Hejsan endnu engang er jeg ikke sikker på emnet ligger i det rigtige forum, hvis det ikke gør må i da gerne flytte det dertil hvor det hører til, men bare lige giv besked hvis det er ik?


Nå men altså dette indlæg drejer sig om hvad der sker når man dør...
Altså hvad der sker med ens sjæl...
Kristne tror da på man har en sjæl ikke???

Altså jeg tror på reinkranation (genfødsel)...
Jeg tror på at når man dør, kommer ens sjæl op på astralplanet (den åndelige/spirituelle verden), der har sjælen så en hvilepause, hvor den behandler de ting den har lært, de informationer den har fået i det liv den netop har afsluttet...
Når den har været på astralplanet tilpads tid, finder den en familie med de rette gener og det rette miljø for det sjælen skal lære i sit næste liv, og lader sig så føde igen af disse forældre den har udvalgt...
Dette var kort fortalt af hvad jeg tror

Men hvad jeg ved af tror kristne på himmelen, ikke sandt?
Altså den forståelse jeg har, er at kristne tror når man dør så kommer ens sjæl op i skyerne til en stor port, hvor sgt. Peter står og afgører om man kan blive lukket ind eller ej...
Det man bliver lukket ind til er himmelen...
Der skulle alt være fred og perfekt, og man lever i evigt liv med Gud ved sin side...
Ret mig endelig hvis der er noget jeg har misforstået, det er jo derfor jeg er her for at få udreddet misforståelserne

Som i kan se er der MEGET stor forskel på reinkranation og Himmelen...
De ligger milevidt fra hinanden...
Og der skal jo nok være nogen som undre sig over, hvordan jeg kan tro på den ene og ikke det andet...
Det er simpelthen fordi jeg, som med å meget andet i kristendommen, ikke kan relatere til himmelen...
Himmelen er for mig en af de "fejl" jeg før har omtalt...
Og hver gang jeg tænker på himmelen dukker en masse spørgsmål op, som for mig gør himmelen ulogisk...
Jeg håber på at i herinde muligvis kan svare på nogen af disse spørgsmål for mig, og gør det med himmelen lidt lettere at forstå...

Hvordan finder sgt. Peter ud af hvem der må komme ind?
Hvad gør han hvis han beslutter man ikke må? Ryger man direkte i helvede eller?
Er himmelen for både mennesker og dyr?
Når alle der dør får sin sjæl i himmelen, hvordan kommer der så nye sjæle til, som kan "fylde" nyfødte børn med en sjæl?
Når alle som dør får sin sjæl ind i himmelen, bliver himmelen så aldrig fyldt op?
Bliver der aldrig overfyldt deroppe?
Kommer alle som dør og får sin sjæl i himmelen til at møde Gud?
Hvad laver man i himmelen, for at undgå man keder sig?
Hvordan undgår man sin værste fjende i himmelen?
Hvordan undgår man uenigheder, diskutioner og krige i himmelen?
Er det kun kristne der kommer i himmelen? med denne mener jeg at når i tror at Gud er den eneste der findes og derved er himmelen det eneste (ud over helvede) som man kan komme til når man dør, hvad sker der så med ikke-kristne? med muslimer, buddister, hekse (fx)?

Dette var vist noget af en bunke spørgsmål...
Muligvis kan spørgsmålene give jer en idé om hvorfor jeg ikke kan relatere til himmelen
Jeg håber nogen kan svare på bare lidt af dem, jeg ved der er flere hvor de kommer fra, kan bare ikke finde flere lige nu...
Det er jo også en pæn slat at starte på, og fordi der står temmelig meget vil jeg stoppe nu

Du har fat i den rigtige ende, når du skelner mellem reinkarnationstroen og den kristne tro på livet efter døden - eller de dødes opstandelse, som vi selv siger i vores trosbekendelse.

