Hej café,

i morges var jeg til barnedåb i en folkekirke på Sjælland.
Jeg sad og ventede på, hvornår vi skulle rejse os for at høre læsningerne fra Bibelen, såvidt jeg ved, er det én fra GT og en fra NT. (?). Men intet skete. Vi sang salmer, bad bønner og hørte en prædiken. Efter kirkebønnen og det andet der fra prædikestolen, var der dåb, og så sang vi en salme og bad flere bønner, og så var det slut. Så stod præsten i døren og gav hånd og sagde god søndag.

Hvorfor mon der ingen Bibellæsning var? Der var Evangelie-tekst-læsning fra prædikestolen, javist, men der var ingen læsninger, der hvor præsten står oppe ved altret og kigger ud mod menigheden.

Er det normalt? Det skal siges, at det var en kl. 9 gudstjeneste (med dåb), og præsten skulle videre til en anden kirke og holde gudstjeneste kl. 10.30 i nabosognet.
Gad vide om han bare forkortede det hele lidt, for at han kunne nå dåben og den næste gudstjeneste?

mvh Tau.
PS. Til de af Jer, der ikke ved det, så er jeg katolik, hvorfor jeg ikke er helt inde i Folkekirkens måde at gøre tingene på - selvom jeg godtnok har været medlem af Folkekirken som aktiv kristen i et års tid, før jeg blev katolik.

Hej Tau.

Måske var det fordi det var en tidlig gudstjeneste kl. 9 og ikke højmessen kl. 10.30? Men da de to gudstjenester var i to forskellige kirker, virker det lidt mærkeligt.
Jeg har oplevet til aftensangs-gudstjenester kl.16, at man nøjes med evangelieteksten, som der prædikes over. Måske er det noget af det samme, du har oplevet.
Men egentlig synes jeg, der i det mindste også burde være en epistellæsning ved disse "sekundære" gudstjenester. (Heldigvis kan man altid læse teksterne bag i salmebogen. )

Mvh. Anne.

Hej Annepande

ja det er rigtigt, læsningerne står bag i salmebogen, det har jeg før bemærket, men jeg er ikke så velbevandret i salmebogen fra Folkekirken, så jeg kunne finde dagens tekster selv..står de under, hvad slags søndag det er ? Det var vist 25. søndag i går.

mvh Tau.

Kære tau og AnnePande,

Det må være et tidsspørgsmål.

At holde en fuld højmesse med alt - inklusive altergang - plus barnedåb kl 9.00 og derefter skulle være klar til en ny højmesse i en helt anden kirke kl 10.30 forkommer mig at være højst urealistisk.

Engang var jeg kirkesanger. I den kirke var der to gudstjenester hver søndag, den ene kl. 9.00 og den anden kl 10.00. Den der var kl. 9.00 blev kaldt "froprædiken". Den var ganske kort, således at der var god tid inden højmessen kl 10.00.

Det kunne lyde som om dette også var en sådan "froprædiken" selvom det er mærkeligt når det er i to forskellige kirker. Men hvis det skulle være to højmesser måtte der nødvendigvis beregnes mere tid imellem dem, med mindre præsten kan lide at køre racerkørsel i den racerbil han har måttet anskaffe til lejligheden. Derudover - hvis der er mange der vil til alters - kunne det jo ligefrem blive nødvendigt at sige til menigheden "kan I ikke løbe op til alteret idag, så vi kan gøre det hurtigt?". Det ville ligesom ikke rigtig passe ind i sammehængen.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Hej Lars Peter,

der var nu ikke altergang den dag. Det skrev jeg bevidst ikke om, at der havde været, når der nu ikke var det.

Men ja, det kunne se kønt ud, hvis præsten bad kirkegængerne løbe op til altret, slubre vinen i sig og sluge brødet og så ned igen...

Du har nok ret i, at det var tidsnød, der gjorde, at der ingen epistel var.

Egentlig lidt dumt, at man lægger to gudstjenester så tæt på hinanden, hvad er der galt i, at man ventede til kl.11 eller 11.30 med den næste? Præsten har vel ikke for travlt om søndagen til at udskyde den sene gudstjeneste lidt.

mvh Tau.

Hej Tau.

Jo, de står under, hvilken søndag det er. Men det er rigtig nok, at der står meget bag i salmebogen - også ritualbog, bønnebog, historiske oplysninger mv., så man kan godt fare lidt vild i den. Især hvis man ikke lige vidste, at man selv blev nødt til at finde dem.
Men ellers lyder det meget rigtigt, det med tidnøden, det havde jeg ikke tænkt på.

Mvh. Anne.

Hej Annepande,

tak for dit svar.

Men er der ikke også noget med, at årene har forskellige tekstrækker? Hos os har vi tekstrækkerne A, B, og C. Altså læser vi de samme tekster på samme søndag hvert tredje år. Såvidt jeg ved, har Folkekirken kun to tekstrækker. Hedder de så A og B eller 1 og 2 ? Eller noget helt tredje?

mvh Tau.

Hej Tau.

Jo, der er kun to tekstrækker i Folkekirken, de hedder 1. og 2. tekstrække. Når vi nu snart går over til et nyt kirkeår, skal vil til at bruge 2. tekstrække. Det er let at huske, fordi hovedparten af det kommende kirkeår ligger i et kalenderår med et lige tal, 2006.

I øvrigt synes jeg, det lyder som en god ide med tre tekstrækker, så får man mere med. Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke har det, og I har det hos jer.
Men jeg har en gammel norsk salmebog, M.B. Landstads salmebog fra engang i 1950erne, og der er 3 tekstrækker. Det er meget interessant.
Det var en luthersk salmebog, så det er nok ikke kun noget katolsk. Men jeg ved ikke, hvorfor der er den forskel, åbenbart også lutherske kirker imellem, og jeg ved ikke, om man stadig har 3 tekstrækker i Norge.
Hvilken en bruger I for tiden, eller skal til at bruge?

Mvh. Anne.

Hej Anne

jeg ved ikke, hvilken tekstrække vi bruger for tiden. Det bliver ikke sagt, og man kan, såvidt jeg har læst mig til, ikke se det bag i den katolske salmebog. Palmesøndag er den eneste søndag, hvor der bliver sagt, hvilken tekstrække, der læses fra. Den dag læser vi Herrens lidelseshistorie højt. Det er nogle bibelske tekster, som tager ret lang tid at læse højt, men det er godt at høre dem hvert år. Og desuden er de jo så kun de samme hvert tredje år.

Jeg ved ikke, hvorfor I har to tekstrækker (1. og 2.) og vi har tre (A, B og C).

mvh Tau.