jeg har tænkt over hvordan det kan være at de fleste kristne er kødspisere, når det i de ti bud (som er viden direkte fra Gud) står at man ikke må slå ihjel. jeg ved godt at den gængse opfattelse er at der tales om mennesker, men hvor præcist forklare Gud det?
man skulle mene at når Gud forklare noget, så udtrykker han sig nogenlunde klart.
hvis der er nogen der har et eksempel hvor Gud forklare dette, må i meget gerne vise mig det.

på forhånd tak.

loke

Tja, i Moseloven, som er givet efter Guds påbud er direkte skrevet, hvad man må spise som jøde... Senere blev nogle af disse bud taget væk bla. ved at Peter fik et syn fra Gud... Hvorom alting er: Der er ingen indikationer af, at det er forkert at spise kød ifølge Bibelen... Tværtimod. At kalde det at slå ihjel er da mildt sagt en misforståelse. Dyr har ikke samme værdighed som mennesker. Og at omtale det som at slå ihjel er jo reelt at hive mennesket ned på dyreplan i værdighed...

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Hej Mark, ja, nemlig.
Jesus var heller ikke vegetar.
Og i lignelsen om den fortabte søn blev fedekalven slagtet for at hans hjemkomst kunne blive festligt fejret ...

Det er jo sådan, at vi mennesker er sat til at herske over dyrene,
det ser vi allerede i skabelsesberetningen.
Men det indebærer, at det er vores ansvar, at dyrene så bliver behandlet ordentligt.

Tit ser vi, at respekten for de døde penge overstiger respekten for Guds levende skabninger. Desværre ...

kristina

jeg kan ikke forestille mig hvad man ellers kunne kalde det, andet end at slå ihjel. vær sød at forklar det for mig.

hvis vi er sat til at herske over dyrene giver det mindre mening at spise dem, syntes jeg. normalt ville man ikke anse en der spiser sine undersåtter for nogen særlig god konge.
hvor står det beskrevet at jesus ikke var vegetar.?- ikke fordi at jeg ikke tror på dig, jeg vil bare gerne læse det.

umiddelbart vil jeg stadig sætte de ti bud over historien om slagtekalven. for som jeg har forstået det, er de ti bud direkte viden fra Gud. så indtil vi har et andet ord for det man gør med dyrene som tilsyneladende ikke er at slå dem ihjel, vil jeg egentlig sige at der er en direkte opfordring i biblen til vegetarisme.

Hej LokeLoke

Budet om at vi ikke må slå ihjel, handler set i lyset af resten af bibelen ikke om at vi ikke må slå dyr ihjel, men alene om at vi ikke må slå mennesker ihjel. Det er kun hvis du læser det ene bud ude af kontekst fra resten at du i noget stræk af fantasien kan få det til at applikere til dyr også. Den danske oversættelse af det er generelt også noget juks, men det er en helt anden historie.

Bibelen er fra side et (i hvert fald tidligt ) proponent for slagtning af dyr for mad, for tøj og for ofringer. Til tider virker det til at gud ligefrem kan tilfredsstilles af velduften (?) af brændt kød eller blod smurt alle mulige steder hen.

Jeg tror ikke at du når langt med din lommehypotese om at buddet om at vi ikke må slå ihjel også skal inkludere dyrene... Det viser slet og ret at du intet har læst af bibelen.

Det er på ingen måde for at pege fingre af dig, men simpelthen bare for at understrege vigtigheden af at sætte sig ind i det stof man kritisere eller stiller sig kritisk overfor. Hvis ikke man gør det så kan man få nogle meget lange diskussioner om absolut ingenting... Og hvem vil have det?

Hej,

Da Gud skabte verden, gav han mennesket (og dyrene) lov til at spise af alle frugter og grøntsager - men ikke levende væsner.

Efter syndfloden, får mennesket lov at spise af "alt hvad der rører sig og lever".

1. Mosebog 9, 3:

Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter.

For ligesom at slå fast, at Han med "alt hvad der rører sig", ikke mener mennesker, fortsætter Han i vers 5 og 6 med at sige:

Og jeres eget blod vil jeg kræve hævn for; af ethvert dyr vil jeg kræve hævn for det, og af ethvert menneske vil jeg kræve hævn for et menneskes liv.
Den, der udgyder menneskets blod,
skal få sit blod udgydt af mennesker.
For i sit billede
skabte Gud mennesket.


Så, vi må godt spise kød fra dyr, men kannibalisme er (heldigvis) udelukket.

