Jeg har altid været imod sex før ægteskabet, og er det stadig!!
Men.... Jeg har en klasselærer, der engang stillede mig det spørgsmål:
_______________________________________________________________
Hvis ikke man har haft sex før man bliver gift, hvordan kan man så vide om man passer sammen fysisk???
_______________________________________________________________

Siden jeg fik det spørgsmål har jeg ikke kunnet lade være med at tænke over det tit.... Han (min klasselærer) mener at ægteskabet kan gå galt og ende i skilsmisse, hvis ikke man har haft sex før man bliver gift!

Det er lidt forvirrende! Og jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med at svare p det! Også for at jeg selv kan få ro i mine tanker!

Mvh Charlotte!

Undskyld mig, Charlotte, men prøv at spørg din klasselærer om han nogensinde har mødt en normalt udstyret kvinde og mand som ikke passede sammen fysisk!? Vi er rent anatomisk skabt til at "passe sammen". Det behøver man ikke have sex for at finde ud af.

Du kan hilse ham og fortælle at det er noget nær det dårligste argument der findes for at dyrke sex før ægteskabet. Du kan ligeså godt påstå at man er nødt til have prøvet at tage stoffer for at vide om det påvirker een (uden sammenligning iøvrigt). Ak ja...

Heisann.....
Hvad skulle der være galt i at have sex for et ægteskab??
Jeg ser på det sådan her: Gud skabte mennesket (ikke min tro, men ifølge biblen) og hvad mennesket nu kan, er en del af det guddommelige! Sex er mennesket nok den bedste og mest behaglige måde at komme i kontakt men sin Gud(er) på! Hvad skulle der være galt i at kontakte sin Gud(er)?

Linvale

Øhm jeg har mødt mere end en mand som ikke passede sammen med mig anatomisk...
Så den holder ikke...
Kan godt ske at Gud har skabt manden og kvinden til at passe sammen, men det er ikke alle mænd og kvinder som passer sammen...

Ok ved ikke om det er passende, men det vil være svært at forklare hvad jeg mener uden eksempler, er dette upassende må det gerne cencureres, jeg vil bare gerne have det af vide i så fald...

Men altså jeg har prøvet det ikke passer sammen, i den forstand at jeg har prøvet manden var så stor når han var tændt at han bankede imod min livmoderhals når han stødte igennem, dette er dybt ubehageligt og gør meget ondt, både på manden og kvinden
!
Dette er blot et eksempel på at det ikke er alle mænd og kn´vinder som passer sammen anatomisk, men at bruge den som en grund til at have sex før ægteskabet kan jeg kun give jer ret i er langt ude...
At man har sex (før eller efter ægteskabet) skal være fordi man har lyst og føler sig parat til det, ikke fordi man føler det som en tvang, eller fordi man skal finde ud af om man passer sammen...
Et forhold skal jo helst være bygget på andet end sex...

---

Øhm jeg har mødt mere end en mand som ikke passede sammen med mig anatomisk...
Så den holder ikke...
Kan godt ske at Gud har skabt manden og kvinden til at passe sammen, men det er ikke alle mænd og kvinder som passer sammen...

---

Det handler næppe så meget om anatomi som det handler om hensyn og gensidig tilpasning. Jeg vil vove at påstå at anatomien i sig selv ikke kan være en hindring for et lykkeligt og tilfredsstillende sexliv.

Det tror jeg også er een af grundene til at sexlivet bør udfolde sig indenfor ægteskabets rammer. Her er der nemlig (ideelt set) skabt en tryg og fortrolig ramme om sexlivet som gør at man udforsker hinanden og løser problemer sammen vel vidende at det ikke blot handler om at tjekke hinanden ud.

---

At man har sex (før eller efter ægteskabet) skal være fordi man har lyst og føler sig parat til det, ikke fordi man føler det som en tvang, eller fordi man skal finde ud af om man passer sammen...
Et forhold skal jo helst være bygget på andet end sex...

---

Helt enig. Jeg er blot overbevist om at det er først i ægteskabet at vi er "parate" til sex - uanset hvad vi så iøvrigt føler og fristes af inden da.

---

Hvad skulle der være galt i at have sex for et ægteskab??

