal vi tage formaningerne i NT alvorligt. Hvis du kan leve med at der er meget alvorlig vranglære i vores landsdækkende folkekirke, så må det være fordi du ikke mener at have fællesskab med vranglærerne, sådan som du også udtrykker. Dermed er folkekirken ikke en kirke i bibelsk forstand, men blot det jeg kalder "rammen for religiøs udøvelse".

Dermed mener jeg dine udsagn modsiger hinanden. Det gør de hvis man antager den (for mig at se) bibelske tanke, at kirken (med lille k) skal være et synligt udtryk for Kirken (med stort K) på jorden.

Håber du forstår hvad jeg mener, selvom jeg ikke er sikker på at jeg har fået min mening udtrykt klart og tydeligt.

KH Søren.

Hej Kristina.

Dette svar skal nok ses i forlængelse af alle de indlæg der er poppet op om folkekirken. Jeg vil mest her prøve at give mit bud på de problemer der er ved den nuværnde kirke og vores rolle i den. Jeg håber "søgende" læser med her, for jeg ville gerne gentage dette svar til vedkommende.

Kristen Guds-kirke eller verdslig statskirke?

Vi kan som indledning blive enige om, at formålet (det ønskede, i hvert fald) er en Guds kirke. Men jeg syntes simpelthen ikke hverken det holder eller vi kan være det bekendt. Og jeg vender straks tilbage til oplægget i debatten som en for mig afgørende eksempel på hvorfor:

1) Kirken grunder på den evangelsk-lutherske lære ifølge grundloven.

2) Kirken er samtidig statsreligionen herhjemme, j.f. at vores regent SKAL bekende sig til kristendommen og samtidig er kirkens endelige overhovede.

3) Til at lovgive kirken, benytter vi biskopper o.l. under den forudsætning, at de bekender sig til kristendommen, men ikke til nogen bestemt genre af kristendommen.

4) Til at forvalte kirken, bruger vi et demokratisk, folkevalgt menighedsråd. Dette menighedsråd behøver på ingen måde at have nogen som helst tilknytning eller mening om kirken.

5) Rent folkeligt fungerer kirken som åbent foru for alle, hvilket bevilliges ved simpel kirkeskat. Betales denne, har man ret til at benytte kirkens faciliteter (konfirmation, dåb, ægteskab, begravelse m.m.)

Nå ok. Jeg vil mene, at punkt 2 til 5 viser, at kirken godt nok er Guds, men at dens virkemåde er bestemt rent statsligt og demokratisk. Hvor punkt 1 kommer ind, kan man måbe over (det gør jeg i hvert fald) for punkt 1 syntes i mange kirke-debatter at være aldeles ligegyldigt for flertallet og kun gældende for et mindretal.

Dette selvsamme mindretal er nu - i nogle tilfælde - begyndt at foretage ulovlige handlinger for at gennemtrumfe sin vilje. Mindretallet kan ikke acceptere flertallets afgørelser for, hvordan kirken skal fingere, og derfor bryder de loven for på den måde at kæmpe mod demokratiske afgørelser.

For mig at se bør mindretallet holde op med sit makværk og kun handle ærligt. Mindretallet kan proklamere, at homoseksuelle (eksempelvis) ikke hører hjemme i præstestanden og ejheller i et vielsesritual. Hvis de nedstemmes på demokratisk vis, vil jeg mene de har tre muligheder:

1) At acceptere flertallets afgørelse og leve med dét.
2) At forlade forhandlingerne og starte et andet foretagende, hvor de selv er i flertal.
3) At fornægte landets love og byggesten og gå i konsekvent kamp.

Jeg har altid ment, at vi bare skal ud af det foretagende, kirken er blevet til. Nogle (dig blandt andet) har fået mig til at indse, at kun ved at blive, kan man gøre sig håb om at "omvende" flertallet - eller i hvert fald håbe på at kunne danne et flertal - for på den måde at rette op på forfaldet.