Den måde, du ser det på, er eventyret om livet efter døden. En hyggelig måde at fortælle på, og ret malende, men nok ikke så præcis.
Når vi skal fortælle, hvad vi tror der sker, så finder vi de steder i bibelen, der fortæller om det, og så opdager vi, at der ikke er nogen præcis og entydig forklaring. Nogle steder står der, at vi efter døden venter på den store, fælles opstandelse, men da Jesus bliver korsfæstet, siger han til den ene af sine lidelsesfæller:' I dag skal du være med mig i paradis'.
Så det med tiden har vi ikke nogen vished om.

Og himlen - Gud eksisterer udenfor tiden, og Gud er ikke fysisk i den forstand, at Gud skal have et 'sted' - man kan sige, at Gud overskrider tid og sted sådan som vi kender til det. 'Himlen' er at være hos Gud i den overskridelse.
Når vi fortæller om vores tro har du måske lagt mærke til, at vi af og til henfalder til klicheer. Det kan skyldes, at vi prøver at fortælle, hvordan det er, når vi allerede her og nu får et glimt af det fællesskab med Gud, som er udenfor tid og sted. Det er så vanskeligt at beskrive, og så henfalder vi til standardformuleringer a la 'Jeg er så lykkelig, fordi Jesus har frelst mig'.

Og her kommer jeg til det med skt Peter: Måske er det ham, der passer 'porten', selvom jeg tvivler. Det er nu ikke så vigtigt.
Det vigtigste er, at når vi står overfor Gud, så skal vi alle dømmes på, hvordan vi har levet vores liv. Og der er ingen af os, der kan sige, at vi har gjort det godt nok. Så godt, vi kunne, måske, men ikke så godt, at det giver os plads hos Gud. Dér er der nemlig kun plads til det fuldkomne.
Frelse betyder, at når vi skal stå vores prøve, så stiller Jesus sig foran os, så han så at sige bliver vores garant.
Dommen går forbi os.
Man kunne også - billedligt - sige, at når vi bliver vejet og fundet for lette, så sætter Jesus en fod på vægtskålen.

Den frelse er ikke noget, som først gælder til dommedag, når vi skal stå overfor Gud og gøre rede for vores liv. Den gælder allerede her, selvom den endnu ikke er trådt helt i kraft.

Vi lever på en måde i to verdener, og alligevel ikke. Vi er her i vores mangelfulde, begrænsede liv, hvor vi kommer til kort overfor vores egen begrænsning - ingen af os er så gode, som vi kunne ønske. Samtidig lever vi i Guds tilgivelse. Vi har fået en dør i vores liv, som åbner til det ufattelige, som er kærlighed hævet over tid og rum, men altid gjort konkret i forhæld til andre.
Det er vi ikke så gode til at virkeliggøre, som vi gerne ville, hvilket du kan se bare ved at læse vores indlæg.
Alligevel er det en virkelighed, vi bærer med os.

Man kan sige, at jo mere vi tager imod den gave, Gud giver os, jo mere kan vi bruge vores kræfter på at leve og elske i stedet for at ruge over det, der ikke lykkes.

Hvis min forklaring har givet flere spørgsmål end svar, så kom endelig igen

Hvis du holder af eventyr, så skulle du læse C.S. Lewis' bøger om Narnia: Troldmandens nevø; Løven, heksen og Garderobeskabet m.fl. De fortæller om kristendommen i eventyrstil, og de er dejlige (hvis man kan se bort fra den engleske 'stiff upperlip', som af og til skinner igennem).
De giver dig ikke svar på dine konkrete spørgsmål, men de fortæller i et billedsprog, som måske kan forklare mere end alverdens bibelcitater. Og så er de letlæste. Det er børnebøger, og jeg læser dem stadig med stor fornøjelse.

MidnightAngel spørger

Hvad gør han hvis han [skt Peter] beslutter man ikke må [komme ind]? Ryger man direkte i helvede eller?
Er himmelen for både mennesker og dyr?
Når alle der dør får sin sjæl i himmelen, hvordan kommer der så nye sjæle til, som kan "fylde" nyfødte børn med en sjæl?
Når alle som dør får sin sjæl ind i himmelen, bliver himmelen så aldrig fyldt op?
Bliver der aldrig overfyldt deroppe?
Kommer alle som dør og får sin sjæl i himmelen til at møde Gud?
Hvad laver man i himmelen, for at undgå man keder sig?
Hvordan undgår man sin værste fjende i himmelen?
Hvordan undgår man uenigheder, diskutioner og krige i himmelen?
Er det kun kristne der kommer i himmelen? med denne mener jeg at når i tror at Gud er den eneste der findes og derved er himmelen det eneste (ud over helvede) som man kan komme til når man dør, hvad sker der så med ikke-kristne? med muslimer, buddister, hekse (fx)?