Mvh

Lars

Hej CloudHands - nu er du jo ateist, og jeg er kristen, og derfor er vi uenige om det vigtigste i verden, men dog ikke om, at vi som kristne ikke behøver at leve vegetarisk - det er fuldstændig frit. At leve som vegetar - eller veganer - er helt i orden for dem, som foretrækker det, men vi andre kan lade være ...

Derimod er jeg slet ikke enig med dig i, at man skal have læst bibelen og sat sig ind i stoffet for at have ret til at stille spørgsmål og komme med indsigelser - også ateister er velkomne, som du nok har opdaget!

Kender du forresten nogen, der både har læst hele Bibelen og forstået den og sat sig ind i stoffet? I så fald må du endelig give mig et praj!

Der står noget i vores svarpanel om emnet vegetarisme - se her - - også du, LokeLoke - jeg håber, det giver svar på dit spørgsmål, ellers bare kom frimodigt igen!

kristina

Hej Kristina

citat:
Derimod er jeg slet ikke enig med dig i, at man skal have læst bibelen og sat sig ind i stoffet for at have ret til at stille spørgsmål og komme med indsigelser...

For en god ordens skyld kører vi lige filmen én gang til

Jeg sagde...

citat:
Det er på ingen måde for at pege fingre af dig, men simpelthen bare for at understrege vigtigheden af at sætte sig ind i det stof man kritisere eller stiller sig kritisk overfor. Hvis ikke man gør det så kan man få nogle meget lange diskussioner om absolut ingenting... Og hvem vil have det?

Det kræver et minimum af læsning af bibelen at finde ud af at kødspisning og drab af dyr IKKE er under budet om at man ikke må slå ihjel... Det kræver bare at læse lidt videre i samme bog, som buddene står i. Jeg henledte LokeLokes opmærksomhed på at en lille bitte indsats, ville gøre en ende på hans forståelsesproblemer og reelt besvare det spørgsmål han indledte tråden med.

Der er sådan set ingenting at diskutere og at LokeLoke fortsætter med at forsvare at budet om at man ikke må slå ihjel også applikerer til dyr, viser bare at han ikke har gjort en indsats for at undersøge det.

Hvis vi SKAL tale om hvad der står i bibelen, så lad os da tage udgangspunkt i dét og ikke alene hvad vi går rundt og tror at der står...

Det var bare det...

Hej Lars, du skriver:

citat:
Så, vi må godt spise kød fra dyr, men kannibalisme er (heldigvis) udelukket.

Jeg har et indskudt spørgsmål til dig. Hvis vi fx af Gud blev påbudt at spise kød fra mennesker, og blev fortalt at det var godt, ville du så gøre det?

Din indikation om, at kannibalisme "heldigvis [er] udelukket" peger nemlig på, at du også ville have fundet dette forkert, også selvom Gud ikke havde befalet det - altså, at kannibalisme er forkert, og at Gud bare gentager det åbenlyse i sit bud. Er det korrekt opfattet? Eller ville du være i stand til at kalde kannibalismen god og deltage i den, hvis blot Gud havde sagt den var det?

Enten er budene rigtige eller forkerte for os, fordi Gud siger de er rigtige eller forkerte for os - eller også var de rigtige eller forkerte for os før Gud befalede dem, og at Guds (læs: bibelens, skrevet af mennesker) befalinger blot gentager hvad der allerede var åbenlyst sandt og derfor kun tilføjede en ekstra dimension af straf og belønning for at tvinge folk til overholdelse af det, de allerede vidste var sandt men ikke altid overholdte.

(Efter dette følger en lang række psykologiske konsekvenser, som ikke har nogen direkte forbindelse til det egentlige spørgsmål: Kan Gud gøre noget, der i forvejen er sandt, falskt blot ved at sige det er falskt? Har vi i denne situation nogen som helst grund til at respektere Guds (kapacitet for) moral?).

Hej Claus,

citat:
Jeg har et indskudt spørgsmål til dig. Hvis vi fx af Gud blev påbudt at spise kød fra mennesker, og blev fortalt at det var godt, ville du så gøre det?

Det har jeg end ikke overvejet, og kan egentlig ikke se det relevante i spørgsmålet. Gud lover al landsens ulykker til den der slår et andet menneske ihjel, så det i sig selv udelukker til dels kanibalisme.

For at blive i det ultrahypotetiske (og lidt tåbelige) univers, så lad os bare - for arguments sake - antage at Gud havde sagt at kannibalisme var i orden (f.eks. som alternativ til begravelser). I så fald tror jeg ikke at vi ville finde det så forkert og forkasteligt som vi gør.