---

Ikke andet end at vi er overbevist om at Gud vil at det skal vente til at vi som ægtepar har sagt ja til at ære og elske hinanden resten af livet. Så er den rette ramme sat om et sexliv som kan udvikle sig i tryghed og gensidig forpligtethed. Og det er ikke så ringe endda - skulle jeg hilse at sige

heisann Asbjørn.

Jeg kan godt følge dig i din tanker.
Jeg selv har en gang været gift, og jeg troede at det var den eneste ene for mig, dog skal det siges at vi ikke ventede på at vi blev gift, at hun så gik hen og udførte utroskab over for mig, gjorde at jeg har tabt meget for hende.
Også lidt på styrken i (jeres) tro. Jeg ved ikke helt hvordan jeg ellers skal skrive det, for det kan lyde lidt provokerende, men jeg ikke eller hvordan. Jeg tabte meget for både kirken og Gud, selv om det er ondt sagt, så var det den følelse jeg sad tilbage med.
For lige at vende tilbage til emnet.

Jeg skal bede dig om at læse hele mit indlæg.
Linvale

Jeg synes i her rører ved kærnen i problematikken.

Jeg har faktisk sammen med to andre, arbejdet systematisk med dette emne. resultatet blev et religionsetisk paper, som vi har snakket om at udgive ved en senere lejlighed.

Det som vores studie fandt ud af er at ægteskabet som vi kender det i dag med brølup og det hele, egentlig ikke er en bibelsk ide. Det er snarre en kulturel ramme for de værdier om menneskelig intimitet og relation som bibelen helt utvetydig taler om. Næmlig at enhverd relation er forpligtigende. - At bryde en relation er simpelthen synd! Og at bryde en seksuel relation er simpelthen en vederstygelighed for bibelens univers. Noget sådant som et ønske om uforpligtende seksuel relation er en uhørt ide for bibelens univers fordi det er en pærvatering af skaberværkets orden. Vi er skabt til forpligtigende relation, at opsøge noget andet er at ramme forbi universets mål, næmlig kærlighed i den reneste form. Kærlighed for bibelens univers er at give sig hen for "den anden" fuldstændig ligesom Jesus gjorde det. Det kan godt være at dette synes naivt og blåøjet dumt for nogen, men ikke desdomindre er det kristendommens kærne. hvis man ikke pricipielt er villig til at satse alt på det, så skal man ikke være Kristen.

Selvfølgelig er det overstående en skitse for den ideelle verden. Vi ved jo at praksis er noget mere broget. Vi må nok forberede os på at vi alle vil komme til at være vor ægtefælde/partner utro (hvad enten det så bare er emosionelt eller det også er rent fysisk). Men det ændre ikke på, at vi dermed pådrager os skyld og derfor fotjæner døden. - Det store er at Jesus også tog vores straf i den forbindelse. Han tilgav os for at bevare sin relation med os. Derfor skylder vi også at arbejde med vores problemer målrettet i forsøget på forbedring, men også at vælge tilgive hinanden. For relationens skyld!

MVH.
Jesper.

Mand og Kvinde passer rent fysisk ALTID sammen. Det er virkelig et spørgsmål som er underligt og jeg fatter ikke at en lærer kan spørge om sådan noget. Det der er afgørende er om man passer sammen rent åndeligt eller psykisk. Og så længe det ikke er afklaret så skal man ikke gøre stærkere bindinger mellem to mennesker fo de vil, når det alligevel ikke kommer til at fungere mellem to parter, kun udvirke uendelig smerte på begge parter. dette fordi at den sexuelle forening er klimaksen i ethvert parforhold. Når man så har sex inden ægteskabet så springer man derfor nogle trine over og det betaler sig ALDRIG, hverken i det ene eller det andet. Sådan er det med alt i livet. Vi skal gå HELE vejen ellers snyder man sig selv.
Blot et lille indslag fra mig :-)

Hej Netmissionæren

Det kan du muligvis have ret i, men eftersom jeg ikke tror på ægteskabet har jeg svært ved at kunne opfylde den holdning
har et lille motte jeg lever efter, lyder sikkert skørt, men sådan har jeg det...

gift er noget man tager for ikke at blive det!

Hvad hvis man så gør det??
Hvad sker der hvis man har sex før ægteskabet, og hvis man opven ikøbet får et barn uden for ægteskabet???

hvad er din/jeres holdning til det????