Hvad skal jeg sige - hvert svar vil være med risiko for fejl. Det ligger jo udenfor vores viden og er givet os som glimtvise åbenbaringer. Eller sagt på en anden måde: Gud fortæller os ikke alting (irriterende, men sådan er han *G*)

Noget af det har jeg måske svaret på i det første svar,

Jeg vil samle dine spørgsmål lidt sammen:

Det med, hvem der kommer ind, om vi kan være der og om vi møder Gud mener jeg er forklaret i mit første svar.
Helvede - helvede bliver beskrevet som modstykket til himlen, så jeg må sig, at dem, der ikke kommer i Himlen ryger i helvede. Men bed mig ikke sige, hvem det så er. Gud ønsker, at alle bliver frelst, og jeg har en mistanke om, at han har noget i ærmet, som vi ikke helt ved om, sådan at han får det, som han vil ha det. Men her er der nok nogle, der vil være uenige med mig.
Måske får vi det sidste valg på dommens dag, når Gud spørger, hvem vi vil have til at føre vores sag?

Så spørger du, hvor alle de nye sjæle kommer fra.
Hvert nyt lille menneske er sin egen sjæl. Hvert barn, der bliver født, er unik helt igennem.
- Jeg tror egentlig ikke, jeg forstår dit spørgsmål. Vi har ikke en forestilling om, at der er et bestemt antal sjæle til rådighed. Gud giver hvert nyt menneske sjæl, og den sjæl vil på et tidspunkt vende tilbage til Gud.

Så er der livet i himlen. Det kan jeg ikke forstille mig. Hvordan vil vi undgå at kede os ihjel (!?) når der ingen forandring er? På den anden side kan jeg heller ikke forestille mig at være udenfor tiden.
Af og til fornemmer jeg dette glimt af evigheden, som jeg prøvede at fortælle om i mit første svar. I disse glimt er tid og sted uden betydning, for det er som at være hensat til kun at være - som en ren væren sammen med Gud og i fællesskab med andre, hvor selve det at være til i kærlighed overskygger alt andet - eller fortrænger alt andet, jeg ved det ikke.
Mit bud på himlen er, at det er på den måde (sagt med alle de forbehold jeg kan tage fordi vi ikke ved så meget). Så hvad skal jeg sige til det med at undgå krige osv? Jeg tror slet ikke, det er aktuelt. De skal ikke undgås, for risikoen er der ikke.
Egentlig beskæftiger jeg mig ikke så meget med alt det omkrng død og himmel og dommedag osv. Det har jeg for længe siden overladt til Gud, da jeg blev klar over, at de spørgsmål, der kræver mig, handler om livet her og nu, ikke om spekulationer over evigheden. Det fatter jeg alligevel ikke.

Du spørger også, om dyr kommer i himlen.
Det kan jeg ikke svare på. Bibelen handler om menneskets historie med Gud og Guds åbenbaring til menneskene. Den handler ikke om dyrene.
Ganske vist fortælles der, at hele skabningen (altså også dyrene) længes efter forløsning.
Mere vil jeg ikke sige om dyr og himlen. Så siger jeg ikke mere, end jeg kan stå ved. :)

Hej Eva

Tak for begge dine svar, de er lange og meget forklarende...
Direkte kommentarer til det ve jeg at jeg har, men jeg kan ikke formulere dem ordenligt lige nu, så de vil komme senere...
Bliver også lige nødt til at læse begge dine svar en gang til for at kunne forstå det helt og give det svar de fortjener
Jeg vender tilbage når tankerne er faldet lidt på plads

Ikke for at tilsvine Eva, men så er det så vidt jeg kunne se forkert og i direkte modstrid med Bibelen. Det er en hård påstand at komme med så jeg begrunder (for en gangs skyld med Bibelen).

