Hey!

Jeg har et stort problem!
Jeg er kristen, og har været det hele mit liv!
Hele min familie er kristen, og jeg har muligthed for at komme til mange forskellige kristne arrangementer. Umidlbart ser det måske ud til at jeg ikke har noget at råbe HJÆLP for! Men problemet er faktisk min far!
Han er også kristen, og da jeg var lille pressede han altid på for at jeg skulle med i de kristne fællesskaber!
Problemet: Hver gang jeg har et spørgsmål omkring min tro, eller bare har et eller andet jeg gerne vil snakke igennem, mht. mit kristenliv, og jeg går til ham, bakker han ligesom ud... Han svarer bare ganske kort, og begynder så at snakke om noget andet! Hvad skal jeg gøre?? Jeg vil så gerne snakke med ham om det, for han har jo noget mere erfaring end mig!!!
Hvis der sidder nogen og har et godt svar, så skriv hurtigt!
Det er ved at gå mig på nerverne!!!

Mvh. Charlotte.

Hej Charlotte
Tør du ikke spørge direkte, som du spørger her? Sig til ham at du har brug for hans erfaring også som kristen (du ved jo at han er dette). Så skal du jo nok lige time det, så han ikke lige er på vej til et eller andet. I KAN jo være gået forbi hinanden, eller hvad?

Med venlig hilsen
Malli

Hey Malli!

Tak for ideen! Men jeg har prøvet det...
Så fyrer han bare et eller andet af og så snakker videre om noget andet..
Det er svært når han undgår det på den måde!!!

Charlotte

Hej Charlotte
Jeg tror at du skal oprette en ny tråd. Du har skrevet under Evas velkomst. Jeg er bange for at dit nødråb kan drukne her.

Mht. din far, har du sagt til ham at det virker som om han undgår dig? og fortalt at det frustrerer dig?

Med venlig hilsen

Malli

Jeg har flyttet dit nødråb her ud i det åbne

Jeg kan godt forstå, at du savner din far i det, som betyder så meget.
Har du tænkt på, at forældre også har blufærdighedsgrænser?
Du skriver, at han har skubbet på for at få dig med osv, men hvor meget har han tidligere talt med dig om sin tro? Hvis det ikke er noget, han har gjort før, så vil det ikke være nemt for ham at begynde nu.

Måske skulle du få en tredje part til at hjælpe jer i gang med samtalen? Det kan nogle gange være en hjælp at have en 'buffer' i så personlige spørgsmål.
Det skulle så være en, som du ved, din far har tillidt til, eller i hvert fald en person, din far respekterer.

Hej Eva!!

Tak for dit råd!! det vil jeg prøve! Måske kunne min mor hjælpe os...
Det kan godt være at min far er "genert"...
Han er ikke lige den der bare snakker løs til alle og enhver om alt muligt!
Håber virkelig at det virker!!

Mvh Charlotte!

Hej!
Har du mod på at spørge din far, om I ikke skal bede sammen? Hvis du ikke synes, at det er en god idé, så kunne du bede Gud, om du må komme nærmere på din far gennem dine spørgsmål. Bed om din far ikke må være "bange" for gennem hans svar at vise dig nogle af hans inderste tanker. Håber du kan bruge mine forslag. Jeg vil gerne bede for både din far og dig.
M.v.h. MDA

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke.

Jeg vil også foreslå at du forbereder dig godt sammen med din mor. Hun kender jo din far på en anden måde, end du selv gør, så hun kan måske også hjælpe dig til at blive lidt klogere på ham, så du nemmere kan respektere hans grænser, når det er nødvendigt.

Jeg håber, det vil lykkes. Måske er det oven i købet sådan, at din far også savner at kunne snakke om troen?

Hej Charlotte.

Jeg ser at der allerede er kommet flere forslag, så det jeg vil prøve er at fortælle dig lidt "hemmeligheder" om fædre. Ikke at alle er ens men jeg er en af slagsen

Når min datter (næsten 15) fortæller mig at jeg ved en masse, og at der er noget hun vil spørge om, så bliver jeg glad og vil med glæde fortælle.
Men hvis spørgsmålet handler om det kristne - og jeg er i en periode hvor mit kristenliv er svært - er det ikke let at sige det, og snakke om det.
Det kan også være svært at erkende at mit svar måske ikke er brugbart lige for hende.
Men sådan skal det jo være

Men bliv ved, og lad ham forstå at hans mening er vigtigt for dig.

Jeg håber og ber til at du får de fedeste samtaler med din far.

--- Gæsten

Hej!!

Tak for dit svar!!!
Jeg er virkelig glad for at høre fra en der selv er far!!
Du ved jo nok meget mere end mig om det at skulle snakke med sin datter om sin tro ;-)
Jeg vil blive ved med at prøve, og bede for at jeg må komme tættere på min far!
Mig og min far har aldrig været så tæt knyttet, og det er nok ham der har fået mig til at tude flest gange! Så jeg tror der er brug for at jeg beder for vores forhold!
Endnu engang TAK!!

Charlotte!

Hej MDA!!

Jeg tør nok ikke spørge min far om vi skal bede sammen! Så jeg vil starte med at bede om at jeg må få mod til at spørge ham!
Jeg er virkelig glad for at du vil bede for os! TAK! Det er det bedste for et menneske når andre beder for én!
Tusind TAK!!

--Charlotte!

Mange af vi mænd kan have svært ved at snakke om noget som er meget personligt - og det er troen jo. Samtidig er det typisk sådan at vi mænd har særligt brug for at vide at vi kan bruges, at der er nogen som har behov for os og at vores indsats gør en forskel.

Hvis du synes det er svært at få en dialog i gang med din far, så kunne det være at du skal skal benytte den dør ind til ham der hedder: Din mening betyder noget for mig - jeg har brug for din hjælp. Lad ham forstå at du spørger fordi du tror han kan hjælpe dig og ikke fordi du vil "prøve ham af" eller bebrejde ham noget.

Vi mænd kan være nogle sære nogen på de punkter - det er der sikkert mange koner der gerne vil skrive under på.