Inden syndfloden var mennesker (og dyr) vegetarer. Jeg tror tanken om at skulle spise kød, for datidens mennesker, var lige så vulgær som tanken om kannibalisme er for dig og mig. Men efter syndfloden blev det tilladt at slå dyr ihjel for at spise deres kød, og det er min overbevisning, at i det Gud ændrer på spillereglerne, så vil vores opfattelse ændres tilsvarende.

For at svare på dit spørgsmål om hvorvidt jeg ville deltage i kannibalisme, hvis Gud havde tilladt det, som han har tilladt at spise dyrekød, så må svaret være ja - ud fra ovenstående betragtninger.

Mvh

Lars

Hej Lars, du skriver:

citat:
Det har jeg end ikke overvejet, og kan egentlig ikke se det relevante i spørgsmålet. Gud lover al landsens ulykker til den der slår et andet menneske ihjel, så det i sig selv udelukker til dels kanibalisme.

Det er klart at det var et hypotetisk spørgsmål. Jeg stillede det egentlig også kun for at få at vide, om du virkelig mener Gud alene definerer hvad der er rigtigt eller forkert.

Det overrasker mig en smule, at du kan svare ja til dette spørgsmål. At spise mennesker har siden civilisationens begyndelse været en vederstyggelighed, og jeg mener ikke det skal accepteres uanset hvor kommandoen kommer fra.

citat:
For at blive i det ultrahypotetiske (og lidt tåbelige) univers, så lad os bare - for arguments sake - antage at Gud havde sagt at kannibalisme var i orden (f.eks. som alternativ til begravelser). I så fald tror jeg ikke at vi ville finde det så forkert og forkasteligt som vi gør.

Nej - men vi ville dog stadig finde det forkasteligt og forkert, omend i mindre omfang - ikke?

citat:
Inden syndfloden var mennesker (og dyr) vegetarer. Jeg tror tanken om at skulle spise kød, for datidens mennesker, var lige så vulgær som tanken om kannibalisme er for dig og mig. Men efter syndfloden blev det tilladt at slå dyr ihjel for at spise deres kød, og det er min overbevisning, at i det Gud ændrer på spillereglerne, så vil vores opfattelse ændres tilsvarende.

Tjah, der taler arkæologien jo lidt imod. Så vidt vi ved har mennesket spist kød lige siden jæger/samler-samfundene, og formentlig også før. Organiseret jagt er for eksempel en af de tidligste sociale aktiviteter. At denne tanke om kødspisning skulle være vulgær for de tidlige mennesker forudsætter at de havde en moral bygget op omkring dette meget tidligt - og det er der ikke fundet tegn på. Skal vi dømme efter arkæologien, er der intet der tyder på, at mennesker og især rovdyr har været vegatarer. Mennesker får endda mange bevirkninger på sådan en kost, blandt andet knogleskørhed startende så tidligt som 20-30 års alder.

Det er dog en helt anden diskussion, som jeg egentlig ikke vil begynde på lige nu. Jeg har heller ikke lyst til at blive slået i hovedet med påstanden om bibelens bogstavelighed - ikke at det overhovedet gør ondt, men det er så trættende at skulle diskutere det samme igen og igen uden at komme videre.

citat:
For at svare på dit spørgsmål om hvorvidt jeg ville deltage i kannibalisme, hvis Gud havde tilladt det, som han har tilladt at spise dyrekød, så må svaret være ja - ud fra ovenstående betragtninger.

Det ville også være det eneste rationelle svar, og jeg synes det er meget ærligt. Og samtidig enormt skræmmende og utiltalende, hvis der for jer virkelig ikke er andre faktorer end Guds påståede ord om hvad der er rigtigt og forkert - om fx kannibalisme, mord, blodskam og andre forfærdelige ting... hvad nu hvis man mister sin tro på Gud og dermed hans autoritet?

Slagte???

Er der ikke noget med, at den mere præcise oversættelse af det, der i bibelen á 1992 er oversat med "slå ihjel", faktisk er "myrde" - således at budet er, at man ikke skal myrde?

Lo tir'tzach betyder faktisk, som du også siger: Du må ikke myrde...

Mvh

Eller i 1992-oversættelsen: Du må ikke begå drab.