Har mennesket en sjæl?
nej!
1. Mosebog 2:7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
1. Korinther 15:45 Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende.
Han fik ikke en sjæl.
1. Peter 3:20 det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand.
Josua 11:11 Alle, der var i byen, huggede de ned med sværd og lagde band på dem, så ikke en levende sjæl blev tilbage; og Josva brændte Hasor ned.
Så vi kan se at sjæl i bibelsk betydning er noget man kan slå ihjel med et sværd, hvis vi tager det første med så er det indbegrebet af liv.
New Catholic Encyclopedia (1967) bind 13 s. 449, 450 og The Jewish Encyclopedia (1910) bind 6 s. 564 påstår også at der ikke er en sjæl der lever videre efter man er død. De siger at den lære skyldes filosofisk eller teologisk spekulation.

Hvad sker der med os når vi dør?
Ezekiel 18:4 Alle menneskers liv tilhører mig; faderens liv såvel som sønnens liv tilhører mig. Den, der synder, skal dø!
Den Dansk Autoriserede af 1931 siger, den sjæl der synder skal dø i stedet for den, der synder, skal dø!
Prædikerens Bog 9:5 For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De får ingen løn, for deres navn er gået i glemme.
Salme 104:29 du skjuler ansigtet, og de forfærdes,
du tager deres ånd bort, og de dør
og bliver til jord igen;
Salme 146:4 De udånder og vender tilbage til jorden,
og den dag er deres planer blevet til intet.
Så når vi dør så påstår Bibelen at vi bare bliver til støv igen. Så er det værd at huske
Johannes 5:28 I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst
Mattæus 5:5 Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.

Kommer man i helvede når man dør?
nej!
Jeremias (7:31) 32:35 De byggede offerhøjene for Ba'al i Hinnoms søns dal for at ofre deres sønner og døtre til Molok. Jeg har aldrig befalet eller haft i tankerne, at de skulle gøre noget så afskyeligt og forlede Juda til synd.
Så hvis Gud pinte folk i helvede så var det jo noget han ville have haft i tanke.
Job 14:13 Gid du ville gemme mig i dødsriget,
skjule mig, til din vrede har lagt sig,
sætte en frist og så huske mig igen!
I en oversættelse fra 1738 er dødsriget gengivet med helvede. Vi ved at Job var en uangribelig og retskaffen mand, så dette "helvede" er ikke et sted man piner folk. Folk er derimod (se prædikerens bog 9:5, 10) blot døde.
Apostlenes Gerninger 2:25-27 Om ham siger David nemlig:
Jeg havde altid Herren for øje,
han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle.
v26 Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede,
ja, mit legeme skal bo i håb.
v27 For du vil ikke lade mig blive i dødsriget,
din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.
Igen siger samme gamle Bibel helvede i stedet for dødsriget. Så nu har vi også haft Jesus i helvede i et stykke tid.
Det der er meningen i de skriftsteder hvor der nævnes den evige straf ses i
Judas 7 og jeg vil minde om, at Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som disse engle bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser, nu fremstår som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild.
Ilden brænder jo ikke mere, så det må være at straffen står fast i evig tid. Det samme er gældende for den evige straf. Man bliver dømt til død i evig tid. Åbenbaringen 20:13,14 viser jo at man ikke nødvendigvis behøver at være død i evig tid.

Nu er jeg meget træt så derfor gider jeg ikke mere.

Så lige en kort bemærkning til det med liv i himmelen. Det er jo ikke den himmel vi kan se. Derudover kan vi mange steder blandt andet Mattæus 5:5, Salme 37:11, 29 og et sted i Apostlenes Gerninger at langt de fleste skal bo på Jorden. Forklaringen på hvem og hvorfor og hvor mange der skal i himmelen er lang, så det må vente. Nu gider jeg ikke høre at den Jord der er tænkt på er en himmelsk jord for så modsiger I Gud. Læs først Prædikerne 1:4 og Salme 104:5 - det er noget andet Peter tænker på med at Jorden skal forgå.