Men begynder vi at gå i kamp, syntes jeg vi skal til at granske os selv ganske nøje - og ikke mindst de reaktioner, vi må forvente at møde (specielt i disse tider). Jeg har eksempelvis tænkt på hvordan pressen ville modtage det, at nogen har smidt en praktikant på porten alene på det grundlag, at han var homoseksuel. Det ville i hvert fald ikke gavne vores position overhovedet.

Ligeledes er der ikke langt fra A til B. Så hvad skulle være vores næste træk? Prøve at chikanere eller moppe eksisterende "dårlige" præster ud af kirken? Skabe splid som i Århus? Og helt ude i tovene - som i USA måske skyde en abortlæge?

Jeg syntes vi får et problem, når vi føler os hævet over lovgivningen. Gud er den, jeg retter mig efter. Men vi er stadig *i* verden.

Jeg ville elske at se en propaganda for at få gjort kirken "ren" evangelsk-luthersk. Men jeg vil ikke tilslutte mig dem, der "tager hætter på og kaster brosten".

Hej M_A
- Selv tak, jeg lærer også nyt hver dag
Og følger desuden med i diskussionen længere nede, synes det er en spændende problematik det med folkekirken, der er utolig mange gode argumenter fra begge sider... Lige nu er jeg nok mest på Kristinas, men hvem ved...
Men nå ja, jeg vælger at tro at Gud har styr på sin kirke, og når den kommer for langt ud i tovene må han jo gribe ind! (ikke at det fritager os fra at tænke selv, men altså...)
Hans Fred og Glæde, Schjelde.

Hej Søren - - ja, jeg er med, Kirke og kirke ...

Jeg mener ikke, at Folkekirken er Kirke, men at den er en brugbar organisation, som Kirken kan være i. Og folkekirken har et sandt og godt grundlag. Den indeholder en hel del, som ikke burde være der, og vi skal blive ved med at modsige det, som vi mener er forkert (= ubibelsk).

Men så mener jeg altså, at vi det gør vi bedst, ved at støtte det, som vi holder for sandt og sundt og rigtigt. Vi skal modsige vranglærende præster, holde os væk fra deres gudstjenester, og i stedet styrke Guds tjenere. Hvis vi bruger de fleste af vores kræfter på at kæmpe for det vi tror på, og i mindre grad mod det modsatte, så tror jeg vi kommer længst.

Vi lever i et spændingsfelt mellem ørken og oase, sadan er de betingelser, der er givet os!

Jo, jeg er enig med dig i, at Folkekirken ikke overalt er Kirke, det har jeg vist heller ikke givet udtryk for, men det er der intet trossamfund, der er, og som jeg skrev, jeg synes det er væsentligt, at dens formulerede fundament er i orden.

Der er en masse mere at sige - og jeg vil meget gerne fortsætte debatten om det, men jeg kan mærke, at det er sengetid her ... - lad os komme tilbage til sagen!

kristina

Hej Schelde.

Jeg er enig med dig så langt, at jeg synes du holder tingene adskilt og kommer med de rette argumenter. Derfor vil jeg også rose dig i din konsekvens overfor din holdning. Det er beundrelsesværdigt. Du drager den uundgåelige konsekvens.

Som jeg læser dit indlæg, så er den eneste uenighed vi har, at du har valgt holdning nr 2) i dette indlæg, mens jeg har valgt nr 1). Det gør jeg på baggrund af flere forskellige ting.

1) Folkekirken lægger selv op til det i sit officielle grundlag: bekendelsesskrifterne (ironisk nok ville det betyde, at jeg kunne melde mig ind igen hvis grundlaget blev lavet om - modsat mange andre, som ville forlade skuden!! Det tror jeg nu ikke jeg ville se nogen grund til at gøre, men alligevel ...!)

2) Folkekirkens har traditionelt været en kirke i bibelsk forstand idet den tidligere i historien uden tvivl er blevet opfattet sådan.

3) Folkekirken er ikke kun blevet opfattet af mennesker som en kirke, men har reelt set været det.

Flere kunne vel nævnes, men det jeg hænger mig i er, at den altid har været opfattet som en kirke i bibelsk forstand. Gradvist er forfaldet sket. Ingen har tydeliggjort, at der er sket et skift således at folkekirken er blevet noget andet end en kirke.

