Jeg kunne godt tænke mig at skærpe din opmærksomhed på et punkt, nemlig din plads i menigheden. Nu er det sådan, at som det var med Jesu liv da han levede på jorden, at han levede et liv i aktiv tjeneste, han prædikede, belærte, gav omsorg, helbredte, han levede det ud i forhold til hvordan har så hans Fader.

Men som disciplene så ham, så må også vi SE ham, at han lever, og at han er i menigheden via hans lemmer (os), vi må have og erfare hans liv i os, så vi ved det liv rækker ud til vor brødre og søstre.

Det er her du kommer ind i billedet. Der er nemlig en bestemt plads i menigheden som kun du kan udfylde. Gud har brug for os alle til at være det Gud har gjort i vort indre menneske, det skal nemlig leves ud til velsignelse for andre. Vi er vor brødre og søstres øjne, ører, og mund. Vi skal bruge det vi har så vi opbygger hverandre, opmuntrer og viser vejen for andre. Man kan sige at vi skal gøre disciple.

Ikke nok med at vi skal være disciple af Jesus, men vi skal også med vores liv og ved Guds Ord være en prædiken om livet med ham. Der står et sted at broder ikke skal lære broder, for de skal alle være oplærte af Gud, men der er bare det problem med det skriftsted at det kun er for den tidsperiode af jordens historie hvor hele jorden skal være opfyldt af kundskab om Gud, altså ikke endnu, men først ii 1000 års riget.

Ikke nok med at vi er vor brødres vogter, vi er også hyrde for dem. Der står i ordsprogene at den retfærdiges læber er hyrde for mange. En hyrde som sagt, er en der leder får. Kan du ikke se fra dit eget liv, hvor mange gange du selv har kunnet bruge en broder eller søster der kunne give dig et ord fra Gud til at du måske kunne blive løftet op? Prøv så at tænke på at mange af de ting du selv har oplevet at længes efter, de samme længsler har andre måske også?

Der hvor vi selv oplever ekstreme behov, der er oftest også der hvor Gud ønsker at gøre noget i dit liv, men det kan også være at Gud ønsker at gøre dig opmærksom på at du kan gøre noget på samme områder i andres liv.

Vi er nemlig hinnandens lemmer, vi hænger sammen som Kristi legeme. Vi må se blodet pumpe fra hjertet ud i lemmerne, de enkelte tager bare imod og lader det flyde videre. På samme måde må vi modtage fra Jesus og give videre det vi får af ham. Så ser du, der ER brug for dig i menigheden du kommer i.

Det kan godt være at dette liv ikke lukker sig op for dig lige med det samme, men lidt efter lidt, så ved jeg at hvis du ønsker dette liv, så vil han også føre dig skridt for skridt.



en note: når jeg skriver "hvis du vil have det", så ser jeg selv på det som om at vi intet valg har, er vi kristne, så må vi pga "Kristi kærlighed tvinger os" leve for vores brødre og søstre. Omend jeg tror ikke Gud ser på hvor hurtigt vi vandrer, men at vi gør det.

KH

Ole