Sorry, Stercus. Men det fattede jeg ikke ret meget af.
Msåke skulle du komme igen når du ikke er så træt?

hmm det indlæg forstod jeg intet af...
rent faktisk forvirrede du mig bare langt mere end hvad meningen nok var...
kan du ikke omskrive alle dine citater så en der ikke kender biblen kan forstå???

her lidt hvordan jeg forstår dig, for når jeg læser det modsiger du dig selv igen og igen...

Første del:
Du siger NEJ mennesket har ingen sjæl, og dog bruger du ordet sjæl som noget der eksisterer igen og igen...
Ok ja du siger en sjæl kan slås ihjel med et svær, men stadig du siger først der ikke eksistere en sjæl, og bagefter der gør... Hvad mener du?????

Anden del:
Se hele dette forvirrer mig...
Du siger når vi dør bliver vi til støv, altså ingenting...
Hvordan kan du betragte støv/ingenting som evigt liv/død???
Hvad sker der når man dør???????????
det var mit spørgsmål i første indlæg kort fortalt, men du giver absolut ingen forklaring på dette, eva giver en lang og god forklaring, men du mener hun er helt gal på den, altså må du forklare mig med dine egne ord hvad der sker når man dør...
og du frabedes en masse citater fra bibel, i hvert fald på den måde du har gjort i det indlæg jeg svarer på, for svarer du sådan fatter jeg minus...

Tredje del:
øh og alt det med helvede, dødsriget og alt det...
behøver jeg sige at jeg absolut intet fattede af det??
Bed dog fat i én bestemt linie...

---

Åbenbaringen 20:13,14 viser jo at man ikke nødvendigvis behøver at være død i evig tid.

---

Lige denne linie den beviser for mig at på trods af kristne siger anderledes, så hvis de tror blindt på alt hvad der står i biblen, og lever efter biblen, så tror de på reinkranation...
Det beviser den sætning...

Men Stercus, ser frem til en forklaring fra dig når du er lidt mere frisk

MidnightAngel skrev:

---

Lige denne linie den beviser for mig at på trods af kristne siger anderledes, så hvis de tror blindt på alt hvad der står i biblen, og lever efter biblen, så tror de på reinkranation...
Det beviser den sætning...

---

Den vi jeg lige kommentere.
Nej, vi tror ikke på reinkarnation. Død er ikke noget absolut og definitivt, så langt er vi dog enige.

Når vi ikke tror på reinkarnation, så hænger det sammen med, at vi dybest set ikke adskiller sjæl og krop. Vi siger i trosbekendeslen, at vi tror på kødets opstandelse, og det betyder, at vi ikke blot tror, at vores sjæl genopstår til et fortsat liv hos Gud, vi tror også, at det gælder kroppen. Og hvis du nu spørger mig hvordan, så bliver jeg svar skyldig, for det fatter jeg ikke selv.

Det korte af det lange er at vi beragter et menneske som en helhed. Der er ikke flere kroppe til samme sjæl, der er ét menneske. Kroppen er altså ikke noget, sjælen er fanget i, kroppen er lige så meget en del af at være skabt i Guds billede som vores sjæl.

Udsagnet om, at vi ikke bliver ved med at være døde hænger sammen med, at der er en forestilling om, at vi efter døden er i venteposition til den store opstandelse. Men det er et af de spørgsmål omkring tiden, som jeg tidligere nævnte og som er uklare.

Der er jo ikke nogen, der er vendt tilbage fra de døde for at fortælle os, hvordan der er. Kun Jesus er vendt tilbage, og han havde åbenbart vigtigere ting på dagsordenen end vores nysgerrighed og utålmodighed. Vi skal jo nok finde ud af det til sin tid

Og hvis vi har taget så grueligt fejl, og der ingentng er, så opdager vi det slet ikke.

Jeg må bare sige at den form for reinkanation du omtaleher, kan jeg ikke bare ikke forholde mig til, jeg synes heller ikke den holder.