Det er et ordvalg jeg ikke ville bruge, netop fordi det ikke er konkret nok.. Meningen er, at man ikke må myrde, så hvorfor ikke bare bruge det, når det nu også er det rigtige

Mvh

Hej Claus,

citat:
Det er klart at det var et hypotetisk spørgsmål. Jeg stillede det egentlig også kun for at få at vide, om du virkelig mener Gud alene definerer hvad der er rigtigt eller forkert.

Ja, jeg mener at det er Gud alene der definerer rigtigt og forkert.

citat:
Det overrasker mig en smule, at du kan svare ja til dette spørgsmål. At spise mennesker har siden civilisationens begyndelse været en vederstyggelighed, og jeg mener ikke det skal accepteres uanset hvor kommandoen kommer fra.

Hele pointen var også, at hvis Gud havde givet os den mulighed, ville vi ikke finde det 'vederstyggeligt'

citat:
(vedr. vegetarer)Tjah, der taler arkæologien jo lidt imod.

De fund der er gjort stammer jo fra tiden efter syndfloden, så det er vel ikke så underligt at arkæologiens fund viser at vi har spist kød.
Men, som du selv siger, så er det ikke en del af denne debat.

citat:
Det ville også være det eneste rationelle svar, og jeg synes det er meget ærligt. Og samtidig enormt skræmmende og utiltalende, hvis der for jer virkelig ikke er andre faktorer end Guds påståede ord om hvad der er rigtigt og forkert - om fx kannibalisme, mord, blodskam og andre forfærdelige ting... hvad nu hvis man mister sin tro på Gud og dermed hans autoritet?

Grunden til at vi finder de ting du her nævner forfærdelige, er jo netop fordi Gud har forbudt dem.
At man mister sin tro på Gud, er ikke det samme som at Han mister sin autoritet.

Mvh

Lars

Hej Kefas.

Jo, man kunne jo sagtens have skrevet det som oversættelse i 1992-udgaven, det ville nok have været bedre. På den anden side synes jeg, at "begå drab" er endnu mere konkret end blot at "slå ihjel". Så på den måde synes jeg, den nye oversættelse er bedre på dette punkt trods alt.

Mvh. Anne.

Jeg skrev nu heller ikke, at man ikke kunne skrive det, men at det ikke var præcist nok... Derfor hellere "myrde", da det er ret dækkende og ikke til at misforstå... Men selvfølgelig er det et ret "hårdt" ord i forhold til "begå drab"...

Mvh

Hej Lars - og Claus -
- jeg kan ikke komme væk fra det I skriver sammen om: Om det er Gud der bestemmer.
Jeg er enig med dig, Lars, det er Gud der definerer hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

At vi har en samvittighed, som vi lytter til, og som plager os, når vi har gjort noget der strider imod den, tror jeg skyldes at Gud har givet os netop den samvittighed, som vi altså har - og som vi måske tror vi selv har fundet på ..

Så spørgsmålene "hvad nu hvis ... " om Gud er vel umulige at besvare.
For hvis Gud havde givet os en samvittighed, der tilsagde os noget helt andet om hvad der er rigtigt/forkert eller godt/dårligt - - f.eks. at vi skulle æde hinanden - ja så åd vi vel hinanden, som du siger, Lars. Men så havde Gud ikke været kærlighed og vi havde været nogle andre skabninger. Hvis og hvis ...

Vi, som tror på Gud, mener jo ikke, at Gud kun er Gud for os, som tror på ham, men så sandelig også for dem, som ikke gør.

Claus synes vist, at er skræmmende, at vi kristne virkelig mener det, når vi i Fadervor beder "Ske din vilje" - uanset hvad det måtte indebære.

Det kan også indebære noget meget tungt.
Jeg tænker her på beretningen om troens fader, Abraham, som på Guds befaling gik ud for at ofre sin elskede søn Isak.
Abraham troede Gud og adlød, han kendte Gud og vidste, at det Gud befalede var godt! Selv om han ikke forstod det. Men det må have været en forfærdelig vandring - han vidste jo ikke, da han gik, at Gud ville gribe ind, så Isak alligevel ikke skulle dø.

I NT (Rom 4,1-3;13-15) står der om Abraham:
Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. For hvad siger Skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed [...] For det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. Hvis det er dem, som har loven, der er arvinger, er troen gjort til intet og løftet sat ud af kraft; for loven fremkalder vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse.

Så vi ser gennem hele Bibelen at det er troen og ikke gode gerninger, der genopretter det faldne menneskes livsfællesskab med Gud.