Man kan altså godt i et forhold uden at være gift, have trygheden og gensideig forpligtelse for hinanden, man kan sagtens have trygge rammer og gensidig respekt for hinanden uden at være gift!
Man kan også selvom man er gift blive udsat for utrygge rammer, manglende respekt og det der er langt værre...
At man blive gift er på ingen måde en sikkerhed for tryghed, respekt og forpligtelse fra sin patner, det er på ingen måde sikkerhed for at man vil elske hinanden til den dag dette liv tages fra os...

Så undskyld jeg siger det netmissionær, men det du skriver er noget pladder i mine ører, da alle de ting man får i et ægteskab, sagtens kan opnås uden man bliver gift! Du kan sagtens leve i et "ægteskabs-lignende" forhold, og rent faktisk have det bedre og mere trygt end ved at være gift!

At blive gift er blot at få papir og bevis på sin kærlighed for hinanden, men hvad skal man med beviser?? det er falskt hvis man ikke kan leve på sin kærlighed kun, det er da falsk kærlighed at man skal i en kirke eller på rådhuset og BEVISE kærligheden...

Har hørt når man bliver gift i kirken bliver man gift i guds åsyn, og man får sin kærlighed bevist hos gud, men tror i ikke gud også ser jer derhjemme?? tror i ikke at det i elsker hinanden og er hinanden tro også uden for ægteskabet er nok for gud???

Som i kan forstå her, og som jeg har skrevet andets steds under denne debat, så tro jeg ikke på ægteskabet...
Ægte kærlighed skal ikke bevises...

At tro og holde sig til Bibelens budskab om sex indenfor ægteskabet løser bestemt ikke alle problemer. Der findes desværre masser af ulykkelige ægteskaber. Men det er vel ikke fordi ægteskabet er en dårlig ordning eller fordi Gud har skabt tingene forkert. Det skyldes snarere at vi mennesker er syndere uanset om vi prøver at leve efter Guds vilje eller ej.

Et ægteskab er først et "rigtigt" og gudvillet ægteskab når det er baseret på gensidig betingelsesløs og helhjertet kærlighed. Ikke på forelskelse eller stemninger, men på kærlighedens forpligtende vilje til at ville elske og ære livet igennem. Kærlighed har meget mere at gøre med fornuft og vilje end det har at gøre med følelser og stemninger. Her er der desværre mange der snubler og får begyndt skævt...

Dertil kommer at ægteskab er hårdt arbejde, et arbejde som begger parter skal være indstillet på at satse helt og fuldt på. Det er mit indtryk at vi ofte opgiver for tidligt eller for nemt istedet for at holde os selv og hinanden fast på vores løfte overfor hinanden.

Jeg tror faktisk de fleste ægteskaber står til at redde og endda til at blive lykkelige, hvis blot viljen til det er til stede. Men er den ikke det, så kan intet lade sig gøre.

Du skriver:

---

Jeg skal bede dig om at læse hele mit indlæg.

---

Jeg ved ikke lige hvad du mener. Men du skriver noget om at vi gennem sex møder Gud - er det det? Jeg ved ikke rigtig hvad du mener med det. Jo jeg tror at god, tryg og fortrolig sex baseret på forpligtende og livslang kærlighed er eet af de steder hvor vi kommer nærmest det gode og fuldkomne i Guds skaberværk. Men jeg tror ikke på at vi på en særlig måde møder Gud dér. Hvad bygger du det på?

---

Det kan du muligvis have ret i, men eftersom jeg ikke tror på ægteskabet har jeg svært ved at kunne opfylde den holdning

---

Forståeligt nok. Jeg vil bare prøve at forklare hvordan jeg (og mange andre kristne) ser på det. Og det forpligter jo i første omgang kun os selv - ikke dig

---

gift er noget man tager for ikke at blive det!

---

hehe
Men jeg synes da det er temmelig ærgeligt at ægteskabet har fået det ry på sig. Det er i hvertfald rigtig uretærdigt overfor selve ægteskabet, som fortjener lidt mere respekt .... :-) (selvom mange af dens "brugere" ikke gør det!)

---

Hvad hvis man så gør det??
Hvad sker der hvis man har sex før ægteskabet, og hvis man opven ikøbet får et barn uden for ægteskabet???