Tager man dine 5 punkter, så gælder det jo også for alle sammen, at det er forfaldet som er problemet, ikke selve formaliteterne og strukturerne i disse punkter.

Hvad jeg mener er, at punkt 1 ikke var et problem da det danske samfund byggede på og blev betragtet som kristent i modsætning til nu hvor det er sækulært.

Punkt 2 var ikke et problem (og er det vel stadig ikke, tror jeg) sålænge regenten var kristen.

Punkt 3 var ikke et problem da biskopperne ikke var vranglærere men Guds tjenere og menighedens sande hyrder.

Punkt 4 var ikke et problem da den danske befolkning i hovedsagen var kristne.

Punkt 5 var ikke et problem, igen fordi dem, som betalte kirkeskat var kristne.

Jeg vil altså mene, at der er tale om et forfald i en tidligere sand kirke, og ikke at den førhen sande kirke er blevet til en ramme omkring religiøs udøvelse. Hvis problemet med forfaldet blev løst, så ville ingen af strukturerne hindre nogen i at regne folkekirken som en kirke i bibelsk forstand. den ville ikke blive regnet som en ramme om religiøs udøvelse.

KH Søren.

Hej Kristina.

Tak for dit svar.

Jeg kan godt følge dig i din holdning (som jeg også har skrevet til Machine_A). Men jeg mener, at den uundgåelige konsekvens af denne holdning er den, som Machine_A indleder med i denne debat. Hvis folkekirken blot er en brugbar organisation, så har vi ingen berettigelse til at tvinge vores (fundamentalistiske!!) holdninger ned over andre. Så skal både Grosbøll og Ivan Larsen have frihed tl at mene hvad de vil. Alt andet vil være at tvinge kristne holdninger ind i det verdslige område.

Konsekvensen må altså bl.a. være, at man går ind for at give lokal frihed til homoseksuelle velsignelser og vielser. For at drage den yderste konsekvens, så skal man også - om nogen måtte ønske det - give lov til at nogen ansætter en muslim som præst (imam) og opretter en moske inden for folkekirkestrukturen. Det ville jeg mene var absurd!!

KH Søren.

Denne del af tråden kan er flyttet.

Du kan finde den videre debat her.

Med venlig hilsen

Kristian Lindholm
admin

citat:
Hvis folkekirken blot er en brugbar organisation, så har vi ingen berettigelse til at tvinge vores (fundamentalistiske!!) holdninger ned over andre. Så skal både Grosbøll og Ivan Larsen have frihed tl at mene hvad de vil. Alt andet vil være at tvinge kristne holdninger ind i det verdslige område.

Der er jo ikke tale om at tvinge holdninger ned over andre. Det kommer vi ingen vegne med.
Det er et spørgsmål om, at forkynde evangeliet. Jeg er overbevist om, at jeg i Kristus har fundet Vejen, Sandheden og Livet. Det vil jeg da gerne viderebringe til andre mennesker. Hvorfor så ikke starte med vores egen folkekirke?!

Hvis vi ikke må drive mission indenfor kirken, må vi så heller ikke andre steder?
Hvis jeg mener, at homoseksualitet er imod Bibelen og dermed Gud, må jeg så ikke sige det og drage konsekvensen deraf? Skal jeg lade stå til og tie stille, mens en præst og hyrde som Grosbøll forkynder ateisme indenfor den kirke, der bygger på evangelisk-luthersk kristendom?

Jo, men så er du vel også uenig med Kristina, er du ikke? Hun siger, at folkekirken er en brugbar organisation. I dit indlæg lyder det som om du mener, at folkekirken kan betragtes som en kirke i bibelsk forstand. Heri består forskellen.

Og hvis du gør det, så mener jeg faktisk at du får svært ved på bibelsk grund at argumentere for fortsat medlemsskab i folkeirken.

KH Søren.

Jeg synes egentlig det Kristina skriver lyder fornuftigt.