Vi skal i tro og tillid lægge vores liv i Hans kærlige hænder.
Jesus siger (Joh 15,13) Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. Jeg har egentlig lyst til her at tilføje: Større kærlighed har ingen end den at sætte sin søns liv til for sine venner.

Og det står der jo også i Joh 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Stort er det at give sit eget liv - endnu større at give sin søns.

Det er så ubegribelig stort og fantastisk og lyksaligt, at det ikke er til at rumme.
Tænk at Gud gjorde det! For os!

kristina

Saadan som jeg ser det:

Hvorfor i alverden skulle Gud give regler for hvilke dyr man maa spise og hvilke man ikke maa spise hvis man slet ikke matte spise dyr?

Der er, i mine oejne, ikke belaeg for denne veganske tolkning af De ti Bud.

Mvh

JFDK

Vil lige påpege at der ikke gælder nogen direkte spiseregler
for en kristen, som hos jøderne... Fokus forskellen ligges ved at jødedommens syn på urenhed er vægtlagt på ydre renhed, og kristendommen på indre... Husk på sætningen.. Kun det som kommer ud af et mennskes mund er urent...

men...
Kik i 1mos. kap3 vers 21
Der får Adam og Eva tøj af Herren af skind.. altså der blev dræbt et dyr... :-)

Og derefter forklare gud meget grundigt i moselovene hvilke dyr der for "jøderne" må spises og ikke spises..

STUD.THEOL
Lars/evan

Hej JesusFreak - jeg er enig med dig her, med den lille tilføjelse, at veganere går endnu videre i deres opfattelse end vegetarer.

Veganere drikker heller ikke mælk og spiser ikke mælkeprodukter og æg (idet dette forudsætter at dyr bliver opdrættet og slagtet) og de går (som regel) heller ikke med lædersko og uldtøj.

kristina

Tja, som du nok ser, er der kommet en del andre svar, som nok er væsentligt mere konkret end dit. Det med at sætte sig ind i stoffet er helt sikker en god idé, men det er også derfor der er en del her på forummet der ved meget om det, og derfor kan enhver komme og spørge. Der er jo ikke tale om en diskussion før hver side har hver sine holdninger. Spørgeren kom her med åbent sind, og spurgte om hvordan tingene forholdte sig, og ikke om hvordan det kunne passe "når det nu engang er sådan her".

Det er rigtigt at man kan sige at "det nok ikke handler om dyr også, fordi alle gør det senere hen", men det er næppe den noget tynde forklaring som spørgeren ledte efter. Du skulle måske også sætte dig ind i stoffet..

Men nej, tag det ikke som noget negativt. Det er rigtigt at ingen gider at diskutere om ingen ting (måske lige på nær politikere ), men det komme vi heller ikke til når nogen stiller et spørgsmål, og andre forsøger at komme med saglige svar. Jeg vil da lige for en god ordens skyld også prøve at komme med mit eget:

For det første, så har andre allerede fastslået at der er tale om en lidt dårlig oversættelse, der nu korrekt er blevet oversat til mord/drab/myrde, som jo netop er mere konkret. Men synes også det er en god idé at tage Søren Kierkegaards tanker med i overvejelserne. Han definere det at "eksistere" som evnen til at sætte sig uden for sig selv, og betragte/vurdere/analysere sig selv, hvilket man ikke kan hvis man bare "er". Med andre ord, vi mennesker "eksisterer" og dyr "er". Dyr har ikke en sjæl på samme måde som mennesker har det, og man kan derfor heller ikke sidestille det at slå dyr og mennesker ihjel, da det reelt set ikke er det samme der sker.

Håber det var et brugbart svar...

Hej Claus

Interessante spørgsmål. Er rigtigt og forkert rigtigt og forkert fordi Gud siger det? Eller er det bare rigtigt og forkort i sig selv?

Jeg mener helt klart det sidste. Der findes en grundlæggende etik/moral, som er nedfældet i det enkelte menneske og i hele skaberværket. Derfor er blodskam, kannibalisme og flere andre ting tabu i stort set alle kulturer, uanset om de har hørt om Moseloven eller ej. Altså: Mange af Moselovens bud er blot manifestationer af den grundlæggende moral.

Og så til dit hypotetiske spørgsmål: Hvis vi fx af Gud blev påbudt at spise kød fra mennesker, og blev fortalt at det var godt, ville du så gøre det?
Jeg tror, at hvis Gud påbød os at spise kød fra mennesker, så ville den grundlæggende moral være en anden, ikke bare fordi Gud befalede det, men fordi Gud havde skabt den sådan. Gud kan ikke være i konflikt med sig selv.