Hvordan kan de sjæle du beskriver vide hvilket miljø som er brugbart for det som skal læres?

Hvad nu hvis der sker en ulykke som ændrer på "miljøet" så det som skulle læres ikke kan læres, men noget "usundt" for den spicifikke sjæl læres istædet for.

Hvis din løsning på overstående paradoks er at verden er forudbestæmt. Hvorfor skal sjæle så inkanneres i tid, for at lære noget? Og hvorfor er det overhovedet nødvendigt at lære noget som helst hvis udkommet er forudbestæmt. Udvikling synes for mit vedkommende, at være en absurt tanke i et deterministisk univers.

MVH.
Jesper.

Kære Eva


Sjælen og Legemet er redskaber for ånden.

Sagt i ligenelse:

Skærmen er vores lægeme eller Krop.

Harddesken er Sjælen (Tanker, Samvittighed og Intilligens m/m ).

Personen foran Skærmen er vores ånd.


Tager vi Harddesken ud, dør skærmen.

Altså fjernes sjælen fra kroppen dør legemet.


Nu har personen foran skærmen, ( vores Ånd ) fået de oplysninger den har samlet igennem vores liv. Det er så vores Ånden som går til GUD, hvis vi bliver frelst.

Lægemet, bliver tilbage i GRAVEN og Sjælen i DØDSRIGET.

Måske forklaring på, at døde engang skal står op fra gravene og går omkring i Jerusalem.

Våres Ånd bliver også i DØDSRIGET til JESUS kommer igen.

Dette kom til mig ud fra nogle af de Indlæg jeg har set her.

Jeg håber i undskylder mig, at jeg bruger Computer sammenligningen som lignelse, det har jeg det lidt dårlig med, men jeg mener det giver et mere klart billede på denne måde.

Det var den forklaring der kom til mig, men kære Eva, hvis noget ikke er rigtig, vil jeg gerne at du retter mig.

Gud velsigne Jer alle

hp

Det er et ubesvaligt spørgsmål du stille Eva, fordi bibel teksterne ikke er enige. I gamle testamente er den jødiske forståelses ramme brugt( krop + ånd = en levende sjæl) i nye testamente er det til tider, men ikke altid, den græske forståelses ramme som bruges i stedet for den jødiske. Dvs (krop + sjæl + ånd = et levende menneske) . Bibelen bekymrer sig således tilsyneladende ikke så meget om vilken definition som er den rigtig men bruge samtidens definition til at lave en specifik situations bestæmt teologisk poiente.

MVH.
Jesper.

Nu er jeg ikke helt med - men det er måske ok
Det, der var min pointe, var at fastholde vores kropslighed som en del af gudbilledligheden. Vi er skabt i Guds billede som hele mennesker.
Det er især i sammenhæng med reinkarnationstanken.
Jeg ved godt, at den græske tænkning er anderledes end den jødiske, men det var ikke det, der var på tapetet, så jeg valgte at lade det ligge. Hvis vi hver gang skal have alle de forbehold med, som hører til en grundig behandling af emnet, så kan det hurtigt blive besværligt

Jo, men jeg søger det samme som du. næmlig at betrakte mennesket som en helhed. Derfor synes jeg også det hurtigt bliver problematisk hvis vi ligge alt for meget energi i at definere bestantdele. Specielt når bibelen ikke selv bruge meget spalteplads på dette ærende. - Det resultere hurtigt i tale som "kropen og sjælen er redskaber for ånden" osv. Jeg synes noget sådant er uvæsenligt. selvom det ikke direkte er i modstrid men skriften, så vil jeg stadig hævde at det dog stadig er en tænkning som fjerner sig fra bibelens gængse holistiske position.

MVH.
Jesper.

Er du sikker på, at du kommenterer noget, jeg har skrevet? Jeg kan ikke rigtig genkende mine egne meninger i det, du opponererr imod - tværtimod er jeg enig i det, du siger

Næ, jeg oponerer ikke mod dig. Mit indlæg var jo hellere ikke til dig, men til hpp59

MVH.
Jesper.