---

Tja, hvis man er kristen med ønske om at leve "bibelsk", så er man jo et lidt dårligt eksempel og har et forklaringsproblem. Men ellers sker der vel ikke andet end at man beder Gud om tilgivelse fordi man har overtrådt det 6. bud. Skulle der komme et barn ud af det, så er venner og familie forhåbentlig så kærlige og omsorgsfulde at de tilbyder støtte og hjælp i det omfang der evt. er brug for det.

Vi skal ikke gøre sexuelle synder til værre synder end alle andre. Omvendt vil vi heller ikke nedtone dem som ligegyldige og utidssvarende. Sex har at gøre med det inderste og mest private af vores liv og derfor skal det også sættes tilsvarende højt og omgærdes med respekt. (og det er jo ikke just det vi oplever i samfundet i dag )

Du har da ret i at det ikke er papiret som sådan der skaber det trygge parforhold, men jeg mener at forpligtetheden er vigtig. Selvom et ægteskab ikke i sig selv garanterer tryghed hvis ikke man overholder "reglerne", så ligger der alligevel en forpligtende aftale i ægteskabet som jeg mener er en vigtig forudsætning for den tryghed der er så nødvendig for at vores lykke. Uden vielsesattest er det ulige meget nemmere for en parterne at droppe ud af forholdet. Fordi forpligtelsen ikke er offentlig og bindende. Er det noget pladder synes du?

Lad mig spørge dig: Er der andre grunde til ikke at ville giftes end dette at gøre det nemmere at bryde forholdet? Hvorfor have noget "ægteskabs-lignende" når man kan få den ægte vare? Mener du at papir-løst forhold giver mere tryghed end et ægteskab?

Jeg er ikke enig med dig i at den kærlighed som man vil "bevise" eller "have papir på" er falsk. Hvilken kærlighedserklæring er størst: Den der vil skrive under på at elske og ære eller den som ikke vil?

Det er ok at du ikke tror på ægteskabet, men jeg synes ikke dine argumenter for det holder. Iøvrigt er det jo ikke ægteskabet vi skal tro på, men det er hinanden og vores kærlighed. Og tror vi virkelig på hinanden, så er vielsespapiret da noget af det flotteste at give hinanden. Synes jeg. Alt andet er da blot udtryk for at vi et eller andet sted alligevel ikke helt tror på det...

ok jeg giver dig ret i et papirløst forhold er lettere at komme ud af, og hvis man ved (hvad de fleste elskende forhåbentlig gør) at man skal blive sammen til livet slutter, så kan det da nok også være en god idé at blive gift...

Jeg ved ikke helt med mig selv hvor meget jeg tror på ægteskabet...
jeg er stærkt tvivlende på det for kender ingen (jo ét par) som ikke er blevet skilt igen...
Og hvorfor blive gift, bruge en masse penge på det og sådan når sandsynligheden for at man på et eller andet tidspunkt går fra hinanden igen er så stor? det er for besværligt....

Tror nok også min holdning og manglende tro kommer af mine erfaringer fra gifte folk og mine egne erfaringer i forhold...
Beklager at mine agumenter ikke er særlig gode, men vil ikke komme med mine begrundelser/erfaringer her i et åbent debatforum, for så meget vil jeg heller ikke plabrer ud om mig selv...
håber du forstår

Jeg må sige at jeg forstår udemærket din frustration. - Men jeg tror også at vores fælles frustration bunder i at institudutionen "ægteskab" i vores kultur har fået et ganske andet indehold end det burde have. Ægteskab handler om en pagt mellem to mennesker, indfor Guds og menneskelige vidners åsyn. Dette er en serdeles alvorlig adfære, men vi har gjort det til et mode cirkus som, hvis vi skal have alle forventninger indfriet, er ubetaleligt for almindelige mennesker. Plat og tomt siger jeg bare !!!

J.

Mine tanker ang. emnerne i denne tråd (jeg forsøger at holde det nogenlunde kort);

Til det rent fysiske (det med at manden og kvinden passer sammen):
Det er altså IKKE altid at man passer sammen, min mand er meget stor, hvilket kan være smertefuldt for mig. Jeg er enig i at det nok er sjældent at det forekommer og at man oftest passer sammen, eller kan få det til at fungere, men der ER altså undtagelser.