Glædelig jul
Nikolaj

P.S.: I øvrigt mener jeg, at jeg har hørt, at det inden for islam er anderledes, sådan at Guds befaling afgør, hvad der er rigtigt og forkert, og at det i princippet kan forandres, uden at skaberværket skulle være anderledes af den grund. Jeg er dog ikke helt sikker på det, men måske nogen har mere forstand på den slags?

Hej Nikolaj

citat:
Jeg mener helt klart det sidste. Der findes en grundlæggende etik/moral, som er nedfældet i det enkelte menneske og i hele skaberværket. Derfor er blodskam, kannibalisme og flere andre ting tabu i stort set alle kulturer, uanset om de har hørt om Moseloven eller ej. Altså: Mange af Moselovens bud er blot manifestationer af den grundlæggende moral.

Det jeg ikke kan få til at passe er, at hvis der er en iboende moral og alt er Guds skaberværk, så har Gud også skabt - eller "sagt" moralen, og derfor er den iboende moral jo også bare et dekret fra Gud. Selvom det ikke består af ord...

citat:
Og så til dit hypotetiske spørgsmål: Hvis vi fx af Gud blev påbudt at spise kød fra mennesker, og blev fortalt at det var godt, ville du så gøre det?
Jeg tror, at hvis Gud påbød os at spise kød fra mennesker, så ville den grundlæggende moral være en anden, ikke bare fordi Gud befalede det, men fordi Gud havde skabt den sådan. Gud kan ikke være i konflikt med sig selv.

Hvis Gud ikke kan være i konflikt med sig selv (i betydningen "ændre mening; ændre sandt til falsk og omvendt"), hvordan forklarer man så syndfloden og Guds fortrydelser generelt? Hvis alt er forudbestemt kan ligningen gå op, men det ville jo forhindre den frie vilje, I siger mennesket har, og det ville også fjerne al mening fra begrebet "Guds fortrydelser".

Gud behøver jo ikke respektere noget som helst - heller ikke definitionen på "en konflikt med sig selv"... Det er et logisk begreb, så hvordan gælder det for Gud?

Noget helt andet er, at hvis Gud kan skifte mening, kan sandt blive falskt og omvendt, hvis Gud definerer hvad der er sandt og falskt. Hvordan han definerer det er er irrelevant, hvis Han i begge tilfælde er det direkte ophav til definitionen.

Kannibalismen er i øvrigt et lidt makabert emne her lige før julemiddagen. Skal vi ikke erstatte det med noget lidt mildere, som dog er forbudt - som fx at have begær?

Hej Claus

Jeg ved ikke, hvorfor jeg igen og igen indlader mig på disse filosofiske diskussioner. Egentlig synes jeg, at filosofi blot gør alting mere kompliceret, end det egentlig er. Men nu må jeg jo hellere forsøge at svare.

citat:
Det jeg ikke kan få til at passe er, at hvis der er en iboende moral og alt er Guds skaberværk, så har Gud også skabt - eller "sagt" moralen, og derfor er den iboende moral jo også bare et dekret fra Gud. Selvom det ikke består af ord...

Ja, selvfølgelig har Gud skabt moralen. Han er jo altings skaber, så jeg synes, det er temmelig oplagt, at han også har skabt den. Ikke som et dekret, men som en naturlov.

citat:
Hvis Gud ikke kan være i konflikt med sig selv (i betydningen "ændre mening; ændre sandt til falsk og omvendt"), hvordan forklarer man så syndfloden og Guds fortrydelser generelt?

Jeg mente nu heller ikke, at Gud ikke kan ændre mening, men at han ikke kan dekretere et bud, som er i modstrid med skaberværkets orden.
Og du må i øvrigt gerne læse "kan" som "vil", for selvfølgelig kan Gud alt, hvad han vil, og han gør ikke det, han ikke vil.

citat:
Gud behøver jo ikke respektere noget som helst - heller ikke definitionen på "en konflikt med sig selv"...

Nej, det behøver han da ikke, men det gør han, tror jeg.

citat:
Noget helt andet er, at hvis Gud kan skifte mening, kan sandt blive falskt og omvendt, hvis Gud definerer hvad der er sandt og falskt. Hvordan han definerer det er er irrelevant, hvis Han i begge tilfælde er det direkte ophav til definitionen.

Det har du da sikkert ret i, men hvilken betydning har det?

Glædelig jul
Nikolaj