Så må vi se om det går lidt bedre denne gang. Jeg læste det lige igen (det var trods alt et stykke tid siden jeg skrev det) og kunne godt se at man nok skulle have min opfattelse for at kunne følge mig. Jeg begrundede så meget ud fra Bibelen for at det ikke skulle virke som om at jeg følte at det var sådan jeg troede det forholdte sig.

In reply to

---

Du siger NEJ mennesket har ingen sjæl, og dog bruger du ordet sjæl som noget der eksisterer igen og igen...
Ok ja du siger en sjæl kan slås ihjel med et svær, men stadig du siger først der ikke eksistere en sjæl, og bagefter der gør... Hvad mener du?????

---

Undskyld, jeg glemte vist det som var pointen. Det jeg mener er at mennesket ikke har en udødelig sjæl. Det jeg henviser til viser at vi er en sjæl. Hvad vil det så sige? Ja, det vil sige at sjæl er det samme som liv. Et eksempel er vandflods beretningen, hvor der står at 8 sjæle sikkert blev... . Altså ikke 8 ånder, men 8 mennesker. Det er derfor at man kan slå en sjæl ihjel, da den er indbegrebet af menneske.

In reply to

---

Se hele dette forvirrer mig...
Du siger når vi dør bliver vi til støv, altså ingenting...
Hvordan kan du betragte støv/ingenting som evigt liv/død???
Hvad sker der når man dør???????????
det var mit spørgsmål i første indlæg kort fortalt, men du giver absolut ingen forklaring på dette, eva giver en lang og god forklaring, men du mener hun er helt gal på den, altså må du forklare mig med dine egne ord hvad der sker når man dør...
og du frabedes en masse citater fra bibel, i hvert fald på den måde du har gjort i det indlæg jeg svarer på, for svarer du sådan fatter jeg minus...

---

Som vi lige har set i det første kan man slå hele mennesket ihjel (ikke nogen sjæl eller noget der lever videre når vi dør) vi bliver til støv. Som jeg prøvede at sige var at når man dør så hører vi op med at eksistere og derfor kan vi ikke blive straffet i et helvede. Hvis du ikke er kan du jo ikke blive udsat for noget. Evig død er jo ikke en straf hvis man ikke er bevidst.

Hvor det med evigt liv kommer ind er at Bibelen giver håb for at selvom vi dør kan vi få livet igen. Hvordan det når man ikke har en sjæl? Jo, det svarer vel til at Gud nærmest laver en klon af os, som så har vores egenskaber (dårlige til at forklare kunne være en). Det er jo ikke reinkarnation, da det betyder at man bliver genfødt og at det afhænger af hvordan man har været (der giver jeg eva ret). De eksempler fra Bibelen (jeg lader være med at citere) på genopstandelse er netop beviser på at Gud lader mennesker være ligesom de var før.

In reply to

---

Tredje del:
øh og alt det med helvede, dødsriget og alt det...
behøver jeg sige at jeg absolut intet fattede af det??
Bed dog fat i én bestemt linie...

---

Helvede har jeg vist forklaret, de ting jeg havde om var blandt andet noget der skulle vise at Bibelen ikke taler om evig afstraffelse, men at den mener noget andet.
Dødsriget er vel nærmere et begreb end en ting. Dødsriget er en betegnelse for dem der er døde. Så hvis man dør kommer man i dødsriget - ligesom vi kan huske folk der er døde kan Gud også og dødsriget er vist nok (jeg er rimelig sikker, men vil ikke lægge hovedet på blokken) Guds optegnelse over dem der er døde.
Den bestemte linie har jeg vist forklaret lidt længere oppe. Den skulle nu bare vise at Guds optegnelse gjorde det muligt for folk at få livet igen. At få livet igen er ikke det samme som reinkarnation, hvis du skulle tro det.

Nu forstår jeg det igen, jeg gjorde det også første gang. Håber at dette var mere klart. Hvis jeg ikke har så mail mig, da jeg ikke har så meget tid forøjeblikket kommer jeg ret sjældent her ind, jeg har PM'et dig min mailadresse.