Til det med sex før ægteskab:
Som udgangspunkt synes jeg det er fornuftigt at vente med sex "så længe som muligt". Dette mener jeg ikke udfra den kristne opfattelse, men ud fra en rent psykologisk- for sex er ikke bare sex, der følger nogle store følelsesmæssige aspekter med som kan være svære at håndtere hvis man ikke mentalt er moden til det. Jeg synes det er sørgeligt når man læser om at 13- 14 årige dyrker sex, for jeg tror de mister en stor del af deres barndom og uskyld. Jeg er ikke imod sex før ægteskabet hvis begge parter er modne, fornuftige og har et stærkt sammenhold og gensidig respekt.

Kære ven. jeg forstår godt det du siger.
Ja ok, jeg ved godt at nogle gange så passer folk ikke sammen, rent fysisk men min pointe kom vist alligevel igennem.

Jeg lægger mærke til at du gåer ud fra at kristne er imod sex før ægteskabet hovedsageligt pga "kristne" årsager. Det er imidlertid ikke rigtigt. Vi er imod det af samme grund som du nemlig at sex ikke bare er sex og en fysisk handling men også så utroligt meget mere. De kristnes motiver er altså hvad der er bedst for mennesket og ikke hvad der er bedst for kristendommen. Menneske først, siden kristen.

alle budene i kristendom er (hvis man tager sig tid til at se efter) bygget på hvad der er bedst for mennesker.
De er ikke bare nogle regler Gud har sat for at irretere os.

Jamen så er vi enige.

Hej Midnight Angel.

Til det der med om folk passer sammen, og om man skal finde ud af det før man bliver gift:
Nu har jeg ikke så meget forstand på de ting, jeg er ikke selv gift eller lignende. Men kunne det ikke tænkes, at hvis et ægtepar finder ud af, at de ikke passer sammen, sådan som du beskriver det, så var det noget, der kunne ordnes medicinsk? I øvrigt tror jeg også, Asbjørn har ret i, at det handler meget om gensidig respekt og tilpasning.
En parallel til "afprøvningsteorien" kunne være: Skulle man ikke vente med at blive gift, til man har fundet ud af, om begge er i stand til at få børn? Og hvis ikke, så er det bare farvel og tak...............enten før eller efter brylluppet.......... Nej vel, det ville da være en absurd tanke ikke?
Man kunne i teorien også finde masser af andre kriterier. Hvorfor skulle man så gifte sig - af kærlighed eller pga. at man har fundet det "perfekte" ægteskabsemne? Det sidste minder mig mere om "forbrug" af et medmenneske i stedet for kærlighed til det.
Bare et par strøtanker.

Med venlig hilsen AnnePande.

Nu ved jeg ikke hvad størstedelen af skilsmisseårsagerne er, men hvis det er sex-problemer kan jeg på en måde godt følge tanken med at prøve af først. (jeg er imod sex før ægteskab. Det ødelægger ofte mere end det gavner)

Jeg tror at den største skilsmissegrund er at de to ikke taler sammen, ikke forstår hinanden, mange misforståelser som fører til en slags krig.
"Ha jeg vandt denne diskution - jeg er bedre end dig" (man siger det selvfølgelig ikke for det er for barnligt, men tanken er der måske). Når man føler sig forurettet har man en tendens til at begynde at opføre sig ret barnligt.

Jeg tror at hvis "de to" kan være åbne, ærlige, turde sige sin mening(også selv om den måske såre), turde vise sine svagheder. Hvis begge er i stand til at fortælle/ forklare sine behov til sin ægtefælle så denne forstår det. Ja hvis alt dette kører på skinner tror jeg at ægteskabet kører på skinner.

Og disse ting er der da rige muligheder for at få afprøver inden ægteskab. Men det er ofte ting folk glemmer pga flere ting: 1) alt ser så lyserødt ud når man er forelsket. 2) man har mere fokus på sex. 3) man tænker bare ikke over at det er en vigtig ting.

Hej Esmaralda.

Hørt!! :-) Kommunikation er en utrolig vigtig ting. Ikke kun i ægteskaber, men i alle mellemmenneskelige forhold. Og du har ret, det er langt vigtigere, at det område fungerer i et ægteskab.

For hvor meget grin ville der være ved et ægteskab, hvor sexlivet nok var perfekt, men hvor ægtefællerne ikke kunne snakke sammen eller skændtes konstant?

Venlig hilsen Anne Pande.