Jeg mener, at kirken burde være en Kirke i bibelsk forstand, og jeg mener, at det er det vi skal arbejde hen mod, selvom det nok bliver ret så svært.
Som det er nu, fungerer folkekirken nok mere som en organisation, hvor man kan komme med det, man selv synes er kristent og så hygge sig med det eller lade være ...
Jeg mener, der er meget galt i folkekirken, og det vil ikke være fair overfor nogen at kalde folkekirken for en samlet kirke. Dermed kan man desværre heller ikke sige, at hele folkekirken er en Kirke i bibelsk forstand.

Hvis folkekirken var, som det bliver lagt op til i fundamentet, så ser jeg egentlig ikke rigtig noget argument for ikke at være med i den.
Desværre er hele folkekirken ikke en samlet evangelisk-luthersk kirke, men jeg mener, vi har en opgave i at føre den i den retning.

Hej Søren,
Du skrev rettet til mig, men det er vist M_A´s indlæg du svarer på. Det vil jeg ikke tage æren for, bare så vi lige har det på plads
Mvh Schjelde

Hovsa, ja, der var lige en svipser ... tak for din opmærksomhed.

KH Søren.

Det er nu svært at gøre den homoseksuelle til den syndende.
Hvis det er en medfødt seksualitet vi har med at gøre, er det vel skaberen selv der lægger op til at der skal syndes.

Hejsa.

Jeg synes at det homoseksuelle fylder rigtig meget i øjeblikket. Som jeg har nævnt i et andet indlæg er der plads til praktiserende homoseksuelle i vore kirker. Det er meget vigtigt at slå fast med 7 tommer søm.

Kirken er for syndere og ikke for dem der kan opfylde alle mulige regler og love. (så bliver det farisarisme.) De var jo ved at stene en kvinde som blev grebet i Hor. Alligevel giver Gud sin tilgivelse til hende. Han vil også give tilgivelse til ALLE homoseksuelle.

Kirken er ikke kun for kernefamilien. Som jeg nævnte i et andet indlæg er der 2 slags homoseksuelle.

1: Dem der er født med det, og ser sig selv som en som tiltrækkes af sit eget køn

2: Dem som er blevet afvist den ene gang efter den anden af det modsatte køn for derefter at springe ud som homoseksuel.

Jeg vil meget gerne kommenterer homoseksuelle i gruppe 2.
Vi lever i en singlekultur på godt og ondt. 55 % af alle i mit sogn er singler. Det kræver noget af en styrke at leve som single. Det er nok det jeg vil sige til folk med de tendenser. Når alle i ens familie prædiker Familie, familie og atter familie. Vores generation er den første, hvor det ikke er nødvendigt med en partner. At det kunne være rart er en anden sag. Derfor har den ældre generation meget svært ved at se at ens børn ikke har mulighed for at finde en.

Jeg erkender dog at savnet omkring nærhed, tryghed, og sex fylder noget i mit liv.

Når man bliver afvist den ene efter den anden gang sker der noget med folk. Det er netop dem som jeg tror kan hjælpes. Jeg tror på at livet kan være ligeså fedt som single som dem der lever i parforhold. Når man ikke kan etablerer en familie og det bliver en umulighed er der nogen som prøver at springe ud som homoseksuel. Jeg tror det er en kortsigtet løsning.

Det er meget vigtigt at man som single rådgiver folk. Det kan ægtepar dybest set ikke, da de ikke kender situationen. Jeg vil vise folk den vej, som jeg tror at singlelivet giver dem.

MHT den konkrete sag. Jeg synes at det er helt ok at have en praktikant i kirken som var homoseksuel. Jeg vil have svært med det hvis det var en præst. Hvis præsten har nogle homoseksuelle tendenser, men ikke udlever det og er single synes jeg at det er en rigtig god ide med ham som præst. Kirken har brug for den rette hyrde, og det ser jeg præsterne for.

Kirken har brug for mange flere singler som er præster. At singler præster bliver blacklistet er ikke heldigt. Paulus opfordrer direkte folk til at leve som singler. Disse ord fra Paulus er der mange menighedsråd som bør læse meget grundigt.

Bjarne